Den ultimative opskrift på korrekte punktopstillinger

i_love_bullets_mug-rf7dcfe1e9be04b31838b7cb53ab213fa_kfpx2_512

En korrekt punktopstilling er som en lækker flødeskumskage. Begge kvikker gevaldigt op og er noget, man bør unde sig selv og sine omgivelser – men i de rette mængder og lavet efter en nøje opskrift. Her får du de fem grundlæggende regler for den korrekte punktopstilling.

1) Sæt kun punktum mellem hvert enkelt punkt, hvis de indeholder helsætninger.
En helsætning kaldes også undertiden en hovedsætning og er en sætning, der har et udsagnsled og et grundled (kryds og bolle), og som kan stå alene:

KORREKT eksempel:
Punktopstillinger er fantastiske af følgende grunde:

  • Opstillingen bryder grafisk med resten af teksten.
  • Listeformen er god til at skabe overblik.
  • Punkterne fremhæver hovedbudskaberne i en tekst.

2) Sæt (næsten) altid punktum efter det sidste punkt.
Du kan huske reglen på, at en punktopstilling slutter med et punktum, ligesom en almindelig sætning gør. Der er dog nogle enkelte undtagelser fra reglen.

KORREKT eksempel:
Sæt ikke punktum efter sidste punkt, hvis din punktopstilling er en del af følgende:

  • En indholdsfortegnelse
  • En tabel
  • Et regnskab
  • En madopskrift.

3) Begynd kun med småt, hvis punkterne fuldender den sætning, der indleder punktopstillingen.
Som tommelfingerregel skal du begynde hvert punkt med stort, men i dette eksempel skal du skrive med småt, fordi hvert enkelt punkt betragtes som en fortsættelse af sætningen – og du skriver jo ikke med stort inde midt i en sætning.

KORREKT eksempel:
Fordelen ved en punktopstilling er:

  • at den bryder grafisk med resten af teksten
  • at den skaber overblik
  • at den fremhæver hovedbudskaberne i din tekst.

OBS! Du må også skrive punkterne med småt, hvis opstillingen består af meget korte punkter, fx bare et enkelt ord. Den regel er dog svær at administrere konsekvent i praksis, da du selv skal vurdere, hvornår et punkt er ’kort nok’. Jeg synes personligt, det er nemmest bare at holde mig til at skrive med stort.

4. Sørg for, at de enkelte punkter er ens bygget op, så de er sprogligt parallelle.
Formålet med en punktopstilling er at gøre teksten mere overskuelig og læsevenlig. Det opnår du bl.a. ved at gøre punkterne sprogligt parallelle, så læseren ved, hvad han eller hun kan forvente.

UKORREKT eksempel:
En punktopstilling hjælper læseren:

  • når den giver læseren overblik
  • Den skal fremhæve de vigtigste informationer.
  • Og så skal man i øvrigt overholde de grammatiske regler.

KORREKT eksempel:
En punktopstilling hjælper læseren, når den:

  • giver læseren overblik
  • fremhæver de vigtigste informationer
  • overholder de grammatiske regler.

5. Sæt ikke komma eller ’og’ mellem punkterne.
Det er meget enkelt – du skal bare lade være! Punktopstillingen er i sig selv en opremsning, og derfor er der ikke brug for opremsningskommaet eller andre ting til at adskille punkterne.

UKORREKT eksempel:
Når du skal lave en punktopstilling, er følgende tre ting altid bandlyst:

  • At sætte kommaer mellem de enkelte punkter,
  • At skrive ’og’ mellem næstsidste og sidste punkt og
  • At lave punkter, der ikke er sprogligt parallelle.

KORREKT eksempel:
Når du skal lave en punktopstilling, er følgende tre ting altid bandlyst:

  • At sætte kommaer mellem de enkelte punkter
  • At skrive ’og’ mellem næstsidste og sidste punkt
  • At lave punkter, der ikke er sprogligt parallelle.

Og husk derudover: Alting med måde – også punktopstillinger! De må ikke presses ned over teksten; og plastrer du din tekst til med endeløse rækker af bullets, vil selv den mest sultne læser hurtigt nå kvalmegrænsen. Præcis sådan som det også er med for mange søde sager.

Send mig en punktopstilling i kommentarfeltet – så skal jeg rette den for dig!

Læs også: 3 kommafejl, der får dig til at se dum ud


Kunne du bruge indlægget?
Tilmeld dig vores blog, og få samtidig den gratis e-bog ’21 sproglige dødssynder – og hvordan du undgår dem’.ebog

 

Det koster ikke noget at være tilmeldt, og det er let at melde sig fra igen (vi bliver ikke sure).

Fortæl mig mere om bogen!


 

31 kommentarer til “Den ultimative opskrift på korrekte punktopstillinger

  1. Kirsten Helene Mogensen 23. september 2010 kl. 12:48 - Svar

    Kære Bro Blog

    Vi diskuterer ofte brugen af punktopstilling og konkret problemstillingen om, hvorvidt man

    1) slutter den indledende sætning med “at”
    (eksempelvis: Det indstilles at
    – de går hjem til fyraften
    – alle spiser frokost sammen)

    2) begynder alle punkter med “at”
    (eksempelvis: Det indstilles
    – at de går hjem til fyraften
    – at alle spiser frokost sammen)

    Det vil være rigtig dejligt, hvis I kan bibringe med klarhed over dette

  2. @Kirstine: Tak for dit spørgsmål og undskyld det meget sene svar. Mette er på barsel, så hun er undskyldt, men det er vi andre jo ikke:)

    Her er svaret. Der findes ingen regler for, om man skal gøre det ene eller det andet. Det er med andre ord valgfrit. Dog anbefaler vi altid, at man sætter ‘at’ op i den indledende sætning (din nummer 1.)

    Jeg håber, du kan bruge svaret.

  3. Hej
    Jeg læser korrektur på noget, der indeholder følgende:

    Nøgletallene viser konkret:
     At antallet af virksomheder i Furesø Kommune er steget med 0,8 % i perioden 2003-2008, og at det næsten svarer til udviklingen i hele landet, hvor stigningen var på 1 % i samme periode. Det er under niveauet for Region Hovedstaden, hvor antallet steg med 1,8 %.
     At der i 2008 var 1.688 virksomheder i Furesø Kommune, og at 902 af dem havde mere end 2 ansatte. Det vil sige, at relativt mange af virksomhederne var enkeltmandsvirksomheder.
     At det generelt går virksomhederne i Furesø Kommune godt. Omsætningen pr. ansat steg med 5 % i perioden 2003-2008. Det er bedre end i Region Hovedstaden, hvor den kun steg med 4 %. Hele landet havde en stigning på 5 %.
     At antallet af arbejdspladser er faldet. Det gennemsnitlige fald var 1,5 % i perioden 2003-2009 (men antallet af arbejdspladser steg faktisk i 2009). I Region Hovedstaden steg antallet af arbejdspladser med 0,5 % og i hele landet med 0,6 %. De fleste nedlagte arbedspladser er offentlige (flyvesta¬tionen), men også nogle private arbejdspladser er flyttet.

    Jeg vil gerne erstatte kolonet med et komma og skrive at’erne med lille a. På den anden side er det jo lange sætninger, så jeg synes, der skal punktum efter hvert punkt – og så forstyrrer det mig at starte næste punkt med lille a. Så hvad gør jeg?

    Venlig hilsen
    Ulla

  4. Hej Ulla

    Dit grundlæggende problem er, at din tekst er for lang til at putte ind i sådan en punktopstilling.

    Den hænger simpelthen ikke rigtig sammen, men det kan du jo ikke løse i en korrektur.

    Formelt skal alle de første bogstaver være med småt (altså a’erne), som du selv siger, men du skal ikke indlede med komma.

    En anden version, som formelt – men ikke pædagogisk – er bedre, er, at du fjerner at’erne og indleder dine sætninger med stort bogstav i stedet for at lade punkterne være en fortsættelse efter ordet ‘konkret’.

    – Antallet af virksomheder i Furesø Kommune er steget med 0,8 % i perioden 2003-2008. Det svarer næsten til udviklingen i hele landet, hvor stigningen var på 1 % i samme periode. Det er under niveauet for Region Hovedstaden, hvor antallet steg med 1,8 %.

  5. Pingback: Mail : Her er 32 spørgsmål, du skal stille dig selv, før du trykker ‘send’. « Gør en stor positiv forskel

  6. KORREKT eksempel:
    Fordelen ved en punktopstilling er:
    ■at den bryder grafisk med resten af teksten
    ■at den skaber overblik
    ■at den fremhæver hovedbudskaberne i din tekst.

    Mit spørgsmål er: Skulle der ikke være punktum efter de to første punkter også?

    Mvh. Elisabeth

  7. Hej Elisabeth

    Tak for dit spørgsmål. Nej, der skal ikke være punktummer. I dette tilfælde kan du huske det på, at du heller ikke ville sætte punktummer mellem punkterne, hvis du skrev dem ud i en sætning.

  8. Hej Bro Blog
    Tak for en udmærket “opskrift” 🙂
    Jeg mener dog ikke, det er korrekt at sætte kolon efter sidste ord i sætningen foran punktopstillingen i eksemplerne 3 og 4, idet sætningen ikke kan stå alene i de eksempler. Jeg mener, det korrekte vil være at bruge komma i stedet for. Argumentet er analogt til Mettes argument for ikke at skrive med stort i punkterne, altså at man jo heller ikke ville sætte kolon midt inde i en sætning.
    Derimod er jeg enig i brugen af koloner efter sætningen over punkterne i eksemplerne 1, 2 og 5, fordi disse sætninger kan stå alene.
    Hvad mener I om det?

  9. Hej Peter

    Tak for din kommentar.

    Jeg kan godt forstå forvirringen – det er ikke altid helt logisk.

    For man må faktisk godt sætte kolon efter sidste ord i sætningen foran punktopstillingen. Det skyldes den funktion, som kolon har: at vise fremad. Det kan bruges synonymt med ‘nemlig’, ‘dvs.’ eller ‘fx’, og det betyder, at man også godt må sætte kolon ind midt i en sætning. Her kommer nogle (flere) eksempler:

    1. Man kan vælge mellem mange sportsgrene: svømning, roning, fodbold og mange andre.

    2. Følgende emner behandles under debatten: finanskrisen, kongehuset og dansk fodbold.

    3. Ingredienser: kunstige sødestoffer, glukosesirup, xylitol, aspartam, acesulfam-K.

  10. Hej Mette.
    Tak for svaret. Jeg er skam ikke forvirret (og ville i øvrigt foretrække en ikke-nedladende tone :)). Jeg mener stadig ikke, du har ret, og det hjælper ikke, at du giver tre eksempler, der er fundamentalt anderledes end eksemplerne 3 og 4 i opskriften. Hvis man fx omskriver den første del af eksempel 3 med det første punkt i opstillingen, og bruger kolon, får man sætningen “Fordelen ved en punktopstilling er: at den bryder grafisk med resten af teksten.” Ville du skrive sådan (hvis det kun var denne ene fordel, du skulle nævne)? Det tror jeg ikke. I teksten umiddelbart efter overskriften til punkt 2 i opskriften skriver du jo (korrekt): “Du kan huske reglen på, at en punktopstilling […]”. Her bruger du jo heller ikke kolon efter “på”. Hvis du fastholder, at du har ret, ville jeg sætte pris på en reference i retskrivningsordbogen 🙂
    Mvh. Peter.

  11. Tak for responsen; jeg er ked af, at jeg er kommet til at lyde belærende. Det var bestemt ikke meningen.

    Du har helt ret i, at jeg nok ikke ville vælge en formulering som “Fordelen ved en punktopstilling er: at den bryder grafisk med resten af teksten.” Men selvom jeg måske ikke ville, så må jeg faktisk godt – så jeg bliver nødt til at fastholde standpunktet:)

    Reglerne for punktopstillinger gennemgås i Håndbog i Nudansk; der er ikke i Retskrivningsordbogen en egentlig gennemgang af punktopstillinger.

  12. Hej.
    Er dette korrekt? Vil I tjekke de to eksempler?
    Er det lille beg.bogstav det ene sted og stort det andet sted efter punkterne?

    Det er vigtigt, at du inden akupunkturen oplyser, hvis du
    • er gravid
    • har eller har haft hjerteproblemer eller hjertesygdomme
    • har ophobning af lymfevæske i vævet (lymfødem)
    • har et lavt immunforsvar

    Bivirkningerne ved behandling med akupunktur kan være
    • Pneumothorax
    • Betændelse
    • Blødning, som kan give et blåt mærke
    • Blodtryksfald

  13. Er enig med Peter!
    Jeg ville heller ikke sætte kolon efter eksempel 3 og 4.
    Eks. 3 vises her:

    Fordelen ved en punktopstilling er:
    – at den bryder grafisk med resten af teksten
    – at den skaber overblik
    – at den fremhæver hovedbudskaberne i din tekst.

    Mener heller ikek der skal være kolon efter “overskiften”, da linjen jo netop fortsætter i næste linje….

  14. Mette Bruus Hansen 18. november 2011 kl. 15:32 - Svar

    @Janni – tak for din kommentar.

    I begge dine eksempler bør du skrive med småt, fordi punkterne afslutter sætningen.

    Hvad angår kolon, har Håndbog i Nudansk både eksempler med og uden kolon efter overskriften – også når punkterne fuldender sætningen, fx eksempel 15 og 16 (Se Håndbog i Nudansk s. 491). Det er med andre ord valgfrit.

  15. Hej 🙂

    Kan ikke se om der er nogle der spørger til om den sætning der kommer før punktopstillingen begynder, må slutte med …

    Eksempel:
    Behandlingen Gravid Igen er for dig, der …
    •ønsker dig at blive gravid igen efter tidligere at have mistet en graviditet
    •længes efter at finde mere fred med det, der skete med sidste graviditet
    •alt for ofte oplever, din glæde bliver bremset af forskellige ‘tunge’ følelser som f.eks. skyld, sorg, vrede eller afmagt.

    TAK og kærlig hilsen
    Anne Louise Ørskov

  16. Mette Bruus Hansen 10. juli 2012 kl. 13:20 - Svar

    Kære Anne Louise
    Jeg kan ikke umiddelbart finde nogen paragraf, der forbyder dig at sætte prikker i stedet for kolon, så det må nok betegnes som en smagssag. Og helt korrekt med punktummet til sidst.
    Mange hilsner
    Mette

  17. Hej Mette

    Når en indkaldelse eller et referat af et møde skrives, så bliver punkterne ofte benævnt Ad 1), Ad 2) osv.

    Det har altid irriteret mig, at jeg ikke kan finde frem til, hvad Ad eksplicit betyder.
    Ved du, hvad Ad betyder, og om det er strengt nødvendigt at bruge?

    Mange hilsener
    Anders

  18. Henrik H. Poulsen 9. april 2013 kl. 16:31 - Svar

    Hej Anders

    Jeg svarer lige på denne her 🙂 Der var ingen af os her på kontoret, der rent faktisk kendte betydningen, så vi måtte ty til Fremmedordbogen. Den fortæller os, at ‘ad’ er en præposition, der har samme betydning som ’til’. Det vil sige, at ‘Ad 1′ kan oversættes til ’til første punkt’ eller ‘som svar på første spørgsmål’.

  19. Pingback: Et punkt til diskussion « Mikkel Prytz

  20. Hej!

    Angående punkt 2) Sæt (næsten) altid punktum efter det sidste punkt:

    I hvilken paragraf fremgår det at der skal punktum efter sidste punkt i en punktopstilling?

    Jeg bilder mig selv ind at jeg har styr på retskrivningsreglerne, men den regel har jeg ikke set før. Faktisk vil jeg argumentere for at der ikke skal punktum pga. linjebruddet:

    “Der sættes normalt ikke punktum efter sætninger, forkortede sætninger eller ord som står alene i en linje, idet linjebruddet fungerer som tegn.”

    Se (2) her: http://www.dsn.dk/retskrivning/retskrivningsregler/a7-40-60/a7-41-43/a7-41

    På forhånd tak.

  21. Anne Riber Jarvad 13. september 2013 kl. 12:21 - Svar

    Hej Heine

    Vi kan godt følge din argumentation: Retskrivningsordbogen siger rent faktisk ikke noget om punktopstillinger. Derfor holder vi os til Håndbog i Nudansk, der i kapitlet om punktopstillinger skriver: ”Sæt normalt slutpunktum efter sidste punkt i en punktopstilling”.

  22. Hej,
    Tak for de gode tips. Jeg er med på, hvad I skriver ift. punktummer i punkter med helsætninger – og KUN i dem med helsætninger – samt stort begyndelsesbogstav, som kun skal være der, hvis punkt-sætningen færdiggør sætningen før kolonet. MEN – er alligevel i tvivl om disse to spørgsmål, som jeg håber I kan hjælpe mig med:

    -Hvis en opstilling består hovedsageligt af punkter med mindst én helsætning i hver, vil I så sætte punktum efter dem alle – også hvis der er fx er et enkelt af punkterne, som ikke indeholder en helsætning?

    – Vil I fastholde at begynde med småt bogstav i hvert punkt, når de færdiggør sætningen før kolonet, selvom der er punktum efter de enkelte (helsætnings-)-punkter?

    Håber det giver mening – på forhånd tak.

    Vh jannie

  23. I dette forløb skal du lære om:

    – forskellige kommunikationssystemer
    – trådløs kommunikation
    – mobiltelefon
    – kommunikation i gamle dage
    – lagring af information
    – informations teknologi
    – elektronik
    – internettet

  24. Jeg skriver om regler for blandt andet voksenlærlinge og er helt forvirret over nogle af disse regler. Når jeg ikke må skrive “og” mellem hvert punkt, må jeg så heller ikke skrive “eller”, når jeg har en enten/eller-punktopstilling? Hvordan kringler jeg nedenstående?

    Det er en betingelse for at få tilskud, at voksenlærlingen enten

    – ikke har en erhvervsuddannelse eller højere uddannelse, eller
    – har en uddannelse, der ikke har været brugt i minimum 5 år, eller
    – er under 30 år og har været ledig i mindst 6 måneder, eller
    – er over 30 år og har været ledig i mindst 9 måneder.

  25. Hejsa, tak for en nyttig og interessant blog:) ! Jeg har et spørgsmål om punktopstillinger, som jeg vil høre jeres bud på. Skal der punktummer efter hvert punkt når punkterne kun bliver en helsætning fordi de fuldender sætningen, der indleder punkterne, men ikke er en helsætning i punktet i sig selv??? Håber det giver mening:)?
    Se eksempel her:

    Friluftsrådet har:
    • medvirket til, at de danske kyster friholdes for bebyggelse
    • vurderet, hvorledes ændrede lovgivningsmæssige rammer for fysisk planlægning påvirker vilkårene for friluftsliv.
    • medvirket til, at mindst 25 % af kommunerne har strategier for friluftsliv.
    • medvirket til, at mindst 75 % af kommunerne integrerer friluftsliv i klimatilpasningsprojekter
    • udbredt erfaringer om friluftsliv i sundhedsindsatsen fra bl.a. Danmarks Friluftskommune med henblik på øget integration af friluftsliv i kommunale sundhedsstrategier
    • medvirket til at udvikle nye modeller for planlægning af fremtidens landskaber
    • skabt nationalt politisk fokus på friluftsliv i nye sammenhænge f.eks. sundheds- og frivilligindsatser.
    • medvirket til, at undervisning i natur, miljø, bæredygtighed og friluftsliv fremmes i lokale og nationale uddannelsesstrategier og politikker.

    • Henrik Hillestrøm 2. december 2015 kl. 13:33 - Svar

      Hej Astrid

      Tak for spørgsmålet. Du har løst det helt korrekt i den måde, du har lavet punktopstillingen her. Punktum efter sidste bullet. Det er kun, hvis de enkelte punkter er selvstændige helsætninger, at der skal punktum efter hver af dem.

      Hilsen Henrik

  26. Kære Bro

    Tak for jeres blog! Jeg syntes reglerne er problematiske, fordi de bl.a. udfordrer den grafiske konsistens. Hvad gør jeg fx med korrektur i følgende afsnit:

    Uanset om der anvendes uniform eller ej er reglerne de samme.

    Fremgangsmåde:
    – Rent tøj på hver dag.
    – Tøjet skal kunne vaskes på 80 C.
    – Forurenes arbejdstøjet i løbet af arbejdsdagen.
    – Det skal være muligt at iføre sig forklæde ved fx badning eller andre urene procedurer.
    – Der skal være let adgang til at udføre korrekt håndhygiejne.
    – Fodtøj skal kunne rengøres.

    —-
    Kan man give nogle af sætningerne i en punktopstilling et slutpunktum – og undlade det hos andre sætninger i opstillingen?

    Hilsen
    Lotte

  27. Hej Bro-blog,
    Det er en gammel tråd, men måske vil I alligevel fortælle mig om nedenstående bør skrives med små bogstaver ved hver bullet? Teksten indgår i en annonce.
    På forhånd tak,
    Ea

    Flowmålinger baseret på
    • Kvalitetssikrede data
    • Dual-sensor teknik
    • Fuldt servicerede installationer

    Med en Blue North løsning, kan I få:
    • Målestationer med op til 16 sensorer
    • Målt alt indenfor flow, niveau, vandkvalitet og saltindhold
    • Målere, der kan tilknyttes infrarødt kamera
    • Automatisk overførsel af data

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *