#12 Abdel Aziz Mahmoud: Min vej til indflydelse og taletid

Abdel

Hvis du har haft DR tændt derhjemme for nylig, har du måske tænkt det samme som os: Hvordan gik Abdel Aziz Mahmoud fra at være en menig journalist til at blive en af landets mest eksponerede debattører og meningsdannere? Og så tilsyneladende i Usain Bolt-fart.

Vi har spurgt ham, og Abdels forklaring lyder helt kort: Hvis du gerne vil i medierne og opnå maksimal eksponering, skal du bruge tre ting:

•  Aktualitet
•  En strategi
•  Differentierede historier til de enkelte medier.

I denne episode af BRO fm forklarer han, hvorfor det hænger sådan sammen, og hvordan han har grebet rejsen an. Og så må du undskylde rejsemetaforen.

Hvorfor skal jeg lytte med?

Det skal du også kun gøre, hvis du er interesseret i et kommunikationsvinklet portræt af en hyperaktuel journalist, forfatter og samfundsdebattør.Abdel og Henrik

For når du trykker på Play, får du Abdel Aziz Mahmouds egen fortælling om sin vej til indflydelse og taletid. Hør, hvad han gjorde, da han tog springet fra objektiv journalist til samfundsdebattør, og hvilken strategi, han lagde for at komme i (stort set) alle de danske medier. Du får også indsigt i hans overvejelser bag den kommunikationsstil, som han er kendt for på de sociale medier.

Du får med andre ord forklaringen på, hvorfor du (næsten) ikke kan undgå at se ham, når du tænder dit tv.

 

Lyt til programmet lige her:

Shownotes: Få podcastepisodens vigtigste pointer

Du kan også få de 33 minutter kogt ned til en sides shownotes

>> Hent shownotes ved at klikke her

Abonner på BRO fm – det er ret nemt

Du kan finde BRO fm på iTunes eller Stitcher og blive abonnent med ganske få klik. Så vil du automatisk få det ned på din mobil, hver gang vi har en ny episode klar.

 

8 kommentarer til “#12 Abdel Aziz Mahmoud: Min vej til indflydelse og taletid

    • Geeez … et lille vrid med en finger, og begyndelsen til en kommentar er postet og kan ikke fjernes.
      Vi prøver igen.
      Abdul Aziz Mahmoud er en heldig mand. Hvis ikke han havde været eksotisk araber, der kan bande på dansk, havde han aldrig fået foden indenfor i DR. Men det minder efterhånden om en naturlov, at fremmede mennesker fra de varme lande har førsteret til stillinger i de æterbårne medier.
      Man må lade denne araber, at han er helt utrolig god til at fortælle den historie, som de hjertevarme med empati og menneskesyn sluger råt. Men egentlig er hans og hans families historie ikke særlig forskellig fra landsmændenes og trosfællernes i Gellerup. En hulkehistorie, sesam luk dig op og vupti får først far og så mor job, som i-n-g-e-n dansker kunne have bestridt. Og den lille to-årige Abdul Aziz, som de havde med hjemmefra, opdrages på arabisk til at blive araber med alt, hvad det indebærer af arrogant selvovervurdering.
      Jeg forstår godt, at den arabiske meningsdanner har droppet sit fag. Der er ikke noget, der tyder på, at han er særlig dygtig, og der er et kæmpe marked i øjeblikket for arabere, der kan tale dansk uden ghetto-accent. Jeg vil aldrig påstå, at han er ubegavet. Slet ikke. Men jeg vil påstå, at han ikke vil kunne holde en hel uge på en journalistisk arbejdsplads vest for Valby Bakke, hvor kilder og læsere er fuldstændig ligeglade med, hvad han mener om noget som helst.
      Hans kommunikationsstil på de sociale medier består i at samle et hof omkring sig bestående af mennesker, der også synes, at vores land ville stande i våde, hvis ikke der kom en araber og rettede stil på vores samfund og vores måde at tale med og til hinanden på. Hvis nogen ikke er fulde af beundring, får de besked om at “lukke røven” – hvis han da ikke benytter sig af blokeringer.
      Jeg ved ikke, hvordan I har fået den nullermand fejet op, men den begejstring I synes at nære for ham gør, at jeg vil bruge jer som et dårligt eksempel i åbne debatter.

  1. Hej Helle

    Dine spekulationer om, hvorvidt Abdel havde haft samme jobmuligheder, hvis han havde heddet noget andet, og om hvorvidt han ville kunne ’klare sig’ på en journalistisk arbejdsplads uden for København, er – som du selv skriver – påstande, som vi ikke har lyst til at tage en hypotetisk diskussion om. Især ikke, når de er indhyllet i den sprogbrug, du lægger for dagen her.

    Hilsen BRO

  2. To dage efter Trump (ingen sammenligning, i øvrigt) er det rigtig spændende at høre et dansk eksempel på hvordan man ved hjælp af strategisk kommunikation kan flytte sig fra et embede til et andet.

    Her er det bare ikke en ejendoms- og reality TV-stjerne der flytter ind i et hvidt hus, men en journalist, TV vært, forfatter, samfundsdebattør (og nu igen TV vært?), der bevidst bruger kommunikation til at bygge sig en karriere.

    Det er fantastisk godt gået, BRO og Henrik … respekt herfra.

    Podcasten efterlader mig med et spørgsmål og en efterlysning.

    Spørgmålet er. Hvad lever Abdel af i dag? Det er tydeligvis ikke bogindtægterne, men er det mon foredragene og (måske) et job som TV-vært? Jeg fangede det simpelthen ikke, sorry.

    Men det er væsentligt for historien at vide, om vi står overfor en person, der lever af en kombination af aktivitet på Twitter, Facebook, gæst i TV-programmer + bogsalget og foredragene, eller om han lever af at være TV-vært.

    Væsentligt for historien, fordi det kan perspektivere for os almindelige lyttere, hvad vi kan oversætte hans eksempel til i vores egen verden (så perspektiveringen er efterlysningen).

    Det er nemlig en rigtig spændende podcast, synes jeg.

    Spændende, hvordan Abdel har afset et år til at placere sig selv som samfundsdebattør.

    Spændende, hvordan han næsten omtaler sig selv i 3. person, når han vurderer hvad der er klogt for ham at sige og gøre nu – med hvilket sprogbrug – og på hvilket medie.

    Spændende hvordan han navigerer mellem det arbejdsmæssige, det personlige og det private, og har en klar mening om, de ting han fortæller og de ting, der ikke rager nogen.

    Min store begejstring over podcasten fører (for mig) direkte over i min egen hverdag med en slumrende Twitter-konto, en gigtplaget-LinkedIn-profil og en Facebook med tåbelige billeder fra løbeturen, Trump-chokket, ting fra arbejdet og kattepoter i sneen.

    Altså.

    Det fører mig jo ingen steder hen (og behøver måske heller ikke at gøre det).

    Men hvis nu …

    Hvis nu jeg havde et job … og engang fik lyst til at få et nyt job, så er det jo ikke kattepoterne i sneen på Facebook, der får mig tættere på mit nye embede. Eller billederne fra løbeturen.

    Jeg må formentlig stramme lidt op på indholdet, hvis det skal dreje pupillen på en fremtidig CEO.

    Men hvad skal indholdet være i en smart kommunikations- og mediestrategi for dummies?

    Podcasten fortæller det ikke, men den vækker tanken.

    Hvordan bruger man (på en smart måde) de medier, som vi alle sammen går rundt med i lommen?

    Efterlysningen kan være skudt helt ved siden af skiven, fordi alle her er kommunikations-folk (og det er jeg ikke).

    Måske gør I det allerede?

    Men man ikke behøver vel ikke at være TV-vært, for at bruge lomme-medierne på en lidt vaksere måde end kattepoter i sneen?

    Nu gætter jeg bare. Men er temaet ikke et blogindlæg, en podcast eller en læserundersøgelse værd?

    Flere af os, kunne (formentlig) have glæde af at fremstå som folk, der er værd at:

    * lytte til
    * tilbyde jobs
    * arbejde sammen med

    … og en masse andre ting, hvis vi (ligesom Abdel) var bevidste om, at det rent faktisk påvirker andre mennesker (og tegner et billede af os), når vi bruger de sociale medier.

    Kort og godt: Kan Abdels eksempel gøre os bedre til at fremstille os selv på sociale medier?

    Kan BRO fortælle os hvordan?

    I gør mig begejstret. Jeg kan lide det.

    *

    • Hej Ole

      Tak for din grundige kommentar med både ros og værdifulde overvejelser. Jeg har ikke set Abdels seneste lønsedler, så jeg har ikke lige svaret på, hvad han helt konkret lever af 🙂 Men det er reelt et meget oplagt spørgsmål, som jeg er ked af, at jeg ikke fik ham til at skære helt ud i selvlysende pap for os.

      Og så er der resten af din kommentar. Det, du kalder din efterlysning. Det nærmer sig jo en brandingdiskussion, det her med, hvordan vi kan fremstå på en særlig måde over for de folk, vi kommunikerer til og med. Eller, jeg ombestemmer mig: Det ER en brandingdiskussion. Hvad fortæller det om dig, hvis alt jeg hører fra dig, er fotoforevigelser af din kats vintereventyr? Hvilke andre historier kunne du fortælle mig i stedet?

      Og svarene her er individuelle og unikke, fordi vi er det. (Altså ikke BRO.) (Eller jo, også BRO – os ALLE sammen, ikke?)

      Du skal bygge dit brand ovenpå en kernefortælling om, hvem du er, og hvad du gør. Det har Abdel håndteret fint, hvis du spørger mig. Og vist også, hvis du spørger Helle, der kommenterer her foroven, men det er nok et af de få overlap mellem hendes og min opfattelse af ham.

      Nu er jeg fremme ved din efterlysning: Jo, det er et emne, der er både interessant og relevant for os at dykke mere ned i. Og det gør vi. Snart. Her på kanalen. Du må være en anelse tålmodig – men her er lidt at fordrive ventetiden med: The Complete Guide To Building Your Personal Brand 🙂

      Tak fordi du lytter med.
      /Henrik

      • Tak for svaret, Henrik!

        Det er et voldsomt spændende link, der så rigeligt opvejer spørgsmålet om Abdels (ellers spændende) indkomstforhold.

        Lad os bare kalde det personlig branding, selvom ordet smager krukket. Branding er netop, hvad det er.

        100 % tålmod herfra!

  3. Kære BRO

    Nu er det jo ikke mig, der beder andre debattører om at “lukke røven”.
    Det forekommer mig at være interessant, at I er så begejstrede.
    Jeg ved godt det er en påstand fra min side, at han ikke er dygtig. Men jeg har – trods nidkær eftersøgning – ikke fundet indicier, der kunne pege i den retning.
    I kan jo gøre, som jeres araber og blokere, så jeg ikke kan kommentere. I kan også fjerne mig fa jeres liste over modtagere af jeres nyhedsbrev. Men I kan ikke forhindre mig i at putte jer i samme kategori som Mama Mahmoud, der bliver rasende, når hendes søn ikke bliver beundret.
    Gør hvad I vil. Det er mig underordnet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *