#04 Hvorfor nøjes med halvdelen af dit potentiale?

Hvorfor nøjes med halvdelen af dit potentiale?

I denne episode møder du Helle Bro. Hun er direktør i BRO, hun taler udelukkende i guldkorn, og så ved hun, hvordan man gør gode folk som dig endnu bedre.

Helle tager dig med på en flyvetur over et område, der normalt er forbeholdt topledere, executives og CEOs. Hun bruger selv ordlyden: Hvordan bliver du den bedste udgave af dig selv? Og du får konkrete ideer til, hvordan du når det fulde udbytte af dit professionelle potentiale.

Ikke så lidt, hva’?

Lyt med her:

 

Hvad får du af at lytte med?

I 22 minutter får du lov at kigge ind i hovedet på Helle, og du bliver klogere på:

  • Hvordan CEOs er blevet CEOs
  • Hvad ’at gå i rum med sig selv’ betyder, og hvorfor du bør gøre det noget mere
  • Hvordan du som leder kan folde dine medarbejderes potentiale ud
  • Hvorfor du skal blive bedre til at spørge om feedback
  • Hvordan du anvender refleksion på den rigtige måde
  • Hvordan du altid kan fremstå inspirerende (også efter de morgener med vækkeur i udu og havregryn på gulvet).

 

Abonner på BRO fm

Er du også ret vild med Helle Bro? Vi kan ikke bebrejde dig det. Du kan høre episoden igen og igen i iTunes, hvor du også kan få leveret fremtidige episoder direkte til din mobil. Du kan også melde dig til vores kommunikationsuddannelse, hvor du møder Helle på modulet ’Up close and personal’.

Bruger du Android, kan du også lytte til BRO fm via Stitcher.

5 kommentarer til “#04 Hvorfor nøjes med halvdelen af dit potentiale?

  1. Mange tak for et vældigt inspirerende indlæg, som jeg nu har hørt 2 gange.

    Hør engang.

    Værd at følge.

    Det tænker jeg, som en vigtig egenskab for en leder.

    Altså værd kende, værd at lade sig inspirere af, værd at lytte til, bruge tid på m.m.

    Så jeg har et spørgsmål, lige om lidt.

    Min kone. Hun er leder for 200 mennesker og dygtig til at formidle korte, klare og handlingsanvisende instrukser.

    Det kan jeg høre, når hun f.eks. taler i telefon med en medarbejder.

    Der er ingen tvivl om, hvor de skal hen.

    Hun er klar og efterlader ikke tvivl.

    Og hun er værd at følge.

    Jeg er ham, der går med fanen.

    Ovre på mit arbejde, har vi en vision om, at vi vil ”forandre verden med højttalere”.

    Forstå mig ret. Jeg taler ikke om hele verden, men om den verden, der omgiver vores virksomhed, vores produkt, vores folk.

    Et møde med en af os (eller vores produkt) skal sætte et spor, der forandrer noget i andre mennesker.

    Så det er det, vi gør.

    Det er dem, vi er.

    Min ledelse i det daglige skal sikre, at vi hele tiden forandrer verden med højttalere.

    Efter samtalen i rummet med mig selv, blev jeg enig med mig om, at min styrke er vedholdenhed.

    Og at jeg faktisk selv mener, det der står på fanen.

    Men det er også noget fluffy noget.

    Så jeg vil gerne blive mere, som min kone.

    Altså lidt mere kvik til at give den præcise instruks.

    Tror du, det kan lade sig gøre?

    Og bliver jeg dermed en bedre version af mig selv?

    Og mere værd at følge?

    • Hov, der kom ingen svar på dit indlæg :-(, jeg har ellers altid oplevet en spændende dialog på netop denne blog 🙂
      Personligt tror jeg sagtens det kan lade sig gøre, ud fra dine øvrige indlæg virker du meget bevidst omkring hvad der sker rundt om dig og jeg hørte Helle Bro sige, at man kunne lade sig inspirere af andre og du har jo netop fundet en der inspirerer dig, så spørg hende evt. om hun kan give dig nogle skub i den rigtige retning og evaluer sammen med hende hvordan det går.
      Du bliver helt sikkert en bedre version af dig selv og dermed mere værd at følge.

      Held og lykke i den nye retning 🙂

      Mvh. Trym

    • Kære Ole.

      Tak for dine altid veloplagte kommentarer. Jeg er sikker på, at du med din vedholdenhed kan lære noget af det, du beundrer din kone for som leder 🙂 Om det gør dig mere værd at følge, skal jeg ikke kunne sige – jeg ved, du er ret godt med på den front. Men mon ikke dit engagement vil skinne igennem til dem, du gerne vil nå?

      Bedste hilsner Helle

  2. Tak for endnu et podcast med mening. Jeg hørte det dog først den anden dag i bilen, og blev noget forbavset over, at Helle Bro bruger ordene introvert og ekstrovert i samme betydning som indadvendt og udadvendt. Det er desværre forkert.
    Jeg er introvert, men udadvandt. Jeg er god til at undervise og optræder også gerne. Det er ikke et problem for mig at holde taler eller være midtpunkt i visse sammenhænge.
    At være introvert betyder blot, at jeg lader op ved at være alene. Når min arbejdsdag er slut, og hvis jeg har været sammen med mange mennesker, så har jeg brug for at være alene for at restituere.
    Omvendt lader ekstroverte batterierne op ved at være sammen med andre mennesker. Familie, venner.
    Jeg synes, det er vigtigt, at vi for skilt disse betydninger. Også i ordbogen (Dansk sprognævn!) 🙂

  3. Kære Kim

    Dejligt at høre, du har fundet tid til at høre podcasten. Og mange tak for at skitsere en vigtig nuance. Du har helt ret i, at der er forskel på begreberne, og hvis det lyder som om, jeg får sat lighedstegn mellem at være udadvendt og ekstrovert i podcasten, er det ikke hensigten. Tak for at ære en skarp lytter 🙂

    Bedste hilsner Helle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *