Den videnskabelige guide til at træffe bedre beslutninger

Den videnskabelige guide til at træffe bedre beslutninger

Her er det brev, som beviser, at Benjamin Franklin var den første til at træffe en beslutning ved at nedskrible ’fordele’ og ’ulemper’ på et stykke papir.

Du er med al sandsynlighed en af dem, der har gjort det samme i de næsten 300 år, der er gået siden. Jeg er i hvert fald. Problemet er bare, at metoden ikke virker. For ifølge psykologer bekræfter fordele-og-ulemper-metoden os kun i de antagelser, vi allerede har gjort os på forhånd – samtidig med, at den snævrer vores valgmuligheder ind i processen.

Hos BRO rådgiver om, hvordan du styrker din personlige indflydelse.

Og ifølge empirien ser det heller ikke ud til, at vi er blevet bedre til at træffe beslutninger – hverken på arbejde eller derhjemme:

I en undersøgelse af 2.207 ledere mente 60 %, at dårlige beslutninger var lige så hyppige som gode i deres organisation. Ifølge Dansk Statistik ender 43 pct. af alle danske ægteskaber i skilsmisse. Og en rundspørge i et amerikansk advokatforbund viste, at 44 % ikke ville anbefale deres karrierevalg til unge.

Så hvordan forbedrer vi vores evne til at træffe beslutninger?

Det har forfatterne Chip og Dan Heath et bud på. Det står i den seneste af tre bøger, du er nødt til at læse: ’Switch’, ‘Made to Stick’ og ’Decisive’, som samler årtiers forskning i beslutningstagning for at finde ud af, hvorfor vi træffer dårlige beslutninger, og hvad vi kan gøre ved det.

I denne proces er de nået frem til en model, der hedder WRAP, som jeg gerne vil videregive til dig med et par nuancer, eksempler og tilføjelser. Her er modellen i overblik:

1) Widen your options (Giv dig selv flere muligheder)
2) Reality-test your assumptions (Afprøv dine antagelser om virkeligheden)
3) Attain distance before deciding (Skab afstand til beslutningen)
4) Prepare to be wrong (Erkend, at du ikke kender fremtiden)

Hvert punkt er en løsning til at undgå faldgruber, som vi af forskellige psykologiske grunde er designet til at falde i.

1) Widen your options

Udfordring: Du skal træffe et valg. Men du ser kun den information, der er lige foran dig, og glemmer at vende din opmærksomhed mod alt det, der ligger udenom. Du er med andre ord offer for det, der kaldes spotlight-effekten – du ser kun det, der er oplyst i lyskeglen, dit umiddelbare fokus – alt udenfor er henlagt i mørke. Dette snævre fokus har en lang historik for at drive virksomheder, ægteskaber og kassekreditter i sænk.

Løsning: Giv dig selv flere muligheder. Det helt centrale her er at undgå enten-eller-logikken, som vi kender fra Benjamin Franklin og hans fordele-og-ulemper-liste. Stil et andet spørgsmål. Begynd med: Hvordan kan jeg gøre begge dele? Du kan eventuelt følge op med det, som Heath-brødrene kalder for Vanishing options-testen. Den betyder kort fortalt, at du forestiller dig, at de to muligheder, du har, pludselig forsvinder. Hvis de ikke var der, hvad ville du så gøre?

2) Reality-test your assumptions

Udfordring: Når vi mennesker analyserer vores muligheder og antagelser, er vores problem, at vi kun ser det, vi leder efter, og vi ofte leder efter det, som understøtter vores nuværende synspunkter. Det er det, der kaldes for confirmation bias.

Confirmation bias

Som jeg har skrevet om i dette indlæg, skyldes denne tendens vores tilbøjelighed til at følge bestemte irrationelle mønstre, når vi beslutter os. Vi følger psykologiske mekanismer kaldet biases. Det viser årtiers forskning gjort af nobelprismodtageren Daniel Kahneman og hans nu afdøde samarbejdspartner Amos Tversky. Et af disse biases er confirmation bias, som bevirker, at du ignorerer det, der modbeviser de antagelser, du har gjort dig på forhånd.

Fx har forskere påvist, at politifolk afskærer store dele af relevant information, når først de har sigtet en mistænkt.

Løsning: Ret fingeren ned mod jorden, og afprøv dine antagelser. Insister på et åbent sind og på at få dine holdninger udfordret.

Det er her, Heath-brødrenes hjemmestrikkede begreb ’ooching’ skal skiftes ind i pausen. At ’ooche’ vil sige at konstruere små eksperimenter til at teste ens hypotese. Hvis du fx har sat dig i hovedet at ville købe et hus, kunne du jo starte med at leje et, for overhovedet at finde ud af om du nu virkelig gerne vil bo i hus.

Stop op, og ooch dig frem til at se, om dine antagelser holder uden for dit hoved – på den måde kan du nå at ombestemme dig, inden du endegyldigt træffer den forkerte beslutning.

3) Attain distance before deciding

Udfordring: Når du har givet dig selv flere muligheder og afprøvet dine antagelser, står du over for selve beslutningen. Men umiddelbare følelser af fx glæde eller smiger vil ofte friste dig til at træffe det forkerte valg. En god huskeregel inden for litteraturen om beslutninger er aldrig at træffe store beslutninger, når du er følelsesmæssigt opstemt.

Lad os antage, at du bliver tilbudt et arbejde med højere løn end dit nuværende. Din umiddelbare reaktion er glæde, fordi du kan tjene flere penge. Men sig ikke ja baseret på din umiddelbare glædesfølelse. Ikke før du har overvejet, hvad det kan betyde på den lange bane: At arbejdet er langt fra din bopæl. At det ikke betyder så meget for dig. Eller at den, du skal arbejde for, er en sær starut.

Løsning: Skab afstand til beslutningen og dine umiddelbare følelser, så du kan overveje beslutningen i forhold til andre, mere dybereliggende parametre som værdier og passion.

Her kan et simpelt, men virkningsfuldt spørgsmål hjælpe dig på vej: ”Hvad ville jeg råde min bedste ven til at gøre i denne situation?” Med andre ord: Vent med at træffe beslutningen. Gå væk fra den, sov på den, tal med andre om den, giv dig så god tid som muligt til at træffe den.

Forskning viser, at umiddelbare følelser har indflydelse på vores beslutninger for, hvor meget vi spiser, overspringshandler eller prissætter forskellige produkter. Så tving dig selv til at træde et skridt tilbage fra din umiddelbare følelsesmæssige reaktion, og overvej, hvad din beslutning betyder på længere sigt.

4) Prepare to be wrong

Udfordring: Du træffer din beslutning baseret på en irrationel forestilling om, at du ved, hvad der kommer til at ske i fremtiden. Det har at gøre med ulempen ved lang erfaring kaldet overconfidence bias.

”Hvem fanden gider høre skuespillere tale?”
– Harry Warner, Warner Bros. Studios, 1927

Overconfidence bias

Overconfidence bias er den mekanisme, der får os til at tro, vi ved meget mere om fremtiden, end vi har nogen chance for at vide. Men som mennesker er vi ekstremt dårlige til at forudsige udfald: En undersøgelse viser, at når læger selv mente, de var ”helt sikre” på en diagnose, tog de fejl 40 % af tiden. Og i en anden undersøgelse, hvor studerende lavede estimater, mente de, at der kun var 1 % risiko for at være gal på den – men de tog faktisk fejl 27 % af tiden.

Vi er altså for skråsikre i vores egen overbevisning om, hvordan fremtiden kommer til at udfolde sig. Og det gælder faktisk især for eksperter.

Løsning: Forbered dig på, du kan tage fejl, og overvurder aldrig din viden og konklusioner om fremtiden. De er nemlig lige så forkerte som de der 7-døgnsprognoser, varierende vejrværter står og udtaler sig om.

Og husk så: Udvid dine valgmuligheder, test dine antagelser, skab afstand til beslutningen, og lad være med at overvurdere dine konklusioner.

Hvad med at træffe en god beslutning lige nu? Skriv din mening om indlægget herunder.

Om Morten Munster

Morten Sehested Münster

Partner - 40805108
Morten Sehested Münster er partner i BRO. Han arbejder med personlig indflydelse, content marketing og adfærdsdesign for kunder som FOA, IBM, ATP og flere danske kommuner. Morten er redaktør på BRO blog og forfatter til bogen 'Personlig Indflydelse'. Derudover holder Morten foredrag - især om content marketing og adfærdsdesign.

16 kommentarer til “Den videnskabelige guide til at træffe bedre beslutninger

  1. Klog artikel. En tanke:
    Præmissen for at kunne følge strategien er vel at man skal kunne udholde at man ikke træffer beslutningen med det samme. At udvide, distancere og teste tager tid. Den engelske professor Robert French har skrevet en ganske interessant artikel om den denne “negative formåen”: evnen til at udholde uvished (og dermed træffe bedre beslutninger).

    Det at træffe beslutninger giver os måske en følelse af kontrol. Handlekraft omtales oftest som en positiv værdi. Men hvis videnskaben påpeger at vi bure træffe beslutninger langsommere, så er det bare om at finde modet til at gøre det.

  2. Super artikel Morten.

    Jeg synes især at den 3. er ineressant i en forhandlings-situation, hvor man tager beslutninger “på stående fod”, hvor man netop ikke får tid til at distancere sig til hver af de enkelte ting. Men der er tricket måske at man har forberedt sig grundigt inden, og gjort sig klart hvilke faldgruber man kan forvente i forhold til det “følelsesmæssige”.

    F.eks. hvis man skal få en aftale i hus med en stor ordre, man virkelig gerne vil have fat, så kan den “følelsesmæssige opstempthed” over det godt få en til at sige “ja” til mærkelige krav, fordi man er så ivrig efter bare at få ordren i hus. (krav man aldrig ville acceptere ellers). I nogen tilfælde kan det godt give mening, men når man står i forhandlingsøjeblikket, så tror jeg ikke man har overvejet det nøje nok, hvis man er “for ivrig”.

    Og ja, det er måske en fejl jeg selv har prøvet at gøre en gang eller to. (eller flere gange)

  3. Altid spændende betragtninger fra dig, Morten – tak for det 🙂

    Min kommentar er, at når nu, det er så svært at vide, om man træffer den rigtige beslutning – til trods for grundigt og langt forarbejde -, så skulle man måske hellere fokusere på at gøre sin beslutning til den rigtige, når den er truffet!

    Bliver en beslutning bedre af en længere behandlingstid – eller bliver den bare mere legitim?
    Risikoen ved det for lange forløb er vel, at virkeligheden kan nå at ændre sig endnu mere, og at beslutningen dermed har større risiko for at være forældet, inden den træder i kraft.

    Det er mine umiddelbare tanker.

  4. Fint indlæg – skræmmende, hvis det virkelig passer at læger (det MÅ være i andre lande….) tager fejl af diagnosen i 40% af tilfældene!
    Som andre også skriver, så er tiden jo ofte en vigtig parameter i beslutningsprocessen, og ofte har man kun kort tid til at nå til en afgørelse.

  5. Henrik H. Poulsen 13. december 2013 kl. 14:31 - Svar

    Et godt billede på ooching-tanken under Reality-testen kan man hente i Jim Collins’ fine bog Great By Choice. Her kalder han det “Fire bullets, then cannonballs”, og jeg har netop fundet denne her måske liiiige lovligt pædagogiske udredning:

  6. GODT indlæg. Inspirerende. Og hvis vi insisterer på at et åbent sind, og at få vores holdninger udfordret samtidigt bruge eventuelle fejl til at justere efter – istedet for en dårlig beslutning om at vi ikke er gode nok – så kunne fejl lede os på sporet af det vi gerne vil føre ud i livet.
    Helt som “Fire bullets, then cannonballs”

    Evnen til at udholde uvished er også evnen til innovation og nyskabelse – det rummer det at vi tør blotte os.

  7. Pingback: super metode til at tage svære beslutninger

  8. Hvis du er i stand til at skynde sig langsomt, vil du opleve, at det åbner en mulighed for at finde den rigtige retning i dine beslutninger. Således kan også din vision nå at blive en aktiv som ledestjerne.

  9. Denne artikel burde være pligtlæsning for enhver leder i det danske land, og egentligt også alle andre der har den ringeste form for beslutningskompetence, herunder folketinget 🙂

  10. Ikke for noget, men 3eren hører hjemme på “Handelsmøjskolens” 1. semester i virksomhedens beslutningsanalyse, når man begynder at regne på økonomisk (modsætningsvist bogholderimæssigt) overskud.

  11. Hei 🙂 Kan man stadig købe de der bøger? P.s. Super duper overdrevet fantastisk artikel. Jeg har fået nogle helt andre tanker, at tænke på 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *