Sådan gør du fagsprog forståeligt

Lusekuren mod de fagudtryk, der blænder din læser

Her kommer et ordsprog, du godt kender:

I forbindelse med væskeemballerende cylindriske beholdere udvises der i påfaldende grad omvendt proportionalitet mellem påfyldningsgrad og akustisk evne til lydfrembringende aktivitet.

Kunne du regne ud, hvilket ordsprog der var tale om? Nej?

Følte du dig til gengæld mere død end et fossil, da du læste det? (Hint: Jeg leder efter et ja)

Det er sådan set bare ”Tomme tønder buldrer mest”, som er blevet sovset ind i unødvendige fagudtryk og kompliceret ordvalg. Og det problem er tydeligt for dig og mig og alle de andre på linjen, fordi ord som fx påfyldningsgrad og væskeemballerende ikke står i vores kommunikationsordbog.

Vi kan ikke se teksten for bar ord

Skulle jeg forklare, præcis hvad der er galt med teksten i boksen foroven, ville jeg nok gå eksplorativt til værks og dissekere teksten ved hjælp af metodetriangulering. Først ville jeg lade teksten gennemgå en mønstergenkendelsesproces, dernæst ville jeg trække nogle læringer ud, og slutteligt ville jeg applicere metakommunikation på indsigterne.

Okay?

Nej. Ikke okay. Det inferno af indforstået kommunikationsfagsprog hjælper ikke en dyt.

Og det er bekymrende, for den forklaring er fyldt med udtryk og vendinger, som man kan finde i de tilbud, vi skriver til vores kunder.

Sagen er, at vi typisk selv er blinde for vores egne fagudtryk. De er så indgroet en del af vores vokabularium (← ahem), at vi typisk har brug for nogle udefrakommende til at pege med lange pegefingre og hejse det røde flag.

Gør fagudtryk forståelige med disse 3 metoder

Det logiske problem med fagudtryk er, at de tilhører et fag. Derfor er de besværlige for alle andre end dem, der har denne faglighed og derfor benytter dem. Skal du forklare noget til pøblen uden for fagfællesskabet, bliver du derfor nødt til at yde en ekstra indsats.

Pokkers, hva?

Heldigvis er det ret nemt.

De 3 ting, du kan gøre med et besværligt fagbegreb, er at:

  • give eksempler
  • forklare, hvad det betyder
  • skifte det eller dem ud med mere almindelige ord.

Lad os tage et fagbegreb fra kommunikationsverdenen. Et ord, der jævnligt bliver brugt i Bro, og som er ekstra forvirrende, fordi det også kan betyde noget helt andet: Nemlig at ’vaccinere’.

#1 Vi kan give et eksempel:

”Vi kan vaccinere mod panik- og angstanfald ved at forventningsafstemme allerede inden, de åbner e-boks” (det er selvfølgelig et hypotetisk eksempel det her).

#2 Vi kan forklare, hvad det betyder:

”Det har ikke noget med sprøjter eller idealistiske vaccineforskrækkede ekstremistforældre at gøre. Det betyder, at vi træffer de nødvendige forholdsregler, så vi er forberedte på den udvikling, vi har en forventning om, vil komme.”

 #3 Vi kan skifte det ud med mere almindelige ord:

”Giver vi vores modtagere denne vigtige information til at starte med, kan vi foregribe og adressere deres vigtigste bekymringer tidligt i processen.”

Ged. Barberet.

Sådan spotter du de fagudtryk, du ikke selv kan se

De tre metoder er dog kun noget værd, hvis du rent faktisk opdager dine egne fagudtryk. Og når vi først har brugt et fagudtryk 5-7 gange, bliver vi blinde for dem. De bliver almindelige for os, og vi opfatter dem ikke længere som fagudtryk.

Hva pokker gør vi så? Her er 4 tommelfingerregler, du kan bruge.

Til dig, der også kun har to tommelfingre.

#1 Led efter de lange ord: Det åbenlyse problem med denne er, at korte ord som mock-up, lingo og frame går under radaren. Til gengæld vil lamperne blinke 112-blåt ved fagudtryk som ’italesættelse’, ’implementeringstaskforce’ og ’brændende platforme’.

#2 Led efter de engelske ord: Det åbenlyse problem er, at engelsk er så integreret en del af vores sprog efterhånden, right? Du bør altid overveje, hvorfor du siger touchpoints, mock-up og customer journey i stedet for kontaktpunkter, prototype og kunderejse.

#3 Spørg en kollega: Det åbenlyse problem er, at I ofte er faglige naboer og derfor er blinde for de samme fagudtryk. Men to svagsynede ser bedre end en, så kollegaen kan hjælpe dig med at lede efter:

  • De lange ord
  • De engelske ord
  • De forklaringer, eksempler og almindelige ord, du kan bruge i stedet for.

#4 Send teksten til moster Tina: Det åbenlyse problem er, at moster Tina ikke fatter en skid af, hvad du lige har sendt til hende. Altså selve budskabet. Men til gengæld har hun nemt ved at udpege og overstrege alle de fagudtryk, du har smudset teksten til med.

Og når du har fået markeret alle de indforståede fagudtryk i din tekst, starter du bare fra en ende af. Du kan jo passende skifte mellem at:

  • give eksempler
  • forklare, hvad de betyder
  • skifte dem ud med mere almindelige ord.

Vupti. Så nemt som at stjæle ideer fra praktikanter.

Lad mig gerne høre: Hvilke fagudtryk bruger du, som kunne være værd at oversætte for din modtager? Og hvordan ville du gøre det, hvis du skulle bruge en af de tre metoder?

Jeg kan selv starte i kommentarfeltet forneden.

Om Henrik Hillestrøm

Henrik Hillestrøm

Konsulent - 40803995
Henrik er konsulent i BRO og arbejder med tekst, projektledelse, effektivitet og formidling. Han har løst opgaver for blandt andet DONG Energy, ATP og Væksthus for Ledelse. Henrik er desuden redaktør på BRO blog.

19 kommentarer til “Lusekuren mod de fagudtryk, der blænder din læser

  1. Henrik Hillestrøm 21. februar 2018 kl. 23:34 - Svar Author

    Jeg bruger tit ordet ’metakommunikation’.

    Det betyder egentlig ’kommunikation om kommunikation’. I skriftlig kommunikation kan det fx være, når skribenten træder lidt ud af tekstens indhold og knytter en kommentar til tekstens form.

    Et eksempel? Jo, tag nu blogindlæggets sidste sætning: ”Jeg kan selv starte i kommentarfeltet forneden.” Her giver jeg som afsender på teksten en metakommentar på, hvad der nu skal ske.

    Så er det din tur.

  2. Elin Christophersen 22. februar 2018 kl. 08:26 - Svar

    Jubii, Så kan man måske endelig få en forklaring på Content Marketing, perform og nudging.
    Jeg arbejder i en kommune. Forleden bad min afdelingsleder mig om at finde et skrive kursus til de ansatte. Vi er begge glade for inspirationen fra Bro Blog. Derfor ledte jeg som det første på jeres hjemmeside. Det gik op for mig, at det nok var et andet sted vi skulle lede. Vores borgere skal ikke alene slippe for kancellisproget, de skal heller ikke belemres med smart dengelsk. Det sidste er mig eget fagudtryk for dansk brug af engelske udtryk.
    Tak for dit relevante indlæg. Du og Per form må have en god dag. Elin

    • Henrik Hillestrøm 22. februar 2018 kl. 08:38 - Svar Author

      Hej Elin

      Tak for din kommentar, som gav mig et stort smil.

      Jeg hilser Per Form fra dig – og du er nu velkommen til at sende mig en linje om det kursus til henrik@bro-kommunikation.dk alligevel, hvis du har lyst 🙂

      God dag
      /Henrik

  3. Ekstra tommelfingerregel: Illustrér!
    Jeg er byplanlægger og her er der rigtig mange fagudtryk. Problem. Ja da. Fordi: jeg kommunikerer primært med borgere og politikere, størsteparten af dem fatter hat af arkitektur og byplanlægning. Jeg tegner mig ud af rigtigt mange forklaringer – så er der klarhed/enighed om hvad vi taler om… for hvad er fx stående vinduer for noget? Det er der nu betydeligt flere mennesker der ved, pga en illustration 🙂

    • Henrik Hillestrøm 22. februar 2018 kl. 08:47 - Svar Author

      Hej Fay

      Det er en fantastisk vigtig tilføjelse, så tak for den. Du har jo helt ret. Man kan spilde meget unødvendig krudt på at tale og skrive frem og tilbage rundt om et emne, hvor en mere visuel tilgang kan skabe mening meget hurtigere.

      Hvis du ikke allerede har hørt den, vil jeg anbefale dig vores podcastepisode om grafisk visualisering, som ligger her: https://www.bro-blog.dk/?p=9309

      Hav en god dag
      /Henrik

  4. Nu er ordet metakommunikation jo i sig selv svært for mange og måske er “Ged. Barberet” måske også helt ukendt for mange unge selvom det ikke indeholder vanskelige ord, men det refererer til en landmandsaktivitet, som er helt ukendt for alle unge, der er vokset op i byen.
    Og for at vende tilbage til dit indlæg forstår jeg slet ikke, hvad du mener med ordet “metakommentar”. Umiddelbart betyder det i min verden teori omkring kommentarer – altså hvad er formålet med kommentarer og hvordan udformer man en kommentar bedst muligt, men så vidt jeg kan se, er det ikke det, du lægger op til og så giver ordet ikke længere mening.
    Min erfaring fra mange års undervisning af HD-studerende på handelshøjskolen er, at 99 % af de studerende står helt af, så snart ordet meta kombineres med et andet ord. De kan simpelthen ikke forholde sig ordet og et eller andet sted tror jeg, at det har noget at gøre med det forhold, at ordet kan fungere som de kendte russiske dukker. Du kan blive ved med at tilføje “metaer” – altså “teori om hvordan du udformer teori”, “teori om hvordan du udarbejder teori om hvordan du udformer teori” osv. osv. For hvert meta løfter du dit emne op i en højere og mere uforståelig sfære og meget få – hvis overhovedet nogen – kan holde disse sfærer ude fra hinanden.

    • Henrik Hillestrøm 22. februar 2018 kl. 09:02 - Svar Author

      Hej Steen

      Jeg tolker din kommentar som en indirekte ros af mit valg af netop ’metakommunikation’ som det fagudtryk, der kræver forklaring 🙂

      Og du kan da nok godt have ret i, at ’meta’-delen af ordet ’metakommentar’ er overflødig i mit eksempel foroven. Det er jo netop en kommentar, der er metakommunikationen. På den måde ville jeg holde mig til blot et enkelt babushka-lag (og dér opfandt du og jeg måske et helt nyt fagudtryk?).

      Babushkadukke. Fjernet.

      Hav en god dag
      /Henrik

  5. Hej Henrik

    Spot on til mig, der arbejder med at oversætte ingeniørsk til fru Jensensk hver dag. Et fagord, jeg altid bakser med, er “separatkloakering”. Det er enormt afsenderorienteret og indforstået, men jeg er aldrig rigtig landet med et godt alternativ. Men hvem ved – i disse deleøkonomiske tider kan det være, at mit forslag “delekloak” en dag vinder indpas.

    Tak for et godt og relevant indlæg.

    Vh Julie

    • Henrik Hillestrøm 22. februar 2018 kl. 12:40 - Svar Author

      Hej Julie

      Her fra min plads uden for din faglighed må jeg nok indrømme, at jeg instinktivt er mere tilhænger af separatkloakering end delekloaker. Mine naboer er vældig flinke, meeeen… 🙂

      Tak fordi du læser med.

      /Henrik

  6. Jeg er ret vild med med de fire linjer om trianguleret eksplorativ dissekering af tekst. Jeg har et lille bijob som censor på socialfaglig uddannelse og ser den slags sprog rigtig meget i eksamensopgaver, især på Bachelorniveau (👈 eksempel). Det kan godt nogle gange gå helt galt, når de studerende (meta-)teoretiserer over omsætning af Foucaults magtbegreb og Bourdieus kapitaler til praksis i socialt arbejde i en Bronfenbrennersk økologisk systemforståelsesmodel (👈 eksempel). Man kunne godt anbefale et kursus i aflusning her. Især fordi de små bæster (lusene, that is!) har det med at bide sig fast og blive til mange, hvis man ikke griber ind i tide. Præcist som problemer i socialt arbejde. Måske skal jeg skrive en lille reminder (jysk udtryk for to-do) på en blok, så jeg husker at skrive et indlæg på min egen blog om præcist det. (🤔 om præcist hvad?)

    • Henrik Hillestrøm 22. februar 2018 kl. 12:45 - Svar Author

      Hej Gitte

      Jeg finder i ny og næ mit snart 10 år gamle speciale frem og bladrer i det. Det er en god påmindelse af, hvordan jeg aldrig nogensinde vil skrive en tekst igen.

      Derudover vil jeg gerne rose dig for din effektfulde videreudvikling af lusemetaforen. Det var min kollega Simon, der overbeviste mig om at ændre Kuren til Lusekuren i indlæggets overskrift, og med dit bidrag her ender jeg med at blive helt glad for den.

      Endelig: Jeg er vild med, at du kategoriserer ordet ‘reminder’ som jysk 🙂

      Sig til, når du får skrevet dit blogindlæg, så læser jeg det gerne.

      God dag
      /Henrik

  7. Betina Noe Lodahl 22. februar 2018 kl. 11:48 - Svar

    Hej Henrik. Tak for super indlæg. Meget relevant i en verden, hvor vi kommer til at arbejde mere og mere på kryds af fag.
    Jeg er en tidligere advokat som er sprunget over i en mere alternativ tværfaglig verden. Så det der med at skrive almindeligt dansk øver jeg mig i dagligt. (Mere tillid/mindre jura i sproget) Jeg laver blandt andet alternative “kontrakter”, som ikke er kontrakter, fordi de er mindre juridiske. Jeg kalder dem samarbejdsgrundlag, fordi det egentlig bare er at få ned på skrift, hvad man har forventningsafstemt i virkeligheden. Men dermed har jeg jo lige opfundet et nyt fremmedord. 🙂 Har fundet ud af, at nogle fagord er blevet så almindelige, at også almindelige mennesker er trygge ved dem. Hvis man f.eks. skulle kalde mine alternative ikke-kontrakter for noget så almindeligt som “en aftale”, “en forventningsafstemning”, så lyder det for mange mindre professionelt. Og det er vel årsagen til, at mange klamrer sig til deres fagudtryk. Så er man mere overbevisende. Det er bare ikke så godt, når målet er tværfagligt samarbejde, åbenhed, tillid mv.
    Så har du et fif til at gøre mennesker mere trygge ved almindelige ord, hvis det nu også gerne skal lyde lidt professionelt.

  8. Henrik Hillestrøm 22. februar 2018 kl. 12:47 - Svar Author

    Hej Betina

    Tak for rosen og din kommentar. Nu synes jeg ikke som udgangspunkt, at “kontrakt” er et fagudtryk, men måske du kunne lede efter et sammensat navneord, hvor “kontrakt” indgår? Så du beholder oprindelsesordet og dermed (måske) reducerer forvirringen, men samtidig har mulighed for at give termen dit eget personlige og lidt mere nærværende præg.

    Hav en god dag
    /Henrik

    • Betina Noe Lodahl 22. februar 2018 kl. 13:13 - Svar

      Tak for svar. I min verden, er kontrakt et fagord for en juridisk aftale, som så er blevet almindeligt. Nogen har forsøgt med collaborative contracting mv. Men det er lidt samme problematisk som med plantefars, da fars jo normalt indeholder kød. Bortset fra, at her er målet, at man egentlig gerne vil have kødsmag og kødkonsistens ved at spise planter. I mit tilfælde vil jeg gerne at parterne forstår, at der er forskel på at lave en aftale og at lave en juridisk aftale. Og det kan nogle i farten misforstå, da en kontrakt normalt er noget med, at vi binder hinanden juridisk. Det er ikke sikkert, der findes en smart løsning. Men blev lige nødt til bringe det ind i dit indlæg.

  9. Charlotte Wittenkamp 22. februar 2018 kl. 18:45 - Svar

    Et enkelt spørgsmål til tante Tina og fru Jensen. Spørger I tante Tina, fordi onkel Ole ikke gider hjælpe jer, eller er det en diskriminerende stereotyp, at kvinder ikke forstår fremmedord?

    Jeg ville ønske at jeres blog også udkom på engelsk. Så ville jeg videresende denne klumme til forfatteren af
    “In accordance with its mission to lead the community focused on the employment of new college graduates, the National Association of Colleges and Employers (NACE), through a task force comprised of representatives fro both the higher education and employer sides, has developed a definition and identified competencies associated with career readiness for the new college graduate.”

    Helt indlysende er “oral/written communication” en af disse “competencies.” Jeg genkender hovedopgave skrivning.

    • Henrik Hillestrøm 22. februar 2018 kl. 20:43 - Svar Author

      Hej Charlotte

      Pas på med ikke at se spøgelser 🙂 For mit vedkommende er sagen ganske enkelt den, at der er en moster Tina i min familie. Hun er teamleder for to restauranter og har derfor en helt anden faglighed end mig. Samtidig er hun en både meget ærlig, umiddelbar og velmenende person. Og for mig personligt gør det hende til et godt billede på den slags person, man kan bruge som sparringspartner her. Men indrømmet, så meget tænkte jeg slet ikke over det – jeg skulle bare bruge et navn.

      Og wauw for en smøre, du sender der. Jeg tror dog, at det primære problem mere er sætningens voldsomme længde end det er fagudtrykkene. Uanset hvad kunne den godt trænge til en gang med sproghøvlen.

      Tak fordi du trofast læser med og kommenterer 🙂

      Mange hilsner
      Henrik

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *