Her er dine læseres reaktioner på 13 udbredte skrivefejl

Skrivefejl_9,3x6 (GIF INDLÆG 2016)

Hver gang du skriver, er du til eksamen. Der sidder et panel af kortluntede censorer klar til at bedømme dig og dine ellers velmente tastatur-eksperimenter.

Men hvordan ser det egentlig ud ude foran skærmene, når dine ord bliver tolket?

Vi har i al hemmelighed installeret webcams på nogle af vores flere end 20.000 superlæsere, og de har givet os lov til at dele optagelserne med alle jer andre.

Det er blevet til et unikt indblik i det spontane ubehag, du skaber hos dine læsere, når du laver disse 13 udbredte skrivefejl:

1. Når du lave fejl med nutids-r

 

2. Når dine sætninger er alt for lange og bare bliver ved og ved og ved og ved …

 

3. Når man efter at have læst to afsnit stadig ikke forstår, hvad det egentlig er, du vil

 

4. Når din overskrift ikke siger noget som helst om, hvad der venter

 

5. Når du bruger apostrof + s ved almindeligt ejefald

Hassan’s Cykler.

Peter’s Pølser.

Argh!

 

6. Når din tekst ikke kan leve op til det, du lovede i overskriften

 

7. Når du skriver ’lægger’, hvor der skal stå ’ligger’

 

8. … og når du skriver ’ligger’, hvor der skal stå ’lægger’

 

9. Når du med al tydelighed har glemt at læse korrektur

 

10. Når du understreger en virkelig tam joke eller død metafor med anførselstegn

Den nye iPhone koster jo ”spidsen af en jetjager”, høhø.

 

11. Når du fortaber dig i en kompliceret malstrøm af indforståede fagudtryk

 

12. Når din tekst er én lang spalte uden luft, afsnit og underoverskrifter

 

13. Når du laver en hvilken som helst af disse 29 klassiske stavefejl

Så lad lige være med det, ikke?

Omvendt ser det sådan her ud, når du rammer din læser lige i krydderen.

 

Om Karen Minke

Karen Minke

Karen Minke

Projektleder - 20334689
Karen er konsulent og projektleder i BRO. Hun er uddannet inden for journalistik og litteraturhistorie, og hun arbejder på kommunikationsprojekter i mange former og farver - men gerne noget, der involverer skriftlig formidling.

13 kommentarer til “Her er dine læseres reaktioner på 13 udbredte skrivefejl

  1. Som sædvanligt relevant indsigt og indspark. Man kan måske spørge til, hvad kunderne siger til en lidt lemfældig omgang med ophavsret.

    • Hej Maria. Thanx. Vi manglede lidt at grine af, da vi endelig fik trodset vejret og kom frem i morges:) Bh. Karen

  2. Underholdende indslag, der ikke desto mindre er relevant og vigtigt at hive frem;-)

    Især pointen med at forklare tingene, som var det til en 5-årig, er virkelig god, synes. jeg. Det er én, jeg som cand.comm. selv prøver at have i baghovedet.

    Hos mig er det vist nærmere en 8-9-årig, jeg prøver at tale til, og selv om det altid er vigtigt at have målgruppe og sammenhæng i baghovedet – og derved ikke tale ned til nogen, der vil føle sig talt ned til – så er den alligvel aldrig helt skævt at tænke en modtager, der ikke har samme abstarktionsniveau. På den måde sikrer man ofte, at de vigtige pointer både står forrest og gøres klare og enkle. Kan man have vigtigere formål med en formidlling?

    Tak for godt indspark!

    • Ups Susanne Geert – abstarktionsniveau? Der er vist en der har glemt at læse korrektur.
      🙂
      Abstraktionsniveau…..

      Ellers er jeg enig, både med dig, og den latterfremkaldende artikel.

  3. Sjovt indlæg, Karen.

    Tak for det.

    Du lykkes med noget i indlægget, som jeg synes er pokkers svært.

    Du skriver til et billede … og lykkes med at få teksten til at forklare billedet.

    Det er hammersvært, synes jeg.

    Hvor ofte har man ikke stået på stranden (om sommeren) med Lille-Per og taget et billede til facebook, og ledsaget det med teksten: Vi sopper.

    Som om venerne skulle have hjælp til at fatte lige nøjagtig den del.

    Godt gået.

  4. Tak, Ole. Jeg har også selv lavet et par soppe-billeder med soppe-tekst og kommer nok også til det i fremtiden. Men dejligt når det lykkes at hæve barren en anelse 🙂

  5. Hurra!
    Får tit smidt diverse lidet flatterende tilnavne i hovedet, når jeg ikke helt kan dy mig, og simpelthen MÅ kommentere irriterende fejl. Ejefaldsapostrof og ord skrevet i to er faste kæpheste (“Vi fik sær behandling i hotellet’s bar”).
    Yderligere får jeg myrekryb af “massere gaver” (masser af) og “Jeg skulle lige vende mig til den kolde vind” (vænne).

  6. Rigtig fin artikel for folk som jeg, der ofte får kritik af mine “småfejl”. Jeg har aldrig gået så meget op 100% korrekt sprog og været meget bedre til at skrive der ud af. Kan dog godt se, at det kan skade billedet af virksomheden eller personen der skriver, og derfor har jeg lige været så fræk at kopiere din liste over i et Word dok, så jeg kan løbe den igennem næste gang jeg skriver en tekst.

    Tak!

  7. Hej Bent. Tak for dit indspark. Indimellem gør det jo heller ikke noget, at man dropper den store korrekturrunde. Men som du selv påpeger, er det en god ide at være mere omhyggelig (eller få andre til at være det for en), hvis teksten er rettet mod eksterne.
    God weekend, når du kommer dertil. Og pøj pøj med listen:)

    Bh. Karen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *