Din komplette guide til at skrive tekster, folk gider læse

Den ultimative guide til at skrive perfekte tekster

Her på bloggen ved vi, at vores læsere bruger meget tid og energi på at skrive tekster, der skal fange modtagerne fra første linje, gøre dem interesseret i budskabet og få dem til at handle.

Vi ved også, hvor svært det er at mestre lige præcis det. Når teksten skulle have været færdig for to timer siden, budskabet gemmer sig et sted i afsnit fem, eller sætningen binder større knuder på sig selv end dine headphones efter ti minutter i tasken.

Derfor får du her den komplette guide til at skrive tekster, folk gider læse. Og sådan er det.

Indlæggets længde er lidt af et holdkæftbolsje (jeg mener det seriøst, når jeg skriver ’komplet’). Til gengæld giver det dig 10 råd til at bygge din tekst – fra den indledende akvareltegning af din modtager til tre redigeringsteknikker, der trækker dine ord op af middelmådighedssumpen.

Guiden er inddelt i tre kategorier, som svarer til den proces, alle de dygtigste skribenter gennemgår:

• Byg tekstens skelet
• Skriv fra toppen
• Rediger din tekst

Har du kaffen klar i kruset og hyggesokker om anklerne? Godt. Så går vi i gang.

 

BYG TEKSTENS SKELET

Inden du begynder at skrive, er der et par vigtige øvelser, der både letter skrivearbejdet og øger sandsynligheden for, at teksten skaber en reaktion hos læseren: Definer din modtager, fastlæg det ønskede udbytte, og planlæg tekstens struktur.

1. Hvem skriver du egentlig til? Sådan finder du din modtager

En kendt læresætning inden for kommunikationsfaget lyder sådan her: Hvis du skriver til alle, rammer du ingen.

En grundlæggende opgave i enhver kommunikationsindsats lyder derfor: Definer dit ’audience of one’. Altså, hvis dit publikum kun var én person, hvem var det så?

Øvelsen er knusende nødvendig, fordi modtagere (paradoksalt nok) alle sammen er ens: Vi tror, at vores problemer er unikke. Vi vil derfor behandles sådan, og vi gider ikke affinde os med en kedelig og generisk masseløsning.

En læser vil ikke føle sig som et nummer i rækken af 20.000 abonnenter på en blog. De gider kun have noget med dig at gøre, hvis du viser, at du forstår dem.

Og hvordan gør man så det? Der er især ét konkret råd, der vil give dig en konkurrencemæssig fordel over amatørerne:

Definer en persona

Opfind en konkret persona, som du skriver til. Og når jeg skriver konkret, mener jeg konkret:

  • Hvad hedder personen?
  • Er det en mand eller en kvinde?
  • Hvor gammel er han?
  • Hvad arbejder hun med?
  • Hvilke beslutninger ligger på hendes bord på jobbet?
  • Hvor bor hun? I byen, på landet, i Rusland?
  • Hvilke bøger ligger der på natbordet?
  • Er han på Twitter?
  • Er det sovs og kartofler, take away-sushi eller bourbonflamberet gazelle, der pryder middagstallerkenen?

Den slags – kom godt ned i detaljen. Når du har fået beskrevet din persona grundigt, skal du lave en vigtig test: Tror du på, at denne person eksisterer i virkeligheden?

Hvis/når du har opbygget en realistisk persona, kan du gå videre til at fokusere på, hvordan du kan hjælpe ham. Eller hende. Hvad vil din modtager, som du kan hjælpe med? Hvad vil de gerne blive bedre til?

Du kan fx tegne en matrix som den følgende, hvor du sætter nogle ord på de tanker, ambitioner og skræmmebilleder, der optager din persona.

Matrix

  • Fears – hvad frygter personaen? Fyringer, buhen ved sin næste præsentation, sharknadoer?
  • Frustrations – hvad giver personen linjer i panden og hårdt knyttede næver? Medarbejdere, der ikke leverer til tiden, skriveblokeringer, parkeringsbøder?
  • Dreams – hvad drømmer personaen om? En forfremmelse, et anerkendende nik fra sin chef (eller sin kone), at bo på en strand i Fiji, en rejse til månen, en finaleplads i X Factor?
  • Wishes – hvad ønsker personaen sig? At han var bedre til at skrive, at han havde en labrador, at hans kunder var gladere?

Nu har du en bruttoliste med følelser, du kan tale til hos personaen. Persona-øvelsen er effektiv, fordi den tvinger dig til at være konkret, og det giver dig et billede af den person, der skal læse og reagere på din tekst på den anden side af skærmen.

Vil du arbejde endnu mere med din persona, kan du lave en målgruppekollage eller bruge noget tid på at finde ud af, hvem du ikke skriver til.

2. Gør det klart, hvad din modtager skal bruge teksten til

Læsere er nogle utålmodige sataner – især på nettet. Derfor er det din opgave at tage dem i hånden og føre dem gennem din tekst. Og det arbejde begynder, inden du har skrevet en eneste linje.

Inden du skriver, så sig denne sætning højt for dig selv: ”Når min læser har læst dette, kan/ved han [indsæt hele pointen med din tekst]”.

Når du har svaret på spørgsmålet, ved du, hvad ud vil opnå med din tekst. Derefter isolerer du de vigtigste pointer og formulerer dem klart som budskaber.

Budskabet er det, din læser kan få ud af at læse din tekst. En effektiv måde at finde ind til budskabet er ved at spørge: Og hvad så? til sine pointer:

Denne ovn varmer hurtigt op.

Og hvad så?

Du kan hurtigere få tilberedt din tærte.

Og hvad så?

Maden står på bordet tidligere.

Og hvad så?

Du stresser mindre i køkkenet. Du behøver ikke hele tiden tjekke, at den lille røde lampe er holdt op med at lyse. Du bekymrer dig mindre om, hvornår du skal huske at tænde ovnen for at have maden klar til dine sultne unger.

Vil du helt ind og ae din modtagers hjerte, kan du med fordel tænke i benefits frem for features.

3. Få struktur på din tekst

Når du har styr på, hvilke budskaber din tekst skal levere til din læser, strukturerer du indholdet, så det bliver så let som muligt at aflæse.

Det sparer i øvrigt også tid for dig selv. Du får tekstens arkitektur på plads, inden du begynder at hamre i tastaturet og miste orienteringen i alt det, du ved og gerne vil fortælle.

Prose is architecture, not interior decoration.
– Ernest Hemingway

Altså: Hav styr på de bærende vægge og lækken i din faldstamme, inden du begynder at drysse din lejlighed til med duftlys.

En af vores mest sejlivede strukturmodeller herinde i BRO er FISKEN.

Den går ganske enkelt ud på at se din tekst som – du har gættet det – en fisk:

• Indledningen er hovedet, hvor du bider dig fast i modtageren.
• Hoveddelen er kroppen, hvor du putter kød på budskabet.
• Afslutningen er halen, hvor du slår et sidste slag for din sag.

fisken

 

Så er du klar!

Se nu dig. Du er kun lige begyndt på indlægget, og du er allerede langt bedre rustet til at skrive præcise, fængende tekster end 80 procent af landets skribenter.

Føler du dig klar til at gå i gang med teksten? Du ser mere end klar ud. Rejs dig op, gå forbi dine kolleger, og se, om ikke de lægger mærke til, hvor klar du er.

Det er nu, alt det sjove begynder. Vi starter logisk nok fra toppen af teksten med overskriften og bevæger os ned ad papiret sammen.

 

SKRIV FRA TOPPEN

Begynd din tekst med en uimodståelig overskrift, din læser ikke kan lade være med at klikke på. Fortsæt med en fængende indledning, og hold din læser fast helt til sidste sætning.

4. Løs skribentens væsentligste opgave

Din overskrift har ét eneste formål: at få den første linje i teksten læst.

Derfor får du her tre enkle råd til at bygge en effektiv overskrift, der gør netop det.

1) Vær kort og konkret – du har kun 5 sekunder til at overbevise din læser

Når overskrifter mislykkes, er det ofte, fordi de er for lange, for knudrede eller for ukonkrete. Her er et par eksempler:

• “Radiokommunikation til beredskabet – status og baggrunden for yderligere nye udvalgsarbejder!” -> for lang

• ”Medieanalytiske udfordringer og perspektiver på indeværende års mediearbejde set med presseafdelingens briller” -> for knudret

• ”Overvejelser om overskrifter” -> for ukonkret

2) Æg, væk, og dæk i dine overskrifter

Der er særligt én opskrift på overskrifter, der går igen. Nemlig det udsagn, som din dansklærer har underholdt dig med:

Din overskrift skal være æggende, vækkende og dækkende.

Men hvad betyder det rent praktisk? Det betyder, at din overskrift skal:

• lokke læseren til, så hun ikke kan lade være med at klikke
• levere det, den lover
• være specifik, så læseren ved, hvad hun får ud af at læse artiklen
• fortælle det nye og mest opsigtsvækkende.

Drop de kedelige formuleringer, skriv friskt om nyheden, og sørg for, at der er dækning for den. Hvis du bliver for clickbait-kreativ a la ”Han var knust, da hans kat blev bortført – men så skete der et mirakel”, kan det skade din troværdighed, fordi du indgår en kontrakt med læseren i overskriften.

3) 7 skabeloner til en effektiv overskrift

Hvis der ikke kommer nogen originale overskrifter ud ad ærmet, uanset hvor hårdt du ryster det, så har jeg endnu et lille tip til dig.

Skyd genvej, og brug overskrifts-skabeloner. Det er overskrifter, der er blevet testet til atomer, og som er lige til at kopiere dit eget indhold ind i. Og det skal du ikke føle dig for fin til – det er vi ikke her på bloggen.

Her får du syv skabeloner:

• Sådan får du [indsæt værdi for din modtager]

• Derfor skal du ikke [indsæt handling, din modtager kunne finde på at udføre]

• Alt du skal vide om [indsæt emne, der interesserer din modtager]

• 7 vilde [indsæt ord] til din næste [indsæt ord]

• Hemmeligheden bag [indsæt kompetence, din modtager efterspørger]

• Fra [indsæt ord] til [indsæt ord]

• 3 grunde til [indsæt problemstilling].

Selvom disse typer overskrifter måske ikke vil passe til dig, der skal skrive et notat til ministeren, kan du roligt lade dig inspirere af dem – også til denne type opgave.

5. Sæt modhager på din teksts indledning

Når overskriften har sikret, at den første linje bliver læst, så er den første linjes formål at få den anden linje læst. Og den anden linjes formål er at få den tredje linje læst. Og tredje linjes formål at få … du er med, ik’?

Men hvordan skriver du så en effektiv indledning? Et første afsnit, som sætter en krog med modbydelige modhager i din læser?

Det findes der heldigvis metoder til, som beviseligt pirker til din læsers nysgerrighed. Her er to af de største klassikere fra copywriter-land.

Teknik 1: Giv læseren et løfte

Fortæl din læser, hvad hun vil opnå ved at læse din tekst. Det kan du fx gøre på denne måde:

Dine evner til at netværke vil ikke være de samme, når du har læst dette blogindlæg til ende. Det er store ord, men jeg mener det faktisk. Den indsigt, du får i dette blogindlæg, vil nemlig for altid løse en af de største udfordringer, vi har til netværksarrangementer.

Teknik 2: Problem, følelse og løsning

Det her er en af de mest effektive og oftest anvendte metoder til at indlede tekster, der skal overbevise læseren. Opskriften går som følger:

  1. Problem: Præsenter et problem, som din læser har.
  2. Følelse: Skru lidt op for retorikken og din læsers identifikation med problemet.
  3. Løsning: Stil en løsning på problemet til rådighed.

Her er et eksempel fra bloggen:

[Problem] Forestil dig følgende: Du er en del af et team. I starter et projekt. Planen lader til at køre. Så opstår uforudsete problemer, og planen begynder at skride.

[Følelse] Deadline rykker nærmere, budgettet bliver overskredet, og fokus bliver mindre og mindre i bakspejlet. I arbejder på højtryk, men når ikke at blive færdige til tiden.

Hvis du genkender scenariet, har du sandsynligvis også prøvet et ’postmortem’-møde: Jeres team samles om det afdøde projekt, kigger hinanden i øjnene og spørger:

”Hvad gik der galt?” 

[Løsning] Det kan man lære meget af, men det ændrer ikke på noget helt grundlæggende: På det tidspunkt er det for sent at løse noget. Heldigvis findes der en simpel teknik til at forudse et projekts problemer.

Du kan finde flere teknikker her – 10 i alt, for at være præcis.

6. Hold tråden skarlagenrød

Du bevæger dig nu fra din indledning og længere sydpå i din tekst. Hav fisken ved din side, og hold en skarlagenrød tråd i din struktur. Og husk så:

• Del teksten op i logiske bidder. Brug rigeligt med underoverskrifter, som gør teksten nem at navigere i for læseren. Stil fx spørgsmål (”Hvem skriver du egentlig til?”), eller brug bydeform (”Æg, væk, og dæk i dine overskrifter”).

• Gør teksten let at scanne. Du er allerede i gang med det i underoverskrifterne, men brug også punktopstillinger, der bryder tekstmuren op. I tvivl om reglerne? Aldrig mere med denne opskrift på korrekte punktopstillinger.

• Skab hvid plads. Du må gerne få gigt af at bruge Enter-knappen. Hvis du skriver til nettet, kan du næsten ikke lave for mange afsnit.

• Lav bomuld mellem dine budskaber. I BRO Blogs redaktion taler vi om at bruge bomuld mellem budskaberne. Det betyder, at du sørger for bløde overgange mellem afsnittene. Det kan du fx gøre med metakommunikation, hvor du vejleder læseren undervejs, så hun ved, hvad der kommer til at ske. Her er et aktuelt eksempel:

Guiden er inddelt i tre kategorier, som svarer til den proces, alle de dygtigste skribenter er igennem:

· Byg tekstens skelet

· Skriv fra toppen

· Rediger din tekst

• Slut af med en klar handlingsanvisning. Din læser må ikke være i tvivl om, hvad hun skal gøre, når hun har læst færdig. Slut af med et såkaldt call to action, som fx Lad mig høre din mening i kommentarfeltet eller Tilmeld dig vores blog, og få 6 gratis e-bøger.

På de to første moduler af vores kommunikationsuddannelse lærer du at skrive, så ingen kan ignorere dig. Skal du med på det næste hold?

 

REDIGER DIN TEKST

Nu har du skrevet dit første udkast. Godt klaret! Men du må for ind i helvede ikke stoppe her. En grundig redigering af teksten er det, der adskiller os fra aberne. Så find din persona frem i tankerne, og skær teksten til med hendes behov og spørgsmål for øje.

Kill your darlings, kill your darlings, even when it breaks your egocentric little scribbler’s heart, kill your darlings.

– Stephen King

7. Skær, skær, skær

Når vi skriver første udkast, har vi tendens til at fylde vores sætninger med overflødigt ordmudder. Dit vigtigste redigeringsredskab er derfor DELETE-tasten.

Her er tre konkrete redigeringsteknikker, som jeg altid bruger, når jeg redigerer andres (og mine egne) tekster:

• Fjern første afsnit
De fleste skribenter skal lige skrive sig varme, inden de kommer til pointen. Det betyder ofte, at det første afsnit er uskarpt eller overflødigt. Fjern det.

• Fjern rygdækninger
En rygdækning er en faglig begrundelse for, hvornår et udsagn ikke holder stik. Det er, når man som afsender har brug for at tage forbehold for sine pointer og sige: ”Nu er det jo ikke altid, at man skal fjerne første afsnit”. Fjern dem. De suger livet og spændingen ud af dine tekster.

• Fjern djævleord
Djævleord er tekstens skvalderkål. Det er ligegyldige ord, som fylder og skygger for dine pointer. Typisk vil du kunne forbedre din tekst ved at fjerne 10-15 procent af den. Så kig godt efter småord og ligegyldige gradbøjninger af udsagn, som du kan luge ud i, uden teksten mister sin betydning. Din læser vil uden tvivl og helt sikkert hurtigere opfatte dit rigtig gode budskab.

8. Hold dig for god til klicheer

En kliché er en sproglig vending, der er blevet en fast del af sproget. Problemet er bare, at det sproglige billede, som den oprindelige metafor skulle skabe, er så slidt, at det nu bare er en kliché. Her er et par eksempler:

  • mange bolde i luften -> du har travlt
  • sild i en tønde -> for mange mennesker på for lidt plads
  • komme ud over rampen -> gå i gang

Faren ved at bruge klichéer er, at din tekst fremstår sløset, for en kliché er en efterligning af andre. Du kan også hurtigt få rodet dig ud i sproglige misforståelser, og det har læseren ikke tålmodighed til. Vil du fremstå original, klar og nærværende i din tekst, så drop klichéerne, og opfind dine egne sproglige billeder.

9. Giv teksten til en ven

I BRO Blogs redaktion har vi som ufravigelig skriveregel, at der altid skal fire øjne på en tekst, vi sender ud af huset. Din nærmeste kollega vil næsten altid kunne forbedre din tekst mindst seks procent (der er velmente lussinger til alle, der spørger mere ind til det empiriske grundlag bag de seks procent 🙂 )

Når du giver teksten til en anden, kan du give disse tre gode spørgsmål med:

1) Vil du kigge specifikt på det her afsnit?
2) Står mit budskab klart?
3) Ved du, hvad du skal gøre, når du har læst teksten?

Du kan også iklæde din kollega deciderede skrivehatte. Læs mere om at redigere din tekst ud fra forskellige fokuspunkter – eller forskellige hatte.

10.      … og glem ikke korrekturen

Vi danskere er fascister, når det gælder kommaer og retskrivning. Husk derfor at læse din tekst igennem en sidste gang med Retskrivningsordbogen åben i din browser. Kedeligt, jeg ved det godt – men det er langt sjovere, at du selv opdager dine sproglige fejl, end at din modtager gør det.

Er du for doven til ordbøger, så tjek de 5 sprogfejl, danskerne bliver ved med at lave, og den dovne korrekturlæsers guide til (næsten) korrekte tekster.

Og nu er du så kommet igennem BRO Blogs længste blogindlæg nogensinde.

Det kunne dog snildt have været længere. Skriverådsjunglen er en ufremkommelig og vildtvoksende størrelse at gå på opdagelse i, men her har vi haft macheten fremme og hakket en vej frem til de principper, vi synes, er de vigtigste.

Mangler du et skriveråd i guiden? Så vil jeg meget gerne høre fra dig i kommentarfeltet – så kan det være, vi udbygger indlægget senere hen 🙂

Om Kathrine Louise Nielsen

Kathrine Louise Nielsen

Tekstforfatter +45 60 88 71 13
Kathrine er tekstforfatter i BRO og redaktør på BRO Blog. Hun er BROs forlængede pen i Canada, hvor hun løser opgaver inden for content og copywriting. Kathrine er i øvrigt forfatter til romanerne 'De Spidsørede' samt 'Ild og vand'.

32 kommentarer til “Din komplette guide til at skrive tekster, folk gider læse

    • Hej Victor
      Tak for dit spørgsmål. Djævleord er ord, der ikke bidrager til fremdriften i teksten, og det vil ofte være biord eller tillægsord.
      //Kathrine

  1. Jeg troede egentlig at fisken (og indledninger) var død inden for online tekster?
    “Drop them in the war-zone” som Jo siger.

    Jeg tænker ofte at strukturen for nyheds- og avisartikler er vejen frem: Redaktører havde brug for at kunne cutte afsnit af fra bunden af artiklerne, og online læsere mister deres opmærksomhed for hvert ord de skal læse. Uanset hvor spændende / relevant /sjovt det er.
    Så jo mere vi kan proppe ind i toppen af teksten jo bedre er chancen for at budskabet når ind hos læseren.

  2. Kære Sara
    Supergodt, at du lige får den her frem. Nyhedstrekanten er en klassiker inden for strukturmodeller, der stadig holder. Som jeg skriver i punkt 5, er indledninger vigtige og vil altid være der i en eller anden form – også selvom du skriver budskabet i først sætning (hvilket rigtig ofte er en god ide).

    Tak for dit vigtige input.

    Mange hilsner
    Kathrine

  3. Tak for en supergod guide – altid en fornøjelse at læse tekster fra jer, der har masser af glimt i øjet og selvironi.
    MEN kan I ikke droppe de helt overflødige bandeord? De støder mig og er unødvendige på alle måder.

    Keep up the good work!

  4. Dagens googling fra punkt 6:

    Skarlagen eller skarlagenrød er en højrød farve. Den blev i sin tid fremstillet af tørrede skjoldlus af arten Cochenille og brugt til farvning af tøj, mad og kosmetik.

    Skarlagen minder om karmin som dog er mere blålig og om cinnoberrød som er mere orange.

    🙂

    god torsdag (og tak for et godt indlæg)

    • Hej Anders
      Fed info. Jeg har lige besluttet, at jeg vil bruge ordet ‘cochenille-farvet’ i et fremtidigt blogindlæg 🙂

      God torsdag til dig også og tak for kommentaren.

      Mange hilsner
      Kathrine

  5. Super brugbar tekst – og egentlig rigtig rart at læse et blogindlæg der går i dybden, selvom det betyder en længere tekst. Jeg vil bruge disse råd i mit arbejde. 🙂

  6. Tillykke Kathrine!

    Du har bygget det højeste BRO-højhus, der nogensinde har scrollet sig over min skærm.

    Tusind tak.

    Det er virkelig brugbart.

    Min mus ligger og piber.

    Men højhuset savner det, du er stormester i.

    Det mangler simpelthen.

    Kald det bygningens fremtoning.

    Kald det andre flotte ting.

    Jeg vil ikke sige det.

    Du skal stege først.

    Og nyde de her Greatest Hits.

    * Hvorfor ender nogle maileventyr altid i tårer?

    * 9 ting, du skal stoppe med at sige om dig selv

    * Du er gennemsnitlig leverpostej ligesom os andre. Tulip, ikke den lune med bacon fra delikatessen

    * Du begynder at skille dig ud, hvis du har en ekstra lilletå

    * Kan du hæfte ord sammen på en måde, så mine vipper bliver fugtige, og min underkæbe bæver?

    * Hvine diskret af fryd og se buttede enhjørninger bag øjenlågene

    * Kan du strikke en cykel, vil jeg synes, du både er kreativ og sjov

    * Du er lige så sjov som en tavlefuld tredjegradsligninger

    * Har du en ven, der er så sjov, at du får situp-smerte i maven af at være sammen med ham?

    * Det er nogenlunde lige så spændende som at se på maling tørre [ba dum tzz].

    * Lad os lige tørre mælken op, inden flæberiet tager overhånd.

    * Kast, hvad du har i hænderne, der er sgu da en film gemt i dette materiale.

    * Og så skal du ikke glemme, at korrekturfejl rent ud sagt får dig til at se dum ud

    * Hokus pokus, fejl i fokus.

    * En kvabset kat, der umotiveret dukker op og hvæser, mens den kradser i vores selvtillid, når vi har allermest brug for den.

    * Hav en bamse inden for rækkevidde

    * På med skjorten og afsted til fotografen

    * Tag en dyb indånding, og dyk ned i den her

    * Tiden er forbi for jonglerende blæksprutter

    * Det er ikke magi, og det her er ikke Hogwarts

    * Undersøgelser viser, at et smil fra andre gør det samme for vores hjerner som 2.000 chokoladebarer (nej, ikke samtidig).

    Sådan.

    Jeg taler om tone-of-voice.

    Personligheden.

    Det, at jeg som læser kan mærke, den der fortæller.

    Alle sætningerne ovenfor er dine, Kathrine.

    De kommer fra dine blogindlæg (fra 2014 til nu).

    Jeg kunne ikke finde på nogen bedre måde, at eksemplificere betydningen af tone-of-voice, end ved at pege din egen mesterlige arkitektlampe mod dig.

    Tak for et godt indlæg.

    • Hej Ole

      Mit smil er nået helt op til øreringene i takt med, at jeg har læst din kommentar. Jeg steger i rigeligt smør, men det er ikke ubehageligt. Tænk engang, at du har lavet en Greatest Hit-liste ud af min tone of voice.

      Og hvor er det et godt input, du kommer med: Stemmen. Afsenderens særlige tone of voice. Det, der er tilbage, når vi fjerner autosignatur, logo, font. Kan vi så stadig genkende, hvem ordene kommer fra?

      Jeg håber, følgende vil få dig til at tænke ‘Kathrine’, selvom de ikke er med på din liste. De er i hvert fald flettet ind i indlægget af netop denne årsag 🙂

      *Har du kaffen klar i kruset og hyggesokker om anklerne?
      *Hvis du bliver for clickbait-kreativ a la ”Han var knust, da hans kat blev bortført – men så skete der et mirakel”, kan det skade din troværdighed.
      *Dumbledore-gif’en. Jeg mener: Dumbledore-gif!

      Tusind tak for din kommentar og din opmærksomhed og dit engagement, Ole. Dumbledore-applaus herfra.

  7. Tak for et inspirerende indlæg!

    Jeg savner dog det vigtige punkt ‘faglig research’ – det er markant lettere at formulere sig, når det faglige indhold er på plads.

    • Hej Jørgen

      Tak skal du have. Det er en supergod pointe, du kommer med. Research er en vigtig disciplin i de indledende faser af skrivearbejdet og bør ligge et sted i mellemrummet mellem punkt 2 og 3. Altså efter du har klargjort budskabet, og før du begynder at strukturere teksten. For researchen på data og eksempler er naturligvis med til at forme indholdet 🙂

      Hav en dejlig dag.

      //Kathrine

  8. Respekt Kathrine, Henrik og Bro Kommunikation
    I er og bliver sejere end den sejeste bøf! (på den ultrafede måde)

    Vidste jo godt det hele, I har fortalt det før. Men en sådan opsummering kan man kun lave, når redskaberne er blevet en del af ens DNA. Flot! Og mange tak 🙂

    • Hej Maria!

      Vi ved, du ved det hele 🙂 Men er der noget, vi mangler? Noget i tekstarbejdet, som stadig driller? Så hører vi gerne fra dig. Indtil da: TAK! 🙂

      //Kathrine

  9. Anne Marie Andersen 28. oktober 2016 kl. 09:24 - Svar

    Kæmpestort tak for superskarp, inspirerende og grundig guide. Den skal gnaves igennem på næste lederteammøde og ud at leve i vores organisation.

  10. Sådan noget som personaer er noget vi bruger rigtigt meget på http://datingpilot.dk når vi laver tekster og anmeldelser, det er helt sikkert ikke et punkt man skal undlade. Det hjælper også til at få et bedre indblik i din egen forretning.

  11. Hej Katrine, og tak for fyldestgørende og grundig guide.
    Jeg må erkende at der ligger mange gode råd i dette blogindlæg. Meget af det kan jeg bruge når jeg underviser i dansk på de højere niveauer.
    Bliv endelig ved med at skabe værdi og give inspiration til at skrivning og kommunikation 🙂

  12. Mange tak for et godt blogindlæg. Jeg har netop selv startet en blog op på min webshp, og dette var et rigtig godt indspark til, hvordan jeg kan strukturere mine indlæg så folk gider at læse dem og måske se nærmere på mine produkter efterfølgende 🙂

    • Kære Hans. Superfedt, at det kan bruges til noget! Glæder mig til at høre, hvordan rådene fungerer for dig 🙂 //Kathrine

  13. Tak for et spændende indlæg.
    I forhold til korrekturlæsning har jeg en lille, men vigtig tilføjelse: Læs teksten højt. Det er her, man fanger, om rytmen spiller og om mærkelige fejl har sneget sig ind, fx manglende ord eller mystiske kommaer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *