Sig nej, og gør verden til et bedre sted

En hyldest til det halvtomme glas

En hyldest til det halvtomme glas

Du sidder til budgetmøde i din afdeling, chefen løfter blikket fra sine noter og siger: ”Status er, at vi har hundrede kroner til alle næste års projekter.”

Du og dine kolleger kigger kort på hinanden, og så begynder udbruddene at strømme a la:

  • ”Det er da ret godt, meget bedre end 0 kroner.”
  • ”Lad os udfordre os selv på at klare det for det halve.”
  • ”Jeg kan mærke, det bliver godt, det her!”

Noget inden i dig nager, og du har en trang til at løfte pegefingeren og med slet skjult irritation sige: ”Hov-hov, hør nu lige her …”

Men du nøjes med at forsøge dig med et neutralt smil – du skal ikke (igen) belastes af betegnelser som skeptiker, pessimist eller evig nej-hat.

Problemet med optimisme

Det er på mode at være optimistisk og veloplagt tage imod selv de mest udfordrende ideer. Men det er potentielt usundt for både din organisation og jeres resultater, hvis I alle har ja-hatten på hele tiden – i den milde ende af skalaen gensidig spildtid på uigennemtænkte møder og eksplosivt tidsforbrug på dødfødte projekter, hvor det simple spørgsmål ’Hvorfor?’ kunne have sparet både besvær og omkostninger.

Der er altså brug for dig, der ikke er bange for at ødelægge den gode stemning og sige: ”Budget på en hund? Det kan vi ikke.” Dig, der drikker af et halvtomt glas og tør sige:

  • ”Det tror jeg desværre ikke kan lade sig gøre.”
  • ”Der er minimum fem problemer ved den ide.”
  • ”Lad os lige forestille os, hvad der kan gå galt, hvis vi skal lave en realistisk projektplan.”

Et groft overslag siger, at omkring halvdelen af befolkningen tager afsæt i problemer i stedet for muligheder. Men mange er tilbageholdende med at stille de opklarende spørgsmål og sige vores bekymringer højt.

For det er cirka lige så sexet at være skeptisk som at bruge tandtråd til kindtænderne.

Men det er mindst lige så nødvendigt.

Vi har alle sammen brug for dig, der trodser faren for at blive upopulær, dig, der ikke mærker efter, men bruger dit hoved til at analysere alle sider af sagen. Dig, der vågnede op i morges til en torsdag fuld af problemer, der skal løses – og har det helt fint med, at sådan er det.

Hvorfor verden ville være et bedre sted, hvis flere sagde nej

Her er et par umiddelbart indlysende fordele ved at holde fast i nej-hatten:

  • Du tvinger din modtager til at skærpe sine budskaber og dermed sin eftertanke.
  • Du skal ikke bruge energi på at være positiv, når du synes, noget er dårligt.
  • Du lover ikke for meget og skuffer dermed ikke nogen.
  • Du øger sandsynligheden for, at de hundrede kroner i budgettet bliver brugt rigtigt.

Derudover er her et par mere tankevækkende erkendelser om evnen til at gå skeptisk til tingene:

En undersøgelse fra Queen’s University viser, at negativt indstillede mennesker har større sandsynlighed for at finde vigtige detaljer.

Kritik på arbejdet kan forhindre folk i at nå til enighed for hurtigt og derfor skabe fokus på at finde den rigtige løsning.

Og en alvorlig bivirkning af konstant at være parat til forandringer er, at vi hurtigt kommer til at føle os i permanent tidsunderskud.

Selvom dine kolleger ikke umiddelbart vil elske dig for det, kan det meget vel være netop din rettidige indvending, der afgør, om I lykkes med jeres ambitiøse strategier – i stedet for at ende i det begejstrede yes-kor.

I BRO arbejder vi blandt andet med teamudvikling – læs mere om det her.

Sådan bliver din skepsis hørt

Som erfaren skeptiker ved jeg, at det kan være svært at komme igennem med sine betragtninger i rum, der dugger af begejstringens varme. Og dette indlægs pointe er bestemt ikke at ignorere den anerkendende tilgangs uomtvistelige effekt: Vil du gøre opmærksom på de problemer, som du (forud)ser, er anerkendelse afgørende.

For du skal stadig hverken sige tingene, som de er eller optræde med foragt. Gør i stedet følgende tre ting:

  1. Lyt grundigt til de optimistiske budskaber
  2. Anerkend dine begejstrede kolleger for de gode intentioner
  3. Skyd derefter din bekymring ind i en høfligt nedtonet form

Lidt karikeret kunne det lyde: ”Måske I allerede har taget højde for det, men umiddelbart kunne jeg godt blive lidt bekymret for, hvordan det kommer til at fungere i praksis med vores mange ambitioner og de 100 kr.?”

Om Anne Gerhardt

Anne Gerhardt

Seniorkonsulent - 40805101
Anne er seniorkonsulent i BRO og arbejder dels med team- og ledelsesudvikling, dels med professionalisering af dialoger. Begge dele både i forhold til samarbejde og resultater. Anne løser bl.a. opgaver for FOA og ATP. Derudover holder Anne foredrag under titler som 'Kend dem på gangen', 'Hvad giver gennemslagskraft?' Og 'Hvorfor er der altid nogen, der er sure?'

25 kommentarer til “En hyldest til det halvtomme glas

  1. Søren Asmundsen 19. marts 2015 kl. 08:52 - Svar

    Fint skrevet.

    I det hele taget er LYT og ANERKEND to gode første trin i alle mulige tretrinsraketter. Det er sjældent en dårlig ide at starter sådan.

    Venlig hilsen
    Søren

    • Nemlig, Søren – og hvis vi tager tre’eren med her, så er spørgeformen den gode fortsættelse efter at man har lyttet og anerkendt..

  2. I hos BRO har altid været hurtige til at fange trends i tiden. Og efter en tid med positiv psykologi, er det vel naturligt, at der kan komme en modreaktion som I fanger og fremhæver.

    Jeg bryder mig bare ikke om nye ting. Og nu havde jeg lige nået at vænne mig til det der positive noget.

    Så jeg siger nej til nej-hatten. Og trykker på den fiktive dislike-knap.

    • Helt i orden, Anders – én af pointerne som (indrømmet) ikke fylder så meget her, er, at der både er brug for ja- og nej-hatte.

  3. Tak. Jeg har netop for nyligt accepteret at min evne til at se “hullerne i osten” som en styrke i stedet for en svaghed. Jeg ved godt, at jeg er træls, når jeg planter min fedtede pegefingerspids på en plet – men nogen skal jo gøre det. Synes jeg.

  4. Anne Schumacher 19. marts 2015 kl. 14:23 - Svar

    Tak for altid god blog.
    Kan ikke lade være med at viderebringe en sjov formulering, jeg netop er stødt på hos Falernum på Værnedamsvej:
    “Er glasset halvt fyldt eller halvt tomt? Det er lige meget, for der er altid plads til mere vin!”
    Den bedste – og samme – løsning til både positive og negative.

  5. Er glad for at høre at jeg ikke er den eneste der kan se det positive i at være negativ. Kongen har mange gange ikke tøj på, så en skal jo være den lille dreng der påpeger dette for at sandheden/den bedste løsning kommer frem i lyset.

    Et stort “like” herfra.

  6. Kære Anne,
    Det er som om, jeg er særligt glad for dette indlæg:)
    Tak for det og ha’ en fantastisk uge i med- og modvind.
    mange hilsner Heidi

    • Kære Heidi – godt at høre (it takes one to know one :), og modvind er bare et vilkår: God vindblæst uge til dig også.

  7. Jeg er vist forud for min tid 🙂 er hende der sætter sig ned og læser papirer og lytter grundigt og altid hende der så påpeger at tingene ikke hænger sammen. Har tit siddet og undret mig over at ingen af kollegerne (officielt) bare sætter et lille spørgsmålstegn – men virke som (undskyld udtrykket) lalleglade ja siger.
    Det gode råd med at påpege som et spørgsmål vil jeg tage til mig i stedet for at sige tingene som de er, det er aldeles ikke populært hos ledere der tror de er altvidende, og det har været en hård tjans at påtage sig

    • Godt at høre, Bente – spørgeformen er uhyre effektiv og øger chancen for at få mindre populære budskaber igennem.

  8. Tak for et vigtigt indlæg.

    Jeg hælder selv en anelse til den optimistiske side, der mener at utrolige ting sagtens kan lade sig gøre. Vi skal baaare liige (indsæt selv: ophæve tyngdeloven, indføre 30 timers døgnet osv.)

    Derfor elsker jeg mine solformørkede og skeptiske kolleger, der morgensurt tilbringer hele dagen med regneark og søjler og kurver og virkeligheden. Det går ikke uden dem.

    Det er naivt at tro, man ikke bør stress-teste, dobbeltchecke, redigere, se 2 gange til venstre, evaluere og revidere og intenst arbejde på at ødelægge den gode stemning. For hvis vi ikke gør det, skal der nok komme en ækel version af virkeligheden ind af døren og gøre det for os.

    Livet som jubelidiot er også meget tryggere, når nogen har prøvet at smadre din jubel-antagelse.
    Og den holdt.
    Eller gik i stykker og blev endnu bedre.

    • Tak og selv tak, Ole – meget dejlig beskrivelse af nytteværdien af begge sider, kommer muligvis til at stjæle et par af dine fraser (er især vild med den ækle version af virkeligheden).

  9. Elsker jeres blog indlæg, JA; JA; JA og elsker selv at have Nej-hatten på. (NEJ; NEJ, NEJ!) Er nyligt stødt på begrebet “Functional Stupidity”, som er dét fænomen, at der i organisationer tages vildt ukloge, uigennemtænkte beslutninger, fordi ingen hverken stiller spørgsmål eller reflekterer dybere over idéer eller projekters relevans, logik osv. Og ja, det gælder også i organisationer, hvor medarbejderne er kloge, veluddannede eksperter på deres felt. Ind med den konstruktive kritik!

  10. Der er følelser og der er proces. Hvis man har en process der altid ser på både trusler og muligheder risikerer man ikke at nogen medarbejdere bliver udråbt til Leif Lalleglad og andre til Søren Sortseer. Begge holdninger er roller der skal være plads til at advokere for, uanset hvordan man selv har det med situationen. Og lige som det er ulideligt hvis alle altid brokker sig, lige så tyndbenet bliver det, hvis situationer aldrig bliver udfordret.
    Et udgangspunkt kan være at øve sig på hattetænkinng: http://en.wikipedia.org/wiki/Six_Thinking_Hats

  11. Tak for indlægget. Jeg synes at spotte en tendens imod den positive psykologi :-), men jeg savner lidt nuancer. Jeg tror jo på, at det at have ja- og nej´-hatten på ikke bør sættes som prædikant på mennesker, men meget hellere på emner og situationer. Det kan godt være, at mange mennesker hælder generelt til den ene eller den anden side, men nogle vil i sammenspil med bestemte relationer og i bestemte situationer være mere udfordrende og skeptiske og i andre relationer og situationer være med positivt ladet. Jeg synes derfor det er mere passende at tale om det som en kompetence vi alle kan ‘gå ind i’ og lære at mestre efter behov. Jeg er generelt imod, at det er ‘os’ og ‘dem’ perspektivet, da vi så vil søge efter at nogen måske har ret. Måske kan vi i stedet spørge: hvad har denne situation/relation brug for lige nu? Skal vi skrue op for at udfordre og se andre løsninger eller kalder det på enighed og på at samle?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *