#08 Den oversete disciplin, der får forandringer til at lykkes

Den oversete disciplin, der får forandringer til at lykkes

Hvor forandringsparat er du egentligt?

Eva Rieks gæster BRO fm i dette program, og hun vurderer sig selv som en stabil 4’er på en 1 til 10-skala. Det er på trods af, at hun som partner i BRO dagligt arbejder med at få forandringsprocesser til at lykkes i store, danske virksomheder.

Virkeligheden er nemlig sådan, at vi ikke bryder os om at forandre os. Så hvordan får man folk til det?

I løbet af de næste 23 minutter fortæller Eva om det ene ord, du skal kende, hvis du vil engagere dine medarbejdere eller kolleger til i forandringen og få dem til at handle anderledes: Vedligeholdelseskommunikation.

Okay, vi gentager langsomt: Ved-lig-e-hold-el-ses-kom-mu-ni-ka-tion.

Lyt med, og bliv klogere på, hvordan et 11 stavelsers langt ord kan hjælpe dig med at lave succesfulde forandringer.

 

 

Her er, hvad du får ud af at lytte til programmet

I løbet af de 23 minutter får du blandt andet svaret på:

  • Hvad vedligeholdelseskommunikation er, og hvorfor det skaber succesfulde forandringer
  • Hvorfor du for guds skyld ikke skal klappe computeren sammen og sætte dig ud i solen, efter du har launchet din forandringsstrategi
  • Hvordan du kan skabe ambassadører for din forandring
  • Hvad en kernefortælling er, og hvordan du anvender den i din kommunikation.

… Alt det og mere til kan du få, mens du kører hjem fra arbejde, laver spaghetti bolognese eller lægger tøj sammen. Det er da meget godt, ikke?

 

Abonner på BRO fm

Find podcasten på iTunes, hvor du også kan abonnere, så du får alle programmer direkte leveret til din mobil. Og smid gerne en håndfuld stjerner efter os med anmeldelses-funktionen 🙂

Bruger du Android, kan du lytte og abonnere via Stitcher.

5 kommentarer til “#08 Den oversete disciplin, der får forandringer til at lykkes

  1. Jubii, jeg gættede ordet, før jeg læste det!

    Det skyldes nok, at jeg er en del af Bro Comm – Bros sublime kommunikationsuddannelse, der rykker en (det gør den virkelig).

    Ordet er om end langt fantastisk. Det er lidt som politik: Sig det samme igen og igen.

    I øvrigt kan jeg fortælle, at min 6-årige datter forleden øvede stavelser i 0.klasse. Jeg trænede med hende, mens hun klappede stavelserne. Ko, solskin, sommer, isvaffel…

    Hun syntes, det var for let og ville have længere ord.
    Det fik hun: Vedligeholdelseskommunikation.

    Og vi fik sammen klappet os igennem alle 11 stavelser.

  2. Kære Maria

    Tak for din sublime kommentar, som vi har smilet og grinet over herinde på kontoret. Det er en virkelig god historie og endnu et godt eksempel på, hvad lige præcis det ord kan 🙂 Tak for at du lytter – og klapper – med.

    Mange hilsner
    Kathrine

    • Det er svært ikke at lytte til jer, Kathrine.
      I er jo rimelig, mega, overdrevet, , fantastisk, super seje (en masse tillægsord til ære for jer, hihi).

      Glæder mig, at jeg har været med til at bringe smil og grin på kontoret.
      God skrivelyst 🙂

  3. Kære Maria

    Tusind tak for din gode kommentar. Og det er rent faktisk jeres skyld – hele hold 1 på BRO Comm – at podcasten kom til at handle om lige netop ‘vedligeholdelseskommunikation’. Jeres reaktioner på ordet var ikke til at tage fejl af: Det giver mening, vi ved, hvad vi skal gøre – vi ved, at det er det lange seje træk, der rykker ved noget. Det giver så meget mening:-)

    /Eva

  4. Jeg er her stadig.

    Sådan forstår jeg pointen med vedligeholdelseskommunikation.

    Du rullede det hele ud (for vores beundrende blikke) i en omhyggelig sammensætning af forandringer, værdier og kommunikation.

    Det var en fantastisk dag på Bro Comm, Eva.

    Jeg er i hvert fald mærket.

    Og jeg har tænkt meget over hvordan forandringer og kommunikation næsten har noget visdom over sig, som kan overføres til alt muligt andet.

    Som f.eks. idræt.

    Når vi dyrker motion, og udsætter muskler, led, sener osv. for belastninger, som kroppen besvarer med kommunikation.

    En ikke-glad kommunikation.

    Kroppen svarer intuitivt på fysiske forandringer med ubehag, måske endda smerte.

    Før kunne vi lystigt gå i Brugsen og købe kanelgifler. Efter den første 3 kilometers løbetur er alt forbundet med smerte.

    Stop det. Brug kræfter på at åbne giffelposer og bevar status quo, siger den.

    Overgangen fra præstationsniveau 0 til præstationsniveau 1, straffes ubønhørligt med naller i musklerne og tanker om, at motion er noget skidt.

    Sådan en dag flyder nettet over med rapporter, der viser hvordan hvidt brød, sofaer og alkohol er vejen til evig lykke.

    Ind på scenen springer ved-lige-hold-el-ses-kom-mu-ni-ka-ti-on for kroppe!

    For det er jo helt nede på celleniveauet, vi elsker at slænge os i den mentale hængekøje, vi har hængt op.

    Men efter en periode med kroppen på præstationsniveau 1, er en 3 kilometers løbetur ikke længere forbundet med smerte. Måske ligefrem et velbehag ved, at have en krop i bevægelse.

    Alt sammen takket være en form for vedligeholdelseskommunikation, der fortæller os den samme historie igen og igen.

    Udfordringen ved motion er (ligesom jobbet), at det kan være svært at se en mening med f.eks. en løbetur.

    Hvorfor gå ud, når det regner? Er mørkt. Koldt. Trist. Surt. Hvorfor?

    Så jeg talte om det, med en der hedder Jacob.

    Du bliver ikke skadet længere, vel?, spurgte han.

    Jacob er på landsholdet i triatlon. Den 5. bedste i verden i sin aldersklasse. Løber en maraton på 2.28. Cykler 50 km på arbejde. På en time. På sin carbon-cykel. Og er på alle måder en mentor, der på én gang er utrolig og uopnåelig.

    Du bliver ikke skadet længere, vel?, spurgte han.

    Da gik det op for mig, at det var flere måneder siden, at jeg sidst havde haft ondt i ryggen, i knæet, i foden osv.

    Jeg har løbetrænet i flere måneder, for at blive en bedre løber, men har (mest af alt) fået mere energi og blevet gladere.

    Jeg har bildt mig selv ind, at det på et tidspunkt ville holde op med at være hårdt at træne.

    Men det er altid pissehårdt.

    Til gengæld er skaderne holdt op. Hele processen, hvor kroppen har protesteret mod forandringerne og er gået i stykker, har nu medført at den kan holde.

    Det var ikke sket uden vedholdenhed.

    Dagen med dig og vedligeholdelseskommunikationen har åbnet en dør ind til kommunikation, der ikke kun handler om, at lave fængende overskrifter, klare call-to-actions og sproglige orkaner, der blæser folk omkuld.

    Det virker stærkt på mig, når kommunikations-blæsten har lagt sig og alle er gået hjem, at der også er en stemme der siger:

    Jeg er her stadig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *