Hvad er det værste, du kan udsætte din ægtefælle for?

Foragt

Den amerikanske psykolog og matematiker John Gottman har studeret samtaler mellem mere end 3.000 ægtepar. Hans grundige analyser afslører, hvilken adfærd der har størst indflydelse på ægteskabets holdbarhed. Helt konkret har han og hans medarbejdere filmet ægteparrene og herefter målt, optalt, kodet og registreret 20 forskellige kategorier af følelsesudtryk – fx vrede og klynkeri.

Et kig i Kærlighedslaboratoriet
Forskningsprojektet har sat Gottman i stand til med skræmmende præcision at kunne forudsige, hvorvidt et ægtepar har en lang fremtid sammen eller snarere bør tage en snak om terminer og forældremyndighed.

En times analyse giver Gottman en hitrate på 95 %, og med kun et kvarters video af et ægtepar, der taler sammen, kan Gottman forudsige varigheden af deres ægteskab med 90 % sikkerhed!

Gottmans teknik er kategorisere de forskellige følelsesudtryk, som han kan aflæse i ægteparrets ansigter, imens de taler, og så sende det gennem sit analyseapparat.

Nedenfor kan I se Gottmans Top-4 over de værste ting, man kan udsætte hinanden for i en dialog. Jo oftere de gifte par udsatte hinanden for følgende adfærd, des større er chancen for en kommende skilsmisse:

På fjerdepladsen: Forsvar
Forklaringer og undskyldninger (gode såvel som dårlige) vidner om en høj grad af ulighed, som ofte er lige ubehageligt for begge parter. Den underliggende ambition er enten at få ret eller at appellere om tilgivelse, og ingen af delene er gavnlige for en fornuftig fælles løsning.

På tredjepladsen: Kritik
Der er rigtig mange kritikvariationer. Fælles for dem alle er, at kritikeren tager sig ret til at evaluere den andens adfærd (endda negativt). Dermed bliver modparten inviteret ind i en lidet konstruktiv diskussion, der ofte handler om en af disse tre meget udbredte typer kritik: Faglighed (‘du ved ikke, hvad du taler om’), retfærdighedssans (‘du er egoistisk’) eller medmenneskelighed (‘du har ingen empati for os andre’).

På andenpladsen: Obstruktion
Her nægter man ganske enkelt at deltage i samtalen – fx ved at gå sin vej eller skrue højt op for tv’et. Ved offensivt at nægte at deltage i samtalen tvinger man den kritiserende til at hæve stemmen, supplere kritikken med forsvar og insistere på, at det var ret og rimeligt at kritisere – og det kan lede direkte videre til en aflæsning af topscoreren nedenfor:

På førstepladsen: Foragt
Kategorien ’foragt’ kan antage flere forskellige former – fx at ignorere andre, overhøre, afbryde eller udvise arrogance. Man værdiger med andre ord end ikke kritik. Der er så lidt respekt tilbage, at man ikke vil gå ind i et ligeværdigt skænderi med modparten. Denne adfærd er den værste, du kan udsætte din ægtefælle for.

Det er altså foragten, der er den store skurk, når relationer skal nedbrydes. Og selvom Gottmans yndlingsempiri er ægteskabet, ved vi både fra konfliktforskningen og vores egne erfaringer med at rådgive i konflikthåndtering, at det ikke ser specielt meget anderledes ud på arbejdspladsen.

Så hvad gør vi?
Der er intet, der tyder på, at foragt (og det, vi aflæser som foragt) vil forsvinde. Derfor kan vi lige så godt forsøge at håndtere den.

Og ganske ofte er den foragt, vi og de udviser, end ikke reel. Måske er vi bare optaget af egne overvejelser, når vi kommer til at ignorere en kollega, måske er de bare revet med af diskussionen, når de afbryder os, og måske er det bare usikkerhed, der har fået nogle af os til at skabe et værn, der kan aflæses som arrogance?

Men under alle omstændigheder kan vi altid ty til konflikthåndteringens gyldne lov: Så længe der er dialog, er der håb – og det gælder både, når du er i overhængende risiko for at komme til at udtrykke foragt, og når du oplever foragt fra andre:

  • Optræd ikke med foragt
    Når noget brænder på, når der er uenighed og noget på spil for dig og dine kolleger, skal du altså gøre alt, hvad du kan, for at holde en åben forbindelse til din samtalepartner. Helt konkret kan det være ved at bruge de tre enkle og altid nyttige strategier: Lyt, anerkend, og spørg ind til deres argumenter med nysgerrighed. På den måde kan du mindske risikoen for, at du kommer til at optræde foragtfuldt.
  • Aflæs ikke foragt
    Når du møder, hvad du opfatter som foragt, så lad være at tage det personligt, fx ved at følge regel nummer 6. Udnyt i stedet din mulighed for at vælge at tro, at de ikke mener det – og at det i hvert fald ikke er gavnligt for jeres sag, at du reagerer på foragten.

Lad mig høre jeres erfaringer. Hvad er det værste en kollega (eller din ægtefælle) kan udsætte dig for?

Om Anne Gerhardt

Anne Gerhardt

Seniorkonsulent - 40805101
Anne er seniorkonsulent i BRO og arbejder dels med team- og ledelsesudvikling, dels med professionalisering af dialoger. Begge dele både i forhold til samarbejde og resultater. Anne løser bl.a. opgaver for FOA og ATP. Derudover holder Anne foredrag under titler som 'Kend dem på gangen', 'Hvad giver gennemslagskraft?' Og 'Hvorfor er der altid nogen, der er sure?'

10 kommentarer til “Hvad er det værste, du kan udsætte din ægtefælle for?

  1. Jeg går ud fra, at du tænker kommunikativt? Det ville klart være mangel på øjenkontakt, når jeg taler med dem. Det kan virkelig pisse mig af.

  2. Tankevækkende indlæg. Jeg er godt klar over, at han ikke kan forudsige det præcist, men allievel utroligt, at man kan sige noget om længden ved at studere folk i så kort tid.

  3. Heldigvis er Gottmann score kun 90 %. Jeg har netop fejret 29 år med den samme kvinde til trods for kærlighedserklæringer som “du skal være glad for at jeg gider være sammen med dig – der er sgu ikke andre kvinder der vil finde sig i det her!”

    Jeg vælger taktikken med ikke at høre foragten. En egenskab jeg gør god brug af på jobbet. Hvis man modtager en “sviner” (jagon for en dårligt formuleret og misforstået kritik, med elementer af grov overdrivelse), så vælger jeg at se det, som et udtryk for afsenderens mangler.

    Her er et eksempel jeg har på tredjehånd:
    ”Men generelt synes jeg, at grafikken er skuffende og ser hjemmegjort ud, funktionaliteten er skuffende, den er revideret men ikke nytænkt – og det bærer det præg af, teksten er talesprog – men ikke koncis, der er 50 font-størrelser siderne og teksterne er uoverskuelige, elementerne hopper og danser.

    Boxed/wide?

    Boxed = http://www.inc.com
    Wide = http://themeforest.net/item/scotty-responsive-landing-page/full_screen_preview/3764406
    Oline = Se vedhæftede, som jeg ser den på min skærm

    Jeg har to grafikere siddende på kontoret i dag. Jeg har lige vist dem relanceringen. De synes ikke, at siden ligner en ny lancering. Jeg er enig med dem. ”

    Smukt ikke?

  4. God læsning! Jeg vil nok give eksemplet med det, jeg vil kalde lille-ven-kommunikation. Altså den nedladende slags. Det gør mig virkelig rasende.

  5. Anne Riber Jarvad 18. april 2013 kl. 12:58 - Svar

    Jeg vil også gerne slå et slag for (eller rettere imod) usynliggørelse. Kan ikke helt gennemskue, om det blot er en fin variant af foragt – men det er det værste, jeg kan blive udsat for. Og mine kære kolleger, der kender min papegøjeprofil, vil slet ikke være overraskede:-).

  6. Jeg har lyst til at nævne det hemmelige våben, de parforhold der OVERLEVER er i besiddelse af. Det handler om at kunne hoste op med et godt reparationsforsøg, når tingene er kørt af sporet. Tror vi på den gode hensigt hos den anden, tager vi imod de reparationsforsøg der kommer.
    Lige til at overføre på arbejdslivet.
    (Det med rep.forsøg er også en Gottman-ting iøvrigt)

  7. Det er næsten et vovestykke at læse og ikke mindst svare på sådan en blog-post, når man er sprit-ny-gift. Men….hvo intet vover, som man siger. Det værste, jeg kan komme i tanke om er, hvis man laver “dansen om den varme grød” for tit. Der er ikke noget værre end at skulle gætte sig til, hvad den anden mon tænker, at det ville være dejligt, at man kunne gætte sig til, at de gerne ville sige, hvis de kunne få det ud. Ja, lige præcis så snørklet og dræbende svært at navigere i, må det være, hvis det er daglig praksis. Og så må jeg i øvrigt smile (meget) af, at vi er så nemme at aflæse og så forholdsvis dårlige til at forstå, hvilken indvirkning vores adfærd har på andre. Tak for et superinteressant emne, nu vil jeg bare sætte mig op på min lyserøde sky igen:-)

  8. Interessant og dejligt at læse at John Gottmans bog bringes op her på bloggen. Jeg bruger Gottmans metoder til mine kunder – private par. Og det værste er foragt! Men det allerværste er utroskab! Hvis det har interesse, er der under mine referencer en artikel bragt i Femina sidste år om emnet utroskab – og parcoaching:-)

  9. Tusind tak for den gode feedback og alle de gode eksempler – det gør jo indlægget endnu bedre.

    @Jens: Det er også en af de normale højdespringere, når jeg spørger folk i undervisning og rådgivningssammenhænge.

    @Helle: Jeg kan kun sige, at jeg er enig. Det er ret utroligt.

    @Uffe: Sjovt sammentræf, at din kone netop er på vej over for at høre ham. Du må sende en opdatering, når hun er tilbage.

    @Anders: Tak for de mange gode eksempler.

    @Janni: Det er en klassiker! Og ikke en af den slags, man skal bruge…:)

    @ Anne: Vi ville ikke kunne ignorere dig, selvom det vi prøvede på det:)

    @ Grethe: Tak for at tilføje lidt mere relevant Gottman-teori til indlægget.

    @ Heidi: Dejligt, at du synes, at det er så interessant. Det synes jeg jo også fra et kommunikativt perspektiv. Den direkte kommunikation er også ofte en efterspurgt størrelse. Op på skyen med dig igen.

    @ Helle: Godt at høre, at det duer i praksis.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *