Kærlig hilsen Elsie fra a-kassen

Forleden fik jeg en mail fra en god veninde, som hun afsluttede med ‘Venlig hilsen’. Det studsede jeg over, for det var da ikke en særlig venlig måde at afslutte en ellers hyggelig mail på. Omvendt har jeg flere forretningsforbindelser, hvor jeg i løbet af én mail bliver indfanget i ’knus’ og ’kærlige hilsner’.

Vores hilsener sender signaler om, hvordan vi opfatter relationen til modtageren. Og bruger vi en form, som signalerer et andet forhold, end han eller hun forventer, så risikerer vi at blive opfattet forkert, fx som omklamrende, gammeldags eller fornærmede. Under alle omstændigheder kan resultatet være, at modtageren undrer sig eller måske helt misforstår indholdet.

Der er ingen facitliste for hilsener i breve og mails. Og det, der er god tone i nogle situationer, kan være helt fejlplaceret i andre. En mail, hvor du går lige på uden hilsen, bliver fx ofte opfattet som meget uvenlig. Men er det en hurtig mail på jobbet, vil din kollega næppe undre sig over din manglende hilsen.

Du er godt på vej til at sende de rigtige signaler, hvis du overvejer disse spørgsmål, inden du sender brevet og den næste mail af sted.

Hvad er dit forhold til modtageren?
Kender du modtageren godt, eller har du aldrig talt med vedkommende?

Hvad handler brevet eller mailen om?
Skal du fx lykønske, informere eller klage?

Hvordan tror du, dine hilsener bliver opfattet?
Friske og overstrømmende, højtidelige og stive eller imødekommende og venlige? Tænk på, at modtagerne ser forskelligt på, hvad der er god tone. Det, som den unge salgschef synes er imødekommende, er måske lidt for pågående for den midaldrende bibliotekar.

Kan du droppe introhilsnen?
I standardbreve kan du ofte erstatte det lidt personlige ’kære’ med en overskrift, der er dækkende for indholdet. Og har I skrevet flere mails frem og tilbage, kan det også virke stift at holde fast i ’kære’. Prøv fx i stedet med et ’Tak for oplysningerne, Daniel’.

Kan du eksperimentere med hilsnerne?
Når det kommer til afslutningen, hvorfor så ikke eksperimentere i det små med nye måde at hilse? Det kunne være ”Gode hilsener”, ”Bedste hilsener” og ”Varmeste hilsener”. Mulighederne er der – du skal bare finde dem.

Kan du efterligne afsenderen?
Er du stadig i tvivl, når du skal besvare et brev eller en mail, kan du undgå de værste misforståelser ved at bruge de samme hilsener som afsenderen.

Læs også: Krigen mod passiver

[polldaddy poll=2961109]

 

Test din skrivestil
www.standardbreve.dk kan du teste din skrivestil og finde ud af, hvilken type brevskribent du repræsenterer.


Kunne du bruge indlægget?
Tilmeld dig vores blog, og få samtidig den gratis e-bog ’21 sproglige dødssynder – og hvordan du undgår dem’.ebog

 

Det koster ikke noget at være tilmeldt, og det er let at melde sig fra igen (vi bliver ikke sure).

Fortæl mig mere om bogen!


17 kommentarer til “Kærlig hilsen Elsie fra a-kassen

  1. Winnie Kristensen 2. februar 2010 kl. 11:27 - Svar

    jeg synes tit det bliver meget intimt med ‘kære’, når jeg skriver til borgerne – god ide med en overskrift i stedet.

  2. Jeg er nu mere på den der med at kopiere, hvad de andre gør. Jeg kan bruge rådene til at sjusse mig ind på nogle af mine borgere, men der er nu mange, hvor jeg stadig ikke har nogen anelse om, hvad jeg skal skrive i begyndelsen.

  3. Kære er som nævnt af Winnie for intimt. Kære er noget jeg personligt kun kalder folk som står mig nært; familiemedlemmer, venner og de kollegaer jeg har i min A-kasse hvor jeg arbejder.

  4. Jeg kan godt forstå argumentet om, at det virker intimt at skrive kære.

    Men når jeg er ude og undervise i mailkommunikation, plejer jeg at forhøre mig hos kursisterne. Her er det tydeligt, at “kære” er den mest anvendte indledning, selvom der er nogen, der synes den er for intim.

    Jeg har iøvrigt også lavet et lille empirisk eksperiment (kigget et par hundrede mails igennem) i min egen mailboks, som viser det samme. Langt de fleste, som skriver til mig, begynder deres mail med “kære”.

    Selvom de fleste gør det, bliver det jo ikke rigtigt – men efter alt at dømme er “Kære” altså den mest anvendte inledning.

  5. @ A-kasse og Akassenu: Tak for jeres kommentarer – hvis I har lyst til at dele jeres forslag til alternative hilsner her på bloggen, er I meget velkomne til at vende tilbage. Mange hilsner Mette

  6. Michael Høgsbro 1. januar 2011 kl. 21:21 - Svar

    Hej Mette Bruus Hansen. Jeg faldt tilfældig lige over jeres side her …og tak for det! Jeg synes den giver rigtig meget nyttigt information, for mig som læser 🙂

    Men …jeg tænker! Der er en faktor, der slet ikke er nævnt, nemlig alder, i den artikel! Kære Mette Bruus Hansen 😉

    Jeg er selv 46år og har helt sikkert en anden tilgang, end de yngre og dem der er endnu ældre! Jeg skeler, selv til hvem (alder) det er jeg adresser til! Og igen, hvem det er jeg modtager fra …så jeg ikke, bliver lettere fornærmet, når der bare hverken er hey eller goddav du! 😉

    ps! Kanon side …jeg surfer videre 🙂

    Hilsen Michael

  7. @Michael

    Tak for dine to livlige kommentarer. Jeg er rigtig glad for, at du kan lide vores blog, og jeg kan nu sagtens forstå din lyst til at smide kommentaren på det symbolske tidspunkt.

    Hvad angår alder så er der ikke nogen tydelig forskel i, hvad folk vælger. Der kan, som du selv nævner, være en tendens til at den lidt ældre generation (og det kvalificerer 46 altså ikke til:)) vælger kære + helt navn oftere end den yngre generation, som jeg måske hører til.

    Men som du også selv nævner, så handler det jo i sidste ende om at målrette indledningen, så den ikke støder den konkrete modtager. I den øvelse synes jeg, at det kan være en god pointe at skele til alder så længe man er opmærksom på, at den ældre generation sagtens kan finde på at indlede med ‘hej’ eller ‘goddav du’!

    Endnu engang velkommen på bloggen.

  8. Pingback: Mail : Her er 32 spørgsmål, du skal stille dig selv, før du trykker ‘send’. « Gør en stor positiv forskel

  9. Jeg modtager nogle gange mails, der slutter med “Hilsen” eller “/Fornavn”. Begge dele opfatter jeg som koldt.

    En god ven har spurgt mig, hvorfor det er koldt. Det har jeg svært ved at sætte ord på.

    Er der nogen af jer, der kan hjælpe mig? Eller er det min opfattelse, der er galt afmarcheret?

    Med venlig hilsen

    Jacob

  10. @Jacob – Jeg vil give dig ret, og mit bud er, at ‘hilsen’ er den absolut minimale afslutning. Mindre kan man næsten ikke gøre det. Og så er der ikke langt til at begynde at tænke, at afsenderen er distanceret, travl, vred, kølig eller i hvert fald ikke har lagt mange hjertelige følelser i sit brev.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *