Skriv en god indledning til din tekst

10 måder at indlede din tekst med en fanfare

Uimodståelige-indledninger

Hvis du har små børn, er utryg ved hospitaler og i øvrigt har let til tårer, skal du nok lade være med at læse dette afsnit færdigt. Her kommer det: Jeg skrev engang et blogindlæg, som jeg havde givet en fantastisk overskrift, som kun meget få mennesker kunne modstå at klikke på, men desværre var der ingen, som læste indlægget til ende, fordi mit første afsnit slet ikke kunne leve op til overskriften.

Ja, okay. Måske overdramatiserede jeg en smule i min advarsel. Det var et fejt trick for at få dig til at læse videre, og det må du undskylde. Men jeg synes i al beskedenhed, at jeg har en vigtig pointe: Nemlig at alt dit arbejde er spildt, hvis din teksts første afsnit ikke holder din læser fast.

Men hvordan skriver man en effektiv indledning? Et første afsnit, som sætter en krog i din læser?

Det findes der heldigvis metoder til, som beviseligt pirker til dine læseres nysgerrighed. Her er 10 udvalgte måder at indlede din tekst med en åbning, der er en fanfare værdig. Trut-truuut!

1) Fortæl noget opsigtsvækkende

Kom med en overraskende statistik, et chokerende faktum, eller en markant påstand, som du så bakker op. Her er et par eksempler:

2) Formuler en konkret problemstilling

”Det sker tit, at jeg sidder og stirrer irriteret, længe og forgæves på skærmen, når jeg skal finde på en måde at indlede mit næste blogindlæg.”

Hvis din tekst handler om et specifikt problem, som du har et bud på løsningen på, kan du skubbe problemformuleringen og udfordringen helt frem i tekstens åbning. Kan du gøre det personligt som foroven, viser du endnu større empati og forståelse for din læser, men det kan også sagtens fungere uden den personlige vinkel.

 3) Kærlighed og konflikt

Kærlighed og konflikt er de vigtigste ingredienser i enhver god historie. De får de store følelser frem og kan virke stærkt på din læser. Her er et kort klip, der viser, hvordan du kan dosere det:

Ved at ændre skiltet fra “I’m blind, please help” (konflikt ⇒ opfordring) til “It’s a beautiful day and I can’t see it” (kærlighed ⇒ konflikt), skaber den mystiske kvinde med solbrillerne en klar effekt. Filmens skuespillere med småpengene kan mærke det. Jeg kan mærke det. Du kan mærke det. Jo, du kan godt.

Her er et par andre bud:

  • Dit produkt er genialt, så hvorfor er der ingen, der køber det?
  • Kompakthøjtaler vinder blindtest, men hovedpinen fortsætter.
  • Du træner og spiser sundt. Hvor bliver resultaterne af?
  • Du har strategien på plads, men dine medarbejdere yder modstand.

4) Giv læseren et løfte

Fortæl din læser, hvad hun vil opnå ved at læse din tekst. Det kan du fx gøre på denne måde:

Dine evner til at netværke vil ikke være de samme, når du har læst dette blogindlæg til ende. Det er store ord, men jeg mener det faktisk. Den indsigt, du får i dette blogindlæg, vil nemlig for altid løse en af de største udfordringer, vi har til netværksarrangementer.

5) Problem, følelse og løsning

Det her er en tekstforfatter-klassiker. Opskriften går som følger:

  1. Problem: Præsenter et problem, som din læser har.
  2. Følelse: Skru lidt op for retorikken og din læsers identifikation med problemet.
  3. Løsning: Stil en løsning på problemet til rådighed.

Her er et eksempel her fra bloggen:

[Problem] Forestil dig følgende: Du er en del af et team. I starter et projekt. Planen lader til at køre. Så opstår uforudsete problemer, og planen begynder at skride.

[Følelse] Deadline rykker nærmere, budgettet bliver overskredet, og fokus bliver mindre og mindre i bakspejlet. I arbejder på højtryk, men når ikke at blive færdige til tiden.

Hvis du genkender scenariet, har du sandsynligvis også prøvet et ’postmortem’-møde: Jeres team samles om det afdøde projekt, kigger hinanden i øjnene og spørger:

”Hvad gik der galt?” 

[Løsning] Det kan man lære meget af, men det ændrer ikke på noget helt grundlæggende: På det tidspunkt er det for sent at løse noget. Heldigvis findes der en simpel teknik til at forudse et projekts problemer.

Eller hvad med den her:

[Problem] Lugter din vaskemaskine også grimt og jordslået?

[Følelse] Og har dit tøj måske endda også fået en lidt kedelig lugt? Eller vil du bare gerne vide, hvordan du forebygger problemet og vedligeholder din vaskemaskine perfekt? 

[Løsning] Så læs min nyeste blog om at fjerne dårlig lugt fra din vaskemaskine.

Hos BRO er arbejdet med tekster en central kompetence. Læs mere her.

 

6) Stil et spørgsmål

At starte med et spørgsmål er et kommunikativt greb, der skaber nysgerrighed og sætter tanker i gang hos dine læsere. Og det er et vigtigt første trin, hvis du vil engagere dem så meget i din teksts ærinde, at de læser videre.

Et spørgsmål kunne fx være: ”Bortset fra overskriften, hvad er så det vigtigste element i din tekst?”

Og svaret her er selvfølgelig: Dit første afsnit. At skrive en god overskrift og følge den op med en dårlig åbning er lidt ligesom at tilbyde folk et stykke lagkage, der viser sig primært at bestå af selleri. Folk bliver skuffede. Vrede. Bitre over ikke at have taget til den der anden fest i stedet for.

Men pas på med ikke at bruge spørgsmåls-metoden for ofte. Det gælder i det hele taget for alle metoderne; variation er vigtigt.

7) Brug en metafor eller analogi

Metaforer eller analogier kan være stærke skriftlige greb til at understrege eller give eksempel på en pointe – lidt som i eksemplet med sellerilagkagen.

Men prøv at undgå at bruge forbudte fraser og sproglige klicheer.

8) Brug et citat

”Lykke afhænger af os selv,” sagde Aristoteles. ”Og vores teksters gennemslagskraft afhænger ofte af de citater, vi vælger at bringe,” kunne jeg passende tilføje.

For at åbne med et citat er også en teknik, der med rette er udbredt – især hvis du kan bakke din egen pointe op med lidt stjernestøv fra en autoritetsfigur.

9) Skab mentale billeder

Hvis du kan få din læser til at producere billeder på sit indre biograflærred, er du godt i gang med at sætte en krog i ham. Den mest effektive metode er ganske enkelt og direkte at bede din læser om at starte filmfremviseren. ”Hvad ville du gøre, hvis …”, ”Kender du det, at …” eller ”Kan du huske dengang …” er gode måder at begynde på.

10) Fortæl en anekdote

Det er ofte effektivt at indlede med en kort historie, der enten får læseren til at smile eller rammesætter eller illustrerer din teksts pointe. Alle elsker nemlig en god historie. Her er et eksempel:

”I sidste uge var jeg til møde med direktøren hos en af vores faste kunder. Da jeg kørte derfra, var der særligt én ting, hun havde sagt, som kørte i båndsløjfe inde i mit hoved. Og som blev ved med at rumstere resten af aftenen.”

Du vil gerne vide, hvad det var, ikke? Surt, for det var et tænkt eksempel.

Og det var samtidig det sidste.

Hvis du har prøvet kræfter med en eller flere af metoderne, eller hvis du ligger inde med et lignende tip til at indlede en tekst (eller til at fjerne lugten fra en vaskemaskine), hører jeg gerne fra dig i kommentarfeltet.

Om Henrik Hillestrøm

Henrik Hillestrøm

Konsulent - 40803995
Henrik er konsulent i BRO og arbejder med tekst, projektledelse, effektivitet og formidling. Han har løst opgaver for blandt andet DONG Energy, ATP og Væksthus for Ledelse. Henrik er desuden redaktør på BRO blog.

13 kommentarer til “10 måder at indlede din tekst med en fanfare

  1. Nu er det jo ikke i alle tekstgenrer man kan være så prosaisk og historiefortællende som du lægger op til her. De skrivepligter jeg feks har i mit job (notater, referater og lignende), er lidt mere “tørre” i det. Men jeg kan nu godt se nytten i principperne bagved, og jeg vil forsøge at over føre nummer 2 (problemformuleringen som introduktion), 4 (løftet) og 5 (problem-følelse-løsning, som vel egentlig er en kombination af nummer 2 og 4) til mine pligter.

    Hilsen Hans Henrik

    • Henrik Hillestrøm 19. februar 2015 kl. 10:18 - Svar Author

      Hej Hans Henrik – fin pointe. Jeg er tæt på at mene, at hvis noget er værd at kommunikere, så er der også en god historie at fortælle. Dejligt, at du kan bruge nogle af principperne i praksis.

  2. Kære Henrik

    Mange tak for det interessante oplæg. Jeg synes dog du mangler en vigtig pointe.
    Hver gang jeg modtager en mail notifikation om et blogindlæg har jeg bemærket en adfærd jeg tror jeg deler med flere. Når jeg ser på jeres top 4 populære råd ser jeg nemlig at alle 4 har en ting til fælles, nemlig et tal i overskriften.

    Du vil muligvis argumentere at det er dækket af 1) Fortæl noget opsigtsvækkende og 2) Formuler en konkret problemstilling – men det, jeg tror virker, er at man tænker når man ser et tal: “Her er noget konkret jeg kan gemme i min værktøjs kasse”

    Det virker i hvert fald på mig. Jeg læser med iver jeres blog indlæg, når der er noget konkret til min tekstlige værktøjs kasse.

    Tak for bloggen.
    Mvh
    Jesper

    • Henrik Hillestrøm 19. februar 2015 kl. 10:32 - Svar Author

      Kære Jesper
      Tak for kommentaren. Vi er helt overordnet rørende enige – men du taler om overskrifter, og jeg taler om det første afsnit, der kommer lige efter overskriften.

      Og du kan tro, at jeg/vi er meget bevidste om effekten af de såkaldte ‘liste-poster’, der giver “8 ord, du altid skal slette” eller “10 måder at indlede din tekst på”. Det kræver ind i mellem en ret stram disciplin i vores redaktion ikke at forfalde til liste-poster hver uge, for vi vil gerne variere udtrykket og virkemidlerne lidt 🙂 For listerne ER meget effektive, og en hel del af appellen ligger ganske rigtigt i, at man som læser bliver stillet noget konkret og overskueligt i udsigt.

      Du har ret i, at jeg vil dække mig ind under punkt 1) og 2) på listen – men nok i endnu højere grad nummer 4) og 5). I dette indlæg giver jeg fx med det samme et løfte (metode 4) om, at du som læser får 10 metoder. Og med hensyn til metode 5, så kan man jo beskrive problemstillingen og så stille en løsning bestående af X antal metoder eller værktøjer til rådighed.

      Den perfekte løsning kunne være en overskrift, der inkluderer et tal, og et efterfølgende første afsnit, der bruger en af metoderne i dette indlæg.

      Hav en god dag
      /Henrik

  3. Hvad kan Usian Bolt lære af Henrik Hillestrøm?

    Det fortæller jeg om et øjeblik.

    Hvis der skulle sniges et punkt 11 ind på den flotte liste, ville jeg foreslå: underholdning. Små pudsigheder, jokes og lidt spas får teksten til glide ned og fastholder læseren på en hyggelig måde. Det virker i hvert fald på mig.

    Nu til Usian Bolt.

    Henrik, du gør som en ægte mester. Inviterer indenfor i værkstedet og deler din viden. Tak for det. Verdens hurtigste når dig ikke til sokkeholderne. Det nærmeste Usian Bolt nogensinde er kommet en forklaring på sin utrolige succes, er da han siger: Jeg løber herfra og derned hurtigere end alle andre.

    Det havde vi faktisk luret.

    • Henrik Hillestrøm 19. februar 2015 kl. 11:17 - Svar Author

      “En ægte mester” – de ord har en helt særlig vægt, når de kommer fra dig. Tak, Ole.
      /Henrik

  4. Tak for en rigtig god artikel og mange gode råd.

    Nu har du gjort det nemt og forståeligt og delt det op i 10 råd og konkrete eksempler. Så det er egentlig et lidt tarveligt spørgsmål, men kunne det ikke koges ned til 2 – om påstand (nr. 1, 6, 7, 8) og belæg (nr. 2, 3, 4, 9, 10)?

    Selve humlen i denne type kommunikation tror jeg handler om det enkle og det nødvendige komplicerede – de sammensatte ingredienser – der ligger bag. Mens det enkle genkendes i princippet om en påstand, der medfører en hurtig interesse og opmærksomhed, forklarer det komplicerede belægget for denne påstand. Noget der får os til at fastholde interessen og knytte os til det personligt.

    Det interessante, synes jeg, er, at ‘belæg-numrene’ har sin berettigelse i en overskrift/indledning, som dit indlæg handler om. Det er vel bl.a. i sådanne eksempler, vi finder den, efter min mening, nødvendige balance mellem de to tilgange/virkemidler. Hvis man går efter den lange tekstudgave, der altså ikke kun omfatter den eller de første linjer i ens tekst, synes jeg, dit indlægs nummer 5 er et glimrende eksempel.

    Men sjovt at iagttage disse succesfulde virkemidler og se, hvordan de bruges i utallige og forskellige sammenhænge, heriblandt det formidlingsmæssige.

    Mvh. fra en sugende og til tider spruttende følger :o)

  5. Skønt at jeres blogindlæg er dejligt konkrete og relevante. De udgør i sig selv en værktøjskasse, der fortjener sin egen favoritmappe i browseren – til inspiration, når man er kørt lidt fast i en mudderkedelig tekst 🙂

  6. Jeg ville nu ikke holde mig tilbage med at bruge rådene i tørre tekster, som Hans Henrik lægger op til i den første kommentar. Tværtimod kunne jeg være fristet til at mene, netop notater og referater er blandt de tekster, der har allermest brug for hjælp til at blive læst…
    Jeg er mere bekymret for de pressemeddelelser, som udgør en stor del af min egen produktion. Her er der tale om tekster som andre redigerer i uden at konferere med mig, og jeg er derfor altid en smule bange for at lave en indledning med alt for store armbevægelser. Hvis overskriften ændres eller der skæres for hårdt i den anden ende er det vigtigt at det, der står tilbage stadig indeholder et klart og forståeligt indhold.
    Nogen ekstra tip til dette problem?

    PS: Man kan købe en pakke med Dr Beckmanns Vaskemaskinerens for ca kr 35 i de fleste almindelige supermarkeder, som fx Superbrugsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *