7 råd til at skrive mere som et menneske (og mindre som Rejsekortet)

Kan du se forskellen på:

1) ”Der er foretaget automatisk tank-op af dit rejsekort på nedenstående tidspunkt, og beløbet bliver opkrævet i henhold til din betalingsaftale”

… og:

2) ”Dit rejsekort er tanket op igen”?

Hvis du er bare en lille smule som os, så stopper du også et øjeblik op og syder diskret af raseri, når du får mails, der lyder som sætning 1). Dem, hvor afsenderen lyder helt mekanisk og hamrende upersonlig, og hvor den forudsigelige konsekvens er et klik på Delete. Måske når du lige at læse den klodsede tekst højt for kollegaen ved nabobordet, inden du sletter, mens I begge ler hjerteligt og deler et øjeblik sammen.

Ja, få ting kan engagere det danske kontorfolk så meget som dårligt skrevne tekster.

Men lad os lige slå en ting fast først: Der er ikke nogen, der skriver dårligt med vilje. Og det er faktisk ægte levende mennesker med kød, blod og banklån, der sidder og skriver de tekster.

Skal vi ikke hjælpe dem lidt på vej med deres ’tone of voice’?

Her får du en Greatest Hits-compilation med 7 tips til at skrive mere personligt. De kommer fra nogle af Danmarks dygtigste tekstforfattere, fra BRO Blogs skarpe hoveder og fra en myriade af bøger, artikler og indlæg, jeg har læst gennem tiden.

Det kommer desværre til at gå lidt ud over Rejsekortet. Men det er nu venligt ment.

Tip #1 Skriv, som du taler

Tippet over dem alle. Copywritingens svar på løvernes konge.

Hvis du gerne vil lyde som om, at det er et menneske – og ikke en robot – der har skrevet teksten på dit website, din produktbeskrivelse eller dit blogindlæg, så skal du skrive, som du taler. Bevares, der er selvfølgelig grænser for, hvor hverdagsagtigt det må blive. I talesproget har vi især en tendens til at lade en række djævleord snige sig ind i teksten. De skal ud.

Men vil du lyde som et menneske, skal du hælde din tekst ned i det verbale dørslag og si alle de abstrakte begreber og den tunge fag-lingo fra. Tilbage står du med hverdagssproget og formidlersproget, som du skal bruge i stedet.

Tip #2 Kom nu til sagen

Kan det siges på 190 tegn i stedet for 1009? Så gør det.

At kommunikere kort og præcist kræver paradoksalt nok mere arbejde end at skrive noget langt og ufokuseret, men det er indsatsen og tiden værd.

Din kunde eller kollega har i forvejen fem andre ubesvarede mails i indbakken. Hvis mailen fra dig er kort, klar i spyttet og har en tydelig call to action, vil han elske dig for det. Så kom til sagen.

Tip #3 Brug DU og JEG

Lad mig gætte: Du skriver mest til mennesker? Ja?

Mennesker elsker at blive tiltalt. Ved at bruge ’du’ og ’jeg’ bliver mailen både mere personlig og lettere at forstå. De personlige stedord fungerer nemlig som trædesten for læseren, som langt hurtigere kan trække mening ud af dine sætninger.

Det er forskellen på:

”Advisering om automatisk tank-op af rejsekort.”

… og:

”Du har fået tanket dit rejsekort automatisk op igen.”

Tip #4 Læs din tekst højt

Et uhyre simpelt og ofte overset værktøj til at skrive gode tekster er simpelt hen at læse dem højt. Gerne for andre, men som minimum for dig selv.

Lad os se, hvor galt det kan gå, hvis du glemmer det:

Kender du nogen, der nogensinde ville bruge ordet ‘advisering’? Rendyrket robotsnak.

Forestil dig, at Rejsekortets tekstforfatter havde læst denne tekst højt, inden han gemte den som en automatiseret mail, som bliver sendt HVER ENESTE GANG, der automatisk bliver sat penge ind på et af landets 2 millioner rejsekort.

Jeg tror, han ville have sagt: ”Hov, vent lige. Det lyder da helt tåbeligt, det her. Det tror jeg lige, jeg laver om.”

Og så havde han sikkert skrevet noget i stil med:

”Hej Simon

Du har fået tanket dit rejsekort automatisk op igen, og vi hæver pengene fra dit kreditkort.”

En simpel højtlæsning udpenslede straks tre alvorlige sproglige problemer. Dem løste jeg ved at:

  1. ændre den passive sætning ”Der er foretaget automatisk tank-op af dit rejsekort” til det aktive ”Du har fået tanket dit rejsekort automatisk op igen”
  2. bruge ’du’ og ’vi’ for at gøre teksten mere personlig
  3. sige farvel til en stribe tunge, kedelige og abstrakte ord som fx ”nedenstående tidspunkt” og ”i henhold til din betalingsaftale”.

Teksten er nu blevet mere simpel, personlig og aktiv – et tilfredsstillende resultat, hvis formålet blot var at oplyse, at der er tanket penge på mit Rejsekort.

Men hvorfor egentlig stoppe der? Enhver tekst er en chance for at opbygge en relation, og det er vist stikordet til Tip #5.

Tip #5 Lad din tekst vise, hvem du er

Du ved allerede, at det er nødvendigt at være autentisk. Det betyder, at en organisations kultur og identitet skal afspejles i den måde, den kommunikerer på.

Rejsekort A/S er egentlig en ung og innovativ virksomhed. Det glemmer man bare hurtigt, når man læser deres mails. Hvis jeg var Rejsekortets tekstforfatter, havde jeg måske dristet mig til at forsøge med den her:

”Hej Simon

Vi har lige tanket dit rejsekort automatisk op igen – ligesom vi har aftalt. Så nu kan du fise tværs over landet, uden at bekymre dig om der er penge nok på kortet. Hav en fed dag!”

Okay. Selvom ”Fed” og ”fise” måske lige bliver friskt nok, er det min påstand, at dette lyder mere som et menneske end en robot.

Med al den data, de har på mig, ville Rejsekortet nemt kunne finde ud af, at jeg netop er i målgruppen for den slags kommunikation. Og den viden kan de med fordel bruge til at sende nogle mere personlige, målrettede og værdifulde mails til mig. Desuden viser en undersøgelse baseret på mere end 1 milliard nyhedsbreve, at mails med personliggjort indhold giver den højeste åbnings- og klikrate.

Tip #6 Gi’ noget!

Som nævnt: Enhver tekst er chancen for at opbygge en relation. Så udover en sproglig make-over, der i sig selv giver værdi, kan du også benytte lejligheden til at gøre noget værdifuldt for modtageren.

Rejsekortet kunne fx sende mig nogle tips med i mailen fra før. De har masser af data på mig, mine busture og togrejser over Storebælt, som de kan omsætte til skræddersyede tips.

Her er et par ideer:

  • ”På dette tidspunkt kører du billigst med bus i Aarhus, Simon.”
  • ”Simon, du mangler kun én tur mere over Storebælt for at nå næste rabatniveau.”
  • ”Se her, Simon: Alle hverdage mellem kl. 11-13 og kl. 18-07 er det billigst at rejse til Kbh.”

Tip #7 Pak det ind i historier

Listens sidste tip er ældgammelt: Få folk til at lytte til dig ved at bruge historier. Du kan digte dem selv, eller du kan bruge virkelige eksempler, men husk på Ann Handleys ord:

“The best content isn’t storytelling. The best content is telling a true story well.”

Fortællinger har det med at sidde længere fast i hippocampus. Det er ikke en flodhest, men derimod det område i hjernen, hvor vi lagrer og genkalder det, vi husker. Selv tænker jeg fx på Thomas Bigum og smiler, hver gang jeg bruger mit NemID, fordi han pakkede et tip til at huske koden ind i en lille, fin historie.

Det er det samme, jeg har gjort med Rejsekortet i dette indlæg. Udover at få tiltrængt afløb for nogle af mine frustrationer over Rejsekortet, har jeg inddraget eksempler fra mit eget liv for at skabe tillid mellem mig som skribent og dig som læser.

Hvis jeg har gjort det godt, tænker du måske på mig og dette blogindlæg, næste gang du selv får en mail fra Rejsekortet. Det kan vi jo lade være min eksamen.

Listen over dem, der får 12 i tone of voice

Sammen med vores følgere på Twitter har jeg lavet en liste over nogle af de bedste, vi har. Altså dem med en genkendelig, personlig og anbefalelsesværdig tone of voice, som du kan lade dig inspirere af.

Se de gode forslag her, og kig da også lige forbi kommentarfeltet under tweetene, hvor du kan give dit bud på, hvem der har en god, personlig stil, hvor man inderligt kan mærke, at der sidder et menneske bag. Med andre ord: Hvem kan du anbefale?

Stærkt! Du kom helt til bunds. Nu er det din tur til at fremhæve en person eller virksomhed, der har en personlig og anbefalesesværdig tone of voice, som vi bare ikke kan komme udenom.

Om Simon Krag Linde

Simon Krag Linde

Projektassistent
Simon er projektassistent i BRO og primært tilknyttet vores content-team. Han arbejder med tekst, research og kommunikations-strategiske projekter. Desuden skriver han speciale om employer branding på BSS, Aarhus Universitet.

17 kommentarer til “7 råd til at skrive mere som et menneske (og mindre som Rejsekortet)

  1. Allan Jørgensen 19. januar 2017 kl. 10:08 - Svar

    Jeg forestiller mig at store dele af de rædsomme tekster skyldes, at man har bedt jurister om at garantere at man ikke, som virksomhed, kan angribes for at have udeladt information, der så kan give anledning til problemer med trættekære kunder. Der er ganske mange af slagsen, og frygten for at de skal få held med at påberåbe sig “det skrev de jo ikke!”, og derved slippe for en-eller-anden betaling eller konsekvens, er betragtelig i virksomheder med store og brogede kundeskarer.
    Hvordan skriver man både kort og menneskeligt, samtidig med at en række obligatoriske stumper information om betingelser bliver formidlet? Det ville jeg gerne have svaret på 🙂

    • Simon Krag Linde 19. januar 2017 kl. 13:18 - Svar Author

      Hej Allan. Tak, for din kommentar og for dit spørgsmål, som jeg dog ikke har en grydeklar opskrift på – men jeg har en holdning til det. 🙂 På den ene side kan jeg jo godt forstå juristerne – og hvorfor man som virksomhed gerne vil have dækket sin ryg ind. Men på den anden side behøver jeg ikke bruge ord som ‘desangående’, ‘nærværende’ og ‘konfirmation’, når jeg sagtens kan skrive det tilsvarende med ord som “angående denne bekræftelse”.

      Der vil altid være tilfælde, hvor der er juridiske fagtunge begreber, der ikke kan oversættes fra robot- til menneskesprog, men min tilgang er, at det *generelt* kan lade sig gøre.

      /Simon

  2. Tip #5 mener du forhåbentlig ikke alvorligt? Den sætning ville du have skudt ned i enhver anden sammenhæng som værende dybt useriøs kommunikation? Ikke? Sig nu ja! Jeg tror ikke, at samtlige rejsekortbrugere er under 15 år – og selv om de var, gjorde det ikke noget, at de lærte at kommunikere på voksenniveau..

    • Simon Krag Linde 19. januar 2017 kl. 13:32 - Svar Author

      Hej Ellen. Tak for din kommentar.

      Sidder du ned? For nu siger jeg noget, der måske blæser dig bagover: Ja, jeg mener det skam helt alvorligt.

      Står du op af ren raseri nu? Så kommer der en forsonende kommentar: Nej, jeg mener ikke, at jeg vil bruge den samme sætning i enhver anden sammenhæng. Det ville, som du siger, være dybt useriøst. Den idé, som jeg prøver at fremhæve, er, at Rejsekortet kan skræddersy og personliggøre deres automatiske mail ud fra nogle af de mange data, de har på os. Fx alder. Og så kan alle dem under 15 år få den slags mail som i Tip #5, og folk i andre aldersgrupper kan få andre skræddersyede og personliggjorte mails i et sprog, der passer til dem.

      Hvis Rejsekortet startede med at gøre sådan i dag, ville de højst sandsynlig skulle skære en masse over en kam, men jeg tror ikke, vi skal undervurdere, hvor meget (og hvor hurtigt) at brugen af data vil være styrende for, hvordan vi i fremtiden kommer til at kommunikere.

      Ellen, jeg håber, at dette skræddersyede svar til dig giver mening, og at du kan tage mine ord alvorligt 🙂

      /Simon

  3. Super ide at man får personlige fif fra rejsekortet sammen med opdateringen / adviseringen 😉 men jeg er helt enig i Allans kommentar ovenfor- og sådan set også Ellens- men det gode i fif 5 er at du skriver ” tanket op som aftalt” hvis du henviser til trukket på kreditkortet- så går alle dem uden kreditkort amok….. så hvad mon giver mest tidsspilde hos rejsekortet? personlig kommunikation eller korrekt kommunikation ? 🙂
    hav en god dah..

    • Simon Krag Linde 19. januar 2017 kl. 13:39 - Svar Author

      Hej Ellen. Du skal have tak for din kommentar. Jeg tror faktisk slet ikke, du ved, hvor glad jeg bliver for at se, at folk – at DU – gerne vil i dialog med mig på baggrund af et blogindlæg. Det er superfedt, og mange tak for det! 🙂

      Mit svar til dig vil være lidt ligesom Ellen #1’s svar: Rejsekortet har masser af data på os: Fx hvilken betalingsmodel, vi benytter. Det element burde være nemt at skræddersy og tilpasse automatisk til den enkelte i en mail.

      Og når det først er automatiseret, mindsker det sikkert en heeelt masse tidsspild 🙂

      God dah til dig også 🙂

      /Simon

  4. Hej Simon

    Tillykke med dit første (officielle) blogindlæg på BROblog 🙂
    Og tak for de mange småfnis, det førte med sig at læse her fra skrivepulten. Jeg er enig. Jeg er fan!

    MEN
    Hvad er det, jeg ser? Under #1 skriver du, at djævleord er, ja djævle, og derfor skal udryddes. Men et par linjer oven over er du selv en djævel og falder direkte i #6 over djævleord, der skal udslettes!

    Jeg taler (for jeg skriver, som jeg taler) selvfølgelig om det lille, nærmest uskyldige ord SÅ. SÅ hvor er det lige, at det gemmer sig her:

    Hvis du gerne vil lyde som om, at det er et menneske – og ikke en robot – der har skrevet teksten på dit website, din produktbeskrivelse eller dit blogindlæg, så skal du skrive, som du taler.

    Ud dur ikke, siger jeg bare!

    Lad mig referere til jeres egne ord om det slet ikke uskyldige ord SÅ, her citeret fra jeres indlæg om djævleord:

    #6 Så
    Genkender du ovenstående djævleord i dine egne tekster, så har du et problem … Stop! Der er ingen grund til at skrive ’så’. Det er talesprog og bidrager med: ingenting.

    SÅ kære Simon, jeg håber, at du overlever helvedet og kommer tilbage på jorden uden djævle. For jeg kunne VIRKELIG godt tænke mig at læse flere blodindlæg fra dit tastatur 😉

    Held og lykke
    /Maria

  5. Tak for en mesterlig entre på de bonede blogging-gulve, Simon

    Sejt.

    “Ha en brillefin dag”, skrev Anders fra Norge netop i en mail.

    Mere skal der ikke til for at lyde som et menneske, synes jeg.

    Anders er ikke optiker, men har gjort det til sin personlige stil, at finde på en pudsig bemærkning i sine mails.

    I efteråret lød hans autosvar: “Jeg er på 2 dager høstferie i Wyoming!!!! Alle 4 B’er er i boks. Bok, Bål, Bil og Bison”.

    I øjeblikket lyder det ret ofte, oppe fra Norge: “Fy fnate så kallt det är här”

    Jeg ville gerne have vist dig et andet godt eksempel, men deres hjemmeside er under ombygning.

    Min pointe skulle ellers have været, at du som afsender spiller efter nogle uskrevne regler om sprogbrug.

    Modtageren forventer, at du taler på en bestemt måde …. og hvis du er vaks …. (og det er du, Simon) … så vælger du at tale på en lidt anden måde.

    Det gør f.eks. den amerikanske The-butik (ja, the!) Luhse Tea så gennemført, at jeg tuder over at deres hjemmeside er under ombygning. Den hedder ellers http://www.luhsetea.com

    De vinder priser og får stor opmærksomhed på grund af deres sprog og tone.

    Her omtales de f.eks. på grund af deres særlige About Us-side (klik og læs):

    https://www.sherodesigns.com/how-to-write-the-perfect-about-us-page/

    Og i mellemtiden: Ha en brillefin dag!

    • Simon Krag Linde 19. januar 2017 kl. 23:59 - Svar Author

      Hej Ole

      Jeg har to ting til dig:

      1) Mange tak for din kommentar. Den luner lige så godt som varm kakao på en kold vinterdag.

      2) Jeg glæder mig til at klikke på og læse de links, du har sendt mig. Og når jeg engang har fået gjort det, så vender jeg tilbage her med en tilbagemelding til dig. Det har du fortjent! 🙂

      Og i øvrigt har jeg haft den brillefineste dag, man overhovedet kan forestille sig 🙂

      /Simon

  6. Simon Krag Linde 19. januar 2017 kl. 13:50 - Svar Author

    Hej Maria

    Whaaat, min første fan? Det er stort. Det er kæmpestort. Betyder det så, at jeg skal til at have en officiel facebookfanside nu? 😉

    Jeg håber virkelig ikke, jeg kommer i helvede for at bruge ‘så’. Og jeg vil ikke engang bede om tilgivelse, for jeg har ikke lyst til at skille mig af med ordet.

    JA, vi skriver i et tidligere blogindlæg at ‘så’ skal ud, men jeg er ikke enig. Jeg kan godt lide ‘så’. Fordi det er talesprog, som jeg netop er fortaler for i dette blogindlæg.

    SÅ kære Maria; jeg sætter stor pris på din dejlige kommentar. Og mange tak skal du have! 🙂 Jeg glæder mig allerede til næste gang, jeg skal hamre i tasterne. 🙂

    /Simon

    • Hej Simon

      En Facebookfanside må være på sin plads. Du får mit LIKE 😉
      Også selvom du er trodsig.

      Efter min mening er SÅ et SÅ lækkert ord at bruge – nogle gange. Andre gange er ordet netop et djævleord. Heldigvis er du vist ikke nogen djævel – så bliv på jorden og få gang i din fanside 😉

      /Maria

  7. Nu er jeg ikke tekstforfatter, men programmør. Jeg kunne godt finde på at skrive som Rejsekort A/S gør. Jeg kan også godt skrive mere levende. Det kommer an på situationen.

    Du skriver i nogle kommentarer at de så bare lige kan tilpasse det med de data de har på os. Ja, man kan tilpasse det, men vil du betale en højere billetpris for at de gør det?

    Jeg ved ikke helt om du er klar over hvad det kræver at lave sådan noget. Ud over der selvfølgelig er nogen der skal lave en masse versioner af samme mail, så er der også nogen der skal programmere det så den vælger den rigtige mail.

    I mine øjne spild af tid og resourcer, når der er så mange andre ting, som de også skal have styr på, som de ikke har nu. Bare et eksempel er periodekort på Rejsekort – det er ikke noget man kan nu – det var planen det skulle have været tilgængeligt fra starten, men det blev forsinket.

    Der har også været en masse tekniske problemer undervejs, og har du den rette teknologi ville du kunne rejse gratis på tilfældige andre menneskers Rejsekort – og de fik deres kort spærret i stedet. Eller at du bare lige rejste lidt gratis på dit eget Rejsekort – og det blev spærret – men det sker først en gang indenfor 24 timer.

    Det problem er ved at blive løst – ved at efterhånden som Rejsekort udløber bliver der fra 2017 af udsendt kort med stærkere kryptering der endnu ikke er brudt, men kun når man alligevel skulle have haft nye kort.

    Det andet er – hvis det stod til mig skulle de have så få data om os som muligt. Lige præcis nok til at de kan køre deres forretning og så ikke mere.

    • Simon Krag Linde 22. januar 2017 kl. 21:30 - Svar Author

      Hej Kristoffer

      Tak, for din kommentar. Det er nogle gode tanker, du gør dig, og det sætter også gang i maskineriet bag min pande.

      Personlig, vedkommende og værdifuld kommunikation, der er målrettet til kunden er i mine øjne ikke ”spild af tid og ressourcer”, som du skriver. Og dit argument er netop et klassisk eksempel på, hvorfor mange af teksterne, vi dagligt bliver mødt af, lyder som mit gamle 56k modem (https://www.youtube.com/watch?v=Eo13BGWZjbM).

      Det er i min optik desværre også derfor, der er så få, der har et personligt forhold til Rejsekortet.

      Har du nogensinde hørt en sige: ”Nøøj, hvor jeg dog bare elsker Rejsekortet”?
      – Tror du, det er en urealistisk tanke? Tror du, at det ville ku’ ske?

      Mit svar er ja. Gennem god tekst.

      Tekst – GOD tekst – er et fantastisk værktøj. Tekst kan vække vores følelser. Både de positive og de negative.

      Glade kunder, der råber ”Nøj, hvor jeg dog bare elsker Rejsekortet” er både tiden og ressourcerne værd.

      /Simon

  8. Johannes Ørskov 23. januar 2017 kl. 13:38 - Svar

    Fint indlæg, som jeg overordnet er meget enig i.

    Jeg kan dog ikke lade være med at kommentere på disse punkter, som du giver som de gode eksempler:

    ”På dette tidspunkt kører du billigst med bus i Aarhus, Simon.”
    ”Simon, du mangler kun én tur mere over Storebælt for at nå næste rabatniveau.”
    ”Se her, Simon: Alle hverdage mellem kl. 11-13 og kl. 18-07 er det billigst at rejse til Kbh.”

    Generelt forsøger jeg at undgå at gentage modtagerens fornavn. Jeg indleder selvfølgelig med et “Hej Simon” eller “Kære Simon”, men i min verden er det at tale ned til modtageren, når man konstant gentager vedkommendes fornavn. Det er også det, de allerværste telefonsælgere brillerer med: “Johannes, nu skal du høre. Jeg har et super kodylt tilbud til dig, Johannes. Jeg er simpelthen så glad for at jeg får mulighed for at give dig dette tilbud, Johannes..” osv. Jeg smækker på med det samme! Jeg VED godt, at du taler til mig – det behøver du ikke fortælle mig i hver anden sætning. Det er provokerende og nedsættende og alle burde droppe det – både i tekst og tale!

    Med venlig hilsen
    Johannes

    • Simon Krag Linde 25. januar 2017 kl. 13:27 - Svar Author

      Hej Johannes.

      Tusind tak for din kommentar, Johannes.

      Og hvor er det dejligt, du synes, at mit indlæg er fint.

      Johannes, nu skal du høre: De tre forslag, som jeg oplister, og som du tager fat i, skal ses som tre forskellige forslag, der kan bruges i tre forskellige emails. Er du med på hvad jeg mener, Johannes? For jeg er helt på bølgelængde med dig, Johannes, når det kommer til namedropping. Både i telefonsamtaler og i emails.

      Der er jo ingen regler for, hvor mange gange man skal nævne nogens navn. Det er helt sikkert individuelt, og for dig, Johannes, går grænsen så ved 1. Jeg er tilbøjelig til at bruge et navn 1 til 2 gange, men der er også undtagelser, når man gerne vil understrege en pointe. Eller simpelt hen fordi der er lagt i ovnen til en god lille practical joke. Jeg er sikker på, du har fanget den, Johannes 😉

      /Simon

  9. Marguerita Hvid Spangsberg 25. januar 2017 kl. 14:37 - Svar

    Tak for et godt blogindlæg.

    Hvis nogle har interesse i emnet jf. Allan Jørgensens første kommentar, så skrev jeg i 2013 speciale i Nordisk Sprog og Litteratur om “konfligerende hensyn i skriftlige afgørelser”, hvor jeg analyserede de forskningsmæssige paradigmer, der hersker på området og fire konkrete virksomheder (private og offentlige), som står med udfordringen at skrive faglig korrekt og modtagervenligt. Altså fagpersoner, som faktisk har forstået, at det gamle kancellisprog ikke længere dur og nu sidder med “10 gyldne sprogråd” – og alligevel havner i suppedasen.

    Jeg kom dog desværre ikke så langt, at jeg fandt en perfekt løsning på problemet (den findes nok ikke pga. forskellige diskurser) – men det er fortsat en meget interessant problemstilling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *