Redaktørens foretrukne redigeringstips:

5 simple tekstforfattertips, der rykker din tekst fra discount til delikatesse

Hvis skrivearbejde er blandt dine sædvanlige opgaver på jobbet, behøver jeg ikke fortælle dig det her: En tekst er kun noget værd, hvis den giver mening for din modtager. Og nu fortalte jeg dig det så alligevel.

Der må ikke være noget i din tekst, der forvirrer og forstyrrer din læser. Derfor insisterer enhver seriøs tekstforfatter på at redigere sin tekst mindst én gang og ikke bare sende et førsteudkast på en kamikazemission ud i den kommunikative intethed.

Redigeringen kan være både svær og frustrerende. Jo sværere det er, desto mere nødvendigt er det som regel. Men jeg vil gerne hjælpe dig med det, så vi sammen kan få sendt nogle bedre tekster ud i verden, der gør en forskel og skaber den forandring, du håber på.

Selv har jeg stor glæde ved at følge den fremgangsmåde, jeg vil vise dig i dette blogindlæg. Den består af fem enkle redigeringsteknikker, og du kan selv vælge, hvordan du vil have dem forklaret. Du har tre valgmuligheder:

  1. ”Jeg har travlt, men vil gerne blive bedre til at skrive”
    Fair nok, så skal du bare læse videre i dette blogindlæg. Det tager 9-10 minutter at nå hele vejen igennem, og bagefter kan du straks forbedre og forkorte enhver tekst, der bliver placeret foran dig.
  2. ”Jeg har masser af tid”
    Jamen, så kan du helt ubekymret lynscrolle dig ned over al teksten og se det webinar, jeg lavede for nylig. Her bruger jeg 45 minutter på de fem teknikker (og har tid til lidt flere mellemregninger og en vittighed om fodboldlandsholdet undervejs).
  3. ”Jeg gider ikke blive bedre til noget som helst”
    Så lukker du bare browseren ned og tager en lang lur. Tak for i dag.

Her er den tekst, jeg vil dissekere for åben skærm

Nu vil jeg vise dig trin for trin, hvordan jeg arbejder med teknikkerne – og jeg skal advare om, at det bliver temmelig makabert. Jeg har tænkt mig at snitte, skære og save helt uhæmmet i et stykke uskyldig tekst. Retfærdigvis har jeg oprindelig selv skrevet den.

I 2012 skrev jeg et blogindlæg med titlen Derfor gør Facebook dig til en bedre skribent. Det starter sådan her:

Facebook gør dig til en bedre skribent. Det er sandt. Man hører ofte det modsatte, når sprogpuritanere fremturer med, at den sprogbrug, der kendetegner de sociale medier, er med til at sende det danske sprog på sikker kurs mod graven.

Men selvom jeg bestemt ikke foretrækker ’knuz’ frem for ’knus’ eller ’D r sq sjovt’ for ’Det er sgu sjovt’, så mener jeg, at flittige brugere af Facebook og andre sociale medier færdes i en daglig træningslejr, der kan hjælpe med at forbedre deres skriveegenskaber.

For uden at den enkelte bruger nødvendigvis er bevidst om det, trækker mediet minimum fire prisværdige formidlingsprincipper ned over sine brugere. Her er de.

Ja, jeg ved det godt. Det lyder spændende. Du kan læse resten her, men lige nu handler det om en kommunikativ skønhedsoperation.

Gummihandsker? Tjek.
Skalpel? Tjek.
Fuld narkose? Tjek.

Så går vi i gang.

Teknik 1: Brug Enter-teknikken

Når jeg får en tekst mellem hænderne, bruger jeg Enter-teknikken som det første. Den går blot ud på at trykke på Enter efter hver punktum i det afsnit, du kigger på.

Udsætter jeg vores patient-tekst for teknikken, bliver resultatet dette:

  1. Facebook gør dig til en bedre skribent.
  2. Det er sandt.
  3. Man hører ofte det modsatte, når sprogpuritanere fremturer med, at den sprogbrug, der kendetegner de sociale medier, er med til at sende det danske sprog på sikker kurs mod graven.
  4. Men selvom jeg bestemt ikke foretrækker ’knuz’ frem for ’knus’ eller ’D r sq sjovt’ for ’Det er sgu sjovt’, så mener jeg, at flittige brugere af facebook og andre sociale medier færdes i en daglig træningslejr, der kan hjælpe med at forbedre deres skriveegenskaber.
  5. For uden at den enkelte bruger nødvendigvis er bevidst om det, trækker mediet minimum fire prisværdige formidlingsprincipper ned over sine brugere.
  6. Her er de.

Teknikken er en lynhurtig visuel analyse af din teksts flow. Og et ubarmhjertigt spotlys på tekstens mest sandsynlige fejlkilder.

I eksemplet er der her naturligvis tale om sætning nummer 4, der er klart den længste. Den udløser en insisterende alarmklokke hos mig.

Læs mere om Enter-teknikken her.

Teknik 2: Sæt flere punktummer

Når vi taler om Alfons Åberg-teknikken, taler vi om at sætte flere punktummer. Jo flere punktummer i et afsnit, jo kortere bliver den gennemsnitlige sætning. Og korte sætninger er lettere at læse, forstå og huske. Punktum.

Vores sætning er lige nu:

Men selvom jeg bestemt ikke foretrækker ’knuz’ frem for ’knus’ eller ’D r sq sjovt’ for ’Det er sgu sjovt’, så mener jeg, at flittige brugere af Facebook og andre sociale medier færdes i en daglig træningslejr, der kan hjælpe med at forbedre deres skriveegenskaber.

Når jeg leder efter steder at smide et punktum eller to ind, kigger jeg altid der, hvor der allerede står et komma. Og med lidt let omskrivning kan jeg forvandle sætningens første komma til et punktum sådan her:

Det er ikke fordi, jeg foretrækker ’knuz’ frem for ’knus’ eller ’D r sq sjovt’ for ’Det er sgu sjovt’. Pointen er, at flittige brugere af Facebook og andre sociale medier færdes i en træningslejr, der kan hjælpe med at forbedre deres skriveegenskaber.

Så langt, så godt. Men der er et stykke vej endnu.

Læs mere om Alfons Åbergs (nu knap så) hemmelige skrivetrick.

Teknik 3: Reparer uduelige sætninger

Næste skridt er at tvinge mere mening og forståelse frem i sætningen. Her sværger jeg til en metode med en høj hitrate, når det handler om at konstruere sætninger, der bliver læst og forstået i første hug.

Det handler om at vælge de rigtige ord som din sætnings grundled og udsagnsled. Her får du den korte version, men du kan læse mere om det her.

Det afgørende er, at du vælger et grundled, der GØR noget i sætningen. Og kigger jeg på sætningen fra før med mine grammatiske hornbriller, ser den sådan her ud. Grøn er grundled, rød er udsagnsled:

Pointen er, at flittige brugere af Facebook og andre sociale medier færdes i en træningslejr, der kan hjælpe med at forbedre deres skriveegenskaber.

Det passive udsagnsord færdes udløser min alarm igen. Det giver mig en klar fornemmelse af, at jeg ikke bruger det rigtige grundled. Jeg kunne selvfølgelig erstatte færdes med bevæger sig, men hvad hvis jeg vendte den om? Hvad hvis jeg valgte et andet grundled? Løsningen ligger lige for:

Pointen er, at Facebook og andre sociale medier giver sine brugere en træningslejr, der kan hjælpe med at forbedre deres skriveegenskaber.

Vupti. Nu har vi en klar aktiv handling: Nogen giver nogen andre noget.

Men vi er stadig ikke i mål.

Læs mere om at skrive sætninger, der bliver læst og forstået.

Teknik 4: Lug ud i djævleord

Djævleord er sprogligt ukrudt, der skyder frem over alt, hvis du ikke er hidsig med skuffejernet. De er kendetegnet ved ikke at bidrage til din teksts fremdrift. Det er ligegyldige gradueringer og fyldord, der udvander dine budskaber.

I denne hypotetiske sætning er ’hypotetiske’ et utrolig godt eksempel på et djævleord.

Og skuffejernet viser heller ikke min tekst fra før meget nåde:

Det er ikke fordi, jeg foretrækker ’knuz’ frem for ’knus’ eller ’D r sq sjovt’ for ’Det er sgu sjovt’. Pointen er, at Facebook og andre sociale medier giver sine brugere en træningslejr, der kan hjælpe med at forbedre deres skriveegenskaber.

Jeg har lavet tre markeringer:

  1. Jeg har tiltro til, at knuz vs knus er eksempel nok for mine læsere.
  2. Indlæggets overskrift handler om Facebook. Hvorfor trækker jeg pludselig andre sociale medier ind i ligningen? Den slags kommunikationsgrums må ud.
  3. ”En træningslejr, der kan hjælpe med at forbedre”… Hvis jeg propper lidt mere selvtillid ind i min pointe, kan jeg nøjes med at skrive ”der forbedrer”.

Så ser mit afsnit pludselig sådan her ud:

Det er ikke fordi, jeg foretrækker ’knuz’ frem for ’knus’. Pointen er, at Facebook giver sine brugere en træningslejr, der forbedrer deres skriveegenskaber.

Nu begynder det at ligne noget. Men der er en vigtig teknik endnu.

Læs mere om djævleord her.

Teknik 5: Lav et Picasso-tjek

Du har gættet det. Picasso-tjekket handler om at finde og fjerne det abstrakte i din tekst. Det kan fx komme til udtryk i vage formuleringer, snørklede sætninger og fagudtryk.

Men også ganske almindelige, gode, danske ord kan være forbavsende abstrakte. Hvis jeg nu bare siger RESSOURCER til dig, vil du så forklare mig, hvad jeg mener? Formentlig ikke, for det kan betyde 1000 ting afhængig af konteksten.

Picasso-detektoren slår ud to gange i den ene af mine sætninger fra før:

Pointen er, at Facebook giver sine brugere en træningslejr, der forbedrer deres skriveegenskaber.

For det første: ”Sine brugere”: En klog ven gav mig engang et godt skrivetip: Hvis du kan blive mere konkret, så bliv det. ”Du” er mere konkret end ”man”. ”Onsdag klokken 17” er mere konkret end ”i næste uge”. Og i teksten er ”OS” mere konkret end ”sine brugere”.

For det andet: Ledsætningen ”der forbedrer deres skriveegenskaber” er et såkaldt falsk benefit. Jeg vil gerne skrive bedre, men når jeg beskriver det ønske, kigger jeg ikke mig selv i spejlet og ytrer ordene ”Jeg MÅ bare forbedre mine skriveegenskaber.” Nej, jeg er anderledes konkret. Jeg vil fx gerne skrive kortere, klarere eller slet og ret bedre.

Så efter Picasso-tjekket hedder sætningen nu:

Pointen er, at Facebook giver os en træningslejr, hvor vi lærer at skrive bedre, kortere og klarere.

Og så er jeg sådan set tilfreds.

Det berømte FØR-og-EFTER billede

Nu er jeg klar til at vise verden min nye, forbedrede sætning.

FØR:

Men selvom jeg bestemt ikke foretrækker ’knuz’ frem for ’knus’ eller ’D r sq sjovt’ for ’Det er sgu sjovt’, så mener jeg, at flittige brugere af facebook og andre sociale medier færdes i en daglig træningslejr, der kan hjælpe med at forbedre deres skriveegenskaber.

EFTER:

Det er ikke fordi, jeg foretrækker ’knuz’ frem for ’knus’. Pointen er, at Facebook giver os en træningslejr, hvor vi lærer at skrive bedre, kortere og klarere.

Forhåbentlig er du enig med mig i, at den er blevet bedre, kortere og klarere? Ellers er du velkommen til at byde ind i kommentarfeltet forneden.

Hent de 5 teknikker lige her

Sådan, det var de fem teknikker, som du med lidt træning og et skvæt vedholdenhed kan bruge til at løfte din tekst op på medaljepodiet.

Nu vil jeg anbefale dig at skrive de 5 teknikker ned på en lap papir og give dem en alterlignende placering på din arbejdsplads. Eller endnu bedre: Hent og print det hellige pergament lige her.

Til dig, der hellere vil se video

Som lovet kan du også se og høre mig gennemgå de fem teknikker i den direkte YouTube-transmission, jeg lavede sammen med Forbundet Kommunikation og Sprog.

Lad mig med det samme sige, at jeg er yderst tilfreds med det kælne nik, jeg giver kameraet som det allerførste i videoen:

Henrik har flere tips gemt i de opsmøgede tekstforfatterærmer. Og du kan få dem alle sammen på vores kommunikationsuddannelse, hvor Henrik underviser i tekster, teknikker og skrivetricks. Læs mere om BRO Comm her.

Spørgsmål, kommentarer eller yderligere skrivetips er velkomne i kommentarfeltet.

Om Henrik Hillestrøm

Henrik Hillestrøm

Konsulent - 40803995
Henrik er konsulent i BRO og arbejder med tekst, projektledelse, effektivitet og formidling. Han har løst opgaver for blandt andet DONG Energy, ATP og Væksthus for Ledelse. Henrik er desuden redaktør på BRO blog.

23 kommentarer til “5 simple tekstforfattertips, der rykker din tekst fra discount til delikatesse

  1. Jeg forstår godt pointen. Men Saglig Dan Turell ville vende sig i graven, hvis han skulle skrive under sådanne begræsningern. Sprog er levende. Og så længe sproget er levende, kan sætninger fylde halve sider, også uden , eller . Men stadig et godt indspark til os skrive nørder…

    • Henrik Hillestrøm 7. december 2017 kl. 10:39 - Svar Author

      You had me at “Jeg forstår godt pointen” – men jeg læste nu videre alligevel. Jeg håber, du er med på, at jeg ikke er modstander af et levende sprogbrug?

      Det er en fin balance mellem ‘begrænsninger’ og ‘forbedringer’. Helt firkantet sagt synes jeg, at man skal begrænse sig, så længe det er i formidlingens ærinde. Når din pointe og dit budskab kan forstærkes af flere ord og sprogblomster, så skal du selvfølgelig vælge den løsning.

      Og så er jeg i øvrigt noget usikker på, hvad Dan Turell ville mene om at blive kaldt ‘saglig’ 😉

  2. Christine Sobieski 7. december 2017 kl. 10:35 - Svar

    Grebene er gode, men jeg mener, man bør finde en gylden balance. “Efter”-sætningens pointe står klart, men den bliver strippet totalt for personlighed og charme. Det er synd. Jeg kan faktisk bedst lide “før”-versionen, som skaber et smil på læben – samtidigt med at pointen går klart igennem 🙂 Måske er der også en fælde i at dissektere sine tekster FOR meget og dræbe FOR mange darlings – hvis man altså har ambitioner om at tale (skrive) til hjertet og ikke kun til hjernen.

    • Henrik Hillestrøm 7. december 2017 kl. 10:50 - Svar Author

      Hej Christine – godt at høre fra dig 🙂

      Det er jo svært for mig at argumentere imod dig, når du starter med ”man bør finde en gylden balance”. De gyldne er som regel de bedste balancer.

      Så lad mig blot erklære mig fuldkommen enig med dig. For selvfølgelig skal man ikke for enhver pris klemme alle glimt af passion og personlighed ud af sin tekst.

      Men husk på, at det her blot var én sætning i ét afsnit i en hel tekst. Og hvis ordrigdom er et generelt kendetegn i alle sætninger i alle afsnit i hele teksten, så er der grund til at være på vagt.

      /Henrik

  3. Puha, det er hård læsning for sådan en som mig, der elsker juridisk ordflom.. Er det virkelig nødvendigt at modtageren forstår hvad jeg skriver? 😉

    • Henrik Hillestrøm 7. december 2017 kl. 10:43 - Svar Author

      Svært spørgsmål – nemt svar.

      Du gemmer dog din kærlighed til juridisk ordflom godt ovre på corporatemor, synes jeg 🙂

  4. Stine Leth-Nissen 7. december 2017 kl. 10:44 - Svar

    Jeg håber, Turell er salig, for særlig saglig var han ikke. Men ganske underholdende….. og vi har danske forfattere, der er bedre sprognørder 😉

    • Henrik Hillestrøm 7. december 2017 kl. 11:12 - Svar Author

      Den skulle lige ind og vende. Men nu tror jeg, at jeg er med på, at du foreslår at ændre:

      “Pointen er, at Facebook giver os en træningslejr, hvor vi lærer at skrive bedre, kortere og klarere.”

      …til:

      “Pointen er, at Facebook er en træningslejr, hvor vi lærer at skrive bedre, kortere og klarere.”

      Jeg kan li’ dig, Frank.

    • Henrik Hillestrøm 7. december 2017 kl. 14:21 - Svar Author

      Tak for de pæne ord, Katrine. “Næsten” er dog et klokkeklart eksempel på et djævleord, synes jeg 😉

  5. Er problemet ikke at når vi skriver til web sider, bliver vi belønnet af Google for at skrive mange ord? Og følgelig er der fare for at relativt lidt indhold, bliver strukket ud over for meget tekst?

    • Henrik Hillestrøm 12. december 2017 kl. 10:03 - Svar Author

      Hej Peter

      Jeg er hverken verdens- eller sjællandsmester i SEO og Google-hokuspokus. Men jeg har spurgt en, der er tæt på at være det. Han hedder Anders Saugstrup, og Anders siger, at du delvis rammer sømmet. For det er på den ene side sandt, at der er en sammenhæng mellem mange ord og gode rankings.

      Men på den anden side er det afgørende for Googles dom over din hjemmeside, at besøgende får en god oplevelse, når de lander på den. Hvis de ikke kan overskue den store tekstmængde og hurtigt klikker sig væk og videre, sender de nemlig dårlige engagementsignaler til Google, og det straffer Google dig for.

      Så Anders’ råd er, at gå efter god og kort tekst, hvis du vil skabe gode brugeroplevelser. Og hvis du så konkurrerer på svære søgetermer, lyder rådet, at du bør nok investere tilstrækkeligt i det til at den gode korte tekst bliver lang… men stadig god 🙂
      Mange hilsner
      Henrik

  6. Ganske nyttige “tips & tricks”. Specielt til en som mig, der længe, har ledt efter en mail-forkorter.
    Samtidig tænker jeg, at det også er godt, at være opmærksom på META programmer. META programmer er en del af den “hard-kodning” hjernen er udstyret med og de er kontekstafhængige. Et af META programmerne, styrer den enkeltes præference for detaljer. Cirka halvdelen af alle mennesker, har generelt en udtalt præference for mange detaljer. Den anden halvdel, vil helst læse tekst der er uden detaljer.

    • Henrik Hillestrøm 11. december 2017 kl. 20:42 - Svar Author

      En mail-forkorter – se, dét er et praktisk værktøj!

      Og er din pointe med META-programmerne, at der er sådan cirka 50 % chance for at ramme plet, hvis man enten inkluderer eller dropper detaljerigdommen? 🙂

  7. Et velskrevet, underholdende og lærerigt indlæg med mange gode pointer. Tak for det.
    Dog vil jeg indvende, at ”færdes” ikke er et passivt udsagnsord, men et aktivt udgangsord helt på linje med ”bevæger sig”. Ordet ender som bekendt på s i sin navneform ”at færdes”, og s’et er ikke ensbetydende med en passiv form. Men din pointe er jeg enig i. Passivformer tager livet ud af en sætninger og gør dem ukonkrete. Det forstås.

    • Henrik Hillestrøm 11. december 2017 kl. 20:28 - Svar Author

      Hej Christine – du har selvfølgelig ret. Hvis ‘færdes’ var en passivform, skulle der jo findes en aktiv form, der hedder ‘Jeg færder’. Og det er jo noget vrøvl.

      Tak for irettesættelsen og de venlige ord:)
      /Henrik

  8. Kære Henrik,
    Tak for dit webinar!
    Jeg undrer mig over, at du uden videre udskifter “der kan hjælpe med at forbedre” med “der forbedrer”. Måske kategoriserer du “kan hjælpe” som unødig rygdækning, men er det unødigt?
    Der er vel en væsentligt forskel på, om du foreslår, Facebook kan forbedre eller om du konstaterer Facebook kan forbedre.
    Jeg bruger oftest rygdækning i alt, hvad jeg skriver, men du får mig til at overveje, om det er unødvendigt.

    • Henrik Hillestrøm 11. december 2017 kl. 21:15 - Svar Author

      Kære Ava

      Jeg har simpelt hen fået en dedikeret rygdækker til at vakle i sin tro? Jeg går tilfreds i seng i dag! 🙂

      Det er overhovedet ikke bare sådan ”uden videre”, når jeg skifter ’kan hjælpe med at forbedre’ ud med ’forbedrer’. Det er et meget bevidst valg, og der er både en specifik og en generel grund til, at jeg træffer det.

      Den specifikke: Hvis Facebook kan hjælpe med at forbedre skriveegenskaberne, så kræver det selvfølgelig, at man arbejder bevidst med det. Det er hele indlæggets pointe, der ligger der mellem linjerne og vinker ivrigt til os. Og så kan jeg sagtens tillade mig ændringen.

      Den generelle: Jeg stræber som nævnt altid efter at skrive tingene så kortfattet som muligt – uden at fjerne mening og betydning. Så jo færre ord, jo bedre. Jeg ser det lidt lange udsagnsled i før-versionen som et eksempel på gummi-ord, som det så kønt hedder. Mere klassiske eksempler er ”så vidt angår” og ”i videst muligt omfang”. Det hele bliver hurtigt både ordtungt og vattet i sit udtryk.

      Så kan man jo altid tage et slagsmål om, hvad der er mest forsvarligt, hvis der er komplicerede juridiske lag i teksten.

      Tak fordi du læser (og ser) med
      /Henrik

  9. Charlotte Wittenkamp 11. december 2017 kl. 21:51 - Svar

    Helt klart mere læseligt.
    Men det var nu “Man hører ofte det modsatte, når sprogpuritanere fremturer med, at den sprogbrug, der kendetegner de sociale medier, er med til at sende det danske sprog på sikker kurs mod graven.” der fik mit hår til at rejse sig 🙂

    • Henrik Hillestrøm 11. december 2017 kl. 21:57 - Svar Author

      Hæ – ja, den er heller ikke videre køn og ville også få en tur, hvis det var. Det andet fokus skyldtes udelukkende, at den anden sætning var den længste, da jeg lavede Enter-teknikken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *