Få folk til oprigtigt at kunne lide dig

Få folk til oprigtigt at kunne lide dig

Lad mig komme med et vildt gæt om dig: Du vil gerne have, at folk kan lide dig, ikke?

Dine venner. Din familie (i hvert fald den flinke del). Din chef og dine kolleger.

Det er klogt af dig.

Undersøgelser viser nemlig, at vi vægter sympati højere end kompetence, når vi skal vælge, hvem vi vil arbejde sammen med. Vi vil hellere løse opgaver sammen med kolleger, som er søde og knap så dygtige, end kolleger, vi ikke kan lide, men som er rigtig dygtige. Carnegie-Instituttet i USA har foretaget research, der viste, at kun 15 procent af den succes, du opnår i din karriere, skyldes teknisk viden og kompetencer.

15 procent.

Resten handler om din evne til at opbygge og vedligeholde relationer til andre mennesker.

Så hvordan gør man så det?

Det kommer vi til om halvandet minuts tid. Først skal vi en tur omkring fænomenet flagbollen.

En historie om Helle, Thomas og flagboller

En af de der tirsdag morgener, hvor solen skinner lystigt over et tykt lag regnskyer, tager vores chef Helle Bro flagboller med til kontoret. Der er ikke nogen særlig anledning.

En flagbolle er en særlig bolle fra en særlig bager i Hillerød. Den smager kriminelt godt og ser sådan her ud:

Fem flagboller i et flettet flagbollefad. Og så et par af dem, der altid ligger tilbage, når der ikke er flere flagboller.

Helle stiller bollerne frem i køkkenet med smør, ost og marmelade og udnytter så sit særlige talent for at charme-råbe et toetagers hus op: ”Der er flagboller!”

Hun stopper ikke her. Hun ved nemlig, at Thomas har haft et par pressede uger. Så da han råber ”tak” men ellers bliver siddende, går hun ind til ham og siger: ”Flagboller gør verden til et bedre sted. Kommer du ikke med ud i køkkenet?”

Thomas rejser sig og går med, og småsnak opstår over smørbakken. Helle benytter lejligheden til at rose Thomas for de opgaver, han har løst de sidste par uger. Og for at holde humøret højt, også når der er travlt. Til sidst spørger hun, om han har haft nogle særlige udfordringer, han har lyst til at dele?

Hvad du skal bruge historien om flagbollen til

Flagbolle-historien er eksemplarisk, fordi den kortlægger anatomien bag at få folk til at kunne lide dig:

  • Foretag en venlig handling (flagbollerne)
  • Giv en personlig invitation (”Kommer du ikke med ud i køkkenet?”)
  • Anerkend, lyt, og stil spørgsmål (”Vil du fortælle mig om dine udfordringer?”)

Og hvorfor virker det så?

Humlen kommer nu

Humlen ved det hele er:

Folk vil bedre kunne lide dig, hvis du får dem til at se sig selv i et bedre lys.

Hvis du altid kritiserer (selvom det er i en god mening), vil folk automatisk føle sig mere usikre, når de er sammen med dig, fordi de forventer kritikken.

Hvis du derimod skaber et positivt rum med venlige handlinger, inviterer folk personligt, lytter til deres udfordringer og anerkender deres gode sider, vil de automatisk være mere tilbøjelige til at vise den del af dem selv, når de er sammen med dig. Og hvis du er sådan en, som får folk til at få det bedre med sig selv – så vil de også bedre kunne lide dig.

Det er ikke magi, og det her er ikke Hogwarts. Det handler om at gøre sig umage om at være oprigtigt flink mod andre.

Du er jo et godt menneske, så du har nok selv nogle bud på, hvordan du gør. Men ellers kommer her nogle ideer:

    • Når du beder din kollega læse korrektur på en tekst, så tilbyd at printe den ud og tag kollegaens yndlingssnack med.
    • Klassikeren: Hæld en ekstra kop kaffe op i køkkenet, og stil den på din kollegas bord.
    • Har du lånt en bog, så aflever den med en post-it med ’tak for lån’. Post-its er i det hele taget effektive signaler om overskud og ekstra opmærksomhed.
    • Er du den første, der møder ind en mørk januarmorgen, så tænd stearinlys rundt omkring på kontoret, inden de andre kommer.
    • Anerkend dine kollegers indsats. Især når de ikke forventer den. Har din kollega fx en mut dag, hvor hun har svært ved at overskue projektledelsen i en opgave, så sig: ”Jeg ved, opgaven er udfordrende for dig. Men jeg synes, du er en fremragende projektleder.” Den dur.
    • Gør dig umage for at stille asking-spørgsmål frem for telling-spørgsmål. Dem kan du læse mere om her.
    • Gå hen til din kollegas bord og spørg, om hun vil med til frokost. Som fx i denne fremragende kampagne fra Call Me:

Hvis du slet ikke kan finde på noget, er her en enkel og nem handling, du kan foretage lige nu: Smil stort til ham eller hende, der er tættest på dig.

For undersøgelser viser, at et smil fra andre gør det samme for vores hjerner som 2.000 chokoladebarer (nej, ikke samtidig).

Og husk så: Vil du have folk til bedre at kunne lide dig, skal du gå ud og gøre dig umage for at bringe det bedste frem i dem.

 

BRO arbejder med indflydelse som et vigtigt strategisk værktøj – læs hvordan her

 

Om Kathrine Louise Nielsen

Kathrine Louise Nielsen

Tekstforfatter
Kathrine er tekstforfatter i BRO og vores forlængede pen i Canada, hvor hun løser opgaver inden for formidling og copywriting. Kathrine er i øvrigt forfatter til romanerne 'De Spidsørede' samt 'Ild og vand'.

32 kommentarer til “Få folk til oprigtigt at kunne lide dig

  1. Virkelig, virkelig godt indlæg. Det kræver egentlig så lidt, at gøre andre glade, og jeg vil helt klart følge disse råd! 🙂

  2. Super indlæg, Kathrine!

    Får en sjov tanke:

    Hvad nu hvis det er sådan, at der er forskel på mennesker?
    Hvis de dygtigste mennesker i højere grad foretrækker kritik – ikke ros.

    Er det sådan, skal vi jo passe på, hvad vi tiltrækker og afskrækker med al den positivitet.

    🙂

    • Hej Anders

      Mange tak skal du have 🙂

      Jeg kan godt lide din tanke. Og jeg håber egentlig, at det er sådan, at der er forskel på mennesker. Men jeg har svært ved at tro, at du vil bringe det bedste frem i andre – selv de dygtigste og mest ambitiøse – ved udelukkende at fortælle dem, hvad de gør forkert. Vi vil alle sammen gerne ses, høres og anerkendes, som min dygtige kollega Cecilie fortæller om i podcasten her om at skabe tillid hos sine kunder eller medarbejdere: https://www.bro-blog.dk/?p=7779.

      Du skal selvfølgelig tilsætte en smule situationsfornemmelse og viden om den person, du står overfor, så din indsats ud i brede smil, highfives og krammere bliver modtaget på den rigtige måde 🙂

      Mange hilsner
      Kathrine

      • Ja, jo mere jeg tænker over det, jo flere ekstremt dygtige mennesker kommer jeg i tanke om, som jeg har arbejdet med gennem tiden, og som netop er den type, der foretrækker at finde fejlene, før vi holder festen, hvis jeg kan sige det sådan. 🙂

    • Charlotte Wittenkamp 11. februar 2016 kl. 16:07 - Svar

      En anden mulighed er at de dygtige mennesker har fundet ud af, hvad der er deres styrker og svagheder og derfor spiller på den bane hvor deres styrker kommer bedst til udtryk. Og den indsigt har de måske netop fået fordi nogen fortalte dem hvad de gjorde ekstra godt.

    • Selv tak, Preben. Jeg tænker, du mener ‘bløde mavepustere’? Det er i hvert fald et billede, jeg er ret pjattet med 🙂 //Kathrine

  3. Tak for dejligt indlæg, som bøjer en vigtig pointe i ord.

    Jeg vil gerne fortælle en historie, som forlænger det gode budskab.

    Glemmer aldrig denne situation.

    Jeg deltager i en konference i Moskva.

    Kæmpe show.

    Tusindvis af mennesker.

    De myldrer rundt og taler et svært sprog.

    Det er mægtig hektisk og luften næsten flimrer af aktivitet.

    Jeg har et indlæg.

    Efter min snak, kommer en mand hen til mig.

    Jeg lægger mærke til ham, helt fra den anden ende af rummet.

    Han har en ternet skjorte og går meget målrettet.

    Manden begynder at tale, men jeg forstår ikke hvad han siger.

    Heldigvis har jeg en oversætter (praktisk) ved hånden.

    Han kan dårligt følge med talestrømmen, men det er noget med, at manden er rejst hertil hele vejen fra Sortehavet, og at han har noget i sin taske.

    Noget, jeg skal have.

    Ikke noget banalt, som en flaske vodka. Ikke noget med caviar eller en bog om Bolsjoj-balletten.

    Op af tasken trækker han.

    Med begge hænder.

    Noget vigtigt.

    Et æble.

    Et flot stort æble, fra egen have.

    Han overrækker mig æblet med den største andagt, som er det en sjælden juvel.

    Og det er lige, hvad det er.

    Midt i det flimrende mylder af mennesker og gøremål, møder jeg et menneske, som bare vil give mig et æble fra sin have.

    Og som mener det.

    Det blæste mig helt omkuld.

    Han ville ikke have noget igen.

    Havde ingen agenda.

    Takkede blot. Gik sin vej.

    Og lod mig hænge der.

    • Hej Ole

      Tak skal du have. Også for en velfortalt historie. Jeg har lige hentet et æble nede i kontorets køkken og sætter på en sær måde mere pris på det nu 🙂 God dag til dig. //Kathrine

  4. Dejlig historie med Flagbollerne. Hvor er verden dog enkel, hvis vi tør være der for hinanden.
    Oles historie er lige til at blive “høj” af – det må have været en fantastisk positiv oplevelse at blive mødt af en fuldstændig fremmed med så meget positivitet.

  5. Sikke et godt indlæg… Som tekstforfatter, der arbejder hjemmefra, kender jeg til vigtigheden af at være flink. Selvom meget af kommunikationen foregår på skrift, kan detaljerne vise, om du er flink eller ej:-) Ét enkelt forkert ord kan gøre, at modtageren opfatter én mindre flink.. Jeg tænker derfor meget over, hvordan jeg giver feedback til andre. På et tidspunkt var der en kunde der måske misforstod min sødme og sagde: “Men du skal jo også være kritisk, når du kigger vores webside igennem”, men det fandt han ud, at jeg sagtens kunne være;-) Jeg er altid ærlig, altid kritisk – men også flink!

  6. Så enkelt, men med meget stor virkning! Det må vi alle kunne finde ud af at gøre lidt mere; jeg vil i hvert fald prøve at forbedre mig her.
    Ud over hvad det gør for ens omverden, så er bonusgevinsten faktisk også, at man selv får det meget bedre, når man gør noget godt for andre. Som da jeg i hård regn og blæst tilbød en ældre dame på en mini crosser at køre hendes dagligvareindkøb hjem – hun takkede dog nej, men det frembragte da et smil i regnen hos os begge.
    Tak for et godt indlæg – som altid:-)

    • Hej Mette

      Tak skal du have. Smilet bredte sig ud i mine kinder, da jeg læste din kommentar, så vupti: I dag har du også gjort noget godt for en anden 🙂 //Kathrine

  7. Hørt!

    Kampen om første række har vænnet os til alt for ofte til at tabe andre af syne i forsøget på at gøre os selv (fagligt og menneskeligt) attraktive.

    At nogen synes du er klog, hjælpsom og sympatisk – eller andet herligt – er godt. Men at få en anden til at tænke, at du synes, HAN eller HUN er det, er bedre.

    Alle vinder på den lange bane, når gode (menneskelige) relationer får lov til at vise vejen.

    Uanset hvor opslugte vi er af det projekt, den opgave eller det ærinde, vi selv har fokus på, så er vi nemlig stadig så herligt (og forunderligt forudsigeligt;-) indrettet, at når de menneskelige kæder smøres og nogen viser oprigtig interesse i os, så trumfes alt andet.

    Er det ikke befriende? At noget er så uforanderligt i en verden, hvor intet får lov at hvile og alt er til forbedring;-)? Jeg synes.

    Halleluja for det!

    (PS! og kunne I så ikke sætte en gang flagboller på højkant, så vi andre kunne deltage lidt mere velfunderet i samtalen en anden gang? Det kunne jo passende foregå ved Danmarks næste Nationale Flagdag (5. september) – eller endnu bedre; ved næste Nationale Halvårs Flagdag = 6. marts…?)

    • Kære Susanne

      Halleluja for dig og din kommentar! Dig kan jeg godt lide 🙂 Og jeg gemmer lige ideen med flagboller på højkant …

      Mange hilsner Kathrine

  8. Charlotte Wittenkamp 11. februar 2016 kl. 16:19 - Svar

    Hvem finder på et udtryk som “kriminelt gode?” Det er bare et kriminelt godt udtryk som får mig til at spørge om, hvilken bager dog kan inspirere sådan et sprog?

    Jeg er sikker på at du er flink, Kathrine, så her er lidt anerkendelse til 15%’s puljen.

    • Kære Charlotte

      Jeg er enig i, at ‘kriminelt gode’ er et virkelig fint udtryk. Og det må jeg godt sige, for det er ikke mig, der har fundet på det, men derimod min blog-kollega Henrik.

      Jeg har gravet i sagen, og du må rejse til Frederiksværkgade i Hillerød for selv at opleve denne blogindlægs- og udtryks-inspirerende bolle. Bageren hedder Ludvigs 🙂

      Og tusind tak for anerkendelsen. Den nåede frem til mig i sneen og luner som et slumretæppe.

      //Kathrine

  9. Hej Kathrine,

    Først og fremmest tak for et glimrende indlæg, der – som det ofte er tilfældet med jeres historier – både har en fin grad af genkendelighed og samtidig maner til behørig eftertanke…

    Jeg blev vældig nysgerrig på undersøgelsen af det med de 85/15 procent, da det for en række af mine kunder ville være mere overbevisende med en videnskabelig undersøgelse, frem for intuitive argumenter om betydningen af ens personlige fremfærd…

    Jeg læste derfor den bagvedliggende artikel i Forbes, og forsøgte efterfølgende – forgæves – at finde selve undersøgelsen og det videnskabelige paper på Carnegie Mellons hjemmeside.
    En dybere søgning I sagen giver forklaringen på det manglende held på CMU’s hjemmeside – det ser nemlig ud til at undersøgelsen sådan set er reel nok – den er bare fra 1918 🙂

    Jeg synes at dit indlæg – og de berørte pointer – er så gode og relevante, at de fortjener at blive bakket op/understøttet af undersøgelser, der er lidt yngre end 98 år 🙂

    Nok engang tak for et godt og inspirerende indlæg.

    • Hej Erik

      Tak skal du have – jeg er glad for, du kan bruge indlægget til noget.

      Og hvor er det et dedikeret stykke gravearbejde, du har haft gang i. Respekt for det! Jeg er nu ikke enig i, at en undersøgelse om netop dette emne bliver mindre reel af at være 98 år gammel.

      Men hvis du vil læse mere om noget, der ligner, kan jeg anbefale min kollega Mortens bog ‘Personlig Indflydelse’, der samler de sidste 40 års forskning om at ændre andre folks holdninger og handlinger. Og ellers er jeg meget interesseret i at høre fra dig, hvis du finder nogle nyere undersøgelser 🙂

      Mange hilsner Kathrine

  10. Rigtig fin artikel Kathrine. Jeg sidder selv i en stilling, hvor en af mine hovedopgaver er at få et team til at arbejde godt sammen og være produktive. Jeg er ikke i tvivl om at flagboller kan hjælpe på dette og oplever da også selv at det giver en helt god stemning at tage en omgang cocio med på det ugentlige planlægninsmøde, som alle hader. En anden ting jeg synes virker rigtig godt, ihverfald på mig selv, er når ens chef eller kollega kommer forbi og giver en ros – ikke bare hos verbalt, men med et fysisk klap på skulderen. Det er som om at den hånd på skuldren giver lidt ekstra og får tingene til at føles oprigtigt – så det bruger jeg selv meget 🙂

    • Hej Anny
      Tak for nogle fine eksempler – og for at give mig en ustyrlig lyst til cocio. Jeg er selv stor fan af at give knuckles og highfives, og de har vist nogenlunde samme funktion som klappet på skulderen 🙂
      //Kathrine

  11. Hej Kathrine,
    Du sætter tankerne i gang! Jeg havde egentlig også en række spørgsmål, men da de alle sammen allerede er blevet stillet og besvaret her i kommentarfeltet, så behøver jeg ikke at stille dem igen 🙂
    God weekend!

  12. Pingback: Lille spejl på væggen der… • The Change Company

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *