En enkel teknik til at fjerne sproglige landminer fra din tekst

En enkel teknik til at fjerne sproglige landminer fra din tekst

Du følger denne blog. Du arbejder med kommunikation. Du skriver og forholder dig til ret meget tekst. Ikke sandt?

Jeg vil gerne gøre dit arbejde lettere for dig med et enkelt redigeringstrick, som jeg lærte af en journalist for et par år siden.

Som tekstforfatter og redaktør er jeg altid på jagt efter de sproglige landminer i de tekster, jeg arbejder med. Her mener jeg de steder, hvor teksten kan give læseren problemer. Sådan nogle steder er der nemlig i alle tekster, der aldrig har fået en andenbehandling.

Og journalistens teknik er en effektiv minesøger. Vi kalder teknikken for at redigere med Enter, og det er en ret fantasiforladt betegnelse. For den går i al sin smukke simplicitet netop ud på at redigere din tekst ved hjælp af dit tastaturs Enter-knap.

Her er opskriften:

  1. Tag et stykke tekst.
  2. Tryk på Enter efter hvert eneste punktum.
  3. Så er opskriften ikke længere.

Hvad får man ud af det?

Resultatet kan vi til gengæld godt tale lidt længere om.

Teknikken giver dig en lynhurtig visuel analyse af, hvordan din tekst flyder. En mulighed for at blive klogere på din egen skrivestil og selvfølgelig ikke mindst at få udryddet nogle af de mest sandsynlige fejlkilder. De der tekstbøvser, hvor din læser dropper din tekst og finder en sjov video på YouTube i stedet. Personligt har jeg altid været glad for den her.

Nå, men det var Enter-teknikken, vi kom fra. Lad mig vise dig et eksempel.

Her er et stykke tilfældig tekst, som du ikke skal læse. Du skal bare kigge på det:

Med nye regler omkring helbred og kørekort skal ældre borgere ikke længere til et obligatorisk lægetjek, når de fylder 75 år. Derfor skal lægerne fremover have større fokus på at rådgive ældre om fortsat bilkørsel, når de møder dem i hverdagen i klinikken. Til den opgave har Styrelsen for Patientsikkerhed netop udgivet en ny vejledning om helbredskrav til kørekort, så det bliver lettere at finde hjælp til at vurdere, hvornår en sygdom eller en behandling med lægemidler har betydning for førerevnen, og om der er særlige regler på området. Det kan være svært som læge at vurdere, hvornår en borger ikke længere er i stand til at køre bil, og der er mange regler på området. Derfor har vi udviklet vejledningen, så de får et praktisk arbejdsredskab i deres hverdag, siger Henrik L. Hansen, kontorchef i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Puha.

Her er den samme tekst blevet udsat for Enter-teknikken:

  • Med nye regler omkring helbred og kørekort skal ældre borgere ikke længere til et obligatorisk lægetjek, når de fylder 75 år.
  • Derfor skal lægerne fremover have større fokus på at rådgive ældre om fortsat bilkørsel, når de møder dem i hverdagen i klinikken.
  • Til den opgave har Styrelsen for Patientsikkerhed netop udgivet en ny vejledning om helbredskrav til kørekort, så det bliver lettere at finde hjælp til at vurdere, hvornår en sygdom eller en behandling med lægemidler har betydning for førerevnen, og om der er særlige regler på området.
  • Det kan være svært som læge at vurdere, hvornår en borger ikke længere er i stand til at køre bil, og der er mange regler på området.
  • Derfor har vi udviklet vejledningen, så de får et praktisk arbejdsredskab i deres hverdag, siger Henrik L. Hansen, kontorchef i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Hvad har det så gjort for teksten? Jo, teknikken her viser os, at sætningerne i teksten generelt er ret lange. Og det kan bekymre mig en smule. Fx er den tredje sætning særligt lang.

Det her er ikke en hetz mod lange sætninger

Bevares, nu er lange sætninger ikke per definition dårlige eller uforståelige. Det er slet ikke det. Man kan sagtens skrive lange sætninger, der giver fin mening og hænger godt sammen og slet ikke er komplicerede.

Det er bare sværere. Og derfor stiger sandsynligheden for, at der opstår fejl.

Prøv fx at læse den her sætning:

Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, at virksomheder overholder markedsføringslovens generelle regler for eksempel om vildledende reklame, kønsdiskriminerende reklame, brug af særlige salgsfremmende foranstaltninger som fx tilgift og reklamekonkurrencer samt markedsføring rettet mod børn og unge.

[Diskret gisp]

Den sætning er blevet så meget for lang, at den har glemt, hvor den selv begyndte. Der er så meget information og opremsning i den, at man taber adskillige tråde undervejs og mister grebet om den.

For er ”markedsføring rettet mod børn og unge” et eksempel på ”salgsfremmende foranstaltninger”, eller er det et af hovedpunkterne i ”markedsføringslovens generelle regler”?

Du behøver ikke svare.

Pointen er, at meningen går tabt, fordi sætningen er skruet forkert sammen. Og jeg tør vædde en frokostpizza på, at problemet ikke var opstået, hvis sætningen blev påduttet et punktum mere eller blev formet om til en punktopstilling

Et sidste eksempel – og så en opfordring

Lad os tage et sidste eksempel. Og også her er det nok bare at kigge på teksten:

Uddannelse er en menneskeret, som alle mennesker har krav på. Det er også en af de vigtigste forudsætninger for langsigtet udvikling. Alligevel er der 61 millioner børn, 74 millioner unge og 796 millioner voksne i verden, der aldrig får muligheden for at få en uddannelse – udover dette er den uddannelse, mange får, ikke en god uddannelse, og der er derfor alt for mange, der ikke lærer det, de burde. De fleste af dem bor i de fattigste lande i verden. Der er sammenhæng mellem velstand og god uddannelse. I de rige lande er uddannelsesniveauet højt. I de fattige lande skræmmende lavt. Det har konsekvenser for udviklingen af de fattige lande. Dårlig uddannelse gør, at mennesker har sværere ved at kæmpe for deres rettigheder, komme ud af fattigdom og aktivt deltage i en demokratisk udvikling af deres land.

Redigerer du med Enter, bliver den til det her:

  1. Uddannelse er en menneskeret, som alle mennesker har krav på.
  2. Det er også en af de vigtigste forudsætninger for langsigtet udvikling.
  3. Alligevel er der 61 millioner børn, 74 millioner unge og 796 millioner voksne i verden, der aldrig får muligheden for at få en uddannelse – udover dette er den uddannelse, mange får, ikke en god uddannelse, og der er derfor alt for mange, der ikke lærer det, de burde.
  4. De fleste af dem bor i de fattigste lande i verden.
  5. Der er sammenhæng mellem velstand og god uddannelse.
  6. I de rige lande er uddannelsesniveauet højt.
  7. I de fattige lande skræmmende lavt.
  8. Det har konsekvenser for udviklingen af de fattige lande.
  9. Dårlig uddannelse gør, at mennesker har sværere ved at kæmpe for deres rettigheder, komme ud af fattigdom og aktivt deltage i en demokratisk udvikling af deres land.

Hvad ser vi her? 7 korte sætninger og 2 potentielle landminer. Ingen af delene behøver at være et problem, men begge dele kan være det. For den korte, opremsende stil, som især præger sætning 4-8, kan risikere at blive for hakkende og telegrammisk, når man læser dem. Og det dur heller ikke.

Og det var egentlig det. Et enkelt trick, som jeg vil opfordre dig til selv at prøve af. Det gør dig klogere på din egen skrivestil og din sproglige rytme. Og så undgår du at sprænge benene af dine læsere. Og det kan vel ikke være helt skidt?

Lad mig gerne høre i kommentarfeltet, hvad du får ud af den sproglige minerydning.

Om Henrik Hillestrøm

Henrik Hillestrøm

Konsulent - 40803995
Henrik er konsulent i BRO og arbejder med tekst, projektledelse, effektivitet og formidling. Han har løst opgaver for blandt andet DONG Energy, ATP og Væksthus for Ledelse. Henrik er desuden redaktør på BRO blog.

31 kommentarer til “En enkel teknik til at fjerne sproglige landminer fra din tekst

  1. Jeg er selv jurist, og formuleringerne i eksemplerne ovenover, er jeg nærmest ekspert i at skrive… Det er faktisk noget af det første man lærer på jurastudiet, kancellisproget 😉 Og selvom man er god til at skrive på kancelli, så bliver det bestemt ikke nemmere at læse andres udgydelser..

    Så jeg takker for den gode simple teknik, det skal bestemt prøves.

    • Henrik Hillestrøm 26. oktober 2017 kl. 10:16 - Svar

      Hej Randi
      Første skridt er, at du tester teknikken. Andet skridt er, at du jubler over, hvor effektiv den er. Når du har fået armene ned igen, går vi til det tredje skridt: Vi revolutionerer jurastudiet.

      /Henrik

  2. Dejlig enkel teknik. Har du også et bud på antal ord pr. sætning? En anden udfordring er så lix-tallet i sætningerne.

    • Henrik Hillestrøm 26. oktober 2017 kl. 16:47 - Svar Author

      Hej Jytte. Nej, jeg går ikke så meget op i det præcise antal ord. Det nærmeste svar er “Ikke flere end nødvendigt”.

      For indlægget er som nævnt ikke en hetz mod lange sætninger. De kan være fine. Den anden dag læste jeg fx Pippi Langstrømpe for min datter – og en af sætningerne læste jeg lige en ekstra gang oppe i hovedet, fordi det gik op for mig, at den var både meget lang og meget god (selv i børnebogsmålestok).

      /Henrik

  3. Tak for at minde om (endnu) en god teknik.

    Her bruger du primært teknikken til at bryde tekster op i punktopstillinger og nummerede bullits. Men I er også gode til at bruge en variant af samme metode til jeres helt almindelige tekster, og samme tilgang fungerer godt for mig.

    Hvor jeg før ville forsøge at få især længere tekster til at se ud af mindre med færre afsnit, kan jeg nu se gevinsten ved at brække op i mange små afsnit.

    Også en del afsnit på bare én sætning.

    Man guider ligesom læseren bedre – ikke mindst til at se, hvor de mere betydningsfulde læsepauser har sin plads.

    For nyligt skrev Anne Gerhardt et virkelig godt indlæg her på jeres blog (https://www.bro-blog.dk/?p=9391). Det ramte massivt ned i maven på mig, og jeg ville så gerne give en kommentar med. Men uanset hvordan jeg vendte og drejede mine ord, var der bare mange af dem. Ikke i sig selv særligt skarpt. Men det var et emne, der betyder meget for mig, og som vi alle kommer i berøring med. Derfor sluttede jeg til sidst fred med længden på mit svar og afgjorde, at et langt svar er bedre end at droppe svaret.

    Og her kom teknikken med de korte afsnit, der styrer læsningen (og øger læsehastigheden betydeligt) mig til gavn.

    Tak for jeres mange gode påfund af input;-)

    • Henrik Hillestrøm 26. oktober 2017 kl. 17:09 - Svar Author

      Hej Susanne

      Som jeg også har nævnt i en kommentar længere oppe, så var pointen ikke at formidle alting i bullets. Punktopstillingen er et midlertidigt greb til at gøre teksten lettere. Beklager, hvis den distinktion ikke var tydelig nok.

      Og jeg ved udmærket godt, hvilken af dine kommentarer du mener.

      Tak som altid 🙂
      /Henrik

      EDIT: Kan se, at min omtalte kommentar ikke er længere oppe, men længere nede 🙂

  4. Hey & Tusind tak. Fantastisk redskab og teknik, når nu jeg har en forkærlighed for at skrive meget og gerne i lange sætninger.
    Er netop i gang med at skrive tekster til min hjemmeside og vil med sikkerhed, afvikle Enter knap-teknikken på dem.

  5. Forstår ikke helt..?

    Er formålet at sætte det på punktform? Eller at få overskuelighed ved punktform, rette til og så sætte teksten tilbage i brødtekst?

  6. Tak for et godt råd.

    Det er virkelig nyttigt.

    Jeg bruger nogle gange et andet værktøj, som jeg også bruger med mine børn.

    Jeg går lidt væk … og kommer tilbage igen.

    Man kan blive sovset helt ind i en opgave, så den eneste vej frem, er, at genvinde et nyt og næsten fremmed syn på den.

    Det blev en lang og kluntet sætning.

    Sig, du fangede pointen alligevel

      • Ja! Og nu forstår jeg også folks svar på facebook meget bedre.

        Jeg spørger om noget, og der står “Skriv kommentar” i feltet nedenunder.

        Folk gør som der bliver sagt. Tak for en 2-points scoring

  7. Købt! Jeg læser altid mine tekster højt, for at sikre en behagelig musikalitet .Men denne model er en fremragende måde at visualisere det samme på – og måske endda mere effektivt. For de lange sætninger kalder ofte på en redigering. Flere korte kan, som du skriver, være lige så problematiske, og dem bliver jeg vist blind for. Like!

  8. Rigtig godt tip! Jeg er fan 🙂
    Den vil jeg helt sikkert gør brug af fremover. Arbejder som marketingmedarbejder, og skriver derfor mange både korte og længere tekster. Her kunne det være en hjælp at kigge dem igennem for læsevenlighed med dette tip.

  9. Skønt tip! Enter afslører også, når der ikke rigtig er sammenhæng i din tekst.
    Et andet godt råd er at knække dine vanskelige budskaber med en punktopstilling. “Knæk” – overflødige gentagelser bliver synlige og kan slettes. Det samme kan punktopstillingen.

    • Henrik Hillestrøm 28. oktober 2017 kl. 14:16 - Svar Author

      Hej med dig, Pernille 🙂

      “Afslører” er et rigtig godt ord i denne sammenhæng. Ingen sætninger kan gemme sig for Enter-teknikkens stærke spotlys.

  10. Adrian Hove-Kreutzfeldt 27. oktober 2017 kl. 21:02 - Svar

    At redigere med Enter er guld værd – også i mundtlig kommunikation.
    Nu har jeg et navn for det, tak!
    Som teolog blev jeg uddannet til lange, knudrede sætninger – helst med fodnoter!
    Det duer bare ikke som præst =P

  11. Jeg elsker de blogindlæg, som indeholder ét konkret redskab, som kan anvendes med det samme.
    Dette indlæg er straks kommet i top 3!

  12. Der er også bare den generelle ting at alle hader at skulle gabe over en 14-liniers textblok. Også selv om de enkelt sætninger er nok så spiselige.

    Jeg er selv en stor fan af re-writing, hvor alt er tilladt i føste hug. Selv de mest knudrede sætninger. Men hvor man senere gennem 2 eller 3 rewrites omformulerer sig til noget mere forståeligt, mundret og spiseligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *