Derfor gør Facebook dig til en bedre skribent

Facebook gør dig til en bedre skribent. Det er sandt. Man hører ofte det modsatte, når sprogpuritanere fremturer med, at den sprogbrug, der kendetegner de sociale medier, er med til at sende det danske sprog på sikker kurs mod graven.

Men selvom jeg bestemt ikke foretrækker ’knuz’ frem for ’knus’ eller ’D r sq sjovt’ for ’Det er sgu sjovt’, så mener jeg, at flittige brugere af Facebook og andre sociale medier færdes i en daglig træningslejr, der kan hjælpe med at forbedre deres skriveegenskaber.

For uden at den enkelte bruger nødvendigvis er bevidst om det, trækker mediet minimum fire prisværdige formidlingsprincipper ned over sine brugere. Her er de.

1. Du bliver meget bevidst om dit budskab
Facebook har ikke en egentlig grænse for, hvor mange tegn og anslag der må være i en opdatering, men formen tvinger os til at gøre det kort og komme til sagen – et klassisk formidlingsideal. Facebook (og i endnu højere grad Twitter) tvinger dig til at skære fedtet fra benet og kommunikere essensen af dit budskab.

Du skal vide, hvad du vil sige, og du skal sige det så kortfattet som muligt. Det er en usædvanlig sund skriveøvelse.

2. Du bliver trænet i at skrive gode overskrifter
Overskriften er måske den mest centrale del af enhver tekst. For hvis du kikser den, så får du ikke din tekst læst, og så er alt dit arbejde spildt.

Vi skriver snart et indlæg om, hvordan du skriver overskrifter, der er jeg-kan-simpelthen-ikke-lade-være-med-at-klikke-gode. Men indtil videre vil jeg give dig min gamle dansklærers råd:

En overskrift skal være dækkende, vækkende og æggende.

Den skal fange læserens opmærksomhed, give et klart billede af indholdet og give lyst til at læse videre. Det træner Facebook os i hver dag. For hvis dit mål i din statusopdatering er at linke folk videre til en video eller en tekst, så er det netop det, du skal mestre.

3. Du får skærpet dit ordforråd og trimmet dit sprog
Stephen King har engang sagt, at vejen til helvede er brolagt med tillægsord (‘The road to hell is paved with adjectives’), og med det mener han, at vi skal udrydde djævleord i vores tekster. King argumenterer for en ’less is more’-tanke, hvor fokus og præcision deler lussinger ud til lange, højtidelige ordudladninger og indskudte sætninger.

Når du har begrænset plads til rådighed, får du automatisk fokus på at skære alle de unødvendige ord fra, så du hverken siger for lidt eller for meget. Det er en øvelse og et formidlingsprincip, som kræver tanke og træning, og Facebook øver os i det.

4. Du lærer at skabe værdi for dine modtagere
Dine læsere skal altid have noget ud af deres tid. De skal være blevet klogere, gladere, nysgerrige eller mere motiverede. Det er måske den første regel inden for al kommunikation: Den skal skabe handling eller refleksion hos modtageren.

På Facebook er der kontant afregning for, om du lykkes med den mission. Hvis du leverer værdi, får du ’likes’ og kommentarer, og dine modtagere deler dit indhold. De har ikke brug for mere støj. De har brug for værdi.  Denne tydelige feedback-mekanisme træner os i at forstå, hvad der skaber værdi for vores modagere.

Er du administrator for en side (fx vores egen, som du kan se her), har du endnu mere statistik at trække på, når du vil undersøge dit budskabs rækkevidde. Her er det forbudt at tale om sig selv (også selvom der stadig er mange, der gør det…), for kodeordet på Facebook er og bliver værdi. Du skal tilføre dine modtagere værdi og ikke blot være et af mange mere eller mindre indholdsløse indslag i den lange række af statusopdateringer i deres Facebookstream.

Så næste gang din chef brokker sig over, at du er på Facebook i arbejdstiden, skal du bevare roen og fortælle, at du har gang i noget seriøs kompetenceudvikling.

Knuz.

Om Henrik Hillestrøm

Henrik Hillestrøm

Konsulent - 40803995
Henrik er konsulent i BRO og arbejder med tekst, projektledelse, effektivitet og formidling. Han har løst opgaver for blandt andet DONG Energy, ATP og Væksthus for Ledelse. Henrik er desuden redaktør på BRO blog.

18 kommentarer til “Derfor gør Facebook dig til en bedre skribent

  1. Jeg har aldrig tænkt på facebook som kompetenceudvikling:-). Jeg synes nu dog, at der er meget sjusk og løse formuleringer i de statusopdateringer, jeg læser – men det siger måske mere om de venner, jeg holder mig…

  2. Godt indlæg! Kort og to the point, med en fængende overkskrift! Du får både likes og knuz fra mig. og fuck it, jeg deler den sq oz li.

  3. Henrik H. Poulsen 13. september 2012 kl. 10:38 - Svar Author

    Tak for det, Rasmus. Det er ikke småting, når den slags kommer fra dig.

    @Puk: Send dine venner her forbi, og bed dem om at bruge endnu mere tid på Facebook. Det må være løsningen 🙂

  4. Jo, en interessant artikel, men påstanden i indledningen er kun delvis sand. Det er nemlig kun de sikre eller professionelle sprogbrugere, som gennem Facebook kan blive bedre skribenter. For alle de andre er der intet håb.

  5. @Jørgen: Det var da godt nok noget af en påstand, som jeg bestemt ikke er enig i. Jeg har nærmeste familiemedlemmer, som bestemt har haft svært ved at udtrykke sig på skrift og også ved at stave, som jeg nu kan konstatere er blevet væsentlig bedre til begge dele. Jeg er ret sikker på, at denne udvikling skyldes dels SMS og dels Facebook. Når man skriver i de sociale medier lærer man mange nye ord og vendinger, som man selv genbruger desværrre også knuz, som jeg heller ikke kan holde ud 🙂

  6. Henrik H. Poulsen 13. september 2012 kl. 12:04 - Svar Author

    Hej Jørgen. Tak for din kommentar. Jeg må erklære mig meget enig med Lisbeth i, at du er lovlig pessimistisk på dine medmenneskers vegne. Så længe man evner at reflektere bare det mindste over sin gøren og laden – og ikke mindst sprogbrug – så er der håb.

    Og også tak til dig, Christian, for den lille klassiker.

  7. Spændende indlæg. Jeg er langt hen ad vejen enig og decideret begejstret for punkt 1 og 4, som jeg mener er essensen af kommunikativ succes.
    Men når jeres fokus er Facebook, er jeg ikke helt overbevist om punkt 2 og 3 – idet Facebook hverken opererer med overskrifter eller begrænset plads.

    Når vi nu har fat i dette emne, vil jeg dog helst udfordre jer på et andet område.
    Jeg vil antage, at man i gamle dage med udelukkende fysiske medier brugte mere tid på det primære værktøj, teksten. I dag, hvor web 2.0 lægger op til en højere brugerinddragelse i mediet, bruger vi også andre værktøjer – og genrer (f.eks. blogs).

    Så er det ikke ofte mediet, der afgør, hvordan vi fremstiller vores budskab? Og i så fald, kunne det ikke tænkes, at vores formidling gennem et medie som Facebook (med så mange forskellige modtagere) i højere grad skal udnytte web 2.0-tendensen og de forskellige værktøjer?

    Hvis vi vil inddrage brugerne ved at inspirere og opfordre til handling og impulsivitet, må vi også tænke i brugernes tendenser. Her kan vi tænke over, om vi opererer for meget i pæne tekster, så det pakker web 2.0-tilgangen og impulsiviteten væk og ikke skaber tilstrækkelig værdi for Facebook-brugerne.

    Ps. Mhp. citatet i punkt 2 kunne det umiddelbart lyde som om, vi har haft samme dansklærer 🙂

  8. Henrik H. Poulsen 13. september 2012 kl. 13:47 - Svar Author

    Tak for tankerne, Stefan. Jeg synes afgjort, at punkt 2 og 3 er berettiget i den her sammenhæng. Jeg er – som nævnt – med på, at Facebook ikke har en grænse for opslagenes længde længere (den var tidligere på 420 tegn, hvis jeg husker rigtigt), men jeg tør godt postulere, at konventionen for en statusopdatering er, at de bliver holdt kort.

    Og hermed lander vi i den genrediskussion, som du også åbner for. Man er naturligvis nødt til at gøre sig overvejelser om genren, inden man kommunikerer, så jo, genren og mediet er helt afgørende for, hvordan budskabet bliver præsenteret. Det er vi helt og aldeles enige om.

  9. Henrik H. Poulsen 13. september 2012 kl. 16:08 - Svar Author

    @Mette: Tak for ros, link og begejstring.

    @Jeppe: Ja og nej. Twitter havde været et bedre emne i forhold til begrænsningens svære kunst, fordi der kun er 140 tegn til rådighed. Men Danmark er indtil videre i langt højere grad en Facebook-nation end en Twitter-nation, og derfor vurderede vi, at Facebookvinklen ville skabe værdi (apropos) for flere læsere.

  10. Jeg vil tillade mig at rode lidt i et af indlæggets emner, jeg tvivler lidt på, og stille det på kanten. Ikke for at skyde det fuldstændig ned, men for forhåbentlig at kunne diskutere problematikkerne i emnet.

    Gennem Facebooks interaktion mellem en selv og brugerne er der mulighed for at blive trænet i kommunikationen og forbedre sin formidlingsevne. Det ligger fast. Alligevel tror jeg ikke, at der er særligt mange, der bruger Facebook til det formål. Der er nogle grundlæggende behov, der nemt kan opfyldes på Facebook (som jeg i hvert fald kan genkende hos mine Facebook-venner). Behovet for at iscenesætte sig selv, behovet for at få anerkendelse og behovet for den gensidige kontakt. Jeg er desværre bange for, at den almene Facebook-bruger (der ikke har interesse for / arbejder med målrettet kommunikation) ikke er så modtagerfikseret i selve kommunikationen. Derfor går de ikke så meget op i den måde, de formidler deres budskab på – og derfor forbedrer de sig heller ikke på de områder.

    Den skriftlige kommunikation er nu engang én måde at kommunikere på, mens der f.eks. også er visuelle og auditive kommunikationsformer. Det er langt fra alle, der udtrykker sig bedst i det skriftlige – og har lyst til at bruge tid på at forbedre det. Modsat gamle dage, hvor mediet vistnok havde sit udgangspunkt i det skriftlige, har kommunikationen i nutidens webmedier fået flere kommunikationsformer indblandet – og det har folk taget til sig. Nu behøver man ikke nødvendigvis at være god til at skrive for at overbevise modtageren.

    Denne udvikling om at tilpasse mediet til brugeren følges i min optik ad med den tidligere nævnte web 2.0-tilgang. Vi er blevet vant til at omgås medier, hvor brugerne i højere grad end tidligere er i fokus og har medindflydelse.
    Hvad er jeres holdning i denne kontekst til, at afsendere i visse sammenhænge ikke kun gør kommunikationen enkel, men bevidst gør det simpelt (næsten primitivt) for ikke at virke så ‘afsender-ophøjet’?

  11. Henrik H. Poulsen 14. september 2012 kl. 10:28 - Svar Author

    Hej Stefan

    Tak for din kommentar. Jeg synes hverken du stiller noget på spidsen eller piller noget fra hinanden. Dine pointer er tværtimod fine, men jeg er dog mestendels uenig. Der er nok ikke nogen, der bruger Facebook med det specifikke formål at blive bedre til at skrive. Det er jeg enig i, men det er heller ikke min pointe. Min pointe er, at Facebook træner os i nogle formidlingsidealer, selvom det ikke er vores formål med at bruge mediet.

    Du har naturligvis ret i, at det ikke er alle, der skriver godt, bare fordi de bruger Facebook. Men du problematiserer mere indholdet, hvor jeg taler om formen. Du er nok ikke alene om at synes, at der er for meget selviscenesættelse på Facebook, men hvis det er formålet med ens kommunikation, så er det fra et formidlingssynspunkt ligegyldigt. Hvis formålet er iscenesættelse på to linjer, og man lykkes med det, så er det fra et formidlingssynspunkt en succes.

    Og i øvrigt synes jeg da, at det er godt, at man ikke nødvendigvis behøver at skrive godt for at overbevise nogen. Det betyder, at en lang række mindre dygtige sprogbrugere får mere indflydelse. I den sammenhæng kan man også tilføje, at Facebook med sin enormt brede brugerprofil i Danmark har den effekt, at rigtig mange, der aldrig ville skrive, faktisk gør det hver dag. Selvom jeg nødigt vil gøre det al for højpandet, så synes jeg faktisk, at det er et demokratisk gode.

    Hvad angår dit spørgsmål om enkelt og simpelt, så er det jo nok for svært at komme i dybden med her. Som tommelfingerregel kan man bruge Einsteins citat: ‘Everything should be made as simple as possible, but not simpler’.

  12. Det er heller ikke så tosset at være uenig. Så skabes der den nødvendige dynamik i kommunikationen 🙂

    Jeg har noteret din pointe om, at vi ubevidst bliver bedre formidlere. Måske fik jeg vredet kluden lidt for meget – for jeg kan godt følge dig.
    Så er min påstand (vistnok) bare, at bliver man bedre formidler af at bruge Facebook, er det fordi, man har øje for modtageren. I så fald holder den selviscenesættende karakteristik, vi giver Facebookbrugere, måske ikke helt alligevel…?

    Jeg er enig med Einstein og hans citat, men kæder det mere sammen med udtrykket ‘enkelt’ – snarere end ‘simpelt’. Her tænker jeg (igen) ikke så meget på formen (hvor kort det er), men på indholdet (hvor mangelfuldt det er). En tendens jeg vender tilbage til.

    For en kort bemærkning vil jeg vende blikket mere mod en snak om identitet og populær udtryksmåde/kommunikation. Jeg tror, vi mennesker helt naturligt lader os inspirere af andre – nærmest konstant. Men vi kopierer ikke bare. Vi bruger inspirationen til at iscenesætte vores egen identitet/stil – med udgangspunkt i inspirationskilden.

    Her kommer det simple udtryk på banen. Vi har gennem den moderne tids udvikling været fascineret af den perfekte form og den direkte vej til at overbevise vores modtager. Det er vi stadigvæk inspireret af, men nu kommer det mere implicit til udtryk gennem indholdet og dets signal og betydning. (Bare se hvordan udtrykket i vores dagligdagspåklædning har ændret sig gennem de sidste 100 år. At lave huller i bukserne med vilje var aldrig gået dengang).

    Alt dette kunne man argumentere for også har fundet plads i web 2.0-tilgangen. Visse afsendere tænker mere i signaler/betydninger og har helt naturligt ladet sin identitet inspirere og ændre form, så interaktionen med modtageren og dennes overbevisning i højere grad afhænger af modtagerens egen medvirken. Det er denne tendens, jeg har omtalt i mine tidligere kommentarer og prøvet at få jer til at kommentere.
    Jeg er ikke sikker på, at jeg selv er tilhænger af et så simpelt eller primitivt udtryk, der skaber en overvægt hos modtageren (hvilket måske så genfinder balancen pga. andre kommunikative virkemidler?). Men i vores kommunikative øjne må vi vel også huske at lægge mærke til, hvordan tendenserne hos potentielle modtagere udvikler sig.

    Ps. Lad mig understrege, at jeg ser alt dette som et yderst spændende supplement til mit webkommunikationsstudie. Langt det meste her er bare mine egne observationer og teorier (inspireret af den verden vi lever i), som jeg hælder ud over jer. Hurra for bloggen! 🙂

  13. Henrik H. Poulsen 17. september 2012 kl. 16:31 - Svar

    Endnu en gang tak for tankerne, Stefan. Jeg hæfter mig i særligt høj grad ved det med ‘Hurra for bloggen!’ 🙂

  14. Fin læsning, Henrik. Jeg kan genkende det med feedbacken. Jeg tager i hvert fald mig selv i liiiige at tænke “kan nogen rent faktisk bruge det her til noget?” inden jeg poster eller laver en status update. Så på den måde kan man godt sige, at jeg er blevet trænet i at tænke mere på modtagere/læsere.
    Hilsen Hans

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *