Begå fejl, hvis du vil være (tæt på) perfekt

Du er ikke perfekt, og det ved du også godt.

Dit team er ikke perfekt, og din afdeling og din organisation er det heller ikke.

Og det er mere end okay, for det er der jo ingen, der er.

Det pudsige er bare, at mange af os opfører os som om, at vi burde være perfekte. Vi går og fortæller os selv, at vi ikke må lave fejl, selvom vi nok godt ved, at det er menneskeligt at fejle. Og dét er et problem.

Lad mig give dig et eksempel.

Du har løst en opgave for din chef. Da responsen kommer næste formiddag, lyder det sådan her i en mail:

”Jeg er ikke sikker på, at dit løsningsforslag vil virke på grund af [god pointe, du ærgrer dig over ikke selv at have tænkt på]. Jeg kunne godt tænke mig, at du arbejder lidt videre med [god ide, du godt gad have fået selv].”

Hvordan reagerer du?

Stop lige læsningen – og tænk over det.

Du skal ud, hvor det gør ondt

Mange vil straks mærke deres indre perfektionists koldsved. De vil småfordømme deres indsats, ærgre sig over deres utilstrækkelighed og føle, at de har fejlet. De begræder, at de ikke kunne løse opgaven i første hug.

Men hør her. Der er to muligheder, hvis du altid rammer plet og får halleluja-feedback i første forsøg:

Enten er du et yderst sjældent supermenneske (og så sender du mig en ansøgning med det samme). Eller også har du ikke været ambitiøs eller modig nok.

Lad mig sige lidt mere om sidstnævnte mulighed.

Hvis du gerne vil rykke dig, så skal du ind i mellem bevæge dig ud af komfortzonen og prøve at røre ved kanten. Se, hvor langt du kan trække den og strække dig.

For det er derude, hvor det gør ondt og bliver sværere og mere kompliceret, at du har mulighed for at flytte dig.

Disney, Astaire og dig

Vi har alle sammen hørt historier om succesfulde mennesker, der trodsede modgang og opnåede rigdom og hæder. Den unge Walt Disney, der blev fyret fra sit første job, fordi han ikke var kreativ nok, og Fred Astaire, der åbenbart hverken kunne synge eller spille skuespil til sin første audition.

Mon de bare var heldige anden gang? Formentlig ikke. Jeg gætter på, at de tog feedbacken til sig, studerede problemet, angreb det med fornyet appetit og frem for alt øvede sig. Prøvede igen og igen. Fra nye vinkler.

De så nemlig deres kompetencer som påvirkelige i stedet for fastlåste. Og hvis vi evner det, kan vi gøre andet og mere, end det vi plejer at gøre godt. Vi kan få øje på andet end det, der ligger lige for. Nye evner, nye kompetencer, nye sider, muligheder og indsigter.

For følger du altid samme opskrift, kommer du næppe ud i krogene. Dér, hvor det bliver svært – men sjovt.

  • Tekstforfattere skriver efter den samme skabelon i årevis. Og det keder læserne på sigt.
  • Teams holder den samme type møder igen og igen. Og det trætter alle involverede.
  • Ledere uddelegerer og sparrer på samme måde. Og det demotiverer medarbejderne.
  • Rådgivere kommer til at levere den samme ydelse og service. Og kunderne søger væk til sidst.
  • Virksomheder markedsfører sig selv med de samme tricks. Og det tiltrækker ikke nyt publikum.

Du ender med andre ord som en slidt cirkushest, der ureflekteret gentager de samme kunster igen og igen. Og de fleste af os har et langt arbejdsliv foran os, hvor vi får brug for at udvikle os – for vores chefers, kunders og egen skyld.

Jeg har to råd til dig

Hvis du ikke allerede har gjort det, vil jeg anbefale dig at slutte fred med din egen ufuldkommenhed. Og at fokusere mere på potentialerne end på status. Men da det ikke er verdens mest konkrete råd, får du to andre:

1: Undgå autopiloten

Stop op næste gang, du får en opgave, hvor der er lidt på spil – tilgiv den vage formulering, men jeg har tiltro til, at du selv kan regne ud, hvad den formulering betyder for netop dig. Det er, når du skal mere end lægge ti tal sammen til én sum.

Stop op, tænk tilbage, og spørg dig selv:

  • Minder opgaven dig om noget, du har løst før?
  • Hvilken feedback fik du dengang?
  • Hvad ville det kræve, hvis du skulle imødekomme feedbacken?
  • Hvad er anderledes denne gang?
  • Hvordan påvirker det opgaven for dig?
  • Hvad ville det kræve, hvis du skulle gøre det 15 % bedre?

Det er underordnet, præcis hvordan du formulerer dine hv-spørgsmål, så længe de er der. For når du stopper op og stiller spørgsmål, har du større chance for at undgå autopiloten; at du bliver i din rille, fordi det nu engang er det letteste i en travl hverdag.

Mød Helle Bro på BRO Comm

Skal Helle også fortælle dig ansigt til ansigt, at du ikke er perfekt? Så kom med på vores uddannelse, og lær alt, hvad vi ved om kommunikation. Helle underviser på et af de 5 moduler på uddannelsen.

Læs mere om uddannelsen, som vi kalder BRO Comm, lige her.

2:Brug koldsveden konstruktivt

At slutte fred med ufuldkommenheden betyder ikke, at du nu trygt kan sjuske dig igennem tilværelsen. Du skal stadig være ambitiøs, dygtig og ærekær.

Men hvis du reagerer på en opgave med koldsved og mild panik, så gør følgende:

  • Formuler en (mere) realistisk målsætning for dig selv: Gør fx dit bedste i to timer, og se, hvor langt det bringer dig.
  • Opsøg dialog: Forklar problematikken for en kollega, din chef eller en anden, der kan give sit perspektiv på sagen.

… og sådan endte blogindlægget fra kommunikationsfirmaet sjovt nok med at anbefale den dialogiske tilgang. Tænk engang.

 

 

Om Helle Bro

Helle Bro

Direktør - 40805100
Helle er direktør i bro. Hun arbejder med strategi-, team- og ledelsesudvikling i store danske og internationale virksomheder. Helle fungerer desuden som sparringspartner og rådgiver for executives. Helle afholder blandt andet Walk the Talk i Spanien, hvor teamudvikling sker i foreningen mellem fysiske og mentale udfordringer i smukke og inspirerende omgivelser.

8 kommentarer til “Begå fejl, hvis du vil være (tæt på) perfekt

  1. Vi skal huske at gå op i helikopteren og sige: Nådada. Det vender jeg tilbage til om lidt.

    For det med fejl, handler om perspektiv og drømme. Hør engang.

    Vi skal huske at drømme store drømme. Noget, der gør os glade indeni. En stor drøm behøver ikke at handle om at blive verdensmester. En stor drøm kan sagtens være, at være den pissegode kollega. Den superfede nabo eller håndboldklubbens varme samlingspunkt.

    Men bestem dig for, at indtage DIN verden. Spil hovedrollen i DIT EGET liv.

    Når vi står lørdag aften klokken kvart-i-mange og drikker rødvin af flasken med gode venner, så syng som Elsa i Frost: ”Let it go, Let it gooo”.

    For drømme må vi ikke holde fast i. De skal slippes fri.

    Drømme er ligesom babyer. De kan ikke en skid selv. De vækker dig om natten. De gør dig urolig. Måske deprimeret. De stinker og skaber rod i dit liv. Man kan blive rædselsslagen ved tanken, om hvad der kan gå galt.

    Nøglen er, at lære at elske betingelsesløst. At acceptere, at fra nu af er der noget der er større end mig. Acceptere, at jeg ikke kan kontrollere, styre og sikre mig mod alt.

    Vi kan ikke fastholde noget der vokser. Vi kan kun være i det med kærligheden først.

    Vi skal lukke munden på den indre kommentator, der spørger: Er jeg god nok? Har jeg fortjent det her?

    Let it go … lær at elske suset i maven.

    Og når vi fejler, går vi op i helikopteren, kigger ned på fejltagelsen og siger: Nådada! Der var DU! Kom herhen.

    For sådan er det, når du har en drøm. Du har født den, og du kan ikke proppe den tilbage, hvor den kom fra. Den vil forstyrre dig. Holde dig vågen. Få dig til at fejle og kræve en urimelig arbejdsindsats af dig.

    Men hvis du elsker den betingelsesløst og passer på den, vil den en dag vokse dig over hovedet og få sit eget liv. Den vil endda kunne bære dig og passe på dig. Du vil være så stolt af det, du har skabt, at du næsten ikke kan tage æren for det.

    Elsk din drøm betingelsesløst. Også selvom andre synes, den har dårlig ånde. Sig nådada til fejl, du uundgåeligt kommer til at lave.

    Tak for et godt indlæg, Helle. Kommentaren blev sgu lidt off topic. Men pyt, ik’?

  2. “Drømme er ligesom babyer. De kan ikke en skid selv. De vækker dig om natten. De gør dig urolig. Måske deprimeret. De stinker og skaber rod i dit liv. Man kan blive rædselsslagen ved tanken, om hvad der kan gå galt.”

    Ole, for fanden. Finder du bare lige på det her i farten? Jeg elsker det.

  3. Kære Helle. Jeg er helt enig i dine pointer. Sprogligt forstyrrer du mig derimod med din brug af ordet “autonomi”. Du skriver: “..når du stopper op og stiller spørgsmål, har du større chance for at undgå autonomien; at du bliver i din rille…”. Autonomi betyder jo ikke at gøre noget automatisk – at blive i sin rille. Autonomi betyder selvstyre eller selvbestemmelse. Er dit budskab virkelig: undgå selvbestemmelsen, når du skriver “undgå autonomien”? Eller mener du “undgå automatpiloten” eller noget lign.?
    Ja, jeg ved godt, at det er pernittengrynet :-). Men I er jo et kommunikationsfirma, så jeg tænker, at vi deler glæden ved sproglig opmærksomhed og nørderi :-).

    • Jeg er helt enig med Maj. Måske mener I ‘automatikken’ – eller ‘ automatpiloten’, som Maj skriver. Det andet er noget sprogligt vrøvl. Ellers mange interessante pointer, tak for dem 🙂

      • Kære Maj og Anette
        Jeg kan godt forstå, I er enige i, at det er noget vrøvl. Og jeg er helt enig med jer. Derfor har jeg nu ændret det til autopilot.

        Tusind tak, fordi I gider skrive og for at gøre mig opmærksom på det.

        Hav en dejlig dag – helt uden autopilot 🙂

        /Helle

  4. Hej

    Tak for en fin artikel.

    Jeg har en lille kommentar til dine tanker omkring chefens feedback. Ofte tror jeg, at vores egen stolthed og tilstræbte perfektionisme overskygger forståelsen for, hvad kommunikation egentlig er. Uden at gå helt i dybden med den diskussion, er der stadig mange, der holder fast i en gammeldags forståelse af, at man kan kommunikere selv. Andres feedback er noget af det mest essentielle i god kommunikation, og derfor kunne det være dejligt for os som kommunikationsfolk, hvis vi kunne blive bedre til at værdsætte kritik, som en naturlig del af det at skabe kommunikation og mening sammen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *