#25 Du kan ikke løse adfærdsproblemer, mens du sidder bag dit skrivebord

Hvorfor gør folk, som de gør? Det er det centrale spørgsmål, når man vil undersøge og ændre folks uhensigtsmæssige adfærd.

I dagens episode skal du møde Frieda Molin, der til daglig arbejder som konsulent hos os i bro.

Frieda er uddannet sociolog, hun er ekspert i kvalitative metoder, og så er hun et af vores stærkeste kort, når vi skal spore os ind på den reelle problemstilling med folks adfærd ude i virkeligheden.

I episoden deler Frieda ud af sine yndlingsmetoder til at undersøge adfærd.

3 grunde til at lytte med

  • Du lærer metoder, tilgange og værktøjer, som vi arbejder med til daglig.
  • Du får konkrete eksempler på adfærdsprojekter, vi har løst for vores kunder.
  • Du får en grundig gennemgang af IDEOs 4 kategorier til at blive klogere på folks adfærd

Lyt til episoden her

Friedas 3 vigtigste pointer:

Du kan også bare få podcastepisoden vigtigste pointer her.

1) Vær nysgerrig på problemet

Alt for ofte springer folk direkte til løsningen i en iver efter at løse problemet. Og det bider én i røven, fordi vi lægger vores kræfter alle de forkerte steder og skaber løsninger til problemer, der ikke eksisterer.

I stedet skal vi ofre tid på at forstå problemet rigtigt – for fejlfortolkninger er der mange af. Eksempelvis troede en kunde, der havde underlige problemer i en parkeringskælder, at der var tale om hærværk og parkour. Men virkeligheden var en helt anden. Du får hele historien, når du hører episoden.

2) Stil åbne spørgsmål, luk røven, og lyt

Åbne spørgsmål starter typisk med ’hv’. Og det kræver god forberedelse at få stillet de rigtige spørgsmål og ikke bare lede efter det, man gerne vil høre. Derfor skal du bruge tid på at skabe tillid og tryghed, og så huske verdens bedste interviewtekniske tip: Hold din mund lukket, lyt, og tag noter.

3) Let røven, og grib knoglen

Kom af sted! Friedas opfordring til dig er: Kom ud, snak, observer og prøv ting af. Man kan sidde i evigheder og analysere og diskutere, men tit er det meget lettere bare at gribe knoglen og snakke med nogen. Vi skal væk fra vores skrivebord, hvis vi vil påvirke noget som helst.

Derfor er det ret logisk, at Frieda ville skrive følgende på et stort billboard på Rådhuspladsen, hvis hun fik chancen:

”Det er bedre at lave et dårligt interview end slet ikke at tale med nogen”.

Mød Frieda på vores uddannelse

Hvis du vil have mere med Frieda, så kan du finde hende, når hun underviser på vores nudginguddannelse, som er vældig populær og altid bliver hurtigt udsolgt.

Eller du kan følge råd nummer 3: Let røven, grib knoglen, og ring til Frieda.

Hendes nummer er 40 80 39 96. Du må hilse hende.

Links at slutte af på

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *