Sådan laver du en virkelig god kommunikationsstrategi

Sådan laver du en virkelig god kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategier er noget af det allermest centrale i vores dagligdag hos BRO. Det skyldes ganske enkelt, at vi lever af dem. Vi udvikler dem, vi eksekverer dem, vi måler på dem, og vi taler utrolig meget om dem. Det er fristende at gå hele vejen og sige, at vi lever for dem. Men det kan godt være, at vores mænd, koner og børn ville tage det ilde op. Faktum er dog, at vi i BRO har beskæftiget os indgående med strategier over en lang årrække. Det har givet os en masse erfaring og indsigter, som vi nu gerne vil dele lidt ud af.

Sådan laver du en virkelig god kommunikationsstrategi

Kort fortalt er den altdominerende sandhed, at kommunikationsstrategier er temmelig komplicerede. De kræver minutiøs planlægning, en sikker hånd i eksekveringen og en grundig og udviklingsorienteret opfølgning, hvis de skal rykke noget som helst. Og det skal de. Det er jo det, de bliver sat i verden for.

Læs mere om vores løsninger inden for strategi.

Derfor får du en e-bog om emnet. En e-bog, som gerne skal give et kig ind i strategiarbejdets maskinrum og give inspiration, perspektiv og framework til at lave en virkelig god kommunikationsstrategi. En e-bog, der bryder processen ned i mere håndgribelige faser og praktiske metoder. Og ikke mindst en e-bog, som du kan downloade helt gratis lige her og nu.

Rigtig god læselyst.

Om Eva Rieks

Eva Rieks

Partner - 40805103
Eva er partner i BRO og arbejder primært med strategi- og konceptudvikling og ledelsesrådgivning. Derudover er hun projektleder på større kommunikationsopgaver, især inden for partner- og medlemskommunikation. Eva har blandt andet løst opgaver for Totalkredit, ATP og Dansk Pilot Forening.

12 kommentarer til “Sådan laver du en virkelig god kommunikationsstrategi

    • Henrik H. Poulsen 31. oktober 2013 kl. 09:45 - Svar

      Hej Andreas. Bogen er allerede blevet hentet rigtig mange gange, siden vi publicerede den i går – så jeg har umiddelbart svært ved at forestille mig, at der er noget galt med filen. Kunne der måske være nogle indstillinger i din browser eller lignende, der kan reguleres lidt på i forhold til at hente filer ned?
      Hilsen Henrik/BRO Blog

  1. Jeg er virkelig glad for at læse jeres nyhedsbreve og artikler, men netop derfor er det des nære træls når teknikken spænder ben for de gode hensigter:

    Hvorfor kalder I et PDF dokument for en e-bog? PDF fungerer bare ikke godt på e-bogs læsere. I hvert fald ikke på min Kindle. Og på mobil er det da helt umuligt. Kunne I ikke udgive jeres e-bøger i e-bogsformater som epub eller mobi? Eller i det mindste give mulighed for disse versioner?

    Og nu vi er i brokke-hjørnet så skæmmer det voldsomt med disse pop-up reklamer som lægger sig midt på siden. Især hvis man forsøger at tilgå hjemmesiden her fra en mobil. Det er fint med responsivt design, men jeres pop-up reklamer gør det umuligt at navigere på en mobil. Det gælder i hvertfald på min Lumia 920, hvor jeg ikke kan klikke reklamen væk og derfor ikke kan læse hvad der står under den.

    Bortset fra det: tak for god inspiration.

    • Henrik H. Poulsen 4. november 2013 kl. 14:22 - Svar

      Hej Asbjørn

      Tak for din feedback – den er både konkret og konstruktiv, så det sætter vi stor pris på.

      Jeg tager lige dine pointer i omvendt rækkefølge:

      Det undrer mig, at du har haft problemer med pop-up’en. Vi fik en del tilsvarende reaktioner, lige da vi havde skiftet designet her på siden, men det burde ellers være blevet løst. Vi kigger naturligvis på det igen!

      Og så ’e-bog’: Terminologien er blevet diskuteret flere steder, og du har ret i, at løftet om en e-bog kan lægge op til noget andet og mere interaktivt end en PDF. Vi er gået efter den her model, fordi vi gerne ville lave en bog, der fungerer både på skærmen, på iPad’en og på godt gammeldaws tosidet print. Men vi er opmærksomme på, at der er ulemper ved det valgte format – og vi har det med i rygsækken til næste gang, vi er i gavehumør 🙂

      Endnu en gang tak – og fedt, at du trods formatbesvær og irriterende pop-ups alligevel fik noget ud af læsningen.

  2. Lige et diminutivt indspark fra mit hjørne af sprognørdariet vedr. jeres Eisenhower-ciat: “Indispensable” staves, well, “indispensable” og ikke “indespensable”.

    Bare til hvis I laver en opdateret version af den i øvrigt meget informative skrivelse! 🙂

    • Hej Sussie

      Jo, det har du helt ret i – godt set 🙂 I dette tilfælde et af de virkelig nødvendige djævleord – synes vi selv…

      God fredag til dig.

      /Eva

  3. Hej med jer!

    Tak for et godt indlæg.

    Kan I hjælpe mig med at opkalre et mysterium? Jeg bliver ofte i tvivl om forskellen på en kommunikationsplan og -strategi. Jeg ved jo godt, at strategi er mere overordnet, men jeg kan ikke helt gennemskue, hvad de hver især helt konkret indeholder.

    Jeg er uddannet inden for kommunikation og ved godt, at jeg nok burde have mere styr på dem, men jeg bliver usikker, når jeg læser jobopslag og skal have erfaring med at lave/bidrage til enten kommunikationsplan eller -strategi. Tænker (håber) jeg godt ved, hvad det går ud på, når først det
    ‘er i gang’, men ville blive vildt glad, hvis I kan forklare mig forskellen + hvad bruges hvad typisk til + hvornår laves hvad typisk + evt. meget gerne linke til gode eksempler på både kommunikationsplan og -strategi.
    Takker mange gange!

  4. Hej Charlotte

    Tak for dit spørgsmål – og tak, fordi du kommer til os for ekspertråd.

    Som du allerede er inde på, er en kommunikationsstrategi mere overordnet end en kommunikationsplan.

    Strategi er et ord, vi har lånt fra krigsterminologien, og i den rangorden finder man herunder også det taktiske og det operative niveau.

    Forestil dig en trekant:

    Strategisk niveau øverst
    Taktisk niveau lige nedenunder
    Og operationelt niveau i bunden

    Når vi snakker kommunikationsstrategi og kommunikationsplaner, så er kommunikationsstrategien (pudsigt nok) på det strategiske niveau. Kommunikationsplanen er derimod på det taktiske og det operationelle niveau.

    Hele humlen med at lave kommunikationsstrategier og planer er, at vi gerne vil ændre en situation, løse et problem eller gribe en mulighed.

    Kommunikationsstrategien siger noget om, hvad det er, vi gerne vil ændre. Det er typisk bundet op på en vision, et mål eller en politik.

    Kommunikationsplanen siger noget om, hvordan vi skal gøre det, og hvornår vi skal gøre det.

    Lad mig gøre det lidt mere konkret:

    Kommunikationsstrategien er altså det første, vi går i gang med. En kommunikationsstrategi tager udgangspunkt i et større analysearbejde – ligesom jeg beskriver her i e-bogen – af bl.a. organisationen, kanaler, stakeholders og udfordringer. Når vi har indsamlet alle de indsigter fra analysen, kan vi begynde forme strategien; altså beskrive det, vi gerne vil ændre den nuværende situation til.

    Det kan fx være et ønske om et stærkere omdømme.

    Kommunikationsplanen er så det næste led i processen, og her er vi nede på det (taktiske) niveau, hvor vi taler om, hvilke budskaber vi skal bruge, hvilke medier og kanaler vi skal bruge, og hvem vi skal ramme med vores kommunikation.

    Hvis du vil læse lidt mere om kommunikationsstrategier, kan vi anbefale en lille analyserapport af Lars Sandstrøm: http://www.relationsstrategi.dk/STRATEGI-ANALYSE-LSA-V1-06022014-RAPPORT.pdf (som i øvrigt har skrevet en glimrende bog, der hedder Relationsstrategi, som du også bør læse, når du har tid).

    Og mht. kommunikationsplaner, så er Preben Septrup et godt sted at starte: http://bit.ly/Sepstrup ;

    Mange gode hilsner
    Eva

    • Kære Eva

      Tusind tak for virkelig fint svar – det er jeg glad for!

      Jeg vender tilbage, hvis tvivlen igen tager over.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *