Sådan får du op til 25 procent flere ansøgere til dit jobopslag

Sådan får du op til 25 procent flere ansøgere til dit jobopslag med teknikker fra copywriting

Skriv korte og klare sætninger. Sæt modtageren i fokus. Er det skriveråd, du har hørt før?

Sandsynligvis. Det er der mange, der har. Desværre gør kun de færreste noget ved det. Desværre, fordi det spilder tid og kræfter brugt på en tekst, der skal få læseren til at gøre noget.

Dét problem havde Sikkerhedsstyrelsen, som kom til os med et interessant problem:

“Vi får ikke nok ansøgere på vores jobopslag. Kan I omskrive dem, så vi får flere ansøgere?”

Det gjorde vi, og det kunne vi. Efterfølgende fik Sikkerhedsstyrelsen op til 25 procent flere ansøgere på et jobopslag, og hvad vigtigere var: Ansøgerne var bedre kvalificerede end tidligere.

De flinke folk i styrelsen har givet os lov til at dele et af de pågældende opslag – både før- og efter-versionen. Som du vil opdage, er den nye tekst hverken blevet sprudlende original eller specielt poetisk. Og det er pointen: De teknikker, vi har brugt til at skrive opslaget, er simple. Du kender sikkert flere af dem i forvejen – men måske er du en af dem, der ikke liiige har fået gjort noget ved det.

Derfor vil vi nu vise dig, hvordan du kan gribe det an. Lad os se på teksten, som den så ud før, og hvilke tekstmæssige problemer vi tog fat på.

Sådan så stillingsopslaget ud, før BRO fik fingrene i det

Du behøver ikke læse det hele – vi tager det i bidder undervejs.Screendump af før-opslagetMåske er din umiddelbare reaktion, at menneskene bag dette opslag lyder en anelse tørre. Jeg har mødt dem, og det stik modsatte er tilfældet. En del af omskrivningens resultat blev, at tonen overordnet ændrede sig, så de flinke og ambitiøse mennesker inde i styrelsen også kom til at fremstå sådan på papiret.

Før vi begynder at omskrive løs, diagnosticerer vi altid kundens tekst.

Vores diagnose viste syv grundlæggende problemer i stillingsopslaget. Vi tager de syv problemer, og hvad vi gjorde ved dem, en ad gangen.

#1: Overskriften skaber hverken nysgerrighed eller identifikation

Første problem opstår allerede i overskriften:

Akademisk medarbejder i Sikkerhedsstyrelsen

En overskrift har ét og kun ét formål: Den skal give læseren lyst til at læse videre. Inden for genren stillingsopslag skal overskriften vække nysgerrighed, og læseren skal kunne identificere sig med stillingsbetegnelsen, der bliver nævnt her. Og vi tror ikke på, at ret mange akademikere vil blive nysgerrige af at blive kaldt en ’akademisk medarbejder’.

Hvad gjorde vi i stedet?

Vi forsøgte os med en overskrift, som ansøger bedre kan identificere sig med:

3. Overskrift-efter

Ansøgeren er akademiker i forvejen. Det er mere interessant, hvad hun kan blive: Fuldmægtig. Og så vil de fleste gerne genkende sig selv i adjektiver som ambitiøs, intelligent, engageret og lignende.

Den nye overskrift er hverken smuk eller banebrydende, men den løser opgaven: Den skaber identifikation.

 

#2: Indledningen er for afsenderorienteret

Det næste problem opstår i det afsnit, der kommer umiddelbart efter overskriften. Her skal du gerne sætte en effektiv krog i din læser, så hun læser videre – ellers er dit arbejde reelt spildt.

Her havde Sikkerhedsstyrelsen skrevet:

4. Indledning---før

Det handler for meget om dem selv og for lidt om modtageren. Selvfølgelig er det vigtigt at vide noget om ens (måske) kommende arbejdsplads. Men vores påstand er, at denne type information ikke er det første, man er interesseret i som læser.

Hvad gjorde vi i stedet?

Surprise! Vi skrev en mere modtagerorienteret indledning. Den kom til at lyde sådan:

5. Indledning---efter

Her giver vi en kort baggrund og skriver modtageren ind i et konkret scenarie. Derefter haster vi videre til at fortælle om den allervigtigste opgave, hun skal løse.

 

#3: Neutrale underoverskrifter og uhensigtsmæssig rækkefølge på afsnittene

Stillingsopslaget bød på tre afsnit med disse underoverskrifter:6. Underoverskrifter---før

De beskriver meget neutralt, hvad afsnittene handler om, og involverer ikke læseren som sådan. Samtidig vidner de om en uhensigtsmæssig rækkefølge på afsnittene:

Opslaget begynder med en lang opremsning af ansøgerens opgaver, og først derefter kommer beskrivelsen af, hvilken person de er på udkig efter. Læseren skal derfor ni afsnit ned i teksten, før det egentligt handler om hende. Og det er for langt.

Hvad gjorde vi i stedet?

For det første omformulerede vi underoverskrifterne til spørgsmål. Vi overvejede, hvilke spørgsmål der vil være de mest nødvendige at få besvaret som ansøger, og dem brugte vi som underoverskrifter, som modtagerne højst sandsynlig vil stille til stillingen. Det har en stærk effekt på læseren, fordi hun føler sig imødekommet.

De nye underoverskrifter blev:

7. Underoverskrifter---efter

For det andet byttede vi rundt på afsnittenes rækkefølge, så det handler om ansøgeren først og opgaverne bagefter.

Hokus pokus, læseren i fokus.

 

#4: Abstrakt sprogbrug uden nethinde-appel

Nu er vi nået ned på det tekstnære niveau. Smag lige på disse formuleringer:

  • ’betjene det politiske niveau’
  • ’stor berøringsflade’
  • ’stor arbejdskapacitet’.

Hvordan betjener du egentlig et niveau? Hvad er det for nogle flader, og hvad er det, de berører? Og hvem siger om sig selv, at de har en stor arbejdskapacitet? Der er ikke nogen energi i ordene, de kaster ingen billeder af sig, og det gør det svært at sætte sig ind i stillingens opgaver.

Hvad gjorde vi i stedet?

Vi gik efter en mere konkret løsning ud fra en opskrift, hvor vi svarer på følgende:

  • Hvilken evne skal du have?
  • Hvad skal evnen bruges til?
  • Hvad skal du lave?
  • Kan du give eksempler på relevant erfaring?

Her er et eksempel fra det endelige opslag. Du vil måske bemærke, at hver sætning i afsnittet besvarer de ovenstående fire spørgsmål:

8. Abstrakt-sprogbrug---efter

 

#5: Sætninger er uklare og svære at forstå

Her er en sætning, som er symptomatisk for originalens stil og tone:

9. Sætninger-er-uklare---før

En hurtig grammatisk analyse giver os ’ministerbetjening’ som grundled og ’bliver’ som udsagnsled. Men den person, sætningen i virkeligheden handler om, står til allersidst; nemlig ’dig’. Det er reelt ’dig’, der skal gøre noget.

Hvad gjorde vi i stedet?

I eksemplet er ’dig’ den såkaldt centrale aktør. Du kan læse meget mere om centrale aktører her, men kort fortalt handler det om, at sætninger er lettere at læse og forstå, hvis du placerer de vigtigste ’roller’ tidligt i sætningen. Derfor brugte vi ’du’ som grundled i vores omskrivning:

10. Sætninger-er-uklare---efter

 

#6: Komplekse opremsninger og lange sætninger

Tag en dyb indånding, og dyk ned i den her:

11. Komplekse-opbremsninger---før

Adskillige linjer uden punktummer. Langt de fleste læsere vil tune ud godt halvvejs og enten stoppe helt med at læse, springe afsnittet over eller starte forfra på sætningen (med et irriteret ansigtsudtryk). Det er du ikke interesseret i.

Hvad gjorde vi i stedet?

Vi var gavmilde med punktummerne og skar væsentligt ned på sætningslængden. Vi skrev fx:

12. Komplekse-opbremsninger---efter

Kort og præcis tekst er (ikke overraskende) både nemmere at forstå og mere behageligt at læse.

 

#7: Slidte klichéer

”Du brænder for X”, og ”du har et skarpt blik for Y”. Det er cirka 197 år siden, disse formuleringer har motiveret nogen som helst.

Andre syndere, som kunden ikke er skyldig i: “du har mange bolde i luften”, og “du er en blæksprutte”. Tiden er forbi for jonglerende blæksprutter (og flere end 200 andre forbudte formuleringer. De bør aldrig dukke op i dine tekster.

Hvad gjorde vi i stedet?

Du behøver ikke finde på kreative metaforer og sproglige krumspring for at tage kvælertag på klichéerne. Tit hjælper dette simple råd: Skriv udsagnsord frem for tillægsord.

Vi skrev fx ”du putter dig ikke bag dit skrivebord” i den endelige version. Vi kunne have skrevet “du er udadvendt”. Men der er ikke meget energi og nærmest ingen billeder i ordet udadvendt.

  • ”Putte dig” = udsagnsord
  • ”Udadvendt” = tillægsord

Resultatet

Det endelige stillingsopslag så sådan her ud.

13. Nye-jobannonce

Og hvad var det så for et af de syv greb, der skabte flere og bedre kvalificerede ansøgere?

Jeg har ingen anelse.

Er du nået helt herned i indlægget har du opdaget, at vi skruede og drejede på mange forskellige dele af teksten. Og det er ikke muligt at pege præcist på, hvilken af tiltagene der gjorde de potentielle ansøgere bemærkelsesværdigt mere interesserede i at søge stillingen.

Pointen er, at det virkede. Og det var nok for kunden.

Nu påstår vi ikke, at vi kan forbedre alle stillingsopslag eller andre stykker lignende kommunikation 25 procent. Men vi synes, at denne type opgaver, der gør en reel forskel, er dybt interessante. Hvis du har lyst til, at vi ser nærmere på nogle af jeres tekster, er du meget velkommen til at tage fat i os.

Om Kathrine Louise Nielsen

Kathrine Louise Nielsen

Tekstforfatter +45 60 88 71 13
Kathrine er tekstforfatter i BRO og redaktør på BRO Blog. Hun er BROs forlængede pen i Canada, hvor hun løser opgaver inden for content og copywriting. Kathrine er i øvrigt forfatter til romanerne 'De Spidsørede' samt 'Ild og vand'.

12 kommentarer til “Sådan får du op til 25 procent flere ansøgere til dit jobopslag

  1. Tak for det strålende gode eksempel, som rigtigt mange virksomheder kan lære noget af. Der findes et hav af virksomheder, som udadtil virker som dødbiddere, men måske faktisk har en fest? Men ansøgere bider ikke på en tør ‘kiks’. Og det er da synd:)

  2. Tak fordi I siger det højt! Når jobsøgere skal, så skal virksomhederne sørme også. Er især træt af den her: “Vores dejlige kollega har fundet nye udfordringer, og vi søger derfor hendes erstatning.” Det svarer til, at jeg skriver: “Jeg har desværre mistet mit gamle, dejlige job, men jeg skal jo søge et nyt og have mad på bordet, så here goes … ” Det skal nok give pote 😉

    • Hej Lene. Selv tak. Det er sjovt, du fremhæver netop den vending, som jeg selv har studset over mange gange. Det er så ærgerligt, når afsenders fokus står der og fylder i indledningen til en tekst – og det gælder i jobopslag som så mange andre steder. Tak for det gode eksempel 🙂 mange hilsner Kathrine

  3. Tine Nørrekær Sahlholt 21. januar 2016 kl. 13:27 - Svar

    Læser altid jeres blogindlæg med stor interesse og deler dem flittigt enten med mine medarbejdere eller på min wall.
    Dette indlæg sidder lige i skabet ift de annoncer vi er ved at udarbejde.
    Tak for inspirationen, endnu en gang :))

  4. Hej Tine. Hvor er det skønt at høre 🙂 Rigtig god fornøjelse med at skrive jobopslagene. Mange hilsner Kathrine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *