Bliv en bedre formidler: Fjern øh’erne med disse 5 teknikker

fjern-dit-oh_93x6Du kender det sikkert; du forsøger at lytte veloplagt til din i øvrigt kompetente leders indspark. Du vil rigtig gerne forstå, hvad hun ønsker af dig, og vise dig som den veloplagte og engagerede medarbejder. Men pludselig går det op for dig, at du bare sidder og tæller øh’erne i hendes hektiske talestrøm.

Endnu værre er det, når det er dig selv, der bliver ramt af øh-forbandelsen. Når øh’erne stiller sig i kø bag dine læber, og du bliver frustrerende bevidst om, hvor distraherende de er. Du har jo selv forsøgt at lytte intenst til din kompetente chef.

Du kan faktisk komme af med dine øh’er. Det kræver øvelse og disciplin, men det kan lade sig gøre – og det kan være med til at afgøre, hvordan dine budskaber bliver modtaget.

Men først…

Hvad betyder øh egentlig?

Er øh bare et stykke sprogligt affald? Har det blot samme funktion som en kaffeplet på blusen eller birkes mellem fortænderne: At påkalde sig uhensigtsmæssig opmærksomhed og trække din nobelprisværdige tale eller din velopbyggede salgspræsentation ned i niveau?

Nej. Som alt andet i sproget er øh der af en grund. Det er hverken tomt eller indholdsløst. Rent grammatisk betegnes øh som et lydord, og i praksis er det en tøvelyd, der tjener mange samtalegrammatiske funktioner, afhængig af hvor i sætningen det befinder sig.

Her er tre forskellige typer af øh:

1) ”Giv mig lidt mere tid”-øh’et (’jeg tænker, men er ikke færdig med at tale’-øh’et)

Dette øh dukker typisk op, når du er i gang med at snakke, uden at vide, hvor du skal ende – af samme grund er de ofte i starten af en sætning. Dette ’øh’ kaldes for en søgemarkør og signalerer, at du har brug for lidt tid, imens du tænker dig om.

Her er en kort klassiker:

Og så her er en af de helt store øh-eksperter, der bruger øh’et til strategisk ordfastholdelse:

2) ”Jeg er i problemer”- øh’et 

Et indledende øh kan også trænge sig på, hvis du skal til at sige noget kontroversielt eller halvubehageligt, der udfordrer den gode stemning, enten fordi modtageren ikke er enig, fordi du skal til at give en upopulær overraskelse – eller fordi du vælger en løgn for at undgå et svært svar.

Det kan fx lyde sådan her:

3) ”Hov, der sagde jeg noget forkert, jeg starter lige forfra”-øh’et

Også kendt som selv-korrektions-øh’et. Her har vi et øh, som enten signalerer, at man har svært ved at formulere det, man gerne vil sige, eller at man har sagt noget forkert og skal have rettet op på det.

Vi lader en øh-sværvægter illustrere:


I almindelig tryg og ligeværdig dialog er det de færreste af os, der behøver at bekymre os om øh. Det er ikke de øh’er, der distraherer modtageren.

Men i situationer a la de indledende eksempler, får øh’erne pludselig en anden betydning. For her risikerer de at ramme dig på troværdigheden og signalere usikkerhed – eller de kan tolkes som tegn på (gud forbyde det) uvidenhed.

Og den slags øh’er dukker desværre rigtig ofte op, når du har allermest brug for at tale med vægt, gerne vil performe godt og måske er begyndt at mærke små niv af præstationsangst.

Her kan det være rart at have sin øh-bekæmpelses-teknik på plads. Her får du 5 af slagsen:

Tag hænderne op af lommen

En af vores skarpe blog-læsere fortalte engang, at hun bander mere, når hun har hænderne i lommen. Og studier viser, at ivrig brug af hænderne hjælper os til at finde de rette ord til at komme videre.

Fokuser på dine overgange

I forbindelse med solooplæg dukker der typisk flest øh’er op under de såkaldte indflyvninger – altså når man går fra et emne til et andet. Det er farlige steder, hvor emnekompleksiteten ofte er stor, og det kræver øget kognitiv energi. Så sørg for, at du har styr på dine overgange, og arbejd med indledende sætninger, der ligger godt i munden.

Hold dine sætninger enkle og korte

Enkle og relativt korte sætninger ligger godt i munden. Og sidegevinsten er, at en fornuftig sætningslængde eliminerer en masse øh’er.

Sæt tempoet ned

Vi taler ofte hurtigt, når vi bliver lidt pressede, og pulsen stiger. Når tempoet går ned, mindskes behovet for at fylde en hektisk taleflade med øh’er. Så find et varieret og fornuftigt taletempo. Især ved de tidligere nævnte indledninger og overgange kan det være gavnligt at arbejde med et roligt tempo, for hvis vi indleder for hektisk, er det ret svært at få ro på efterfølgende.

Tillad pauser

Rigtig mange af os bliver angst for stilheden, når vi holder enetale, og naturligvis kan der opstå for mange pauser. Men generelt er pausen et mod- og magtsymbol, som giver højstatus – se pausens absolutte mester her:

Så tillad en pause i stedet for at lade øh’et slippe ud. Og øv dig gerne i at holde pause, mens du kigger modigt og roligt på tilhørerne. Og husk, der er stor forskel på at holde en pause og på at gå decideret i stå. Dette er fx ikke en pause:

Såøh… held og lykke.

 

Vi hjælper bl.a. vores kunder med personlig gennemslagskraft og præsentationsteknik. Læs mere om vores løsninger inden for indflydelse her.

Om Anne Gerhardt

Anne Gerhardt

Seniorkonsulent - 40805101
Anne er seniorkonsulent i BRO og arbejder dels med team- og ledelsesudvikling, dels med professionalisering af dialoger. Begge dele både i forhold til samarbejde og resultater. Anne løser bl.a. opgaver for FOA og ATP. Derudover holder Anne foredrag under titler som 'Kend dem på gangen', 'Hvad giver gennemslagskraft?' Og 'Hvorfor er der altid nogen, der er sure?'

10 kommentarer til “Bliv en bedre formidler: Fjern øh’erne med disse 5 teknikker

  1. Hvor er det fedt, at give en skriftlig kommentar (lige netop her).

    Så opdager du ikke, hvor meget tvivlen kører mig rundt, mens jeg finder ud af, hvad jeg egentlig mener.

    Det her kunne nemlig sagtens være en olympisk disciplin.

    Det med at komme til sagen, og ikke sige øh.

    Det ville være lettere for mange af os at mærke smerten og fatte præstationen ved f.eks. at overkomme 2 x 8 minutters argumentations-brydning, hvor ord som “øh” og “jamen, altså” trak fra som selvmål, og uafsluttede sætninger prompte blev mødt med gult kort fra dommeren.

    Det er lettere at bruge til noget, end diskoskast.

    Vi kan (seriøst) lære noget af dem, der formår at tryllebinde os.

    Og jeg bytter det (anytime) med glasur-ridning.

    Tak, for et fantastisk indlæg.

  2. Tak for responsen, Claus: Jeg har også hørt historien om, at øh-raten skyldes, at Ritt stammer, og det ville give god mening ift. at holde tempo nede etc. Har aldrig fået det verificeret: Hvis du husker, hvor du læste det, må du meget gerne dele.

  3. Tak for et godt blogindlæg! Jeg vil dog lige komme med en nuancerende pointe: Jeg oplever ofte, når jeg underviser i præsentationsteknik, at folk fokuserer alt for meget på, om de nu siger øh eller ej. Tit er det ikke der, problemet ligger – og hverken jeg eller de andre deltagere opdager øh’erne. Kun hvis der er ulideligt mange øh’er, lægger man mærke til det.

    Jeg plejer at anbefale ikke at lede efter og udrydde øh’erne, men flytte sit fokus og netop tale langsommere, holde længere pauser og forberede sig bedre, som I også skriver. Det virker, som om, at øh’erne er lettere for folk at lægge mærke til og gå op i frem for de sværere løsninger som at sænke sit taletempo.

  4. Pingback: Hvordan laver man en god youtube video | Cityprinsesserne

  5. Tak for et spændende indlæg

    Jeg holder en del oplæg i forbindelse med mit arbejde, og jeg siger faktisk ikke særlig tit ‘øhh’.
    Men jeg har lagt mærke til, at jeg tit siger ‘Godt!’ eller ‘så’ i overgangene.
    Fx når jeg skifter powerpoint-slide.
    For mig har det en slags opsamlende funktion, men det giver ikke mening for lytterne.
    Det er bare en virkelig sejlivet vane at komme af med.

    I mit tidligere arbejde som fysioterapeut, tog jeg mig selv i at sige ‘super!’, når en borger var færdig med sin øvelse. Og det er virkelig slemt! Dels fordi overglade fysser er uudholdelige, dels fordi borgerens præstation sjældent var super (for så havde han jo ikke brug for at gå til fys). Og så bliver det aldeles værdiløst.

    Tavshed er guld, der kan være svært at finde 🙂

  6. Hej bro

    Tak for et fint indlæg! Jeg giver dog Maria Alfred ret: for meget fokus på øh’erne kan have forkert virkning.

    Selv oplever jeg at øh’erne kommer i hobetal, hvis jeg ikke er “varmet op” til præsentationen. Det gør at jeg ikke helt kan følge med til mine tanker og derfor må bruge et øh til at spole lidt tilbage i talestrømmen. Tjek mit indlæg om, hvordan jeg varmer op inden et oplæg: https://goo.gl/jUXWqN

    Gør I noget lignende?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *