Gør som 7.266 andre: Afmeld dig BRO blog

Vi skyder ofte brystkassen markant frem, når vi i en ledsætning fortæller, at vi har over 23.000 abonnenter her på bloggen.

Hvad vi måske ikke nævner ligeså naturligt er de 7.266 mennesker, der gennem vores blogs levetid har valgt at melde sig fra vores blog ved at klikke på ’unsubscribe’-knappen (nej, vi fortæller dig ikke, hvor den er).

7.266 mennesker. Fy for fanden, det er mange mennesker. 7000+ mennesker har bevidst tænkt over, at vi ikke var relevante for dem. Hvorfor de har afmeldt sig? Det kan vi kun gisne om.

Troede vi.

Men så fandt vi noget, der mistænkeligt ligner den hellige gral for kommunikatører. Bortset fra, at man ikke kunne drikke af den. Vi fandt den nemlig i vores email-system.

Den hellige gral, man ikke kan drikke af

Vi opdagede, at man kan give en begrundelse for at afmelde sig vores nyhedsbrev, og at vores email-system har gemt begrundelserne i alle disse år. Forklaringerne på, hvorfor vi ikke var et match, er virkelig lærerig. Og så er det sjov læsning. Virkelig sjov.

For der er altså nogle interessante forklaringer imellem.

Langt de fleste, der afmelder sig, vælger et af systemets standardsvar: ’Ikke længere interesseret’ og deslige. Ærlig talt, de er ikke så interessante. Men så er der de andre slags. Dem, der bruger det tomme felt til at forklare, hvorfor de ikke vil høre fra os igen.

Guld!

De giver os konkrete indsigter i målgrupper, positionering og om almindelig menneskelig høflighed (eller mangel på samme). Og de er ekstra gode, fordi denne feedback ofte kommer råt for usødet.

Lad os kaste os ud i det og kigge på nogle af de forskellige måder, folk lukker døren bag sig på – og hvad vi kan lære af dem. Her er 5 eksempler.

#1: Den bogstavrimende gnavpot

Begrundelse for afmelding:

”Jeres mails er blevet pisseirriterende, popsmarte pistolsælger-reklamer. En gang leverede I kvalitetsindhold. Det var dengang.”

Hvad vi tænker om den: Vi har respekt for bogstavrimet i pisseirriterende, popsmarte pistolsælger-reklamer. Og selvom vi hverken bryder os om at blive kaldt pisseirriterende eller popsmarte, så har vedkommende en lille smule fat i noget.

For på det tidspunkt, hvor den her tikkede ind, var vi nemlig begyndt at skrue lidt op for frekvensen af de salgsorienterede ting på bloggen: Fx at sælge pladser på en af vores workshops eller uddannelser, at sælge en bog, vi har lavet, eller at gøre opmærksom på andre kompetencer, man mod betaling kan købe i vores butik.

For BRO er jo en butik. Og det forsøger vi ikke at skjule. Vi er varsomme med ikke at blive for sælgende, men vi ønsker på den anden side heller ikke, at folk ikke opdager, at vi er en virksomhed. Det oplevede vi lidt for ofte i en periode, og hvis der ikke kommer noget forretning ud af anstrengelserne, vil der på et tidspunkt heller ikke længere være en blog at skrive til.

Men samtidig lærte vi også af kommentaren her, at vi gør klogt i at være varsomme med bloggens hårfine og afgørende balance mellem salg og videndeling.

Med andre ord tog vi det til efterretning og har dedikeret et helt modul til det på vores kommunikationsuddannelse

#2: Den grammatikinteresserede fundamentalist

Begrundelse for afmelding:

”Jeg var kun interesseret i grammatik.”

Hvad vi tænker om den: Først og fremmest tænker vi, at det er et meget dogmatisk udsagn at slynge om sig med. På den anden side tænker vi, at den kunne være et forfriskende alternativ til mange andre kommunikationssituationer – fx når du slår op med en kæreste eller forlader et møde i finansafdelingen. ”Jeg var kun interesseret i grammatik.”

Men faktisk viser denne kommentar os, at vi er på rette vej med vores blog (synes vi). For vi har helt bevidst forsøgt at komme væk fra grammatikregler og over på de emner, vi rent faktisk arbejder med, så bloggen kan nærme sig vores arbejde mere og i højere grad brande os over mod de opgaver, vi gerne vil løse, og de relationer, vi gerne vil skabe.

#3: Den humoristisk afsporede

Begrundelse for afmelding:

”Det er ved at blive alt for useriøst – det har det været længe, men denne var dråben.”

Hvad vi tænker om den: Den her fik vi som en reaktion på et indlæg, hvis overskrift inkluderede ’en stiv diller’ Indlægget, som var en analyse af en overskrift fra dagens.dk, udløste (yoink!) i det hele taget en hel del kommentarer og reaktioner. Nogle var negative som den foroven, men flere var positive.

På den måde står diller-indlægget tilbage som et slags ret epokegørende fårene-fra-bukkene-indlæg hos os. Der var dem, der værdsatte komikken, og der var dem, som synes, det var for meget. Folk tog med andre ord stilling til os. De mente noget om os. Og det betyder, at vi har en position. Vi står et sted.

Og hvis du ikke på et eller andet plan kan sætte pris på overskriften:

”Mand med kraftig kæbe og stiv diller onanerede på knallert i fuld fart”. 

Jamen så… hvordan skal vi sige det? Så er det okay, at vi ikke skal ses længere.

Vi er naturligvis ikke interesserede i, at folk skal flygte fra os. Men du kan kun have en tydelig position, hvis nogen er uenige med dig. Tænk, hvis alt hvad du sagde i dit privatliv skulle være sjovt for 23.000 mennesker på samme tid. Det kan ikke lade sig gøre. Du ender med at blive kedelig. Og du kan kun levere målrettet kommunikation, hvis der er nogen, dine ord ikke er relevante for.

#4: De afklarede aggressorer

Begrundelse for afmelding:

”For at være helt ærlig finder jeg langt størstedelen af de artikler I producerer (og som I linker til i jeres nyhedsbrev) amørøragtige og intetsigende – hvis ikke ligefrem selvfølgeligheder der er så banale at det tangerer niveauet for plat.”

Hvad vi tænker om den: Nu begynder tonen at accelerere lidt. ”Amatøragtige”, ”intetsigende”, ”selvfølgeligheder”, ”banale”, ”platte”. Av, der var vist én, der fik kold kaffe den morgen. Kritikken er ikke til at tage fejl af. Her er en mand, der er afklaret om vores niveau.

Hvad lærer den os, udover at der findes en masse uopdragne mennesker på internettet? Den lærer os nok i virkeligheden ikke noget, men den træner os. Den træner os i at tage imod uden at ryste på hånden.

Det er virkelig svært. Det er virkelig svært ikke at lade sig slå ud af sådan nogle grove kommentarer, men når du er publicist og stikker næsen frem, så skal du også kunne tage imod. Nøglen er at huske, at det ikke er et problem, men snarere en velsignelse, at nogle læsere bliver sure.

Kunsten er, at det er de rigtige, der bliver det. Her er vi rolige.

Her er en anden i samme skuffe, som virkelig fik os til at grine:

Begrundelse for afmelding:

”Totalt useriøs artikel – en ægte skod artikel. Så farvel med jer dummernikker.”

Hvad vi tænker om den: Afsenderen her har tydeligvis set sin andel dårlige artikler, og han genkender straks den ægte vare, når han ser den: En ægte skodartikel. Fair nok. Men det er et lærerigt møde med den virkelige verden, når vedkommende lige runder af med at kalde os dummernikker. Tænk at have det behov.

#5: Den enkelte afviger

Begrundelse for afmelding:

”Syntes det er et for stort arbejde at skulle klikke sig igennem for at blive klogere. Skal være mere enkelt at gå til.”

Hvad vi tænker om den: Det er som udgangspunkt dejligt, at vores læsere er enige med os i, at det bør være så let som muligt at bruge vores blog.

Og nu er det her ikke ment som en forsvarstale, men hvor meget nemmere kan det blive end at åbne en mail og med ét klik komme hen til et blogindlæg? Hvad er det for en forestilling, sådan en person har om, hvad en blog er for noget?

Vores overordnede pointe

Det var fem typiske eksempler fra de par hundrede individuelle kommentarer fra nogle af de i alt 7.266 mennesker, der har afmeldt sig bloggen gennem tiden.

Den overordnede pointe med at viderebringe dem her er denne: Hvis du har feedback fra din kernemålgruppe til rådighed, så tag den for guds skyld til efterretning. Den er guld værd. Lær af den, bliv klogere af den, og brug den til at gøre din profil, dit indhold og din kommunikation endnu bedre.

Vi har nu sat notifikationer til, så vi husker at gå ind og genbesøge vores hellige gral og hele tiden lære vores målgruppe bedre at kende.

Om Henrik Hillestrøm

Henrik Hillestrøm

Konsulent - 40803995
Henrik er konsulent i BRO og arbejder med tekst, projektledelse, effektivitet og formidling. Han har løst opgaver for blandt andet Zen Systems, Dansk Psykolog Forening og Downtown. Henrik sidder desuden i redaktionen på BRO blog.

44 kommentarer til “Gør som 7.266 andre: Afmeld dig BRO blog

    • Henrik Hillestrøm 24. august 2017 kl. 10:42 - Svar Author

      Overvejer at lave et flowchart, som kan hænge på kontoret:

      Er den artikel, du har skrevet, en ægte skodartikel?
      > JA: Skriv den om.
      > NEJ: Tryk publish, min ven.

  1. God artikel! Jeg har mange gange tænkt tanken, om den slags feedback overhovedet bliver læst, hvilket den jo i den grad bør (ikke at jeg har prøvet at afmelde mig hos jer … ).

    Og godt at se, at selv I ikke er perfekte til at skrive. Nogle fejl ser man bare ikke selv, når man har forsøgt at fumle rundt med formuleringerne i ren iver efter at finde den rigtige. Måske jeg tager fejl, men jeg snubler altså over sammenhængen mellem ‘gøre’ og ’til at blive’ i denne sætning: “og brug den til at gøre din profil, dit indhold og din kommunikation til at blive endnu bedre.”

    Det sker sgu lidt for tit for mig selv … Findes der andre måder at fange dem på, end at lade andre læse sine tekster (med mindre man har tid til at lade dem ligge en uge, inden man sender dem ud)?

    • Henrik Hillestrøm 24. august 2017 kl. 10:51 - Svar Author

      Hej Kaare

      Tak for feedbacken. Og godt spottet med skrivefejlen, den har vi straks rettet. Efter en hel del år i den skrivende branche kan jeg godt tale på alle mine kollegaers vegne og sige, at NEJ, der findes ikke nogen synke- og skudsikker metode til at fange alle sine fejl. Vi har været 2½ rimeligt intelligente og fornuftigt stavende personer inde over arbejdet med dette indlæg, og de slipper alligevel igennem fra tid til anden.

      Det er frustrerende, men egentlig også en betryggende reminder om også at slippe paranoiaen og bare forsøge at få sit budskab ud. Er det stærkt nok, skal folk nok tilgive småfejlene 🙂

      Hav en god dag
      /Henrik

  2. Maj-Britt Kent Hansen 24. august 2017 kl. 08:09 - Svar

    Jeg er en af dem, der har afmeldt mig, men jeg hører nu alligevel fra jer! Det er jo næsten absurd, men ok anledningen taget i betragtning.

    Bloggen fremstår som én stor roseklub. Først roses indlægget/skribenten i kommentarerne. Uanset hvor banale anbefalingerne i jeres blogindlæg er. Derefter roser I det enkelte indlæg/udtrykker jeres enighed med den, der har skrevet det. Den slags ligner en aftale mellem to parter: First I scratch your back, then you scratch mine, som de siger over there. I længden bliver det kedeligt for ikke at sige useriøst. Et ekkokammer.

    Og nu spekulerer jeg da på, om denne mail til mig er det trick, der gør, at jeg ufrivilligt igen er tilmeldt!

    • Henrik Hillestrøm 24. august 2017 kl. 10:58 - Svar Author

      Hej Maj-Britt

      Tak for dine tanker her. Jeg kan ikke følge, hvad det ”absurde” består i, eller hvad vores ”trick” skulle være, så jeg forholder mig til den midterste del af din kommentar 🙂

      Jeg kan med det samme aflyse det med den aftalte roseklub. Jeg synes, at vi med rimelig jævne mellemrum får kritiske kommentarer, som ikke ville klare cuttet i sådan en klub. Kommentarerne til det her indlæg er et fint eksempel. At relativt mange er gavmilde med at rose vores indlæg gider vi ikke brokke os over 🙂

      Hav en god dag
      /Henrik

    • Henrik Hillestrøm 24. august 2017 kl. 10:58 - Svar Author

      Hov – nu læste jeg lige din kommentar med mit andet øje. Spørger du indirekte, om vi har beholdt dig på listen, selvom du har forsøgt at afmelde dig?

      • Maj-Britt Kent Hansen 24. august 2017 kl. 11:46 - Svar

        Kære Henrik

        Ja, jeg – og andre frameldte – må jo stadig figurere i jeres kartotek, når jeg nu igen modtager mail om bloggen fra jer. DET er det absurde, men som jeg skrev, er det ok anledningen taget i betragtning.

        Når der så, som du skriver, ikke er tale om ros, må jeg blot sige, at den voldsomme begejstring for indlæggenes genialitet, der fortrinsvis udtrykkes fra læsernes side, kan virke en anelse anstrengende. I det mindste på mig, men den kan måske få andre til også at stige af.

        Det er ikke sikkert, at I kan gøre noget ved det. Nu er stilen jjo ligesom lagt. Men skal jeg vende tilbage som læser, skal der nok være lidt mindre fan-klub og jubii-stemning over blog-kommentarerne.

        Hilsen
        Maj-Britt

        • Henrik Hillestrøm 24. august 2017 kl. 12:03 - Svar Author

          Hej igen Maj-Britt

          Det er selvfølgelig ærgerligt, hvis andres rosende kommentarer holder dig tilbage fra at synes om vores indlæg. Men vi kommer formentlig aldrig til at bede folk om at holde igen med roserne 🙂

          I forhold til den tekniske del: Jeg har lavet lidt detektivarbejde, og måske har jeg fundet et bud på en forklaring. Den mailadresse, som jeg kan se i vores system, at du oplyste, da du skrev denne kommentar, figurerer IKKE på vores liste over blogabonnenter.

          Til gengæld dukker dit navn op i en søgning med en anden mailadresse – en der involverer de første tre bogstaver af hhv. dit for- og efternavn før snabel-a’et og en to-bogstavs-forkortelse for en stor offentlig arbejdsplads efter. Den adresse har ifølge vores system været tilmeldt siden august 2010 og har aldrig været forsøgt afmeldt.

          Kunne det måske være sådan, det hænger sammen? At det er den ’forkerte’ mailadresse, du har forsøgt af afmelde?

          Sig til, hvis vi skal fjerne den manuelt.

          /Henrik

        • Morten Münster 24. august 2017 kl. 13:47 - Svar

          Hej Maj-Britt

          Tak for dine kommentarer om afmelding.

          Sagen er, at email-systemer naturligvis melder dig fra, hvis du har udført handlingen korrekt. Så der er to muligheder: 1) enten har du ikke fuldført handlingen korrekt – eller – 2) Du har glemt, at du har tilmeldt dig med flere mailadresser og kun afmeldt den ene. Desværre ligger fejlen hos dig selv. Så det er slet ikke absurd altså udover, at du beklager dig over det:)

          /M

          • Maj-Britt Kent Hansen 24. august 2017 kl. 16:34 -

            Kære Morten

            Nu synes jeg, at du er lige lovlig frisk med dine beskyldninger og dom over mig.

            Mennesker kan fejle.
            Det kan systemer også.

            Det tror jeg sådan set også godt, du ved.

            Hilsen
            Maj-Britt

  3. Kan I ikke give nogle flere? Lave en bobler-liste? Jeg har på fornemmelsen, at der er flere guldkorn i mellem…

    • Henrik Hillestrøm 24. august 2017 kl. 11:02 - Svar Author

      Hej Cæcilie. Listen var lang, men jeg vil egentlig hellere dele den her mail, vi netop har fået for et kvarter siden:

      “Kære BRO blog

      Fra og med den 1. september i år går jeg på pension, og dermed slettes min arbejdsemailadresse.
      Jeg har dog meldt mig til at modtage jeres nyhedsbrev på min private emailadresse.”

      Dén skabte glæde herinde, kan du tro.

  4. Helene Rasmussen 24. august 2017 kl. 09:18 - Svar

    Jeg er en af dem der får en usød smag i munden over sådan en overskrift og artikel. Tanken er god nok- og øvelsen sikkert rigtig lærig. Jeres overskrift er dog en “klik-hunter” uden lige, og jeg formodede i første omgang, at det var fordi I havde fået en smartere platform eller lign.
    I protest bliver jeg fristet til at afmelde mig og jeres gennemgang af tilbagemeldingerne virker primært som en forsvarstale. Den er sikkert god nok som plaster på såret, men den er ikke relevant for mig som modtager – jeg føler tværtimod at en kommentar som denne, nok er spildt tilbagemelding på et ellers fint bureau.

    • Min første tanke efter overskriften var, om de mon var blevet hacket. Jeg overvejede faktisk om jeg turde trykke på linket i mailen …

      Men jeg synes da egentligt, at det er godt nok lige at sende en påmindelse ud i æteren om, at det giver mening at følge op på, hvorfor folk melder fra. Jeg har lidt på fornemmelsen, at langt de fleste online-butikker kun tilbyder muligheden, fordi den er med i den færdige pakkeløsning, de køber til deres hjemmeside. Altså, at der er tale om en ren maskine der alene har til formål at leve op til kravet om, at folk let skal kunne melde sig af lister til masseforsendelser.

      Jeg blev faktisk lidt stødt over, at en butik som Bro Blog, der jo netop burde være eksperter i at dyrke sine netværk, først nu har fået læst op på, hvorfor kunderne meldte fra. De har tydeligvis først nu lært at se på den som andet end en ren frameldings-maskine.

      Hvis man gav en konkret respons på hver begrundelse, kunne det jo være, at kunden rent faktisk alligevel vil tage nogle positive tanker om butikken med sig. Det positive indtryk vil måske være det, som gør det muligt for butikken, at få de kunden tilbage igen – altså hvis man kan melde ud, at man har fået imødekommet årsagen til, at de meldte sig ud.

    • Henrik Hillestrøm 24. august 2017 kl. 11:09 - Svar Author

      Hej Helene

      Det vigtigste afsnit i blogindlægget er i mine øjne det sidste. Det, der har overskriften ”Vores overordede pointe”. Det er nemlig der, jeg forsøger at vende perspektivet fra at være et blogindlæg om os til at være et blogindlæg om os med en værdifuld pointe for vores læsere.

      Men måske den pointe skulle have været tydeligere i starten af indlægget?

      Og så lige det med klik-jagten. Den er god nok. Jeg skulle til at skrive, at ja, der er vi skyldige, men jeg synes ikke, skyld er det rigtige ord. Vi vil som så mange andre gerne have, at folk fatter interesse og klikker sig over til os. At vi skulle have forsøgt at camouflere indlægget som en teknisk nødvendighed i forhold til en ny platform – muligheden havde slet ikke strejfet mig.

      Hvis du ender med at give efter for fristelsen og afmelde dig, skal du have tak for den tid, du var med. Hvis ikke, så høres vi ved inden så længe 🙂

      Hav en god dag
      /Henrik

  5. Som BRO-fan er det her jo rystende læsning.

    De 7.266 mennesker må gerne stille sig op på række.

    Så vil jeg personligt kaste 7.266 lagkager i ansigtet på dem og give dem en atomdrevet heldags-olfert.

  6. Jeg synes da din trolde-agtige respons er rystende læsning. Man bør ikke gøre nar af folk, der rent faktisk har givet sig tid til at begrunde deres exit. Det er rystende, at Bro Blog først nu er gået i gang med at læse dem. Det er jo egentligt at holde folk for nar.

    Jeg giver dog Bro Blog fuld kredit for at melde åbent ud om det, så andre har mulighed for at lære af Bro Blogs fejl. Det kræver mod og bliver derfor taget vel imod af mig.

    • Du har 100 % ret, Kaare.

      Hvorfor gøre nar af folk?

      Min kommentar er skrevet med et glimt i øjet, som ikke er tydelig for dig. Det beklager jeg. Seriøst.

      Men jeg vil nok stadig fyre kærlige virtuelle lagkager efter folk. Korrekthed er kedelig for mig, men alternativet er naturligvis ikke at såre andre.

      Det er ikke meningen.

      Kan vi give hånd på det?

      BRO-indlægget kikser for mig, fordi tallet 7.266 får lov at stå alene.

      Jeg tænker: Er 7.266 mon særligt mange? Er det overhovedet usædvanligt? Hvordan ser lignende opgørelser ud på andre mailinglister?

      Det svar får vi ikke (og det er da heller ikke historiens vinkel).

      Derfor kan vi som læsere ufortrødent tænke: GUD, hvor er det mange! Er BRO ikke også lidt frække med stiv diller og alt det?

      Jo, de er da vist lidt frække.

      Og de er selv udenom det, når folk afmelder sig.

      Så kom jeg til at kigge på min egen mailingliste med 15.000 abonnenter, der (endnu) ikke har læst noget om diller el. lign.

      Her har 4.000 har meldt sig fra i tidens løb.

      Altså nogenlunde samme procent som hos BRO.

      Med denne tyndbenede dokumentation, vil jeg sige:

      Nogle afmelder sig. Nogle tilmelder sig.

      Nogle bliver bare trætte af at høre din stemme.

      Andre har deres egne grunde, som er væsentlige for dem.

      Der er formentlig ikke slet nogen opsigtsvækkende historie bag de 7.266 afmeldte.

      Måske er det en helt normal fordeling?

      Men når listen vokser, gør du noget rigtigt.

      Og når listen vokser, gør du klogt i at være til stede for dem, der vil være med til festen … og ikke dem, der melder sig ud af 37 modstridende grunde.

      Det er min personlige og faglige vurdering.

      Dem der smutter, smutter bare …. og det er OK.

      Vi bliver udsat for 4000 – 10.000 budskaber gennem diverse medier hver dag.

      4000 – 10.000 hver dag!

      Derfor er det vildt svært at få folk til at engagere sig.

      BRO fik vist klaret den del meget godt i dag, hva’?.

      • Henrik Hillestrøm 25. august 2017 kl. 08:49 - Svar Author

        Hej Ole

        Tak for dine fine nuancer her.

        Lige i forhold til den med tallene: Jeg beklager, hvis det kom til at fremstå som om, at vores tal er særligt højt, fordi vi er særligt særlige. Det havde slet ikke strejfet os, at en pointe skulle være, at vi har procentuelt flere unsubscribers end alle mulige andre lister. Og at forklaringen bag det så skulle findes i fræk skoledrengshumor.

        Det er den kvalitative feedback fra de unsubscribers, der vælger at give os den, som vi forsøger at sætte fokus på.

        Den kvantitative del af det tager vi egentlig ikke stilling til – udover at 7.266 umiddelbart er et højt tal, når man sådan lige opdager det.

        God fredag
        /Henrik

  7. “Hvad lærer den os, udover at der findes en masse uopdragne mennesker på internettet? “. Man skal vist være meget metroseksuel for at finde noget ærlig kritik uopdragent. Tingene kan også blive så fine i kanten, udvandede og ferske, at vi intet lærer…

    • Henrik Hillestrøm 24. august 2017 kl. 11:55 - Svar Author

      Hej Søren.

      Forskellen og balancen er egentlig ret enkel, synes jeg.

      ”Totalt useriøs artikel – en ægte skod artikel.” >> Ærlig kritik

      ”Totalt useriøs artikel – en ægte skod artikel. Så farvel med jer dummernikker.” >> Uopdragent.

      Er du ikke enig?

      /Henrik

      • Stine Leth-Nissen 24. august 2017 kl. 13:55 - Svar

        Søren Larsen har i den grad ret… og Henrik Hillestrøm også. Mit problem med artiklen er, at de indlæg, I citerer, generelt var umorsomme og udtryk for en overvægt af kold kaffe til morgenmad og sukkerhapser med smag af urin.
        Derimod ville det være interessant og modigt, hvis Bro i stedet kunne bruge kritikken konstruktivt, som I antyder. Desværre virker jeres kritikere en anelse inkompetente, afmægtigt vrede, almindeligt sure.
        Derimod har Søren Larsen ret i, at ærlig kritik ville være interessant. Det ville så kræve, at tingene nok var mindre fine i kanten og bød på rugbrød frem for sukkermad.
        Ellers sker der det, at vi ikke melder fra, men sender Bro-mails direkte i spam-filteret 🙂

        • Jeg vil egentlig gerne rette dig, Henrik – og på samme tid gå i rette med Stines (implicitte) påstand om, at I ikke bruger kritikken konstruktivt.

          ”Totalt useriøs artikel – en ægte skod artikel.” >> Ærlig, men ubrugelig kritik.

          ”Totalt useriøs artikel – en ægte skod artikel. Så farvel med jer dummernikker.” >> Uopdragent.

          ”Det var en dårlig artikel. Jeg synes, X, Y og Z var under niveau fordi…” >> Ærlig, voksen, brugbar og debatfremmende kritik.

          Ærlig kritik er ikke nødvendigvis lig med brugbar kritik. Og det synes jeg er en vigtig pointe i de her dage, hvor man hurtigt bliver beskyldt for at være “fersk” eller “politisk korrekt” så snart man afkræver bare en smule seriøsitet fra debattørernes side.

          Hvis ikke kritikerne kan tage sig selv alvorligt nok til at give kritik, der tilfører debatten bare en dråbe værdi, så kan de heller ikke forvente at blive taget alvorligt af bloggen/mediet – eller de andre debattører for den sags skyld.

          • Henrik Hillestrøm 25. august 2017 kl. 08:53 - Author

            Hej Thomas. Jeg er enig i alt, hvad du skriver her. Det var bare det, jeg ville sige 🙂
            /Henrik

  8. Det er en rigtig vigtig pointe, at man skal lytte til dem, der melder fra eller på anden måde er uenige med en. Men jeg er ked af, at I vælger at udstille nogle (godt nok anonyme) tidligere abonnenter for at fremme formålet; det havde ikke været nødvendigt. Jeg er af den opfattelse, at I er dygtige og professionelle nok til at kunne gøre det mere sagligt.

    En af de ting, jeg blandt andet læser i dette indlæg, er, at man skal have den samme humor som jer for at være med (tilgiv mig, hvis jeg overfortolker). Det er I i jeres fulde ret til at synes, men jeg tror, at I risikerer at skille nogle potentielle kunder og abonnenter fra på den konto. Man kan vel godt have noget fagligt fornuftigt at byde på, selvom man ikke synes, at “stiv diller” er sjovt. Det kan naturligvis være et bevidst valg, men som forretning ville jeg overveje den strategi.

  9. Maj-Britt Kent Hansen 24. august 2017 kl. 12:22 - Svar

    Kære Henrik

    Mailen jeg fik i morges kom ganske rigtigt på min arbejdsplads-mail. Den adresse har jeg brugt, indtil jeg afmeldte den hos jer for flere måneder siden. Jeg har da heller ikke hørt fra jer i mellemtiden.

    Jeg bemærkede, at feltet nedenfor med navn m.v. nu ikke længere var forhåndsudfyldt. Og jeg besluttede, at skrive min private mailadresse i stedet.

    Hvis I skal beholde min mailadresse i jeres system er det privatmailen, der skal figurere. Men jeg skal ikke tilmeldes igen.

    Hilsen
    Maj-Britt

  10. Tak for et godt indlæg.

    Man kan (og skal) ikke være venner med alle – det bekræfter både jeres mailliste-feedback og flere af de kommentarer, der er kommet her på bagkant. Det er bare en hulens svær erkendelse at nå til for os, der egentlig bare gerne vil have, at alle er glade og synes, man er fed…

    Det er inspirerende, at I har taget nogle klare valg om jeres målgruppe og formidlingsstil (som i øvrigt står i dejlig stærk kontrast til det alt det farveforladte indhold, der findes så meget af derude). Og jeg tror i sidste ende, det giver jer en sjovere hverdag, end hvis I skulle lægge låg på jer selv for at sikre, at alle læsere er tilfredse (Pro tip: Det bliver de aldrig).

  11. Snedigt og modigt
    Snedigt, fordi jeg faktisk ikke havde tid til at læse jeres nyhedsbrev, men med den overskrift blev jeg da alligevel lidt nysgerrig.
    Modigt, fordi nogle kan have (og har, kan jeg se) en holdning til at man ‘udstiller’ begrundelserne og med en efterfølgende forsvarstale, med fare for at gøre nogen endnu mere irriteret. Og så havde jeg håbet på noget mere ‘lærerigt’ indhold.
    Men jeg synes mest i er modige, og jeg synes ikke, at i er nogle dummernikker ;o)

    Det kunne være interessant senere at høre, hvor mange ekstra klik (hvis det er tilfældet) en artikel som denne har givet.

    • Henrik Hillestrøm 24. august 2017 kl. 13:06 - Svar Author

      Hej Maria
      Hver eftermiddag tikker der en mail ind, der fortæller, hvor mange der har henholdsvis tilmeldt sig og afmeldt sig bloggen. Den er netop kommet, og afmeldingerne ligger bestemt i den høje ende efter dagens indlæg. Spændende, hvor højt op det kommer. Eller nervepirrende, hvor langt ned det kommer 🙂

      Jeg gætter på, at der er mange (som i virkelig mange), der tænker “åh, den skal jeg lige have mig frameldt, nå det bliver næste gang, for jeg har travlt, så nu sletter jeg bare lige mailen”, hver gang de modtager et nyhedsbrev. Også vores. Sådan har jeg det i hvert fald selv. Dog ikke med vores 🙂

      Og denne gang var der måske lidt hurtigere til handling, når nu overskriften og emnet var, som det var.

      Tak for din kommentar og dine tanker om snedig og modig.
      /Henrik

  12. 7.266 afmeldinger åh nej!…
    hahahhahaaa
    #FirstWorldProblems

    Og hvad mener jeg med det? For det gav nok kun mening inde i mit hoved. Men tænk at have 23.000 tilmeldte.
    Jeg glæder mig til jeg får 1.000 tilmeldte på mit fantastiske nyhedsbrev om SEO…

    Igen. Tænk at have 23.000 tilmeldte. Det siger vel med al tydelighed hvor sjove, gode, spændende, oplysende I er til at formidle kommunikation. Så tak for det. Jeg bliver også hængende.

    • Henrik Hillestrøm 24. august 2017 kl. 13:54 - Svar Author

      Hej Sarah

      Jeg kan fortælle dig, at det var den 6. december 2010, at vores liste nåede op på 1.000 følgere. Det ved jeg, fordi det blev markeret med en glad mail ud i hele huset og en masse highfives, som jeg har gemt siden da. Altså mailen 🙂

      Så husk at fejre det, når det sker. For det er garanteret fortjent.

      Tak fordi du stadig er med os.
      /Henrik

  13. Jeg er netop blevet afmeldt stillezonen i lyntoget for at hulke af grin over personen, som kun var interesseret i grammatik. Tak 😅

    • Henrik Hillestrøm 25. august 2017 kl. 08:54 - Svar Author

      Genialt – undskyld til dine medpassagerer. Det er min kollega Morten, vi skal sende en venlig tanke for konstruktionen af den joke.

      Tak fordi du læser med.
      /Henrik

  14. Skægt og velskrevet indlæg, som jeg først fik læst nu. Hvad angår det sælgende og klik-jagt, er der få, som deler så meget som I gør – kompetencer, viden, metoder og indsigt uden at der er nogen som helst garanti for forretning.

    Så ja tak til et medlemskab af rose-klubben. Pointen med at se kritikken som guld, når mennesker gør sig den ulejlighed at begrunde, men huske at sortere i den efterfølgende, står skarpt tilbage. Det kan også bruges i andre sammenhænge. Og så er jeg er også fan af platte overskrifter, så flere af dem, tak. Det giver jer noget klædelig kant.

  15. Hej.

    Lige hjemvendt fra ferie læser jeg dette blogindlæg, og selvom det er “yesterdays news”, så kan jeg ikke nære mig for at kommentere.

    Godt udgangspunkt – at ville lære af feedback (det er vel også derfor, at folk giver feedback?). Men gør I så det?

    Mit postulat – og præmis for denne kommentar: 4 ud af 5 af jeres eksempler kan – uagtet sproglig indpakning og manglende nuanceringer – koges ned til ét ankepunkt: Kvaliteten skuffer.

    Den lige-til-højre-benet-overvejelse ser jeg ingen steder. I stedet dissikeres den sproglige elegance. tone etc. for hvert enkelt eksempel – en dissektion, der grænser til udskamning (som jeg ikke kan blive enig med mig selv om, hvem denne er mest pinlig for – feedbackens ophavsmand eller jer) – er det efter devisen “angreb er det bedste forsvar” eller hur?

    Min oplevelse er således, at gennemgangen af eksempler helt overvejende kun ansporer forsvar hos jer. Krydret med enkelte (desværre alt for langt imellem) relevante betragtninger ala “du kan kun levere målrettet kommunikation, hvis der er nogen, dine ord ikke er relevante for” (en pointe der nærmest er en banalitet, men jeg anerkender værdien af at blive mindet om den).

    Jeg er med andre ord skuffet over 1) at I – jf. jeres udgangsreplik/pointe til slut – netop *ikke* synes at have taget tilbagemeldingerne til efterretning, og 2) at I ikke har fået mere guld ud af sagen – ligesom Maria havde jeg håbet på mere lærerigt indhold.

    Min pointe er: Sandt nok er en enkeltstående kritik uden eksemplemficeringer svær at bruge, men når mange tilbagemeldinger peger i én retning – og oveni købet i så væsentligt en af slagsen, som *kvalitet* – så bør man vel som professionel i det mindste blive nysgerrig på, hvad dét handler om – eller hvad? Sådan efter devisen “der går sjældent røg af noget, uden at der er en ild et sted”?

    Jeg for min part støtter helhjertet Kaares forslag om at gå i dialog med den, der afmelder sig (i de tilfælde hvor det forekommer konstruktivt) – dog med den forskel, at det for mig ikke så meget ville handle om at fastholde “kunden”, men mere om at blive klogere på, hvordan BRO Blog/min blog virker på verden, og om der er et substantielt behov for forbedring.

    Hvad tænker I om det?

    Kunne man få et blogindlæg med fx jeres professionelle refleksioner over, om man skal gå i dialog dem, der afmelder sig ens nyhedsbrev? Er det spild af tid/indsats uden turn-over? Gør det ligefrem ondt værre (= dum strategi)? Eller ville dialog netop være i tråd med dagens brugeres forventninger om den “personlige oplevelse”? Og kan man vende en kritik, der i første omgang synes udelukkende negativ, til noget værdiskabende – fx bruge en bruger-dialog som grundlaget for en blog-post? Er der helt generelt faldgruber, når man går ind på at møde folk i deres kritik? Do’s and don’ts? Hermed en konstruktiv idé til jer.

    PS: Jeg er nødt til at give vedkommende ret, der skriver om den til tider totalt overselvfede stemning her på bloggen (first I scratch your back, then you scratch mine). Selvfølgelig vil I gerne have roser, og fint nok for det, men der har været gange, hvor jeg har været ved at afmelde mig, alene fordi jeg var ved at få kvalme over kommentarerne og jeres efterfølgende respons. BRO folk *behøver* jo ikke scratche tilbage. Et tak kan faktisk være nok (aaarh okay – måske ikke i København ;-P ). Jeg er kun blevet hængende, fordi der trods alt indimellem er nogle faglige guldkorn (selvom man til tider skal vente længe).

    PPS: Hvad synes I på BRO om “Desværre-ligger-fejlen-hos-dig-selv-Så-det-er-slet-ikke-absurd-altså-udover-at-du-beklager-dig-over-det”-kommunkationen? Jeg går ud fra, at det er en BRO medarbejder der skriver, eftersom indlægget er pakket ind i en (ironisk?) “Tak for dine kommentarer om afmelding”. Prøv liiiiiiiiiige at dissikere dét indlæg. Man kan i hvert fald rose det for, at her er ingen “scratch back”. Ellers i øvrigt er det den mest nedladende respons, jeg længe har oplevet – hatten af for Maj-Britts beherskede afvisning. Det tilkommer ikke mig at afgøre årsagen til Maj-Brtits oplevede problem, men det turde være almen viden, at ‘fejl-40’ ikke udelukkende forefindes på brugerside, men uheldigvis indimellem også *kan* optræde på admin-side (fejlopsætning af systemer). Lidt mere ydmyghed, tak.

    • Henrik Hillestrøm 18. september 2017 kl. 20:46 - Svar Author

      Hej Terese

      Jeg skulle til at takke dig for din lange og velskrevne kommentar, men jeg holder lidt igen med back-scratchingen 🙂

      Jeg tager mange af gode dine pointer til mig – helt ærligt. Men jeg slår mig også på et par af dem.

      Det gælder mest af alt det med, at vi reelt ikke er nysgerrige efter den feedback, der ligger i de kommentarer, som vores unsubscribers lægger. Det kan jeg slet ikke genkende. Hele præmissen bag blogindlægget er netop, at vi har været vældig nysgerrige efter netop det, da vi først opdagede kommentarerne.

      Jeg vil gå så langt som at sige, at det netop er den nysgerrighed, blogindlægget handler om.

      Vi omtaler kommentarerne som GULD og uddyber:

      ”De giver os konkrete indsigter i målgrupper, positionering og om almindelig menneskelig høflighed (eller mangel på samme). Og de er ekstra gode, fordi denne feedback ofte kommer råt for usødet.”

      Vi vælger så at bruge 6 af kommentarerne som eksempler i blogindlægget. Det er som nævnt et ganske lille udsnit af den samlede mængde kommentarer. Ja, vi har valgt netop de 6 kommentarer ud, fordi der også var et element af underholdning i dem. Og ja, vi giver lidt igen på dem, hvor tonen er grov. Men udskamning? Jeg er ikke enig.

      Mange hilsner
      Henrik

      PS: Dit forslag om at gå i en form for dialog med dem, der afmelder sig, er en fin ide, synes jeg. Men realistisk set er det ikke en løsning for os. Der er mellem 20 og 100 mennesker, der afmelder sig hver eneste uge, så vi kunne nærmest ikke lave andet, hvis vi gik den vej.

      Jeg må hellere understrege, at dette er skrevet uden forsøg på arrogance. For man kunne selvfølgelig henvende sig til en flok af dem i en begrænset periode, men i en stramt og travlt komponeret arbejdsdag er det ikke et projekt, der har kræfter til at møve sig op på prioritetslisten.

      Så vil vi trods alt hellere bruge en smule krudt på at granske de tilbagemeldinger, som visse unsubscribers selv giver os på vej ud af døren – og som dette indlæg handler om.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *