Gode skribenter skriver godt, men de allerbedste gør dette

Gode skribenter skriver godt, men de allerbedste gør det herDe allerbedste skribenter ved, at det er i redigeringen af teksten, man forløser potentialet af sine pointer. Det er her, man trækker sværdet ud af stenen og præsenterer sit potente guldæg.

Derfor er jeg på en evig jagt efter teknikker og tricks til netop denne disciplin. Jeg har lister med ideer, artikler, blogindlæg og bogforslag om at skrive bedre. Jeg har links til guides, formularer til overskrifter og lister over originalt billedsprog.

Men nu skal du høre her: Jeg har simpelthen flere råd til at skrive bedre, end jeg har tid til at overskue dem.

Myriaden af gode råd gør dem uoverskuelige. Derfor bruger jeg et redskab til at gruppere dem logisk, så jeg kan bruge dem let og naturligt, når jeg redigerer mine tekster og forbedrer andres.

Det er et godt og velkendt råd hos copywritere at redigere ud fra tanken om at have forskellige hatte på. Skal det være hatte, spørger du? Nej, jeg er selv lidt kvalm ved den metafor, men det er den mest pædagogiske, når vi ikke har mere tid. Du kan vælge briller, striktrøjer – eller ponchoer med fryns.

Det afgørende er egentlig blot, at du forstår potentialet i at redigere din tekst ud fra forskellige fokuspunkter – forskellige hatte.

Her får du de 5 skrivehatte, du kan tage af og på i skriveprocessen. Vælg selv beklædningsdel efter smag.

 

#1 Arkitektens hat

Når du tager arkitekthatten på, fokuserer du på tekstens overordnede struktur. Du retter ikke kommaer eller finpudser formuleringer nu. Du ser teksten i stort perspektiv. Hvordan er den sammensat, hvordan hænger afsnittene sammen, hvilket centralt budskab udgør tekstens fundament?

Du spørger fx dig selv:

  • Hvad er mit overordnede formål med teksten?
  • Hvor langt ned i teksten skal man for at finde mit centrale budskab?
  • Understøtter alle afsnit mit overordnede formål?
  • Er der noget, der forvirrer eller forstyrrer mine budskaber?
  • Er der noget, jeg kan slette? Og hvis ”nej”; er jeg helt sikker på, at der ikke er noget, jeg kan slette?

 

#2 Læserens hat

Med læserens hat på hovedet vender du perspektivet mod den, det handler om. Folk med læserens hat forstår, at læsere ikke kun vil informeres. De vil føle sig forstået, hørt og anerkendt. De vil rammes lige i krydderen.

Her spørger du fx dig selv:

  • Hvordan kan jeg vise læseren, at jeg tager ham alvorligt?
  • Hvad skal der til, for at læseren vil finde mit emne relevant?
  • Hvilket problem er det, min tekst gerne vil løse for læseren?
  • Skriver jeg i et sprog, som min læser vil forstå og genkende?

 

#3 Lærerens hat

Med denne hat på ser du lidt læseren som en skoleelev. Du har ført ham igennem et undervisningsforløb, og nu skal du få ham til at bestå eksamen. Det er ikke en sur skolelærer-hat. Det er den pædagogiske stemning, du er ude efter.

Læreren interesserer sig for læserens niveau og forudsætninger, og på den baggrund klæder hun læseren på til at lykkes til eksamen.

Derfor skal du fx spørge dig selv:

  • Hvad har min læser brug for at forstå?
  • Er der baggrundsviden, jeg kan henvise eller linke til?
  • Hvad vil jeg gerne gøre læseren i stand til at kunne gå ud i verden og gøre?
  • Hvordan kan jeg bedst forklare komplekse emner og problemer?
  • Skal jeg give eksempler eller lave en trin-for-trin-guide?

 

#4 Cheerleaderens hat

Cheerleaderen interesserer sig for læserens sindstilstand. I blogredaktionen tror vi fx ikke på, at vores læsere har siddet klar hele ugen og blot ventet på at bruge en hel time i fordybet isolation på at læse vores nye indlæg.

Derfor vil vi ryste lidt med pomponerne, når man klikker på vores mail. Vi vil gerne give jer et positivt energiboost.

Det gør vi fx ved at holde en tempofyldt stil og ved at gøre det klart, hvorfor I skal tage jer tid til at læse vores indlæg, hvad I får ud af det, og hvilken forskel det kan gøre for jer bagefter. Og ved at omtale jer som kloge, engagerede og ambitiøse, så I genkender jer selv uden at gøre jer umage.

Spørg fx dig selv:

  • Hvordan kan jeg få læseren til at spærre øjnene op og læse med?
  • Hvordan kan jeg hanke op i læseren gennem mit sprog?
  • Hvordan kan jeg bevare læserens fokus på alt det gode, der kommer ud af at læse min tekst?

 

#5 Feinschmeckerens hat

Endelig er der feinschmeckerens hat. Her er du langt i skriveprocessen. Du har strukturen og de grundlæggende afsnit, budskaber og pointer på plads. Nu redigerer du på ord- og sætningsniveau for at skære til. Det er her, du gør teksten sprød, lækker, indbydende og kortfattet.

Feinschmeckeren interesserer sig nemlig for det modsatte af arkitekten. Detaljerne. Her spørger du fx dig selv:

 

Arkitekt.

Læser.

Lærer.

Cheerleader.

Feinschmecker.

 

Du kan kalde den ALLCF-modellen, hattemodellen eller ponchomodellen. Det er op til dig, så længe du forstår at sondre mellem de forskellige redigeringsteknikker og skriftlige opmærksomhedspunkter.

For når du ved, hvilket fokus din redigering har, er det meget lettere at sortere i alle de gode skriveråd. Og derved skabe en tekst, der skaber en forandring. Og det er jo målet.

Om Henrik Hillestrøm

Henrik Hillestrøm

Konsulent - 40803995
Henrik er konsulent i BRO og arbejder med tekst, projektledelse, effektivitet og formidling. Han har løst opgaver for blandt andet DONG Energy, ATP og Væksthus for Ledelse. Henrik er desuden redaktør på BRO blog.

39 kommentarer til “Gode skribenter skriver godt, men de allerbedste gør dette

  1. Tak for et godt indspark, Henrik!

    Jeg bliver nødt til at få det her på plads: Hvorfor tror I ikke, vi sidder og venter hele ugen på jeres nye blogindlæg (opdatér, opdatér, opdat…endelig!) Hvordan tror du ellers, jeg kommer først ind her med en kommentar til dagens indlæg…?

    Et spørgsmål til praksis: Er det tanken, at man (bør) gennemgår sine egne tekster med én hat på ad gangen? Er det sådan ideelt set, eller er det måden, man bør arbejde med alle sine tekster (hvis man ikke er priviligeret og har korrektur-kolleger)?

    Bedste hilsner!

  2. Hej Susanne – tak for kommentaren.

    Først det ene: Vi er lykkelige over at have så engagerede læsere og følgere som fx netop dig 🙂 Det er de færreste forundt, så det er vi taknemlige for hver dag. Men vi forsøger ikke at lade det stige os til hovedet i den måde, vi kommunikerer på. Vi ved, at vores læsere er travle folk med meget på tallerkenerne rundt omkring, og derfor gør vi en stor dyd ud af at sælge indlæggene så effektivt som muligt i vores mails. Men det kan da godt være, vi kan slappe lidt af på den front? Bare hver uge sende en mail med ordlyden: “Nyt indlæg ude nu. Klik nu bare på linket, ik?” 🙂

    Så det andet: Det er forskelligt fra tekst til tekst, fra skribent til skribent og fra skriveproces til skriveproces, hvilken hat (eller hvilke hatte) der er hårdest brug for. Pointen, som er lige så enkel som den er vigtig, er, at du skal være bevidst om det perspektiv, du redigerer og kvalitetssikrer din tekst ud fra. Det nytter ikke ret meget at fokusere på de der elegante bogstavrim, du har pønset på så længe, hvis det er selve grundstrukturen i din tekst, den er skæv med. Giver det mening?

    God dag 🙂
    /Henrik

  3. Og når man har feinschmeckerens hat på, husker man selvfølgelig også at sørge for, at der er styr på alle pronomenerne i teksten: “… og ved at gøre det klart, hvorfor I skal tage sig tid”. 🙂

  4. Tak for endnu et super inspirerende og lærerigt indlæg, som jeg vil gemme, og helt sikkert vende tilbage til som guide, når jeg skriver mit næste indlæg.
    Nyder altid jeres artikler 🙂

    De bedste hilsner
    Helene Rosendahl Hillersdal

  5. Der bliver skrevet og ment så meget om at skrive… Normalt skal man helt til noget angelsaksisk for at finde en blog-tone, der er så kraftfuld som jeres! Thankyouthankyouthankyou. Det er virkelig en fornøjelse.

    ps: Jeg synes også, at det allermest effektfulde skriveråd er det om at skille skrive- og redigeringsproces strengt fra hinanden.

    • Henrik Hillestrøm 25. februar 2016 kl. 13:14 - Svar Author

      Tak, Christa. Det er også en fornøjelse at have dig blandt vores læsere.

      PS: Dit PS er virkelig godt 🙂

  6. Maj-Britt Kent Hansen 25. februar 2016 kl. 11:32 - Svar

    CITB Det er her, du gør teksten sprød, lækker, indbydende og kortfattet. CITS.

    Synes ikke umiddelbart, at nogen af disse diffuse betegnelser egner sig til beskrivelse af tekster.

    Hvad er en sprød tekst? Hvad er den kendetegnet ved? Med andre ord: Hvad betyder modeordet “sprød”, som hærger alle vegne?

    Jeg kunne spørge om det samme fsva. det gamle modeord “lækker”. Og mht. “indbydende”. Er det ikke lovligt upræcist og ukonkret?

    Med andre ord: Det eneste konkrete er for mig at se “kortfattet”. Men det er til gengæld et rigtig godt ord/råd.

    • Henrik Hillestrøm 25. februar 2016 kl. 13:30 - Svar Author

      Med sprød tænker jeg på noget, der er lækkert at bide i. Oversat til tekst: En sprød tekst er en, der gør noget mere end at informere og formidle. Det føles godt undervejs. Når du sætter dine læsetænder i en sprød tekst, føles det rart. Du bliver underholdt af teksten, samtidig med at du informeres. ‘Lækker’ er stort set det samme.

      ‘Indbydende’ har derimod noget med tekstens mere visuelle appel. Ligner det rent faktisk en tekst, jeg gider læse? Er afsnittene overskuelige i længde? Er der variation i tekstoplevelsen med punktopstillinger, underoverskrifter, illustrationer og den slags?

      Håber, at det giver lidt mere mening 🙂

      Hilsen Henrik

      PS: Selvfølgelig – tak fordi du læser med.

    • Charlotte Wittenkamp 25. februar 2016 kl. 16:47 - Svar

      Jeg er enig med Henrik i at en tekst kan være sanselig. “Sprød” er iceberg i forhold til bladsalat der har været i en sandwich et par timer.
      Skal en tekst altid være sprød? Hvis det er et indspark, ja. Hvis dens formål er at berolige og bekræfte, går jeg efter chocolademousse.

      • Maj-Britt Kent Hansen 27. februar 2016 kl. 09:50 - Svar

        Tja, jeg synes nu ikke, at tekster vinder ved at blive beskrevet med ord, der associerer til mad, Men værre var det selvfølgelig, hvis vi talte norsk, hvor “sprø” betyder gal, skør ;-).

  7. Jeg kommenterer ikke på hel- eller halvoffentlige medier, men jeg er faktisk så begejstret over jeres blog, og i særdeleshed dette skriveråd, at jeg måtte bryde mit eget princip! I er da bare for proffe på den sjove måde…

  8. Som altid; et læseværdigt og relevant indlæg her på BRO BLOGGEN.

    @Susanne Geert
    Her får du mulighed for en villig korrektur-kollega.
    Det er kun et spørgsmål om at få kontakt til sådan en som mig, som beklageligvis ikke har andet at tage mig til end at skrive ansøgninger.
    Kom frisk – og giv mig lidt mere adspredelse i hverdagen.

  9. Kasper Juelsgaard 25. februar 2016 kl. 13:04 - Svar

    Tak for et godt indlæg… Som sædvanlig!

    Du oplister mange relevante spørgsmål, som jeg selv kan glemme at stille, når en tekst skal ud ad døren i en fart. Derfor er de 5 hatte nu boltet fast på den nærmeste opslagstavle.

    Må man være lidt kæk og stille spørgsmålet: “Hvor?” til overskriften? – På toilettet, i naturen eller til ponchomesse i Bella Center? 😉

    • Henrik Hillestrøm 25. februar 2016 kl. 13:21 - Svar Author

      Hej Kasper. Jeg kan godt lide din bemærkning om ‘spørgsmål, du glemmer at stille dig selv’. Det er et godt billede på, hvad der reelt sker, når tingene går for stærkt, og kommunikationsbøfferne ryger på panden.

      Og så kan jeg sagtens værdsætte dit kække tillægsspørgsmål. Kan se, at også Bille (der kommenterer lidt længere nede) læser overskriften ligesom dig. Ordene “det her” bør måske ændres til “dette” – ville det virke bedre, tror du?

      Hilsen Henrik

  10. Tak for den ‘opsang’, Henrik – jeg elsker jeres ‘sådan-gør-du-det-i-denne-rækkefølge’-agtige blogindlæg som er lige til at printe og hænge op.

    I kunne overveje at indsætte en printvenlig fil forneden (ved mindre I går og gemmer på dem til en ny bog) 🙂

    /Anders.

  11. Bille Thøgersen 25. februar 2016 kl. 13:14 - Svar

    Da jeg læste sætningen “Gode skribenter skriver godt, men de allerbedste gør det her”, troede jeg straks, at der mentes “her på bloggen”, og, tænkte jeg så videre, det gør jeg jo ikke, men det må jeg så lægge mig efter. Det viste sig imidlertid, at jeg havde misforstået sætningen fuldstændig. Det, der mentes, var “… gør dette”. Så er der selvfølgelig ingen grund til, at jeg skriver noget på bloggen, og det vil jeg så naturligvis undlade.

    Åh jo, forresten! Blot en lille ting. En af de få ting, som jeg er enig med Dansk Sprognævn i, er, at den engelske flertalsendelse -s er et uønsket fremmedlegeme i dansk, hvorfor engelske låneord, der modsætter sig en dansk flertalsendelse, bør have 0-endelse i flertal. Dette med forbehold af, at DS ikke igen har vaklet, forstår sig.

  12. Jeg vil gerne lige give lidt baggrund for alle de begejstrede læsere her i kommentarfeltet. Henrik har kæmpet i mere end et år for at få trumfet dette indlæg igennem. Hans kollegaer – især mig – har gjort alt for, at det ikke skulle lykkedes, fordi det med hattene virkede lidt søgt. Når nu man ser indlægget live, kan man jo se, hvorfor det selvfølgelig skulle være med her. Længe leve din stædighed Henrik – pissegodt skrevet.

    • Charlotte Wittenkamp 25. februar 2016 kl. 16:35 - Svar

      Jeg er netop så begejstret for at Henrik valgte hatte (og ikke ponchoer), fordi associationen til “Six hats method” får hans råd til at sidde bedre fast. (“Six hats” er filosofien om at se på procesændringsforslag på samme systematiske måde som Henrik ser på tekst. Den udmærker sig ved, at krniske nej-sigere skal finde noget godt, at sige og kroniske ja-sigere skal være kritiske.)

      Derudover helt enig i vurderingen af indlægget.

  13. Hr. MM,

    Den engelske præposition “for” har en del på samvittigheden, f.eks. at den er godt i gang med at udrydde vort gode, gamle, udtryksfulde “til”. Skulle vi ikke alle gøre en indsats for at bevare dette kernedanske ord. Derfor: “… give lidt baggrund til ….”

    Tankestreger bør bruges meget sparsomt på dansk, i hvert fald ikke i stedet for ganske almindelige knoldesparkerkommaer.

    Et personligt pronomen, der er subjekt i en sætning, skal stå i nominativ. Derfor: “Hans kollegaer, især jeg, har …”.

    Nogle synes, at engelske udtryk midt i dansk tale eller tekst er smart. Jeg synes, at man skal holde skæg for sig og snot for sig. Er selv engelsk gift, men forsøger ikke desto mindre at holde min sti ren på det område. Enten det ene eller det andet, så skrot “live”!

    Efter en imperativ plejer vi på dansk at sætte et udråbstegn. Derfor: “Længe leve din stædighed, Henrik! Pi…. skrevet”. Lidt vulgært, ikke sandt?

  14. @Henrik Hillestrøm: Hvis nogen kan slippe af sted med – med kamp til stregen i en splittest mellem jeres nuværende fluepapir finter af overskrifter og så en variant, hvor I skruer lidt ned for charmen – så er det BRO Blog! Uden tvivl. Måske ligefrem værd at sætte en gang flagboller på højkant i et raskt væddemål…?

    Og ja tak, det giver god mening. Og hænger vist også meget godt sammen med mit svar til Hartmann:
    ……………………………

    @Hartmann: Herligt tilbud af dig – bestemt prisværdigt;-)

    Det ville dog betyde, at jeg skulle skille mig af med en af mine personligheder – nemlig Korrektur Karina – som sammen med Helikopter Heidi, Relevans Rita, Motivations Mette, Kompleksitets Connie og Petitesse Pia udgør min skrivepersonlighed.

    Og i virkeligheden holder jeg vist ret meget af dem alle (ikke mindst, når bølgerne går højt i kredsen;-)

    Jeg vil dog have dit tilbud i baghovedet – ved jo, hvor jeg kan finde dig;-)
    ……………………………

    @Morten Münster: Længe leve stædige kolleger! Som regel er stædigheden rigeligt til at sikre et højt (råbende) kvalitetsniveau. Ikke at jeg betvivler Henrik Hillestrøms evner i øvrigt…

    Morten, har du været største opponent, får du hermed en anseelig del af æren for indlæggets placering lige i IKEA’s bedste Ektorp (og retten til at gøre Henrik opmærksom herpå) 😉

    Bedste hilsner!

  15. En feinschmecker-kommentar til #4: Hvorfor skifter du tiltaleform fra ental til flertal her?
    Generelt læser jeg alene – så på mig virker det lidt distancerende at blive tiltalt med “I læsere” 🙂
    Har I på BRO gjort jer overvejelser om det; om tekster er en-til-en kommunikation, selvom der (sandsynligvis / forhåbentlig) er flere læsere (dog sjældent som gruppe)?

    • Hej Ditte

      Jeg kan da godt se, at det ser lidt pudsigt ud, nu du sådan udpeger det. Jeg tror nok, at tankerækken og argumentet har været følgende:

      Generelt er gennemgangen af hattene formuleret som et råd til DIG, der sidder og bakser med en tekst lige nu og her.

      I #4 gør jeg derimod brug af et eksempel på skribentovervejelser hentet hos os selv i bloggens redaktion. Hvad sidder vi og tænker over, og hvad er det for nogle hensyn, vi prioriterer, når vi skal til at kommunikere til vores læsere (i flertal)?

      Lyder det rimeligt?

      Og i forhold til dit afsluttende spørgsmål: Ja. Generelt vil vi gerne kommunikere til én person, men der er bestemt nogle værdifulde mekanismer, man kan sætte i gang, hvis man udvider perspektivet. Hvis man kan skabe en fornemmelse hos læseren af at tilhøre en gruppe – eller bestemt ikke at gøre det, alt efter formålet. Morten har på et tidspunkt beskrevet social proof, som er en vigtig dimension i denne hensende, lige her: http://www.overbevisende.dk/social-proof-og-personlig-indflydelse/

      /Henrik

      • Mja, rimelig acceptabelt 🙂 Tak for linket til den der social-proof. Den er fuld virksom på LinkedIn pt, hvor folk lover alt muligt gratismateriale mod, at man skriver sin email i kommentarfeltet. Hm. Og da venner og andre forbindelser lystigt lægger deres email til skue .. hm, hm?

  16. Marie Elbrandt 9. juni 2016 kl. 12:20 - Svar

    Fantastisk indlæg. Tusind tak for det Broblog. Skønt lige at have underspørgsmålene til at tjekke at man har været “hele vejen rundt” om sin kommunikation.
    Ved at i “får myrekryb” af klicheer og her er der allerede to i denne lille tekst. Undskyld-Jeg skylder jer en meget stor kage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *