Effektiv kommunikation

Hvad en stiv diller kan lære dig om uimodståelig kommunikation

Hvad en stiv diller kan lære dig om uimodståelig kommunikation

Tilbage i juni måned stødte jeg på en af de der sjældne nyheder, der reducerer alt andet til underordnet baggrundsstøj. En af dem, der får dig til at stoppe alt, hvad du har gang i.

Nu er jeg selv født i 1981, så jeg har rimeligvis ikke en historie om, hvor jeg var, da Neil Armstrong betrådte månen som det første menneske. Jeg kan ikke vide, hvordan det føltes at få at vide. Men jeg forestiller mig, at det må have svaret lidt til det sug i maven og den indledende vantro, jeg følte, da jeg på nyhedssitet dagens.dk stødte på denne overskrift:

Mand med kraftig kæbe og stiv diller onanerede på knallert i fuld fart

 

Træk vejret. Vi tager den lige igen:

Mand med kraftig kæbe og stiv diller onanerede på knallert i fuld fart

 

Du kan mærke det, ikke sandt? Her er noget at lære om kommunikation. Faktisk slet ikke så lidt.

Hos BRO arbejder vi med skriftlig kommunikation og underviser i tekst.

Men inden vi tager fat om dillerens kommunikative anatomi, vil jeg på forhånd undskylde for platte ordspil og sleske associationer, som emnet uvægerligt vil bringe med sig i kanen. Når det så er sagt, så lad os tage fat om roden på dillerens lektioner.

Vi har nemlig her at gøre med en forfatter, der kan sit håndværk, når det kommer til at få sin læser til at stoppe og gøre det, vi allerhelst vil have dem til. Med andre ord: At gøre vores tekst uimodståelig.

Der er (mindst) tre tidløse virkemidler at blive klogere på gennem et nærmere studie af den stive diller – og det er uanset genre:

1)    En nøje vægtning af tekstens budskaber

I mit arbejde som tekstforfatter og rådgiver er det ofte min opgave at finde ind til kernen af en sag. ’Hvad er det helt grundlæggende, du vil sige? Hvis du skulle opsummere din tekst i én sætning, hvordan ville den så lyde?’ Sådan spørger jeg tit mine kunder og mine kollegaer – og ikke mindst mig selv. For først når man har fundet ind til kernen af sin kommunikation, kan arbejdet rigtig tage fart.

Og til allersidst når man frem til at formulere sin overskrift. Lad os kort overveje alternativerne til diller-overskriften. Forfatteren kunne have skrevet ’Politiet leder efter blotter’. Man kan argumentere for, at det ville give et mere faktuelt resume af artiklens formål. En anden mulighed er ’47-årig kvinde udsat for blufærdighedskrænkelse i Nykøbing Sjælland’.

Men her har forfatteren truffet et klogt valg. De to alternativer bliver dækket af den efterfølgende manchet, og det giver mulighed for virkelig at gøre overskriften til en effektfuld bolle over å’et. Det kan ikke bøjes tydeligt nok i neon, hvor vigtig overskriften er.

Det er overskriften, der afgør, om din modtager overhovedet gider læse din teksts første sætning. Og jeg tør godt antage, at vi alle er enige om, at den her overskrift giver lyst til at læse mere.

2)    En dyb indsigt i læserne

Efter at have læst overskriften gik jeg på jagt efter formuleringen ’stiv diller’ nede i teksten. Det var en faglig rus. Jeg tænkte, at en eller anden måtte være citeret med netop den ordlyd. Men nej. Den eneste omtale af kalorius i selve teksten er den noget mere sobre variant ’et erigeret lem’.

Forfatteren kender imidlertid sine læsere bedre end som så. Overskriftens ordvalg afslører nemlig en menneskelig indsigt, man må beundre. Et helt grundlæggende succesparameter for kommunikation er netop at forstå sin modtager. Forfatteren her ved, hvad vi klikker på. Han ved, hvad der skaber trafik på siden. Se bare statistikken for månedens mest læste artikler på dagens.dk:

Mest læste

Måske tænker du, at verden er på vej mod den absolutte selvdestruktion, fordi nyhedsmedierne kræser for ofte om denne måde at sensationalisere (muligvis mit eget ord) sit indhold. Men faktum er bare, at det virker, og at du som skribent er afhængig af trafik på dine tekster, uanset om det er en mail, en artikel eller et baggrundsnotat.

Skal jeg så gøre det hver eneste gang?

[Lyden af min pande, der rammer en åben håndflade].

Nej, du skal blot virkelig tænke over, hvad netop din læser med sine konkrete præferencer i netop sin læsesituation vil finde fuldstændigt uimodståeligt at blive mødt af.

3)    En sans for ren og skær æstetik

Det er naturligvis den stive diller, der løber med det meste af opmærksomheden. Fortjent nok, synes jeg.

Men prøv lige at overveje den ’kraftige kæbe’. Det er ærlig talt et elendigt signalement af en gerningsmand. En halvnøgen mand kommer susende forbi dig på en boret Puch Maxi, mens han onanerer – hans udseende skal jo være fuldkommen grotesk, før du tænker ’var der ikke et eller andet kraftigt over hans kæbe?’

Men hvad laver denne formulering så i overskriften? Den giver en hestesko til overskriftens samlede æstetik.

Prøv lige at læse overskriften højt for dig selv engang (eventuelt bare inde i hovedet, hvis du har en fintfølende kollega siddende ved siden af).

’Mand med kraftig kæbe og stiv diller onanerede på knallert i fuld fart.’

Bemærkede du dens fine rytme? Der er tre elementer hvert bestående af to ord, såkaldte hypotagmer – i det her tilfælde et tillægsord og et navneord. De udgør tre sproglige stilfigurer og skaber en flot balance:

  1. Kraftig kæbe

  2. Stiv diller

  3. Fuld fart.

Nummer 1 og 3 er såkaldte allitterationer, hvor begge ord starter med samme bogstav (henholdsvis K og F), mens nummer 2 med elegance sørger for tiltrængt variation gennem brug af assonans; bogstavrim, hvor det er vokalen ‘i’, der skaber gentagelsen.

Applaus herfra.

Om Henrik Hillestrøm

Henrik Hillestrøm

Konsulent - 40803995
Henrik er konsulent i BRO og arbejder med tekst, projektledelse, effektivitet og formidling. Han har løst opgaver for blandt andet DONG Energy, ATP og Væksthus for Ledelse. Henrik er desuden redaktør på BRO blog.

16 kommentarer til “Hvad en stiv diller kan lære dig om uimodståelig kommunikation

    • Henrik H. Poulsen 19. september 2013 kl. 09:48 - Svar Author

      Genialt! Jeg synes også, at det lille ord ‘igen’ gør den overskrift virkelig lokkende at klikke på.

  1. I billedet med mest læste historier kan man se, at den med dilleren er mere populære end en opskrift på at redde sit barn fra at dø. Det siger ikke så lidt!

    • Henrik H. Poulsen 19. september 2013 kl. 09:47 - Svar Author

      “Shit shit shit, mit barn er i livsfare – men hov, hvad er det nu for noget med en diller? Det må jeg straks undersøge!” – Så ved man, man har skrevet en god overskrift. 🙂

  2. Vibeke Dejilgbjerg 19. september 2013 kl. 08:55 - Svar

    Tusind tak for dagens bedste grin. Især punkt 3 om den kraftige kæbe fik tårer frem i øjnene på mig – af grin. Og så lærte jeg oven i købet noget. Applaus HERfra.

  3. Hanni Hjortsbjerg 19. september 2013 kl. 09:02 - Svar

    Jeg er egentlig mere bekymret over, at piger nu er begyndt at bruge små børn i klapvogne til at overfalde folk med……
    I øvrigt er teksten ændret fra den oprindelige, hvor der stod: Mand med kraftig kæbe og stiv diller ornanerede i fuld fart på knallert! :-))) Men efter at RET mange havde gjort sig lystige over den version, blev den ændret.

    • Henrik H. Poulsen 19. september 2013 kl. 09:57 - Svar Author

      Hej Hanni. Tak for kommentaren. Jeg kan ikke huske at have set en anden version, så jeg er nok først stødt på historien, efter den blev rettet. Og det er meget godt, at den blev rettet, synes jeg. Man bliver lidt i tvivl om, hvad der egentlig er foregået: Var knallerten i fuld fart – eller var det noget andet, der var det? Og var det i virkeligheden knallerten, der var offeret?
      Og så det med de unge piger – ja man må jo bruge de våben, man lige har ved hånden… for nu at blive i terminologien.

  4. Esben Slot Sørensen 19. september 2013 kl. 10:27 - Svar

    Selvom dit eksempel på sensationsjournalistik er både sjovt og rigtigt ud fra et konventionelt kommunikationssyn, så er det i en onlinevirkelighed ikke specielt virkningsfuldt. Som online tekstforfatter er din målgruppe i endnu højere grad Googles søgerobotter, og de filtrerer som bekendt på relevans mellem overskrift (H1) og body sammenholdt med de søgeord folk har brugt for at finde relevant indhold.

    Så selvom det som tekstforfatter er fristende, at demonstrere sin ordekvilibrisme, så er det sjældent en god idé, hvis man skriver kommercielle tekster og blogindlæg, der har til formål, at drive trafik til et bestemt site eller landing page. Ganske enkelt fordi billedsprog, metaforer og anden form for kreativ sprogbrug sjældent giver nogen selvstændig mening og endnu sjældnere er noget, der bliver søgt på. Dvs. at tekster med sjove, provokerende, kreative, finurlige og andre former for opmærksomhedsinsisterende overskrifter alene trigger folk, der i forvejen abonnerer på en blog eller et nyhedsbrev.

    • Henrik H. Poulsen 19. september 2013 kl. 11:30 - Svar Author

      Hej Esben.

      Tak for kommentaren og dit fine perspektiv. Det er tydeligt, at du er på hjemmebane, og jeg er ikke bleg for at give dig ret i alle dine betragtninger.

      Men jeg synes dog ikke, at det er voldsomt relevant for de konkrete tilfælde, der er på spil her. Det er en avisartikel på et nyhedsmedie; den skal ikke konvertere på samme måde som mere kommercielle tekster eller deciderede landingpages. Derudover vil jeg mene, at trafikken til sådan en artikel vil være særdeles sparsommelig uanset, hvordan man forsøgte at SEO-optimere den. Jeg tror ikke på, at de er mange brugere, der sidder og bevidst eller ubevidst forsøger at google sig frem til artiklens hovedpointe. I min optik vil langt de fleste komme fra backlinks, social mentions, feeds og naturligvis ’Dagens’ eget site. I alle disse tilfælde vil det være overskriften, der driver langt det meste af trafikken.

      Når det så er sagt, så er jeg enig i, at en af de første lektioner i SEO er at udnytte H1 og derfor ikke være for fiffig i overskriften. Men personligt er jeg så velsignet at have en liste på den gode side af 10.000 abonnenter at skrive til, hvilket gjorde det mindre nødvendigt for mig at kæle for søgemaskinerne i arbejdet med dette indlæg. Og så er jeg med på, at jeg skriver, at lektionerne gælder ”uanset genre”, og det vil jeg gerne holde fast i. Det er nemlig de klassiske kommunikationsdyder med at veje budskaberne, forstå læserne og dyrke æstetikken, jeg hylder.

      I øvrigt er der nye undersøgelser, der interessant nok peger på, at keywords betyder mindre og social signals betyder mere i forhold til tidligere. Her er der en af dem: http://digitalworks.dk/artikler/seo-ranking-factors-2013

  5. Ha ha haaarh du er da helt fantastisk! Skide godt indlæg og ja – jeg fik hurtigt åbnet mailen og klikket så den virker både på nyhedssitets – og dine nyhedsbrevsmodtageres læsere 😉

    Altså det med at den er stiv, er det der rammer mig (okay det lød forkert) Men altså antag lige at den IKKE var…? Onanerede?? Uden…?? Ej vel.

    I øvrigt er det nok svært at gå efter en med kendetegnene Kraftig Kæbe og Stiv Diller… For hvornår er en kæbe kraftig? Og hvornår er en… ej okay. Men altså mon ikke den er faldet til ro igen på et tidspunkt…

    Nå farvel igen. Tak for den sejeste blog og de sejeste nyhedsbreve – som jeg altid læser. Med eller uden DILLER!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *