8 taktikker til at sabotere al produktivitet

8 taktikker til at sabotere al produktivitet

For nylig faldt vi over en guide på nettet. Det er noget af det mest geniale, denne blogs redaktion har læst i lang tid, og derfor vil vi gerne give den videre til dig.

Den hedder ”Simple Sabotage Field Manual” og giver dig svarene på, hvordan du sørger for, at ingenting sker, og intet bliver gjort.

Manualen er udgivet af CIA helt tilbage i 1944 som en vejledning til spioner og andre USA-sympatisører. Her kunne man læse, hvordan man kunne bidrage til at forkludre og forhale planer og beslutninger bag fjendens linjer.

I dag kan man stadig indimellem få lyst til fx at sabotere et møde. Lad være med at spille uskyldig.

Her får du CIA’s opskrift på at gøre det. Gøre det ordentligt, vel at mærke. Du skal nemlig ikke bare se til, mens de andre amatører gør det halvhjertet.

Her er 8 af CIA’s taktikker:

#1 Insister på at tage omveje

Tillad aldrig at tage genveje for at fremskynde beslutninger. Hvorfor gøre det nu, når nogle andre kan gøre det i morgen – eller i næste måned?

#2 Hold lange taler

Spionerne i CIA siger, at du skal tale så ofte og så længe, du kan komme til. Illustrer gerne dine pointer med (lange) anekdoter og personlige erfaringer. Brug følgende grundantagelser: Du er universets centrum, din stemme lyder som en drøm, og dine ord maler barndomsminder frem hos dine tilhørere.

#3 Nedsæt nye grupper

Hvis en beslutning er kompliceret, bør den ikke hvile på få mennesker. ”Uha, det her kræver vist en stribe dedikerede arbejdsmøder.” Lav nye grupper, når det er muligt, så de grundigt kan undersøge og overveje problemstillingen, du arbejder med. Forsøg til hver en tid at lave grupperne så store som muligt – aldrig mindre end fem.

#4 Tal om irrelevante problemer så ofte som muligt

Ifølge CIA bør intet problem være irrelevant, når det kommer fra dig. Heller ikke hvis det omhandler, hvordan det står til med din gluten-fri januar, eller hvor irriterende det er, at der ikke længere er hjertesalat i din kasse fra Aarstiderne. Det kan sagtens klemmes ind i et budgetmøde.

#5 Flueknep ned til mindste detalje

Som god kollega er det din ypperste opgave at sørge for, at alt stemmer. Om seneste møde sluttede 14.30 eller 14.32 må ikke gå under din radar. Intet er for småt til at blive påtalt. CIA’s guide nævner, at du især skal have kønslig omgang med protokoller, løsninger og formuleringer – gerne hvis du kan mærke, at noget er faretruende tæt på at blive besluttet i mødelokalet.

#6 Genoptag gamle diskussioner

Referer til en pointe, I havde ved sidste møde, og forsøg at genåbne spørgsmålet om rigtigheden af den beslutning. Hvis I kan spilde noget tid på at diskutere emnet igen eller igen-igen, er du lykkedes.

#7 Vær fortaler for forsigtighed

CIA krævede af deres spioner, at de skulle være ambassadører for, at hurtigt og godt kun meget sjældent følges ad. Opildn dine kolleger til at overveje hver sag med yderste forsigtighed. I skal jo helst ikke forhaste jer ud i noget, der ender med at gøre processen sværere eller decideret pinlig.

#8 Stil spørgsmål ved alle beslutninger

Vær bekymret over anstændigheden ved en hvilken som helst beslutning. Ikke bare nogle beslutninger. Alle sammen. Stil spørgsmål som ”Er det her egentlig op til os at bestemme?”, ”Kan dette mon skabe konflikter med nogen højere oppe i virksomheden”, eller ”Bør vi ikke lige sove på det her?”

 

Tillykke – du kan nu dræbe al produktivitet

Følger du CIA’s kriterier, er du en succes-sabotør, når du starter ildebrande og skænderier og spilder materiale, mandkraft og tid. Eller hvis du demotiverer resten af dine kolleger, fordi I aldrig opnår nogen resultater. I så fald: Tillykke!

Næste gang du er til et møde, hvor du ser en amatør, som ynkeligt prøver at sabotere beslutningsprocesserne, kan du nu vise ham og resten af mødelokalet, hvordan man gjorde i 1944.

Eller – og her kommer en vild tanke: Du kan spotte, hvad der er ved at ske, og så stoppe det, så I ikke spilder tiden.

Kender du andre listige måder at sabotere produktivitet på, må du gerne dele dem her.

Om Jacob Grandt

Jacob Grandt

Jacob Grandt

Projektassistent hos BRO
Jacob er projektassistent i BRO og arbejder blandt andet med sociale medier, tekst og grafisk design. Han læser kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i København.

43 kommentarer til “8 taktikker til at sabotere al produktivitet

  1. Tak for en (som sædvanlig) god blog.

    En rigtig god måde at sabotere enhver proces er også konsekvent at påpege alle problemerne ved en hvilken som helst foreslået løsning. På den måde får man lagt et røgslør ud, så ingen kan overskue hvordan man kommer videre.

    Go’ kreativ og produktiv dag

    Peter Madsen

  2. Jonas Viggo Pedersen 10. marts 2016 kl. 11:24 - Svar

    Mødesabotage kan såmænd også sagtens være nonverbal. Når nogen skal til at sige noget produktivt, eller er ved at nå frem til en konklusion, kan man f.eks. skænke sig en kop kaffe eller få øje på noget i den anden retning…

    • Det er jeg helt enig med dig i, Jonas 🙂

      Man kan også gøre sig umage med at se så forarget ud, man overhovedet kan, når Flemming på den anden side af bordet kommer med en idé.

      Helt generelt er det god sabotage-skik at dømme ens kolleger, når de byder ind. På den måde er de som regel mindre tilbøjelige til at tage ordet og komme med løsninger.

      God dag til dig

  3. Nøj, hvor jeg grinede, da jeg læste dette blogindlæg.

    Det lyder (desværre) som en hel del af møderne på en af mine tidligere arbejdspladser.
    Jeg kæmpede med det i nogle år – og gav så op og blev en del af netop denne måde at afholde møder på.

    Tak for denne påmindelse.
    Nogle gange er sandheden det sjoveste, der findes.

    • Det er jeg glad for at høre … altså at du grinede 🙂

      1944 virker så fjernt. Men det er en klar tendens, at man ikke skal længere væk end det nærmeste mødelokale for at blive taget tilbage dertil.

      Selv tak, Anders. God dag!

  4. spændende indlæg, lyder nærmest som en lærebog for politikker, har i så også 8 mod taktikker til disse produktivitetsdræber

    • Det ville også være et spændende indlæg, Frank 🙂

      Men hvis du vender CIAs teknikker om, har du næsten modsvaret. Så kræver det bare, at du tyrer knytnæven i bordet og stopper det.

      God dag!

  5. 🙂 Lyder helt og aldeles som det der foregik på min fhv. statslige arbejdsplads.

    “Lad os nedsætte et langsomtarbejdende udvalg, som heller ikke kommer med en løsning, på et problem, som aldrig har været et problem, men bare en simpel opgave som kunne løses af betjentstuen”

    Jo jo…. teknikken er velkendt – og kan stadig give gåsehud at tænke tilbage på.

    • Det bliver mere og mere klart, at jeg har undervurderet de danske mødelokaler.

      Folk er ikke amatører. De er professionelle fuldtids-sabotører. Skræmmende.

      Tak for din kommentar, Hartmann 🙂

  6. Kværulantens ABC:
    1. hvis du ikke kan kritisere, det, der er besluttet, så kritiser måden det er besluttet på. “Hvis det var mig, der havde taget mig af denne sag, så havde jeg nok…bla bla bla…”
    2. Hvis du vil pleje dine egne interesser på fællesskabets bekostning, så fremsæt et forslag til alles bedste, og lav det så indviklet, at ingen opdager, hvad du har gang i.
    3. Fremsæt tidskrævende forslag til en generalforsamling, træk tiden ud når den behandles (snak hele tiden) og når folk er godt trætte og gerne vil hjem, så gennemtving en hurtig afstemning.
    4. Hvis du har brug for at bryde vedtægterne, så henvis til “Kutyme”, hvis nogen gør ophævelser.
    5. Man kan altid sabotere et møde ved at kalde nogen “psykopat” eller lignende. Provokationer er ikke forbudt.
    6. Og så kan man jo altid bagefter rode en eller anden for et eller andet, så man fremstår som en rigtig guttermand.
    7. Skift standpunkt uden varsel. Og gør det så igen.

    Inspireret af virkelige hændelser.

    • Tak, Knud 🙂

      #5 i dit ABC har decideret reddet min dag. Særligt når man tager højde for, det er inspireret af virkelige hændelser.

      Jeg forestiller mig, at virkningen indtræffer akut og har efterdønninger lang tid efter?

    • Det er helt tragikomisk, både blogindlægget og kommentarerne. 🙂 Og ærlig talt finder jeg det lidt skræmmende at fuldtidsmødesabotage sker – for det gør det.

  7. Der er så meget guf i det her!

    Tak for et mægtigt inspirerende indlæg, Jacob.

    Jeg mærker, at nogle nye principper er på vej, som endelig kan modsvare nudging, på en kvalificeret måde.

    Mismod kræver naturligvis en vis øvelse, for rigtig at virke, men her er et udkast til 9 principper, der kan fastholde status quo.

    1. Gør det svært
    Løsningen er per definition langt væk.

    2. Vær modsat
    Indtag det modsatte synspunkt. Eftersøg holdningen, ingen andre har. Tag den.

    3. Fjern alle spor
    Gør, så ingen kan se, hvad du har lavet.

    4. Vær generel
    Undgå klam personificering. Tal om ting, der gælder for alle.

    5. Undgå involvering
    Spørg ikke folk. Husk regel nr. 1.

    6. Giv masser af valgmuligheder
    Gør det klart, hvor meget man mister, ved at beslutte sig.

    7. Gør os forvirrede
    Det det uklart, hvad der er på spil.

    8. Undgå respons
    Tavshed giver folk en dejlig frihed til at tænke selv.

    9. Undgå deadlines
    Der er masser af tid.

    • Den her kommentar er et blogindlæg i sig selv, Ole. Hold op, hvor jeg grinede af punkt nummer 4.

      Personificering! Fyforpyffor.

    • FAN-TAS-TISK 🙂

      Der er kun én ting, der er større end at udgive et blogindlæg på BRO Blog.
      Det er at udgive et indlæg på BRO Blog, som bliver kommeteret af Ole Witthøft.

      Tak for at fuldende min dag og debut her på bloggen. Tak for at skrive endnu en vanvittig kommentar.

      God dag 🙂

      • HÆÆÆJ!

        Så først din flinke besked nu. Tak for den.

        Men altså.

        Jacob, nu er du på blogging-landsholdet og skriver med de bedste.
        Selvfølgelig får du en hilsen fra en top-kommentator.

        Vi får hinanden til at lykkes.

        God dag!

  8. Tak, Jakob (og Bro Blog genrelt, jf. Ole Witthøfts pkt. 4): fordi du og I endnu en gang centrifugesugede hver en oparbejdet flig af produktivitet ud af mig.

    Altid skal det ske mens man sidder piv produktiv midt i noget vigtigt (ganske vist ikke et møde, men helt sikkert vigtigt på sin egen facon) – og så dumper jeres nyhedsmail om nyt på bloggen ind.

    Tak.

    Al koncentration fra mit eget vigtige arbejde saboteret og fluks befinder jeg mig i jeres univers.

    Om jeg selv havde gang i noget vigtigt? Det skal I ikke tænke på.

    Men lad være med at spille udskyldige, ik’?

    *(t.a.k. for tyveriet af min produktivitet uge efer uge 😉

    • Jeg nåede kun at føle mig lidt skyldig, inden det gik op for mig, at jeg sad væk fra mine opgaver og læste din kommentar for tredje gang 🙂

      Så … selv tak for at sabotere mit arbejde, Susanne.

      Du skal ikke bekymre dig om sabotagen også går den anden vej. Nej, nej.

      Jeg håber, at vi saboterer noget mere af din tid i næste uge, så vi står lige igen 🙂
      Tak for en kanon kommentar!

      God dag

  9. Charlotte Wittenkamp 10. marts 2016 kl. 18:13 - Svar

    Denne kommentar var i New York Times for et par dage siden. Den synes at sætte CIA håndbogen lidt i perspektiv:
    “…Americans hate the idea of having to wait until all the facts are in before making up our minds; we would rather make a decision, even if it’s for something we haven’t thought out very well, than dwell in ambiguity a moment longer than necessary. This is why people wind up with misspelled tattoos (“Im Awsome” or “No Regerts!”), or married to people they met at Burning Man….”

  10. Genialt blog indlæg – kender godt typen ! Kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet for hvor er det sandt at der er nogle der bare er eksperter i at forpurre al produktivitet og fremgang.

  11. Er følgende synspunkt ledigt?

    Jeg ser det ikke altid som en fordel, at en lille gruppe sidder i et mødelokale og er hurtige til at tage beslutninger. Det er ikke alle beslutninger, som fungerer i praksis og giver mening for dem, der skal leve med beslutningen. En beslutning fra et “produktivt møde” kan måske sænke produktiviteten i virksomheden efter mødet. ‘Mødesabotører’ gør måske nogle gange et farligt, men produktivt arbejde?

    • Hej Jesper

      Jeg er helt enig. Indlægget må endelig heller ikke forstås helt sort og hvidt.
      Nogle gange er der behov for, at man stiller spørgsmål eller tager en gammel diskussion op.

      Tak for dit input

      God dag 🙂

  12. Med fare for at være en af de der uproduktive kværulanter – CIA blev dannet i 1947, så de eksisterede ikke på det tidspunkt hvor håndbogen blev lavet.

    Ikke at det ændrer ved de centrale pointer i indlægget, men det gør det svært at sprede budskabet når man er i en branche hvor folk har det med at fact-checke 🙂

    • Hej Kent

      Tak for at holde os i ørene. Du har ret. Dokumentet er oprindeligt fra the Office of Strategic Services (OSS), som er forløber til CIA.

      God dag 🙂

  13. Skulle nogen af dem, som ikke kun tænker men også eksekverer, komme til at begå en fejl, så sørg for guds skyld for at få afleveret de perfide spydigheder, der kan sætte en stopper for det – gerne mens andre kolleger hører det. Så skal de nok betænke sig i forhold til at få noget ud over rampen en anden gang.

  14. Pingback: Produktivitets dræber? | | Corporate Mor

  15. Spændende artikel. Når det drejer sig om udvikling, ændring og nytænkning, var der altid på min tidligere arbejdsplads “spoilere”, der kunne dræne al energi ud af folk ved altid at deklamere:”Det har vi prøvet før”. Det har stoppet mange initiativer.

  16. Det kunne være som taget ud af et møde/”eventdag” da jeg var ansat i Odense kommune. Lad os for guds skyld ikke lave noget produktivt og snakke i tomme floskler og generelle termer indtil det bliver forkost og vi kan æde og drikke. Efter frokost er vi naturligvis mætte og trætte og må small talke til vi kan gå hjem igen.. True story

  17. Spørgsmålet er hvorfor flere personer i lederstillinger ikke griber ind, når produktiviteten bliver dræbt på arbejdspladsen? Og det er helt klart ikke kun et offentligt problem – MANGE private virks. døjer med de præcist samme problemer! (Sjovt nok leverer dem jeg kender til rent faktisk til det offentlige, måske er der en sammenhæng alligevel…)
    Dejligt at se sandheden formuleret i otte sarkastiske, men kontante punkter.

  18. Jeg kan kende næsten det hele fra mine 7 år som offentligt ansat – det handlede om at spilde tiden nærmest.

    Nu hvor jeg er freelancer i det private, er der lidt mere fokus på produktiviteten 😉 tak for en sjov artikel!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *