Hvordan alvorlig sygdom lærte mig at leve drømme ud

 

Hvordan alvorlig sygdom lærte mig at leve drømme ud

For et par år siden blev jeg alvorligt syg.

Bare rolig, jeg har det godt i dag. Min sygdomsperiode er kun baggrundsviden for dette indlæg. Det handler nemlig om en viden, som sygdommen gav mig.

Eller rettere: En viden, jeg tvang mig selv til at få, og som jeg gerne vil give videre til dig. Jeg håber, det vil inspirere dig til at reflektere over, hvad der er vigtigt for dig. Så kan du selv springe den del over, hvor du er syg.

Mens jeg havde det allerværst, spurgte jeg mig selv:

  • Hvis jeg kommer over det her, hvad er det så, jeg allerhelst vil i mit liv?
  • Hvad vil jeg bruge min tid på?
  • Hvad vil jeg gerne opleve?

Lyset for enden af tunnelen var så småt, at jeg havde god tid til at tænke over svarene.

De kom ned på lapper og tog hurtigt form af en liste: Min helt personlige, private liste over små og store ting, jeg gerne ville udrette.

Jeg kalder den min bucket-liste. Og den er blevet en af mine virkelig gode venner 😀

 

Hvad er en bucket-liste?

Morgan Freeman har en fin definition i filmen af samme navn:

“A list of all the things we want to do in our lives, before we kick the bucket.”

‘Kick the bucket’ er et engelsk idiom for at dø. Det svarer til ’ting, jeg vil nå, før jeg stiller træskoene’. Men træsko-liste er ikke helt så elegant, vel?

Jeg bruger stadig bucket-listen. Den er en slags personlig kontrakt. Den husker mig på at gøre noget af betydning for mig selv og på at opleve det, jeg virkelig gerne vil. Og hvert flueben bekræfter mig i, at jeg lykkes med det.

 

Og hvordan fungerer den?

Et afgørende kendetegn ved listen er, at den er min. Og kun min. Det er ikke en konkurrence med nogen om, hvem der kan hakke flest punkter af og nå mest på kortest tid. Listen skal ikke evalueres eller vurderes af andre. Bucket-listen er et redskab til at tage vare på mig selv og mit liv.

Listen er et eksempel på, hvordan man kan arbejde med begrebet ’self-compassion’. Det dækker over at passe på sig selv uden at dømme og evaluere sin egen indsats. Præcis som vi trøster og passer på vores nærmeste af den eneste grund, at vi godt kan lide dem og vil dem det bedste. Og jeg kan kun passe på dem, der er tæt på mig, hvis jeg også passer på mig selv. For på den måde oplever de forhåbentlig en bedre udgave af Helle.

 

Hvad du kan bruge denne historie til

Jeg fortæller ikke min historie for at prale. Eller få din sympati. Jeg fortæller den, fordi jeg ser en stigende tendens til, at vi i en hverdag med travle kalendere, madpakker, møder og muligheder har så travlt med at eksekvere, at vi fuldstændig glemmer at tage vare om det menneske, det hele handler om: Os selv.

Når vi endelig får en halv eftermiddag ledig i kalenderen, haster vi ned i træningscentret, snupper en kaffetur med veninden eller henter børnene tidligere, fordi vi har dårlig samvittighed over vores kroppe, vores sociale liv, vores nære. Og så kalder vi det at passe på os selv.

Misforstå mig nu ikke: Træning, venskaber og familie er vildt vigtige. Men overvej et øjeblik, om du kan svare ja til disse spørgsmål:

  • Bruger du din tid på det, du allerhelst gerne vil?
  • Bruger du din fritid på den måde, du ved, lader dig allerbedst op?

Selvom jeg egentlig synes, at jeg altid har kunnet taget vare på mig selv og dem, jeg har ansvar for, så skete der noget, da jeg lå i den hospitalsseng og spejdede ned i tunnelen.

Jeg opdagede, at jeg ikke kunne svare lige så skrålende JA til spørgsmålene, som jeg troede.

 

Det er her, du springer sygdommen over

Jeg lavede min bucket-liste, da det hele var svært. Det var en anledning for mig til at stoppe op, blive stående (eller rettere liggende) en stund og omfavne det, der omgav mig.

Der er kun en lille håndfuld andre, der har set min liste. Men på den står blandt andet:

  • Jeg vil gå i Frans af Assisis fodspor.
  • Jeg vil være ekstern lektor.
  • Jeg vil lære at danse argentinsk tango.

Bag disse eksempler ligger der selvfølgelig en del overvejelser. Tvivl ikke på det. Jeg vil varmt anbefale dig at lave din egen liste.

Heldigvis behøver du hverken at være syg eller døende eller forestille dig, at du er det. Det kræver blot (i usynlige anførselstegn), at du tager dig mod til at stå stille og få det bedste ud af det sted, du er. Med det arbejde, du har, de mennesker, der omgiver dig, og de ressourcer, du har til rådighed.

Og så kræver det, at du er ærlig over for dig selv. Er du det, kan din liste have uanede, positive udsigter.

Find ud af, hvad du allerhelst vil – det kan hurtigt blive for sent at føre det ud i livet. Se det som en slags forlænget nytårsforsæt, der rækker langt ud over 2016.

Og måske vil du dele med os andre, hvad der kan stå på din bucket-liste?

Om Helle Bro

Helle Bro

Direktør - 40805100
Helle er direktør i BRO. Hun arbejder med strategi-, team- og ledelsesudvikling i store danske og internationale virksomheder. Helle fungerer desuden som sparringspartner og rådgiver for executives. Helle afholder blandt andet Walk the Talk i Spanien, hvor teamudvikling sker i foreningen mellem fysiske og mentale udfordringer i smukke og inspirerende omgivelser.

45 kommentarer til “Hvordan alvorlig sygdom lærte mig at leve drømme ud

  1. Flot og meget inspirerende artikel. Bygger på personlig historie, som giver den nerve. Fedt! Du skriver, at du ikke vil have sympati eller prale. Og stor respekt for den styrke, som du finder i en svær sitaution til at fokusere på det, som du synes er vigtigt i dit liv. Kan ikke lade være med at tænke, hvorfor er det, at vi skal stå på kanten før vi bliver “tvunget” til at tænke på, hvad der er vigtigst for os? Pudsigt. God jul og godt nytår 🙂

    • Kære Thomas. Mange tak for din kommentar og feedback. Og ja, jeg måtte derud, hvor man kan skimte kanten, før jeg lavede en plan for at koble handling på tankerne – og et af mine beskedne håb med denne post er, at andre ikke behøver at komme derud.
      Mange hilsner
      Helle

  2. Kære Helle
    Tusinde tak for din deling og inspiration, vigtige pointer som vi alle kan tage med os i det nye år.
    Rigtig glædelig jul og GODT nytår til dig og dine.
    Kh
    Heidi

  3. Kære Helle…
    Ofte er de nemme sagte ord, ufatteligt sværre at føre ud i livet. Ikke desto mindre et rigtig vigtigt indlæg du her kommer med. For det handler om, at pille navle en gang i mellem, og spørge os selv “Hvis liv er det egentlig jeg lever?”

    Vi er alle sociale væsner, og bruger alle meget energi på at spejle os i hinanden, for at finde retning for os selv, og så alligevel blive accepteret socialt for de valg vi træffer. Som et tidligere blog-indlæg fortalte… “Stol aldrig på dine venners råd!” -for de vil ofte råde dig i retning af deres egne valg, for implicit at anerkende disse.

    Jeg har min egen liste, og jeg gør hvad jeg for at holde mig på sporet af den. Men derfor er det godt, at blive mindet om den en gang i mellem.

    Tak for det 🙂
    Glædelig Jul, og tak for at en fantastisk Blog.

    Peter

    • Kære Peter

      Tak fordi du deler tankerne med mig. Og selvfølgelig tak for rosen til bloggen; jeg giver den straks videre til alle mine kollegaer, der er med til at drive den 🙂

      Jeg kan rigtig godt lide din bemærkning om navlepilleriet. Det er et ord, man normalt forbinder med noget negativt, men kan da sagtens bruges positivt, som du gør det her. Det siger vel et eller andet om, at det ER en indsats og en aktiv beslutning, der skal til på dette område.

      Mange hilsner
      Helle

  4. Niels Bruun Rudolph 17. december 2015 kl. 11:29 - Svar

    hej Helle,

    Dejligt indhold. Jeg har en tilsvarende liste – den opdateres løbende – eksempelvis: Skyde en kronhjort. Det krævede at jeg går på jagt, som igen krævede at jeg tog jagttegn. Det hele er nu gennemført, og har givet mig en masse positivt. Atter andre punkter på min liste forblive uopfyldte ønsker, eksempelvis : opleve Himalaya, genetablere kontakt til tabte børn, spise på en tre-stjernet restaurant – jeg tror det for de fleste af os handler om at være konkrete, og til stadighed holde liste opdateret.
    God jul.

    mvh
    Niels

    • Hej Niels.

      Tillykke med succesen og fluebenet på listen. Jeg tror, du har helt ret med hensyn til det konkrete. Det bliver meget lidt til alt for abstrakte scenarier og uopnåelige drømme, hvis ikke man gør målsætningerne konkrete. “Jagttegn, jagt, skyd” er en mere konkret plan end “Skyd en kronhjort en skønne dag”.

      Hilsen Helle

      • Yeah Malte! HÃ¥ll ut!!!;-) (NÃ¥….. Fast….. Det är väl kanske liiiite synd om matte och husse om allt de gillar och behöver alltid tuggas till smÃ¥bitar och/eller fÃ¥r hÃ¥l… förstÃ¥s, fÃsrtsÃ¥¶…. Har du tänkt sÃ¥ nÃ¥´n gÃ¥ng Malte? Nähäää… Hm….. Jadu.. Usch det är svÃ¥rt det där…. Men Malte: Jag känner att ni älskar varandra väldigt mycket trots allt!!! Visst har jag/vi rätt, va?!;-)Ha det fortsatt gott alla tre!!!

  5. Kære Helle
    Tak for et ærligt og meget tankevækkende indlæg. Vi burde alle lave vores egen bucket-list, hverdagen går oftest så stærkt at vi glemmer at stoppe op og tænke de vigtige tanker. Tak god jul til dig og resten af Bro teamet for altid gode indlæg med masser af inspiration og kærlige los i r….
    Kh Birgitte

  6. Helle

    Du rammer fuldstændig plet. Vi mennesker er rigtig gode til at gøre de ting, vi tror omverdenen forventer af os.

    Jeg var selv meget alvorligt syg for nogle år siden – og har siden kæmpet en del for bl.a. at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Jeg tænker rigtig tit over alle de ting, jeg gerne ville – og der er mange – og så tænker jeg endnu mere på, hvilken drøm eller hvilke mål jeg har – og er skisme noget forskrækket over, at drøm og mål er noget udflydende.

    Mon ikke den der ‘træsko-liste’ er næste skridt på vejen til at finde ud af, hvordan mit liv skal være…….

    Tak for ordene…. 🙂

    • Kære Pia

      Tak for at dele din beretning. Jeg håber, at din træskoliste er begyndt at tage form siden du skrev kommentaren – og undskyld den lange svartid 🙂

      Mange hilsner
      Helle

  7. Kære Helle

    Et velskrevet og inspirerende blog-indlæg.

    Er selv lidt på bunden lige nu, så vil afprøve “Bucket”-metoden.

    God jul til dig og dine – julehilsner Iben

  8. Hej Helle
    Jeg har også i flere år haft en bucket-list. Faktisk en lille bog fyldt med ønsker.
    På min står der bl.a. at jeg vil lære at tale spansk, spise mig mæt i Italien, og se et stjerneskud.
    Jeg tilføjer jævnligt nye ting til listen.
    Det giver mig en fantastisk følelse, når jeg får krydset noget af og kan sige “Det gjorde jeg for mig”

    • Hej Stella

      Det glæder mig at høre. Jeg kan SÅ godt genkende følelsen af at krydse gode og vigtige ting af, og jeg ønsker, at det må ske for dig mange gange i dit liv fremover 🙂

      Mange hilsner
      Helle

  9. Hej Helle
    Meget inspirerende indlæg og jeg kan virkelig kun være enig med dig.

    Man kan lynhurtigt komme ind i en hverdag hvor det egentlig er andre menneskers dagsorden man lever under og arbejder for og så helt glemme det man selv gerne vil.

    Tak for et lille “spark” bagi 🙂

    God jul.

    Mvh
    Alexander

  10. Tak! Dit indlæg var lige i øjet. Foran mig har jeg tre måneder afsat til til fordybelse og forvandling i mit (arbejds)liv. Netop fordi jeg ikke kan svare JA til de spørgsmål du nævner.
    På min liste står der at ride og at skrive og at udforske, hvordan jeg kan skabe et arbejdsliv med flere opgaver, der får min sjæl og mit hjerte til at synge – hvor der er lys og kreativitet på min vej!

    • Kære Mette; fantastisk med 3 måneder til fordybelse og forvandling. Sikke en gave. Nyd det hele. Tak at dele lidt af din liste.

  11. Tak, Helle.

    For et personligt indlæg og seriøst værktøj, der inviterer os op på balkonen, for at reflektere over tilværelsen.

    Det sker for sjældent.

    Mine 25-cent skal gå til den indskydelse, at indholdet i spanden kan ændre sig med tiden.

    Da jeg var lille, fortalte jeg mine forældre, at jeg ville have 3 børn, når jeg blev voksen.

    3 drenge, der skulle hedde: Gud, Jesus og Tarzan.

    Det satte nogle forventninger i perspektiv hos mine forældre. De glædede sig f.eks. til at se mig tackle rollen som Guds far.

    Senere ville jeg spille på håndboldlandsholdet, ligesom min bror. Være ingeniør, som min anden bror og være kunstnerisk, som min søster.

    Det gik ikke.

    Altså, at proppe andres drømme og evner, ned i min egen spand, ud fra tanken om, at jeg nok er ligesom dem.

    Som du siger, er det ens egne drømme, der skal få øvelsen til at lyse op.

    Så jeg tømte spanden og drømte senere om, at blive verdensberømt musiker, forfatter eller journalist.

    Om at være en af de fede, med andre ord.

    Efter folkeskolen, startede jeg endda i gymnasiet på Metropolitanskolen, fordi vi havde læst Det Forsømte Forår i 9. klasse og hvad kunne være mere forfatter-agtigt?

    Jeg nåede sammenlagt at forsømme 4 årstider, da jeg gik ud året efter.

    Det duede ikke (for mig), at justere drømmene ind efter det vedtagne, det anerkendte, standarden og det mange andre drømmer om.

    Med spanden tømt for alle andres forventninger … og med et indhold, der skifter lidt ind i mellem, ser 3 aktuelle punkter nu sådan ud.

    • Jeg vil løbe en halvmaraton på 1.35 eller hurtigere i 2016
    • Jeg vil lave en tilbygning i 2016
    • Jeg vil vinde en pris for mit arbejde i 2016

    Og jeg vil ride mod horisonten med Gud, Jesus og Tarzan (som heldigvis hedder noget andet) men alligevel er drømmen om 3 drenge, der er gået i opfyldelse.

    Tak for en fantastisk blog i 2015 og glædelig jul til alle i det røde hus.

    • Kære Ole; dig kan man kun knus-elske. Tak for fantastisk sød historie. Det glæder mig, at du fandt dit eget ståsted og står sikkert dér. Det glæder alle os andre – for du gør en stor positiv forskel. For os alle. Og ikke mindst BRO-huset. Jeg glæder mig til at følge løberiet (du er virkelig ambitiøs), tilbygning – det er en detalje, og du vinder selvfølgelig en pris. Bedste hilsner

  12. Charlotte Wittenkamp 17. december 2015 kl. 17:50 - Svar

    Tak for din beretning, Helle.

    Min far var i dit sted da jeg var 4-5 år gammel og hans erfaring fra den oplevelse var, at når man har været der, er der ikke så forfærdelig mange ting i tilværelsen som man virkelig kan hdse sig op over. Hvad man modtager derefter, modtager man med taknemmelighed. Også udfordringerne de fleste ellers gerne ville haver været foruden.

    Han nåede at præge mig gennem de 50 år han fik i bonus-liv, og selv om jeg endnu er fuldstændig rå indeni over at have mistet ham, tænker jeg på alternativet: At jeg lige så let aldrig ville have kendt ham.

    Tak for historien, Ole Witthøft, den fik mig til at tænke på Piet Heins Gruk:
    Den hvis mål er “lisågo”,
    er for evigt nummer to.

    Du har helt ret; ens drøm kan ikke være defineret af plejer og burde. Vi jager ofte alt for meget rundt til at kunne se ordentligt efter “indefter” for i stedet at blive inspireret “udefra” af, hvad andre synes vi skal prioritere.

    • Kære Charlotte; jeg tror, at jeg har det ligesom din far. Det er lidt svært eller i hvert fald sværere at ryste mig i dag end tidligere. Og ja, man sætter i allerhøjeste grad pris på stort og småt – for intet er givet. Tak for Piet Hein Gruk. Havde næsten glemt ham. Bedste hilsner

  13. Jørgen Christensen 17. december 2015 kl. 19:27 - Svar

    Jeg har faktisk en italiensk dvd (med engelske undertekster) om Frans af Assi’s livi. Mener den var med engelske undertekster. Pønser på at sende den til den, der har skrevet indlægget. Men giv mig lige en addresse, f.eks. c/o Jeres kontor, eller andet neutralt for ikke at hun skal tro et eller andet irrelevant. Den er ret underholdende OG seriøs. .

    Jeg blev nemlig lidt berørt af det personlige i indlægget, og synes FAA er et godt historisk billede af den slag livsførelse…

    • Kære Jørgen

      Jeg elsker dit initiativ. Du må meget gerne sende filmen afsted til mig på adressen: BRO Kommunikation, Svanemøllevej 33, 2900 Hellerup. Skønt at høre din respons på indlægget, og jeg glæder mig til at høre fra dig 🙂 Bedste hilsner Helle

  14. Af hjertet tak. Frans af Asisis fodspor lyder som et emne for en fremtidig blog.

    God jul og godt nytår til dig og jer der læser dette.

    • Kære Michael; Frans var en sammensat ‘fyr’ som om nogen forandrede sig og verden. Måske skulle jeg lade ham være persona for næste indlæg. Tak for den tanke. Bedste hilsner

  15. Fik du lært at danse argentinsk tango? Jeg håber det, for det er vidunderligt …

    Mit mål i livet er at lære dig og andre at danse på den fede måde: Med ro, balance, styrke, inderlighed og harmoni.

    Hvis jeg skal være ærlig: Jeg føler mig lidt som den olympiske løber med faklen i hånden på vej til at tænde den olympiske ild … men det må gerne lykkes inden “spanden sparkes væk”

    Og jeg håber, at min søn vil tilgive mig min ærgerrighed og i stedet finde inspiration i mit engagement.

    God jul og et lykkebringende nytår til jer på BRO for at stramme jer så meget an 🙂

    • Kære Charlotte; nej, tangoen har jeg stadigvæk til gode – til gengæld er ekstern lektor lykkedes, og det er jeg dybt taknemmelig for 🙂 Det lyder som et fantastisk mål, du har, nu bliver jeg endnu mere hooked på tango. Dejligt at du deler dit store engagement. Bedste hilsner Helle

  16. Tusind tak, Helle Bro, for et provokerende godt og smukt indlæg. Har siddet stille længe i mit franske otium og midlertidige eksil. Har tænkt – og følt vemod. Tør kun lave en tentativ miniliste for resten af mit liv, ellers skal jeg flytte mig for meget. Det tør jeg ikke mere – i min alder. Mine få mål vil forhåbentlig bidrage til en god resignation for fremtiden. Tak fordi du inspirerede mig til overhovedet igen at sætte nogen mål for mig selv.
    Good luck with yours. Det skal nok lykkes for dig.
    Gode tanker – glædelig jul og et sejt godt nytår til dig fra Else Togo

    • Kære Else

      Godt nytår til dig også. Fransk otium lyder helt fantastisk. Det er modigt af dig – tak, fordi du deler dine tanker, og rigtig god vind med din egen liste 🙂 alt godt, Helle

  17. Pingback: The Bucket List - .://Wessmann

  18. Kære Morten

    Dejligt at høre, at du også kan bruge bucket-listen. Tak for linket; det er en fantastisk inspirerende historie, Ric Elias kommer med. Jeg er også glad og er taknemmelig for mine seje medarbejdere 🙂 Bedste hilsner Helle

  19. Smukt skrevet indlæg. Jeg mener også selv at man på det kraftigste bør leve livet fuldt ud! Man ved aldrig hvad der pludselig kan ske. Hvor er det godt at læse, at du er kommet dig godt igen, og at du nu kan bruge det for at komme videre i livet, ganske enkelt skønt 🙂

    doevblevne.dk

  20. Kære Helle

    Jeg har læst det her indlæg nu flere gange – og var igen i dag et smut forbi. Nej, du er ikke den første, der sætter perspektiv på oplevelsen og koblingen mellem alvorlig sygdom og tilværelsens andre udfordringer. Men der er alligvel noget tillokkende enkelt over dine betragtninger, jeg falder for.

    Jeg har selv været gennem et langt, alvorligt sygdomsforløb med min lille datter, og selvom det jo ikke giver anledning til at overveje enden af tunnelen for mig selv i samme konkrete omfang, som havde jeg selv været den syge, så ændrede det alligevel mange ting for mig.

    Selvfølgelig at stramme grebet om prioriteterne.

    Men også – og indimellem overset – at se og anerkende, hvor mange nye kompetencer, det giver at være enten alvorligt syg eller tæt på en nær relations sygdomsforløb.

    Mit ‘job’ som mor på sidelinjen af min datters sygdomsforløb udstyrrede mig med nye metoder, tværgreb og overvejelser inden for mit fag – kommunikation – jeg formodentlig aldrig var kommet frem til uden Rigshospitalets børnekræft-afdeling som rammen for min hverdag gennem næsten 3 år (læs evt. mere her: http://programmer.tv2.dk/knaek-cancer/2015-09-07-en-mors-fortaelling-fra-lagkage-og-lykke-til-kemo-og-kaos)

    Og de er omsættelige, de nye kompetencer! Det er min væsentligste pointe…

    Ikke nok med, at alvorlig sygdom hjælper til at stramme prioriter; det giver ofte også fornyet liv til den fagkompetence, vi kom fra. Forhåbentlig er det (endnu) en af de gevinster, alvorlig sygdom kan højne livskvaliteten med.

    Personligt skal jeg i hvert fald bruge mine kompetencer endnu mere i overensstemmelse med, hvad jeg tror på, god kommunikation er sat i verden til at udrette. Og jeg glæder mig!

    Dejligt at du er rask igen, Helle. Dejligt du ville dele din livsbekræftende historie med os andre.

    • Hej Susanne
      Tusind, tusind tak for at dele din historie og dine refleksioner. Det er så modigt af dig, og det sætter jeg rigtig stor pris på.

      Jeg kan godt genkende din tanke om de nye kompetencer, og hvor er det fedt at høre, du kan bruge din historie til din egen fordel. Tak for linket, jeg vil glæde mig til at se programmet.

      Og ja, jeg har det heldigvis bedre end nogensinde 🙂 Jeg håber, at din datter har det godt i dag.

      Bedste hilsner Helle

      • Hej Helle!

        Tak for dit svar.

        Linket er nu ikke til et program, men til en artikel, jeg skrev for Kræftens Bekæmpelse.

        Jeg vil forestille mig, du kan genkende noget omkring den afmagt, man som alvorlig syg/pårørende havner i. Og hvor stor kontrasten er til den kontrol og handlefrihed, vi har vænnet os til at tage for givet…

        Måske kan du også se dig selv i, hvad det giver, når man så endelig finder en måde at handle på. Det håber jeg.

        Bedste hilsner

        Susanne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *