Den dovne korrekturlæsers guide til (næsten) korrekte tekster

Korrekturlæsning af en rapport på 25 sider. Panikker du? Gaber du? Lad være. Her vil jeg afsløre guiden, enhver erfaren korrekturlæser kender og bruger til at forkorte korrekturopgaven. Planen er såkaldt ’strategisk korrekturlæsning’: Ud fra devisen ’en fejl er kun en fejl, hvis den bliver opdaget’ går du strategisk til værks ved at koncentrere dig om at finde de fejl, der falder en gennemsnitslæser i øjnene.

Hos BRO afholder vi workshops om retskrivning og skriftlig formidling. Læs mere om vores arbejde med tekst.

Bliver teksten fejlfri? Naturligvis ikke. Grundig korrekturlæsning, hvor du rent faktisk kan bebrejdes ikke at have fundet eventuelle fejl, tager tid, lang tid, og det hører til sjældenheder på linje med to torsdage i en uge, at en større korrekturopgave kommer i god eller bare rimelig tid.

Her får du de 6 principper, som den dovne korrekturlæser arbejder efter.

Princip 1: Kend de sprogfejl, der gør din læser rasende
Når du skal læse strategisk korrektur, gælder det om at vide, hvilke stave- og sprogfejl der gør læseren rasende. Det er naturligvis dem, du skal bruge dine kræfter på.

Alt efter hvilken læser du har, kan det være forskelligt, hvad der sætter sindene i kog. Men for at give dig en lille ide om, hvad du som minimum skal være opmærksom på, så kan du her læse om de fem sprogfejl, vi danskere bliver ved med at lave. Hav også vores gratis e-bog klar, når du går i gang:

21 sproglige dødssynder (og hvordan du undgår dem)

Bonus: Sidste år lavede Dansk Sprognævn en statistik over, hvilke ord danskerne slog mest op på nettet, og de ord, der driller mest, er: 1) ’afsted/af sted’, 2) ’indenfor/inden for’, 3) ’udover/ud over’. Skriv dig bag øret at 1) er valgfri, 2) ’indenfor’ altid er korrekt, 3) ’udover’ altid er korrekt.

Princip 2: Udspioner dine kollegaer
Hold (diskret) øje med, hvordan dine kollegaer udfolder sig på skrift, og aflur tendenserne. Peter kan være lidt uskarp på kommaerne, Søren har måske udfordringer med at få nutids-r på udsagnsordene, og Merete har tendens til at udelade enkelte ord. Det er så selvfølgelig her, den dovne strategiske korrekturlæser sætter ind.

Princip 3: Koncentrer dig om nøgleord
Vær opmærksom på, hvilke temaer og nøgleord teksten drejer sig om. Hvis jeg fx i dette blogindlæg staver ord som korretkurlsæning og stavefjel forkert, styrtdykker min troværdighed, hvorimod mere perifere tyrkfejl nok kun laver ridser i lakken eller måske ovenikøbet slipper uset igennem (tjek endelig).

Fokuser på de centrale ord og vendinger, der optræder i teksten, og sørg for at få dem på plads. På samme måde kan du lave en liste over ord, der bruges meget i din afdeling eller på dit område, og køre dem igennem ’søg og erstat’ hver gang. Det kræver lidt indledende arbejde, men det kaster rig mulighed for dovenskab af sig på længere sigt.

Princip 4: Tackl kommaerne med tre regler
Manglende eller forkerte kommaer kan også gøre din læser rasende. Når du tjekker teksten igennem, så sørg for, at der er:

  1. komma mellem to sæt kryds og bolle, fx ’Solen skinner, og fuglene synger’
  2. komma foran ’som’, ’at’, ’der’ og ’hv’-ordene
  3. komma omkring indskudte sætninger, fx ’Gæster, der ankommer, er sultne’.

Disse tre regler vil ikke gøre din tekst fejlfri, for det danske komma er desværre ikke designet til dovne sjæle. Jeg vil derfor anbefale, at du orienterer dig i de mest almindelige kommafælder og de kommafejl, der får dig til at se dum ud. Så er du klædt på til virkelig at svinge den røde pen.

Princip 5: Brug ’Søg og erstat’
Insister på at få korrekturopgaven elektronisk, for din bedste ven er ’søg og erstat’-funktionen i Word. Dræberen i korrekturlæsning er den endeløse række af ord på det hvide papir, som skal tjekkes, men med princip 1-3 har du prioriteret strategisk, hvad du skal tjekke, og så er det bare at få gang i ’søg og erstat’.

Words stave- og grammatikkontrol er naturligvis også uundværlig for den dovne korrekturlæser, men der er en hage for den sandt dovne. Kontrollen kan finde på at foreslå fejl, der gør din læser rasende (se princip 1). Det vil sige, at du skal forholde dig kritisk til de ændringer, den foreslår, og det kræver måske, at du skal slå op et sted (se princip 6).

Princip 6: Kend den dovne korrekturlæsers bibliotek
Kommer du ikke udenom at konsultere et opslagsværk, burde du kunne nøjes med følgende:

www.dsn.dk

www.sproget.dk

21 sproglige dødssynder (og hvordan du undgår dem)

De fem sprogfejl, vi danskere bliver ved med at lave

5 sproglige ’fejl’, du ikke skal rette (for det er ikke fejl).

Hvis du ikke kan finde svaret her, tvivler jeg på, at du behøver at rette det.

Hvad gør du, når du skal læse korrektur hurtigt? Har du tips og tricks eller klassiske fejl, du ofte selv ser? Del endelig med os i kommentarfeltet.

41 kommentarer til “Den dovne korrekturlæsers guide til (næsten) korrekte tekster

  1. Anders Jespersen 31. januar 2013 kl. 10:23 - Svar

    “Jeg er aldeles ikke doven. Jeg er strategisk.” Det klinger godt, men kan man mon slippe af sted med det? I øvrigt synes jeg ikke søg+erstat er en doven løsning. For det første er det langt mere sikkert ift at fange alle fejl, og for ddet 2. er det idiotisk slavearbejde at gøre det på andre måder. Synes jeg.

    P.s. Genialt billede øverst i artiklen!

  2. Hej Anne

    Tak for endnu et tankevækkende blogindlæg. Jeg er ikke sikker på om jeg er helt solgt på ideen – perfektionisten i mig får koldsved ved tanken om, at efterlade strategiske fejl….:-)

    Lige en enkelt kommentar til din kommaregel: Den gælder vist kun hvis man bruger det gammeldags grammatisk komma. Anbefalingen fra Dansk Sprognævn er jo at man undlader startkomma.

  3. Anne Riber Jarvad 31. januar 2013 kl. 11:15 - Svar

    Ja, jeg vil mene, du kan slippe af sted med ‘strategisk’, det er et ord, der plejer at løfte enhver arbejdsindsats:-). Men prøv, og så fortæl meget gerne, hvordan det spændte af. Og mht. ‘søg og erstat’ er jeg helt enig. Den bruger jeg også, hver gang jeg læser korrektur – også når jeg ikke er doven.

  4. Anne Riber Jarvad 31. januar 2013 kl. 11:25 - Svar

    @Conny: Tak. Del endelig! Du må meget gerne anholde, at der ikke altid skal komma foran ‘at’, for det har du jo helt ret i. Den nuance kommer også med i de blogindlæg, jeg henviser til. Det er ikke nemt at være en doven korrekturlæser, når det gælder komma.

  5. Anne Riber Jarvad 31. januar 2013 kl. 11:28 - Svar

    @Rikke: Selv tak og tak for dit indlæg. Som du nævner, kræver strategisk korrekturlæsning is i maven, og det er ikke for alle. Problemet er, at vi jo tit bliver præsenteret for en korrekturopgave med alt for kort deadline, og så er det alligevel umuligt at læse grundig korrektur.

  6. Anne Riber Jarvad 31. januar 2013 kl. 11:30 - Svar

    @Rikke: Ups, jeg glemte at sige, at du naturligvis har ret i din kommakommentar. Når jeg ikke nuancerer kommareglerne, er det, fordi de fleste benytter det startkommaet.

  7. Gode regler der også kan bruges når man ikke er doven, men blot har travlt. Princip 4 forstår jeg ikke helt. Komma mellem hovedsætninger, ja, og efter ledsætninger (slutkomma). Men altid foran ledsætninger? Er det ikke kun ved selvstændige ledsætninger? Så vidt jeg er orienteret er startkommaet valgfrit men anbefales udeladt.

  8. Anne Riber Jarvad 31. januar 2013 kl. 11:46 - Svar

    @Tanja: Der kom en ny retskrivningsordbog i november sidste år, og med den blev det valgfrit, om man ville skrive ‘indenfor’ i ét eller to i det eksempel, du giver (hvor der kommer en styrelse efter, nemlig ‘cirklen’). Men det er ikke blevet valgfrit i fx ‘Han gik indenfor’, hvor der ikke er en styrelse bagefter. Derfor er det siden november sidste år tilladt at skrive ‘indenfor’ i ét ord hver gang.

  9. Anne Riber Jarvad 31. januar 2013 kl. 11:56 - Svar

    @Anette: Tak for dit indlæg. Jo, Dansk Sprognævn anbefaler, at man udelader startkommaet, men det er meget få, der rent faktisk følger den anbefaling. Langt de fleste sætter startkommaet, og denne guide er udformet efter flertalsdiktaturet; det er fx også derfor, at dovne korrekturlæsere skriver indenfor i ét ord hver gang – selvom der også er flere nuancer dér.

  10. Princip 4:
    Eksempel 1: komma mellem to gange kryds og bolle.

    Jeg mener, at der ifølge de nye regler for tegnsætning, ikke må være komma foran ‘og’?

    Så sætningen “Solen skinner, og fuglene synger” skal være “Solen skinner og fuglene synger”

    Har jeg misforstået noget her?

  11. Anne Riber Jarvad 31. januar 2013 kl. 12:17 - Svar

    @Zenia: ja, det er jeg bange for. Man har altid skulle sætte komma mellem to gange kryds og bolle, også selvom der stod et ‘og’ imellem, og det er der ikke ændret ved.

  12. Bjørn Rønnike 31. januar 2013 kl. 12:23 - Svar

    For nu at sige det, som jeg egentlig ser det: Jeg synes, det er betænkeligt at et site, der arbejder for sprogrigtighed, kan fyre sådan en fejlagtig side som denne af. Æh hm. De nævnte ting om komma er jo helt i skoven – der skal da langtfra altid foran “som” heller – og det samme gælder for retningsadverbium + præposition + styrelse. Hvis der er styrelse, da i to ord. Helt ærligt.

  13. Hej til jer alle

    I har alle fejl i jeres kommentarer, Anne Riber Jarvad inklusive. I er velkomne til at kontakte mig, hvis I har brug for hurtig og grundig korrekturlæsning. 🙂

    Ellers var det spændende læsning. Jeg nyder altid, når min passion, korrekturlæsning, bliver omtalt. Så skriv gerne mere. 😉

    De bedste hilsener
    Anja

  14. Anne Riber Jarvad 31. januar 2013 kl. 13:04 - Svar

    @Bjørn: Jeg kan forstå, at du ikke køber præmissen for blogindlægget, som er en guide til, hvad man har af muligheder, hvis der skal læses hurtig korrektur med fokus på de væsentligste fejl. Det er selvfølgelig også i orden. Men for en god ordens skyld:
    Princip 4 giver sig ikke ud for at være en fyldestgørende beskrivelse af kommareglerne, ej heller at man får fejlfrie tekster, hvis man følger det. Som der også står, anbefaler jeg og henviser til, at man orienterer sig videre, fordi det danske komma er en svær og kompliceret størrelse.
    Og i øvrigt er det for alle korrekturlæsere vigtigt at være opdateret – selv de dovne. Med hensyn til præposition + styrelse så er der kommet en ny valgfrihed på området. Dansk Sprognævn udgav i november sidste år den seneste retskrivningsordbog, hvori det indførtes, at det er valgfrit ved en lang række forbindelser af typen ’indenfor/inden for’, om man vil skrive ’inden for’ i ét eller to.

  15. Jeg vil ikke bidrage til komma- og retstavningsfejden. I stedet får I her seks tricks, jeg selv bruger til korrektur:
    1. Læg teksten fra dig, og læs den senere/dagen derpå.
    2. Læs teksten et andet fysisk sted end dér, hvor du skrev den.
    3. Print teksten ud.
    4. Skift baggrundsfarve (I Word under “Formater”)
    5. Læs teksten højt.
    6. (Og for de øvede:) Læs bagfra eller på hovedet.

  16. Anne Riber Jarvad 31. januar 2013 kl. 13:10 - Svar

    @Anja: Tak for dit indlæg – det er friskt gjort:-). Og jeg synes, det er spændende at love hurtig og grundig korrekturlæsning – det er nemlig modsætninger i min bog. Vil du ikke dele et par metoder med os?

  17. Hej igen

    Jeg har korrekturlæst som hovedbeskæftigelse i 14 år. – Derfor er jeg hurtig. Så bare klø på, det skal nok komme.

    Hvilken bog har du skrevet?

    I øvrigt er jeg enig i det med kommatering. I samtlige 14 år har jeg kun haft to kunder, der ønskede startkomma fravalgt. Derfor står min hjemmeside også med det tilvalgt, men jeg er begyndt at overveje, om jeg skulle droppe startkommaerne, så de få, der kan se forskel, vil føle sig taget godt imod!??

    De bedste hilsener
    Anja

  18. Anne Riber Jarvad 31. januar 2013 kl. 13:57 - Svar

    @Anja: Jeg har skrevet ‘Politikens bog om tegn og tegnsætning’ sammen med Celine Haastrup. Mht. startkomma, så er det jo netop altid en overvejelse, hvem man primært skal henvende sig til.

  19. Bjørn Rønnike 31. januar 2013 kl. 14:48 - Svar

    Det er, som en drøm, at dykke ved lagunen = eks. på kommatering, du mener, man bør anvende, hvis man er doven. Min anden komm. undskylder jeg. Det kan være, du har ret. Jeg er for doven til at tjekke 🙂

  20. Maj-Britt Kent Hansen 31. januar 2013 kl. 15:02 - Svar

    Nogle er tilfredse med at løse opgaver med venstre hånd – andre ikke.

    Anne, jeg synes, at dine råd mest henvender sig til dem, der ikke bryder sig om at læse korrektur og ikke tager opgaven alvorligt.

    Selv har jeg læst korrektur – ikke fuldtids, men dog i 22 år. Har man falkeblik og styr på stavning og grammatik, er der næsten altid noget at komme efter. Også i ens egne tekster. De skal lægges væk en tid, før man læser korrektur på dem.

    Klart må man afpasse opgaven og tiden efter hinanden, og man skal selvfølgelig også passe på ikke at blive for meget af et pernittengryn. Dog vil jeg mene, at det for de fleste professionelle korrekturlæsere er utilfredsstillende at aflevere en opgave, der kun er løst halvt.

    Men som Anja skriver – hej i øvrigt, Anja – så bliver man med tiden hurtigere.

    Og sikrere.

  21. Hej Maj-Britt (og I andre)

    Dejligt at “se” dig igen. 🙂 Og ja, jeg kunne ikke være mere enig. Dog glædes jeg stadig over, at der overhovedet er nogen, der gider at skrive noget om korrekturlæsning. Selvom teksten her nok, ja, er for dem, der ikke rigtig gider det.

    Dejligt i øvrigt, at din tekst, Maj-Britt, er uden fejl. 😛

    De bedste hilsener
    Anja

  22. Anne Riber Jarvad 31. januar 2013 kl. 15:57 - Svar

    @Maj-Britt & Anja: Tusind tak for jeres input til den diskussion, der har udviklet sig. Jeg er også helt begejstret over, at emnet korrekturlæsning kan få nogen til tasterne.

  23. men egen lille hassan ift. at læse korrektur er konsekvens, og ofte når det handler om at skrive tal med tal eller bogstaver … her i artiklen ville jeg spotte: 6 principper, tre regler, to sæt, princip 1-3 …

  24. Anne Riber Jarvad 31. januar 2013 kl. 16:27 - Svar

    @Bjørn: Tak for dit eksempel. Det illustrerer, at dovenskaben kan have en vel høj pris – især for os kommaentusiaster.

  25. Anne Riber Jarvad 31. januar 2013 kl. 16:43 - Svar

    @ Hej dorthe: Tak for dit skarpe korrekturøje – konsekvens er naturligvis også en del af en korrekt tekst. (Jeg vil straks lade rettelserne gå videre til min inhouse-korrekturlæser:-)).

  26. Henrik H. Poulsen 31. januar 2013 kl. 17:16 - Svar

    @Anne og Dorthe: Jeg skal hilse fra in-house korrekturlæseren og sige, at han ikke var doven. Han var strategisk.

  27. @Bjørn: Du tager fejl i dit arrogante forsøg på at spotte fejl i teksten, fordi du ikke kan retskrivningsreglerne. FEJL. Du fejler total ved ikke at læse den grundlæggende præmis for indlægget, som ellers står tydeligt flere steder. FEJL. Du har retskrivningsfejl i din kommentar. FEJL FEJL FEJL. Helt ærligt.

  28. Læs teksten bagfra, lyder et godt råd til den ikke-dovne korrekturlæser. Hvis ikke man læser bogstav for bogstav, er det en god måde at skrue ned for hjernens smarte interpolation, som kan få en til at overse fejl.

  29. Argh, kommentarerne står STADIG i gal rækkefølge! Jeg bliver vanvittig af den slags og orker ikke at læse dem (nedefra).

    Nu skriver du Word… Mit råd er: undgå Word, eller vær i hvert fald sikker på, at du behersker dette …øh værktøj, så du kan slå de debile autokorrektur-funktioner fra, som netop introducerer fejl. På min Mac har jeg brugt Billedfremviser (med kommentarer enten ved teksten eller i ekstern note) samt TextEdit.

    Fin artikel ellers. Jeg kan supplere med, at fejl, som gør mig [som læser] vanvittig, netop er ord, som enhver stavekontrol ville fange. Der gør tekstbehandling virkelig gavn. Aviser er fyldt med den slags fejl, altså ord, der ville have røde streger under.

  30. Anne Riber Jarvad 1. februar 2013 kl. 10:02 - Svar

    @Per: Tak for tippet – jeg er glad for, at der også bliver delt gode metoder til de ikke-dovne korrekturlæsere:-).

  31. Anne Riber Jarvad 1. februar 2013 kl. 10:09 - Svar

    @Jens: Tak for kommentaren. Jeg har ikke selv Mac, så jeg kan desværre ikke prøve dit tip af; det lyder ellers godt. Og så er jeg enig med dig mht. autokorrekturen – der skal man godt nok lige være vågen.

  32. Bjørn Rønnike 2. februar 2013 kl. 00:04 - Svar

    @Jannich
    Du er da en hyggelig fætter. Jeg har jo da ellers undskyldt for 1-2-ordskritikken. Men de der kommaanbefalinger, nuvel, de er altså totalt i skoven. Jeg underviser i dansk på et gymn., og gav jeg de råd videre, ville jeg da få problemer. Sådan ca. hvert andet ‘at’ skal der ikke komma foran, og det samme gælder for ‘som’ og ‘der’. Og sådan er det bare. Anbefalingen om at sætte komma foran ‘der’ inviterer jo i øvrigt nærmest enhver elev til at sætte det, der også benævnes idiotkomma. I øvrigt kunne det være morsomt, hvis du ikke bare skrev, at der var sprogfejl i min forrige besked, men også dokumenterede det.
    Tak til Anne for sådan nogenlunde at bære over med, at jeg ikke har læst novemberudgaven af retskrivningsordbogen.

  33. Hej Anne

    Tak for et underholdende og sandt indlæg. Og på trods af mange af kommentarerne, så er der nogen af os, der godt kan forstå pointen og direkte læse (flere steder), at teksten hverken bliver fejlfri eller perfekt, hvis man følger rådene. Men der er åbenbart nogle, der har behov for at vise, at de kan reglerne:)

    Super indlæg:)

  34. Jeg ville ønske, at de ville lave om på de tåbelige kommaregler. Det er træls at skulle forklare elever, at de kan undlade komma før bisætninger. Det er endnu mere træls at rette kommafejl i stile og andre skriftlige opgaver.

  35. Anne Riber Jarvad 5. september 2014 kl. 05:39 - Svar

    Nej, det kan ikke være en nem opgave at forklare og håndhæve de danske kommaregler. De kan godt være en unødigt kompliceret affære.

  36. Tænk, jeg anede ikke at lækre Celine Haastrup er uddannet i Dansk og Lingvistik! Men jeres bog – Anne Riber – er jo desværre udsolgt fra forlaget, og det var vel også på tide med en opdatering – efter 14 år?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *