Retorik: Hvad Donald Trump kan lære dig om overbevisende mundtlig kommunikation

Donald Trumps retorikskole for begyndere og let øvede

Velkommen til Donald Trumps retorikskole. It’s gonna be amazing.

Her får du 5 korte lektioner fra Trumps retorikværktøjskasse, som du kan bruge, næste gang du skal vinde et præsidentvalg. Eller bare overbevise nogen om noget.

Måske tænker du: ”Trump og retorik? Men har han lavet andet end en kavalkade af vanvittige udtalelser?”

Men jo. Den er god nok. Her er 5 retoriske dyder, du kan lære af Trump. For hver af dem får du Trumps forklaring, et tag-i-brug-klart værktøj, et konkret eksempel og en løftet pegefinger.

Let’s go.

 

#1 Tal til folk, som om de var børn

Trump siger:

”Hvis folk skal forstå dig, skal du tale til dem, som om de er børn. Tro mig. Glem svære begreber og lange sætninger. Det kan lyde nedladende, men det virker. Altid. Kog det ned og pak det ind, så alle kan være med.”

Dit værktøj: KISS (Keep it simple, stupid)

Alle kan lære af Trump på dette punkt. Simpelhed er noget, man skal minde sig selv om, hver gang man kommunikerer.

Sørg fx for at bruge mange punktummer, når du skriver. Og drop svære begreber og tekniske betegnelser. Så kan alle nemlig være med.

Trumps eksempel

 ”I will build a great wall. And no one builds walls better than I do. Believe me.”

Tre korte sætninger. Mere simpelt bliver det ikke. Trump taler, så selv børnene i sandkassen, der sidder og bygger mure med spand og skovl, kan forstå det.

Faktisk holder Trump sine budskaber og sætninger så simple, at børn på fjerde klassetrin kan følge med. Det er blevet målt på det, der hedder Flesch-Kincaid-skalaen, og er rekord for en præsident.

Men pas lige på…

Du skal selvfølgelig stadig sige noget og ikke bare sætte punktummer for punktummernes egen skyld. Men sørg for at skære alt andet end det mest nødvendige fra.

 

#2 Lad alle drømme med på dit hovedbudskab

Trump siger:

Vi har alle sammen vilde drømme om fremtiden. Mine er nok de vildeste. Believe me. Og vi vil allesammen gerne høre netop vores drøm sagt højt. Så få folk til at genkende deres egne håb og drømme i dit hovedbudskab. På den måde gør folk selv en god del af arbejdet for dig.”

Dit værktøj: Åbent hovedbudskab

Når du laver dit hovedbudskab, så tænk på, hvordan du kan gøre det åbent for fortolkning. Det skal pege i en retning, men også være så åbent, at din målgruppes drømme passer ind i det. Sig hellere ”lys fremtid for vore børn” end ”hus og have til vores børn, når de bliver voksne”. For ”lys fremtid” kan betyde forskellige ting afhængig af modtageren.

Trumps eksempel

”Make America Great Again”

Donald Trumps berømte hovedbudskab i valgkampen var ”Make America Great Again”. Det er åbent, for hvad betyder ”great” egentlig? Det er helt op til modtageren selv at tilføje sin egen drøm om greatness der. Alle får lov at drømme med og fortolke det på den måde, der giver dem en summende følelse i maven.

Et eksempel på et lidt mindre kendt hovedbudskab fra samme valgkamp er Bernie Sanders’ ”A Future To Believe In”. Hvilken fremtid der er tale om, står ikke hugget i sten, så modtageren kan drømme om netop den fremtid, der føles rigtig for ham.

Men pas lige på…

Hvis du bakker den samlede fortælling bag hovedbudskabet op med falske historier og tvivlsomme fakta, så ender du med at frastøde mange af dem, der gerne vil drømme med. Tryl gerne med dine ord – men hold stien ren, når det kommer til fakta.

 

#3 Gentag dit hovedbudskab igen og igen

Trump siger:

”Folk er idioter. Det skal du altid huske. Det er irriterende at skulle fortælle det samme igen og igen i en grad, så du nærmest selv bliver træt af dine egne guldkorn. Men på den anden side gør det også mange ting meget nemmere, og så er det frem for alt helt nødvendigt.”

Dit værktøj: Gentagelse

Gentag dit hovedbudskab, så tit du kan slippe afsted med det. Og selvom du måske ikke laver valgkamp til daglig, er filosofien er den samme: Lav et fængende hovedbudskab, og brug det så ofte, du kan. Folk skal huske det, når de har været i kontakt med dig eller din organisation.

Trumps eksempel:

”Make America Great Again” (igen… og igen)

Det er ikke tilfældigt, at vi alle husker dette hovedbudskab fra valgkampen. Det blev nemlig gentaget ved hver eneste given lejlighed, og som om det ikke var nok, så stod på den ikoniske røde kasket, som er foreviget på adskillige avisforsider og videoklip. Gentagelse virker bare. Uanset hvor plade-i-hak-agtigt det måtte virke.

Men pas lige på…

Dosering er vigtigt her. Ledsætningen i ”Gentag dit hovedbudskab, så tit du kan slippe afsted med det” er meget væsentlig. Man kan ikke bare gentage sit hovedbudskab 20 gange og så lade det udgøre en tale. Indholdet omkring gentagelserne skal give mening og skabe en kontekst, der leder hen til gentagelserne. Trump har leveret usammenhængende talestrømme lige så ofte, som han har demonstreret gentagelsens overbevisende effekt.

 

#4 Vis selvsikkerhed

Trump siger:

”Ingen ved at du er usikker, hvis du ikke viser det. Stil dig frem og vær stolt. Folk skal nok følge dig, hvis du virker som om, du har tjek på det hele.”

Dit værktøj: Vær selvsikker

Vi ved det: Det er lettere sagt end gjort. Og vigtigt ikke at få overgjort. Men pas på med klassiske formuleringer som ”nu er jeg jo ikke ligefrem taler” eller ”det er lidt nyt for mig at stå her”. Gå i stedet ud fra, at publikum ønsker, at din mundtlige præsentation går godt. For det er sandheden.

Her er, hvad du skal gøre:

  • Tag ti dybe indåndinger inden du skal på, og giv dem den selvsikre udgave.
  • Sig tak for ordet, og gå i gang – ikke noget med at tage forbehold. Du har styr på det.
  • Det er kun dig, der ved, at du ikke kan nå en planlagt pointe. Så lad være med at sige, hvad folk ikke får, hvis du ikke behøver. Husk: Du har styr på det.

Trumps eksempel:

”Believe me.”

Trump flyver ud over scenekanten med skråsikre bemærkninger under valget om, at han nok skulle få Mexico til at betale for en mur, og en tendens til at bruge svulstige adjektiver som ”huge”, ”amazing” og ”big”. Han fremstår som hamrende selvsikker leder med en tydelig kurs. Det er effektivt, fordi vi mennesker gerne vil ledes af selvsikkerhed.

Men pas lige på…

Selvsikkerhed kan også arbejde imod dig. Hvis man tager munden for fuld og giver bombastiske løfter, man siden ikke kan holde, så krakelerer det hele. Kan du ikke bakke selvsikkerheden op med resultater, ender du med at fremstå som en Karl Smart uden noget reelt på hjerte.

Så levér det, du lover til folk, og vis taknemmelighed for deres tillid.

 

#5 Henvis til flertallet

Trump siger:

”Folk kan lide en populær person. De kan ikke lide en taber. Så vær en vinder, og vis, at du er populær. Hvis mange gør noget, vil flere også gøre det. Udnyt det til din fordel – fx ved at vise, hvor mange der supporter dig. ”

Dit værktøj: Social Proof

Social Proof beskriver et simpelt fænomen: Hvis mange andre synes godt om noget, køber noget eller deltager ved en begivenhed, så er vi selv mere tilbøjelige til at tilslutte os flokken.

Det er derfor, du bliver mødt med ”andre købte også…”, når du handler på nettet. Vi kan godt lide at føle, at vores valg ligger inden for en norm.

Brug masser energi på at kanalisere andres ros om dig og din organisation videre. Brug fx testimonials på din hjemmeside.

Smag på forskellen på de her to:

  • ”Jeg er for fed”
  • ”Anders synes, jeg er for fed”.

Vi kender ikke ham Anders, men jo flere af ham du får i folden jo stærkere bliver din appel til nye kunder eller samarbejdspartnere.

Trumps eksempel: Rallies

Under valgkampe benytter kandidaterne normalt både store events, ’Rallies’ og mindre såkaldte ’Town Hall Meetings’. De sidste plejer at være kandidatens forsøg på at vise, at han eller hun er i øjenhøjde med sine vælgere i et semi-uformelt format. Det fjernede Trump fuldkommen fra menuen, fordi han hellere ville gå Social Proof-vejen.

Alle vælgermøder i Trumps kampagne blev serveret som giga-events med trængsel ved dørene og en generel følelse af kolossal folkelig opbakning. Og det virkede. Flere og flere dukkede op til møderne. Trump skabte succes med Social Proof: ”Hvis der kommer mange mennesker til hans møder, så er det måske også noget for mig”.

Men pas lige på…

Også her kan man fordreje fakta lige lovlig meget for at skabe ideen om Social Proof. Som fx da den nyvalgte præsidents talsmand Sean Spicer hævdede, at Trumps indsættelsesceremoni havde haft det højeste besøgstal i USA’s historie.

Men billeder af forsamlingen og officielle optællinger beviste det modsatte: Barack Obamas første indsættelsesceremoni havde godt 1 million flere besøgende…

Øverst: Obamas indsættelsesceremoni i januar 2009
Nederst: Trumps indsættelsesceremoni i januar 2017

 

Sådan.

Det var Trumps retorikskole. Fem råd, du kan proppe i skoletasken og tage med hjem.

Hvilket af dem kan du gøre brug af i din kommunikation allerede i dag?

Om Emil Dahl-Nielsen

Emil Dahl-Nielsen

Konsulent
Emil er konsulent i BRO. Han rådgiver organisationer om, hvordan de kan forstå og fortælle om sig selv med den rette kommunikation og strategi. Emil trækker på erfaringer fra offentlige styrelser, bureauverdenen og fra sin tid som retorikunderviser.

14 kommentarer til “Donald Trumps retorikskole for begyndere og let øvede

  1. Simon Krag Linde 15. marts 2018 kl. 09:53 - Svar

    Jeg har i hvert fald lige brugt Trumps tip #5, da jeg delte dit i øvrigt fremragende indlæg internt til kollegaerne 🙂 Tak – til både dig og Trump – for god læsning og for brugbare lektioner.

  2. Tine Christensen 15. marts 2018 kl. 12:16 - Svar

    Mere til det end som så? Arghh, hvor det ærgrer mig, når oversættelsen er en til en fra originalsproget.

  3. Jørgen Nielsen 16. marts 2018 kl. 12:32 - Svar

    Er indlægget sarkastisk ment?

    Hvis “ja”, så synes jeg, det er en farlig vej at gå. Ofte opfatter modtageren ikke den sarkastiske intention.

    Hvis “nej”, så er jeg dybt skuffet. Her i Grundtvigs fædreland bør vi ikke betragte vores demokratiske samtalepartnere som idioter eller børn! Habermas’ magtfrie samtale og Kants ideale fordring peger også i en helt anden retning end denne demagogi. Store talere og demokrater som Mandela og Martin Luther King har vist vejen til politiske taler, der respekterer modtagerne.

  4. Godt spørgsmål, Jørgen. Og gode spørgsmål fortjener gode svar: Selvfølgelig er vi ikke ude på at give hyldest til demagogi. Overhovedet ikke.

    Vi har ledt efter de generelle træk ved god kommunikation som er at finde på et uventet sted, nemlig i Trumps retorik. Man kunne skrive det samme indlæg med Obama, Luther eller Mandela som omdrejningspunkt. Pointen er ikke at hylde Trump men at påpege generelle lærdomme om praktisk kommunikation 🙂

  5. Jørgen Nielsen 17. marts 2018 kl. 09:45 - Svar

    Min pointe er, at demokratiske talere som Mandela og Luther King bestemt ikke behandler eller betragter modtagerne som uvidende børn. En ægte samtale kræver respekt for modparten, hvorved der opstår en subjekt-subjekt relation. Trump etablerer med sine demogogiske kneb en subjekt-objekt relation.

  6. Tak for en rigtig god inspiration. Godt at kunne spejlet budskabet op mod praktiske eksempler. Vi skal ikke kopiere andre. Jeg vil bruge det som refelktion i forhold til hvad jeg kan udvikle i min retorik. Det vigtigste er: vær nysgerrig eller går vi i stå. TAK.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *