Truer dit kropssprog din troværdighed?

Truer dit kropssprog din troværdighed?

Vores kroppe larmer. Og her tænker jeg hverken på knurrende maver, støjende opstød eller det, der er værre. Jeg taler om den måde, vores kropssprog kan forråde os, når vi har allermest brug for at trænge igennem med vores velovervejede budskaber.

Det er vores hjerner, der driller os: Lidt hårdt trukket op bliver vores reflekterede og innovative neocortex overdøvet af den dumme del af hjernen, nemlig det limbiske system, der styrer vores følelser. Og det kan have uheldige konsekvenser for vores gennemslagskraft og troværdighed. Fx hvis vi skal på scenen som taler, formidle upopulære budskaber til vores medarbejdere, levere på et krævende kundemøde eller forhandle næste års bevillinger på plads med ledelsen.

Godt kropssprog handler derfor om at være bevidst om ens ellers ikke bevidste reflekser. En skærpet bevidsthed og træning kan trække styringen tilbage til den kloge del af hjernen og afhjælpe de værste kropssprogssyndere.

Her får du 13 eksempler fra kropssprogets store ordbog, som du kan holde øje med, næste gang du vil igennem med et vigtigt budskab. Jeg har hentet dem dels i den tidligere FBI-agent Joe Navarros bog What Every Body Is Saying, og dels fra vores egne erfaringer fra arbejdet med at udvikle effektive kommunikatører.

De kan opdeles i tre kategorier:

1) Lad være med at pille.

2) Lad være med at gemme dig.

3) Bekæmp tyngdeloven.

 

1) Lad være med at pille

Følelsen af usikkerhed giver os en instinktiv trang til at berolige os selv. Vi benytter os af ’pacifiers’ og trøster os selv med berøringer. Når beskeden om usikkerhed går ud fra det limbiske system, kommer arme og hænder os til undsætning. Nogle fjerner imaginære hårtotter, mænd retter på slipset og andre glatter på tøjet.

Find din egen pacifier, og hold op med at bruge den – så har du fået kontrol over et markant usikkerhedssignal. Min personlige favorit har altid været en insisterende masseren af venstre øreflip.

Kropssprog og troværdighed øreflip

 

 

Kropssprog troværdighed rullekraven          Kropssprog troværdighed rullekraven 2

 

 

 

 

 

 

Rullekraven: Mange populære pacifiers ligger omkring det følsomme halsparti – en beskyttende hånd bag nakken, en finger, der løsner trykket fra skjorteflippen eller leger med halskæden. Mange kvinder holder af at lægge en beroligende hånd over ’the neck dimple’, smilehullet mellem kravebenene.

Kropssprog troværdighed ansigtsmassage

Ansigtsmassøren: Især hos mænd er ansigtet populært, når usikkerhed eller irritation skal dulmes – panden kan få en skrubbetur, øjne gnides, eller skægget nulres.

Kropssprog troværdighed l'oreal

L’Oreal-fælden: Når man skildrer flirtende kvinder på film, er leg med håret et yndet virkemiddel. Af samme grund er det en god ide at lade være, når man gerne vil tages alvorligt for sin faglighed.

Kropssprog troværdighed stylisten

Stylisten: Hvis din samtalepartner begynder at rumstere med knapperne på trøjen eller at rette på jakken, kan det være et tegn på behov for beroligelse.

 

2) Lad være med at gemme dig

Usikkerheden sætter gang i et oldgammelt forsvarssystem, hvor vi forsøger at slippe af med opmærksomheden og gøre os usynlige og ufarlige. Det er et instinkt, som stammer fra en tid, hvor vores største fjender var store, dumme rovdyr med dårligt syn. Og instinktet går begge veje, for som modpart aflæser vi det præcis, som fortidens sabelkat ville have gjort; vi er klar til at gå efter struben på det svage bytte, så lad være med at gemme eller underkaste dig.

Kropssprog og indflydelse den tissetrængende

Den tissetrængende: Skal du præsentere stående, så pas på med at krydse benene. For det første er det et signal om, at du ikke er grounded og dermed svag, fordi du tydeligvis er nem at få ud af balance. Og for det andet styrker de krydsede ben din egen usikkerhed, da den dårlige balance udfordrer resten af fysikken.

Kropssprog og indflydelse brynje

Brynje 1: Korslagte arme er ikke altid skidt – det kan sagtens være en afslappet positur. Men står du sammen med en, der pludselig folder armene over brystet og krammer overarmene med hænderne, har du muligvis sagt noget grænseoverskridende.

Kropssprog og indflydelse brynje 2

Brynje 2: Usikkerhed kan også give en instinktiv trang til at beskytte overkroppen. Det kan fx være en bøjet arm, der holder fast i en strakt arm, ligesom en pludselig trang til at klø sig på overarmen eller at lege med armbåndsuret er alibier for en beskyttende arm foran kroppen. Husk nu: Lad være med at pille!

Kropssprog og indflydelse den omvendte spejder

Den omvendte spejder: Der er intet så usikkert som en sammensunket positur med krum ryg og fremskubbet hofte. ’Ret ryggen, og tal sandhed’ stod der på mine brødres FDF-spejderspænde, og det fortæller meget godt, hvordan vi instinktivt knytter krop og ord. Så hvis du retter ryggen, øger du chancen for, at din sandhed når frem.

Kropssprog og indflydelse skildpadden

Skildpadden: Skildpadder har som bekendt en meget effektiv beskyttelsesteknik – og lad dem endelig beholde den for sig selv. Et modigt og selvsikkert signal er at holde hovedet højt løftet.

Kropssprog og indflydelse Lene Espersen

Lene Espersen: En meget brugt teknik blandt kvinder til at signalere underkastelse er Lene Espersens gamle specialitet: at lægge hovedet på skrå. Måske et tidligt indlært sødmesignal? Det virker selvsagt ikke beroligende på et vigtigt møde, til en præsentation eller en lønforhandling, hvor vi gerne vil vise autoritet og beslutningskraft.

 

3) Bekæmp tyngdeloven

Det skal ikke kun handle om de ting, der viser svaghed og usikkerhed. Her til slut får du to signaler, der hører til det, Navarro kalder ’gravity defying features’ – groft defineret betyder det, at opadgående bevægelser signalerer optimisme.

Kropssprog og indflydelse steepling hands

’Steepling hands’: Umiddelbart efter at have læst om det, Joe Navarro kalder steepling hands, sad jeg til et vigtigt kundemøde sammen med min chef. De to kunder, som jeg skulle løse en opgave for, kendte primært min chef og tog ikke megen notits af mig. Jeg besluttede mig for et eksperiment: Jeg supplerede en fremadlænet positur med at stable hænderne. Det var overraskende effektivt; 1½ replik senere blev jeg uden andre indsatser inddraget i samtalen.

Kropssprog og indflydelse kobraen

Kobraen: Hænderne bag nakken er et meget selvtillidsfyldt signal – faktisk så selvtillidsfyldt, at du i de fleste situationer bør undlade den: Du vil ofte blive mistænkt for arrogance eller ligefrem uopdragenhed. Ifølge Navarro er kobraen forbeholdt CEO’s.

BRO underviser i, hvordan bl.a. kropssprog påvirker din personlige indflydelse og gennemslagskraft. Læs mere her.

Laver din chef også kobraen? Har du en pacifier, du tyer til i usikre situationer? Del dine eksempler med os i kommentarfeltet herunder.

 

Om Anne Gerhardt

Anne Gerhardt

Seniorkonsulent - 40805101
Anne er seniorkonsulent i BRO og arbejder dels med team- og ledelsesudvikling, dels med professionalisering af dialoger. Begge dele både i forhold til samarbejde og resultater. Anne løser bl.a. opgaver for FOA og ATP. Derudover holder Anne foredrag under titler som 'Kend dem på gangen', 'Hvad giver gennemslagskraft?' Og 'Hvorfor er der altid nogen, der er sure?'

40 kommentarer til “Truer dit kropssprog din troværdighed?

  1. Jeg har godt nok oplevet mange chefer/mandlige kolleger, der bruger ’kobraen’ til møder. Nu ved jeg hvorfor jeg bliver så irriteret. Virkelig sjove eksempler!

  2. Tak for supergodt indlæg. Hvor er der mange genkendelige positurer, ahem … Jeg kom til at tænke på: Kan der ikke argumenteres for, at kobraen ‘blot’ er et udtryk for, at man føler sig tryg og godt tilpas – uden de overlegne overtoner? Man åbner jo hele kroppen og ville vel kun gøre det i trygge omgivelser?

    • @Puk: ja, det er bare med at få mærket efter. Og du har helt ret: vi er ofte afslappede, når vi ender i kobraen, pointen her er blot, hvordan det påvirker vores omgivelser.

  3. Jeanne Mikkelsen 30. januar 2014 kl. 10:34 - Svar

    Ha, hvor sejt! Dejligt, at I kommer med konkrete eksempler fremfor bare at skrive, at man skal ‘tænke over sit kropssprog’. Sidder lige nu i DSB-tog midt i en aggressiv kobra.

  4. Jeg har netop igår siddet i møde med min chef.
    Der var det mig, der indtog kobra-stillingen. Jeg synes, at det er sådan en dejlig afslappet posistion for mig, når jeg skal tænke over noget under pres. Jeg undgår at blokere min tanker, når jeg sidder sådan – og gerne med lukkede øjne.
    Jeg har ikke tænkt over, hvad den egentlig signalerer til de øvrige mødedeltagere…

    • @Maria: Hører ofte kobrafans fremhæve, at den fremmer klarhed og tænkning. Så når der er varm og erkendelsesfyldt stemning i gode venners lag, skal du ikke holde dig tilbage :).

  5. Kåre Jørgensen 30. januar 2014 kl. 11:03 - Svar

    Jeg vil godt bakke op om Puk.

    jeg sidder tit i Kobraen, det er faktisk når jeg hygger mig og lytter aktivt, også når jeg selv sidder og drømmer og tænker store tanker..
    men jeg vil da klart være mere opmærksom på situationen, tak for det..

    • @Kåre: Selv-tak, og som man kan se i kommentarsporet er du ikke alene: kobraen er populær, men som du skriver, skal den bruges med omtanke.

  6. super spændende indlæg – glæder mig til at se billederne af “vindende” positurer, så man måske kan tilvænne sig et par stykker. (må også indrømme selv at bruge kobraen ofte, og det er bestemt ikke for at udvise arrogance; befinder mig bare godt i den)

    • @Pia: Tak for input: de stablede hænder og den rette ryg er klart blandt de vindende positurer, men jeg putter nu illustration af det stærke kropssprog på min blogønskeliste :).

  7. Tak for meget relevant indlæg. Da jeg startede min karriere som foredragsholder, blev jeg gjort bevidst om en interessant sammenhæng mellem mit kropssprog og mit verbale sprog. Når jeg tog hænderne i lommen, begyndte jeg at bande! Jeg har derfor nu aldrig bukser med lommer på, når jeg skal stå op og performe. Er det en kendt sammenhæng som du kender til?

    • @Christina: Mange tak, hvor er det en skæg iagttagelse. Korrelationen mellem hænder i lomme og bandeord har jeg ikke lagt mærke til, men jeg ved fra mig selv, at min samlede kropssproglige diskurs ændrer sig i en mere kæk/frisk/teenageagtig retning, når jeg begraver hænderne i lommerne. Jeg vil fremover notere mig, om trang til bandeord følger med.

  8. God artikel og godt med billederne. Et supplement: jeg har oplevet, at når man møder fremmede mennesker eller generelt bare fornemmer en dårlig kemi med den man møder eller taler med, så er det godt at stoppe op og lægge mærke til den andens kropssprog, tonefald, ordvalg etc. og så prøve at gøre de samme ting, altså matche vedkommende uden at det bliver kunstigt. Og selvfølgelig skal man nok ikke matche fx en kobra.

    • @Mariane: Det er også en rigtig spændende vinkel på kropssprog – både når det foregår bevidst og ubevidst (hvis jeg keder mig på en cafe, griber jeg ofte mig selv i at analysere par, der kommer ind – her kan bl.a. viljen til at spejle sige meget om relationens dagsform og længde).

  9. Der er rigtig mange kvinder, der like’er og kommenterer her.
    Hvordan kan det være? Er der flere “fælder”, som kvinder kan falde i, fordi de er kvinder? Er der større accept af mandlige optrædeformer? Eller går kvinder bare mere op i den slags?

    • @Jakob: Tak for rigtig gode spørgsmål – med dem leverer du materiale til endnu et blogindlæg – det kommer også på min ønskeliste
      .
      Et par hurtige kommentarer:
      Der er ikke noget, der tyder på, at der er forskel i kropssprogets betydning for mænd og kvinder, og jeg oplever heller ikke kønsvariationer i hverken interesse eller behov i vores målgruppe. Men som indlægget antyder, er der variationer i signalerne – nogle positurer er mere eller mindre kønnede.
      Hvis vi tager de autoritetsskabende/dominerende positurer, vil mange af dem traditionelt knytte sig til et maskulint signal. Fx teknikken med at fylde så meget som muligt og dermed se stærk/farlig ud. Kobraen falder i denne kategori, og dyreadfærdsforskere fremhæver fx ‘hænderne i siden’ som samme teknik. Det betyder naturligvis hverken, at kvinder ikke må bruge dem, eller at mænd nødvendigvis bruger dem mere – vil stadig mene, at begge køn kan have fornøjelse af en skærpet bevidsthed her.

  10. Jeg snurrer min vielsesring rundt, når jeg er nervøs, eller piller med pegefingerneglen i tommelfingerens neglerod. Hvis jeg skal præsentere noget, kan jeg være slem til at krydse benene, og det påvirker som beskrevet også min balance.

    Man VED jo godt hvorfor man gør det, og man VED jo også godt hvilke signaler det sender. Men til min næste jobsamtale, tror jeg at jeg vil prøve at være bevidst om, hvilke holdninger jeg ty’r til, så jeg også kan fange mig selv i dem.

    Tak for et godt indlæg, det har været brugbart 🙂

    • @Nanna: Tak eksemplerne – tror, at du vil opleve, at selve opmærksomheden ændrer adfærden. Og godt at have ambitionen formuleret inden næste vigtige samtale :).

  11. Min chef laver ofte kobraen. Han er sådan et arrogant røvhul – ja undskyld mit fransk. Men han er indbegrebet af en CEO – sådan en der mumler, så man skal vikle sig omkring hans røvhul for ikke at skulle sige “undskyld, hvad siger du?” – bare for at skabe opmærksomheden omkring sig selv, så når han siger noget, så klapper alle i, for at høre hvad han siger, fordi han mumler sådan.
    Og så læner han sig tilbage og indtager kobraen, i fald der er nogen der siger “hva’beha’r?”

    • @Nanna: her kombinerer du to interessante teknikker, som kræver hierarkisk overmagt.

      Med den lavmælte tale er vi ude af det kropssproglige, men den får lige en kommentar med. Når vi arbejder med performance er solide, klare røster altid populære. Men af og til er der en, der fremhæver talere, der formår at fange opmærksomheden ved at tale lavt – alle tier, lænder sig frem og lytter ekstra grundigt. Det viser sig dog altid, at det er fordi den talende har en position, der motiverer tilhørerne til at høre efter. Når den så suppleres med kobraen, så er magtforholdet dobbelteksplicit – og måske ekstra provokerende.

  12. Thomas Ole Brask Jørgensen 30. januar 2014 kl. 18:53 - Svar

    Er det en joke, Nanna? Bruger du et pseudonym, for ellers har du da med den sidste bemærkning skudt dig selv i foden med et haglgevær?

    • @Anna Marie: Dejligt at høre. Og CEO er kort for ‘Chief Executive Officer’, der sådan cirka svarer til ‘administrerende direktør’.

  13. Jannich Blumesaadt 31. januar 2014 kl. 09:53 - Svar

    Sjovt indlæg – og meget vigtigt emne. Kender en masse af dem selv, når nu de bliver præsenteret sådan her. Har faktiske en mandlig chef, der kører en Lene Espersen ofte:)

    Synes, det er afgørende, at vi alle får kigget på denne praksis. Vi ved jo, at vi alle kan falde i – og hvor irriterende det er, når andre gør det…

    • @Tak Jannich – helt enig, vi kan alle falde i, og vi ved ikke, at vi gør det, før vi har forsøgt at få eksterne blik på. Og forfriskende med en mandlig halsblotter :).

  14. Fedt blogindlæg, Anne!
    Jeg var til et møde for en måneds tid siden, med en kontorchef, jeg ikke kendte i forvejen. Han var meget sympatisk, men i løbet af samtalen lænede han sig tilbage og smækkede benene op på mødebordet – og lavede så kobraen. Men det virkede nu mere som om, han lavede kobraen for at kunne holde balancen. Han virkede da heller ikke specielt truende, nærmere ret afslappet og veltilpas.

    Hvad angår mig selv, så er jeg slem til at pille/bruge pacifiers, når jeg enten keder mig til et møde eller tankerne vandrer. Det sender utvivlsomt det samme negative signal til de andre mødedeltagere, som hvis jeg var nervøs, så det er klart et opmærksomhedspunkt hos mig fra nu af 😉

    En anden ting – jeg så engang en udsendelse med psykologiske forsøg, der viste, at hvis man er til jobsamtale eller et møde med chefen, og der står frugt eller vand/kaffe på bordet, så vil de fleste personer vente med at tage noget, indtil chefen selv har forsynet sig.

  15. Lise E Rasmussen 6. februar 2014 kl. 11:44 - Svar

    Sjovt og tankevækkende indlæg, tak for det.

    Jeg har ofte spekuleret på, om kvinders forkærlighed for (store) tørklæder bunder i, at de ubevidst fungerer som en form for beskytter a la Rullekraven. Halsen er så afslørende, når man er nervøs / anspændt. Tanken er selvfølgelig opstået. fordi jeg personligt bevidst vælger at bruge tørklæde, når jeg nødigt vil vise min puls 😉

  16. Hej Anne, Jeg har lige genlæst dette indlæg, og det er stadig fantastisk læsning både på den brugbare og underholdende skala:) Ha’ en dejlig weekend. De bedste hilsner fra Heidi

  17. Hvor er det godt at høre, Heidi – når man først begynder at lægge mærke til kropssprog, er fx kedelige venteværelser pludselig mindre kedelige :). Og god onsdag til dig

  18. Øh… jeg gør stort set intet af det, der står i artiklen. Dog: den fremadlænede positur ved forhandlinger, men uden at stable hænderne. Derudover har jeg en lidt ludende holdning på grund af en rygskade. Ellers har jeg et godt pokerfjæs, og det er vel egentligt bedst egnet til at skabe utryghed med.
    Hvorom alting er, så oplever jeg af og til, at noget jeg har sagt eller gjort, senere hen bliver kopieret af nogle mennesker.
    Men ellers føler jeg faktisk ikke, at jeg har den store gennemslagskraft.

    • Tak for responsen, Michael – tænker, at der nok alligevel er noget. der virker, når du af og til bliver kopieret :): Gennemslagskraft kan (meget) langt henad vejen understøttes af rent mekaniske/fysiske beslutninger.

  19. Henrik R. Gade 23. juli 2015 kl. 00:37 - Svar

    Hej til jer på Bro. Jeg har i går tilladt mig at bruge denne blog om kropssprog på et internt kursus, og det var en kæmpesucces! Flere nævnte specifikt i dag i evalueringen netop dette indslag, selvom vi havde købt andre ting i dyre domme. Så en kæmpe tak til jer, og vi skal nok husker jer! Mvh Henrik R. Gade

    • Tak for det, Henrik – der er megen snak om værdien af kropssprog, og det er altid rart, når det ikke bliver ved det: Håber, at du og dine kolleger går efteråret rankrygget i møde og får koreograferet de stablede hænder,

  20. Hej – jeg ynder at sidde med krydsede ben – jeg synes simpelthen det er en mere afslappet stilling end at sidde ret op og ned med fødderne I gulvet. Men en underviser I kropssprog som jeg har mødt I anden sammenhæng har et par gange kommenteret på det og sagt jeg skal sidde mere åbent. Men kan det passé at man ikke “må” sidde behageligt – jeg tænker ikke jeg oplever andre som lukkede hvis de sidder med krydsede ben hvis ellers overkroppen er åben? Og er der nogen erfaring hvor længe det tager før man vænner sig til en ny stilling – vil “fødderne I jorden” forventeligt kunne føles lige så afslappet og naturlig hvis jeg har brugt den en måneds tid e.l. eller er de krydsede ben bare mere behagelige men må med bevidsthed fjernes fra samvær med andre – undtagen hjemme I trygge rammer?
    Synes det er virkeligt spændende emne – ser frem til dig svar 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *