#18 Kreativ på kommando


Du sidder på din faste kontorplads og stirrer ind i skærmen. Gennem dine Mogens Glistrup-tunge øjenlåg ser du, at du gentager dig selv. Fra den sidste opgave, du skulle løse. Og forrige opgave.

Det er gammel vin på genbrugspap.

Fandens også – hvis bare jeg var mere kreativ, tænker du højt. Så højt, at vi kan høre dig helt inde på Esplanaden.

Og vi vil også gerne være mere kreative. Derfor har vi hevet fat i en ekspert, der vil hjælpe dig og mig og vi to med tips og tricks til at tvinge kreativiteten frem. Og dem har Sophie Alexandrine, der er kreativ leder i DRs markedsføringsafdeling, mange af.

Du skal møde Sophie i BRO fm, hvor vi taler om, hvordan man får den gode idé, og hvordan man sætter kreativiteten på dagsordenen på sin arbejdsplads.

Hvordan bliver jeg (mere) kreativ?

Kreativitet handler om at sætte eksisterende ting sammen på nye måder. Og hvis du vil lære Sophies metoder og tricks, må du lytte med her.

Lyt til episoden her

5 grunde til at lytte med

Hvis du ikke allerede er overbevist, så kommer der lige en række appetizers, der vil give dig en ubændig sult efter mere:

  • Du bliver klogere på kreativitet som arbejdsmetode.
  • Du får rammesat 5 faser til at arbejde kreativt.
  • Du får chef-venlige argumenter til at få sat kreativitet på dagsordenen på din arbejdsplads.
  • Du får konkrete tips til at kickstarte din egen kreative proces.
  • Du får et helt konkret råd til at vække sovende områder af din hjerne, når du skal løse problemer.

Hent shownotes her

Til ære for dig har vi hevet de allermest centrale pointer ud fra episoden og klippe-klistret dem sammen til en enkelt sides collage af læsevenlige bullet points.

Nogle kan lide at læse shownotes igennem, inden de lytter, andre kan lide at have dem ved hånden undervejs. Og så er der de helt særlige typer, der printer dem ud, laminerer og arkiverer dem under ’BRObart’. Der er frit valg, og du henter shownotes lige her << 

Bliv fast lytter med et enkelt (måske to) tryk

Fra din mobil kan du subscribe på BRO fm med et par klik. Så har du altid vores podcast lige ved hånden og får automatisk de nye episoder, sekundet efter de er blevet publiceret. Find BRO fm i iTunes eller Stitcher (⇐ klik på linket). Det er naturligvis helt gratis at være abonnent.

3 kommentarer til “#18 Kreativ på kommando

  1. Endnu en perle i rækken!
    Tip: hvis man er ‘bange’ for det tomme, hvide Word-dokument, når man skal igang med at skrive, kan man slukke for skærmen og så bare gå igang med at skrive.
    Det er også anvendeligt for sådan én som mig, der bruger flueknepning som overspringshandling. Så kan man nemlig ikke se sine stave-/slåfejl, mens man skriver.
    God sommer til BRO!

    • Henrik Hillestrøm 29. juni 2017 kl. 13:38 - Svar

      Ha – det lyder sjovt, Maria. Den skal prøves, hvis jeg *nogensinde* får det problem… 😉
      /Henrik

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *