De 5 sprogfejl, som danskerne bliver ved med at lave

Vi danskere laver de samme sprogfejl igen og igen. Og der er en stor risiko for, at du laver en af nedenstående sproglige fejl, for vi har ringet til Dansk Sprognævn og spurgt dem om de hyppigste sprogfejl, vi danskere begår. Det er de samme igen og igen, og de har stort set ikke ændret sig de seneste 30 år.

Husk, vi holder workshops i skriftlig formidling. Læs mere om BROs arbejde med tekst.

Men når det nu er de samme spørgsmål, der stilles igen og igen, så kan vi jo lige så godt lette Sprognævnets arbejde lidt og her én gang for alle forklare, hvilke det drejer sig om – og hvordan du undgår dem.

1. At skrive sammensatte navneord i to ord
Rigtig mange har svært ved at finde ud af, hvornår noget skal skrives i ét eller i flere ord. Hedder det fx ’fair trade’ eller ’fairtrade’, ’thaimenu’ eller ’thai menu’, ’web cam’ eller ’webcam’?

Det er faktisk meget enkelt: På dansk skal sammensatte navneord stort set altid skrives i ét ord: ’fairtrade’, ’thaimenu’ og ’webcam’.

En huskeregel er, at de sammensatte navneord kun har ét hovedtryk (som regel på første stavelse):

  • ’En ældre bolig’ (= en bolig, der ikke er af nyere dato).
  • ’En ældrebolig’ (= en særlig boligform til ældre mennesker).

Bonus: Hvis du ofte er i tvivl om, om der skal stå ’inden for’ eller ’indenfor’ eller ’oven på’ eller ’ovenpå’, så fortvivl ikke. Når den nye retskrivningsordbog rammer gaden til november, er det et af de områder, der bliver valgfri.

Når den udkommer, så laver vi også en opdatering af vores gratis e-bog: ’21 sproglige dødssynder – og hvordan du undgår dem’.

2. At glemme nutids -r
’Hun referere ofte fra tv-avisen’ eller ’han lære ikke noget’ er eksempler på en meget hyppig fejltype. Vi glemmer at sætte nutids-r på udsagnsord. Problemet er, at det er så forbasket svært at høre, om der skal ’r’ på eller ej, men heldigvis er der en række regler, du kan bruge, hvis du er i tvivl.

Hvis du kan sætte ’jeg’ foran udsagnsordet, skal du huske det lille ’r’. Kan du derimod sætte ’at’  foran, skal du ikke bruge ’r’:

  • ’Jeg kører en tur’ vs. ’At køre en tur’.

Den anden klassiske huskeregel er at udskifte udsagnsordet med fx ’spise’. Her er det ofte meget nemmere at høre, om der skal ’r’ på.

I sætningen ’han lærer ikke noget’, kan det være svært at høre, om der er et ’r’. Men udskift udsagnsordet med ’spise’, og det bliver langt mere tydeligt:

  • ’Han spiser ikke noget’.

3. At sætte kommaet forkert
Det kommaspørgsmål, Sprognævnet oftest får, handler om, præcist hvor kommaet skal stå foran ledsætninger. Hvor ville du fx sætte kommaet i følgende sætning?

  • ’Du skal returnere ansøgningen senest 30 dage efter at du har modtaget materialet.’

Det er forvirrende, når flere ord, der kan få komma foran, står ved siden af hinanden. Men hvis du er i tvivl, så prøv at bytte om på rækkefølgen af sætningerne. Tag eksemplet ovenfor: Her skal kommaet stå foran ‘senest’. Bytter man om på rækkefølgen, lyder sætningen nemlig:

  • ’Senest 30 dage efter at du har modtaget materialet, skal du returnere ansøgningen.’

På den måde kan man se, at ‘senest’ hører med til ledsætningen, og at kommaet derfor skal stå foran ordet.

4. At bruge hans i stedet for sin
’Han tog hans hat og gik hans vej’ er en meget brugt frase til at lege med forskellen på ’hans’ og ’sin’.

Den korte regel lyder: Brug ’sin’/’sit’, hvis det henviser til sætningens grundled.

Brug ’hans’/’hendes’/’dens’/’dets’ i alle andre tilfælde.

Hvis du er i tvivl, så prøv at sætte ordet ’egen’ ind. Hvis du kan det, skal du bruge formen ’sin’:

  • ’Han kyssede sin (egen) kone’.
  • ’Han kyssede hans (en andens) kone’.

5. At bruge forkerte staveformer
Spørgsmålet er dog, om ikke den hyppigste sprogfejl er stavefejl. Dansk skriftsprog og dansk talesprog er to meget forskellige størrelser, og det gør det ret svært for os at lære at stave korrekt.

Løsningen på denne problemstilling har tre trin:

  1. Vær paranoid.
  2. Køb Retskrivningsordbogen.
  3. Hent vores gratis e-bog om de 114 klassiske stavefejl.

Vil du helt undgå de sproglige dødssynder?
Så kan du også hente vores anden gratis e-bog ’21 sproglige dødssynder – og hvordan du undgår dem’, der går lidt mere i dybden med de klassiske faldgruber i retskrivningen.

Vi håber, at du også vil hjælpe Sprognævnet ved at dele indlægget, og så vil jeg i øvrigt meget gerne høre, hvilke fejl du ofte ser derude?

 

47 kommentarer til “De 5 sprogfejl, som danskerne bliver ved med at lave

  1. Tak for oversigten. Man kan jo korse sig en smule over, at det er de samme fejl, vi bliver ved med at lave.

  2. Hmm. Jeg synes, I kommer lidt let uden om at hjælpe os med fejl nummer 5. Det kan da virkelig ikke være rigtigt, at vi selv skal gøre en indsats for at udrydde stavefejl?! 😉

  3. Hanne B. Pedersen 10. august 2012 kl. 11:05 - Svar

    Synes også at det bør nævnes at flere og flere bruger ordet “omkring” i stedet for “om”. “Vi holder møde omkring….” og “Vi skal tale omkring…”.

    Man kan tale OM noget og man kan holde møde OM noget – ikke omkring!

  4. En der virkelig irriterer mig for tiden er at folk åbenbart ikke kan kende forskel på ligge og lægger. Man siger altså ikke “jeg ligger mig lige på sofaen”. Hvorfor er det så svært at forstå at når man lægger, så er det noget man gør lige her og nu og når man ligger, ja så har man gjort det. Jeg må ærligt indrømme at det får mig til at rejse børster.

  5. Hanne B. Pedersen: Det kommer vel an på om man kommer til sagen til mødet, eller om vi blot bevæger os rundt om(kring) emnet? 😉

  6. Jeg synes det er god skik at skrive talordene til og med ti med bogstaver, altså “De fem sprogfejl, som danskerne bliver ved med at lave” og ikke “De 5 sprogfejl, som danskerne bliver ved med at lave”… 😉

  7. En typisk fejl er at man skriver tal under ti med tal i stedet for bogstaver – det hedder vel retteligt “De fem sprogfejl, som danskerne bliver ved med at lave” ;-I

  8. Kristine Damgaard 10. august 2012 kl. 11:32 - Svar

    Det gør helt ondt i mine ører, når jeg hører folk lave disse fejl mundtligt og på skrift. Skal nogle gange bide mig selv i tungen for ikke at rette på mine kolleger… Derhjemme falder hammeren prompte både overfor min kæreste og mine børn.
    Kan kun give Pia ret. Det er vildt irriterende at høre på/læse. I folkeskolen lærte jeg en meget simpel regel: Lægger er en bevægelse (æ i begge ord) og “jeg ligger stille” (i i begge ord).

  9. Maj-Britt Kent Hansen 10. august 2012 kl. 11:45 - Svar

    Desværre tror jeg ikke, at reglen i eksempel 4 med at sætte “egen” ind efter “hans” er særlig hjælpsom, hvis man ikke i forvejen forstår, hvad der skal stå. Jeg er ret sikker på, at flere snildt kunne begå den fejl at sige/skrive ’Han kyssede hans egen kone’.

  10. Selv her bliver man præsenteret for (i mine ører) politikervendingen: “Problemstilling” som i8 løbet af de sidste år helt har afløst ordet. “Problem”, der fuldt ud dækker. Min opfattelse er, at det bare lyder smart, for der er meget sjældent tale om en “stilling”- Jeg ved godt det er i orden iflg. retskrivningsordbogen, men den godtager jo efterhånden alle ord, som danskerne ikke kan finde ud af f-eks “at dufte til noget”- Det kan man ikke, for så skulle man jo også kunne “stinke til en stank”

  11. Hvad med ord som “Billed” istedet for “Billede”, “Hode” istedet for “Hoved”, “Osse” istedet for “Også”, “Hen af” istedet for “Hen ad”, “Lægger” istedet for “Lækker”, “Tryk” istedet for “Tryg”…………..:-)

  12. Endnu én: “Det var dejligt at snakke om dig med det” :-), og en personlig smutter, som jeg ofte bliver drillet med, og som jeg ikke helt har lært at undgå (det vestjyske gen, tror jeg) “En gang i året” istedet for “En gang om året” 🙂

  13. Kommareglen er ikke rigtig. “senest 30 dage efter påske” vil vise at “senest 30 dage” hører til hovedsætningen som et adverbial. At der til dette adverbial knytter sig en adverbial ledsætning flytter jo ikke adverbialet ned i den underordnede sætning. På samme måde rykker “Søren” i sætningen “Søren som er min bror, bor i Køge” jo heller ikke ned i ledsætningen fordi der kommer en ledsætning efter subjektet i oversætningen. Det er en ommer. I øvrigt skal der jo slet ikke komma i det anførte eksempel, for der skal jo ikke komma før en ledsætning.

  14. Ofte høres “den er bagi dig” istedet for bagved dig. Ved ikke om det bruges over hele landet, men her på Amager hører jeg det meget tit. Det er de mest uhyrlige ting folk har beskrevet være bagi nogen!!!

  15. Bliver ‘inden for’/’indenfor’ valgfrit!? Det kan da give forståelsesvanskeligheder i nogle situationer.

    “Jeg cykler indenfor/inden for ti minutter.”
    Cykler jeg ti minutter på motionscyklen, eller kører jeg hjemmefra om maks. ti minutter?

  16. At langt de fleste skriver ‘ok’ (eller ‘OK’), når de rent faktisk mener ‘o.k.’.

    Det er bare to skaldede punktummer, der skiller de to udråbsord fra hinanden. Jeg ved det. Men det er netop de to punktummer, der giver de to udråbsord et forskelligt indhold og en forskellig mening. Læg også mærke til, hvor forskelligt ordene udtales. Man kan næsten ‘høre’ punktummerne i o.k.

  17. Anne Riber Jarvad 11. august 2012 kl. 13:17 - Svar

    Kære alle

    Tusind tak for de mange kommentarer; hvor er det dejligt, at så mange interesserer sig for emnet. Alle får svar, men jeg tager det lidt i bundter.

    @Jens: Ja, det kan undre.

    @Kristoffer: Det er benhårdt, men ja, man må selv gøre en indsats:-).

    @Hanne: Meget enig. Er heller ikke vild med den brug af ‘omkring.’

    @Conny: Tak, fordi du deler. Jeg ser det samme.

    @Pia: Ligge/lægge er en klassiker. Den kunne sikkert være nummer seks på listen.

    @Kasper: Katten om(kring?) den varme grød…:-)

  18. Anne Riber Jarvad 12. august 2012 kl. 12:36 - Svar

    @Kristine: Tak for huskereglen; den er enkel og nem at huske.

    @Rene og Jørgen: Jo, det er ganske rigtig god skik at skrive talord til og med ti med bogstaver. Men vi har brudt reglerne af ren og skær egeninteresse. Undersøgelser viser, at de mest læste blogindlæg er lister – vi vil gerne læses – ergo laver vi en overskrift, der så tydeligt som muligt signalerer til vores læsere, at her er en liste. Til det formål er talord skrevet med tal nemmere at afkode som liste.I kan evt. læse mere her, om hvorfor vi alle er så glade for at læse lister: http://www.ideachampions.com/weblogs/archives/2010/07/post_19.shtml.

    @Tom: Du har nu ikke overbevist mig om, at eksemplet i blogindlægget er en ommer.
    I Retskrivningsordbogens paragraf 56 står der: ”Når et led i den overordnede sætning betydningsmæssigt og rytmisk hører nøje sammen med ledsætningen, sættes kommaet foran dette led. Kommaet kan således komme til at stå foran (1) en præposition, (2) sammenligningskonjunktionerne som og end, (3) et adverbial:”
    Under (3) optræder bl.a. følgende eksempel, som minder stærkt om mit: ’Denne funktion kan tilsluttes, indtil 30 minutter efter at tændingen er afbrudt’.
    Mon jeg har overbevist dig?
    Mht. om man må sætte komma foran en ledsætning, så er det nu stadig valgfrit.

  19. “De 5 sprogfejl, som danskerne bliver ved med at lave”
    indledes med et billede i kategorien
    “De fem billedfejl, som danskerne bliver ved med at lave”.
    Hvad har det stakkels billede gjort, siden det skal forvrænges og fejlproportioneres?

  20. En anden sprogfejl, der irriterer mig dagligt, er forkert brug af nominativ. For eksempel når der kommer en relativ bisætning efter dativobjektet: “Giv bolden til de, der vil spille fodbold” eller “Han gav bolden til Jens og jeg”. Den er nævnt i bloggen, vist nok under “Fem sprogfejl du ikke bør rette, for det er ikke fejl”, hvis jeg husker rigtigt.

    Det er et område, der fortjener opmærksomhed, fordi folk ofte ikke er bevidste om, at de laver den slags fejl. Ofte ved man det godt, hvis man ikke er helt stiv i nutids-r eller ligge/lægge, men mht. kasus er folk ofte overbeviste om, at de taler korrekt, og holdningen er endda nogen gange, at hvis man bare bruger nominativ, er man på den sikre side.

  21. Anne Riber Jarvad 13. august 2012 kl. 14:06 - Svar

    @Malene: Tak for input. Ja, man skal kende sine fejlmuligheder for at kunne rette dem.

    I øvrigt ville jeg lige høre, om du mon mener: ’…dem, der vil spille fodbold’? For det er jo ’dem’-formen, der formelt set er den ukorrekte, men også den mest udbredte.

  22. Anne Riber Jarvad 13. august 2012 kl. 14:09 - Svar

    @Heidi: tak for fine input – rart med et par eksempler på egne fejl.

    Og også tak, @Claus og @Karin, fordi I deler.

  23. Morten Münster 13. august 2012 kl. 14:47 - Svar

    @Ulrik: Det er min fejl, at billedet vist er trukket lidt rigeligt i siderne. Vi har lidt udfordringer med billederne, når de bliver ‘resizet’ fra forsiden. Men dejligt at finde ud af, at der også er nogle, der holder os op på høje standarder der.

  24. @ Anne: Nej. Hvis du sætter krydser, boller, trekanter og firkanter, vil du se, at den korrekte form er “Giv bolden til dem, der vil spille fodbold”. “Giv bolden til dem” er en hovedsætning, der kan stå alene. “Dem” er dativobjekt og skal således stå i akkusativ, da vi ikke har dativ på dansk. At man sætter en relativ bisætning bagefter, ændrer ikke på kasus. Man ville jo aldrig sige “Giv bolden til de.”

  25. Maj-Britt Kent Hansen 13. august 2012 kl. 18:08 - Svar

    Nu vi kommer rundt om mangt og meget, kunne jeg måske få en forklaring på, hvorfor der i den grad på internettet og også her i Annes svar bruges en henvendelsesform, der inkluderer et kolon, se Anne Riber Jarvads svar nedenfor. Jeg indsætter eksempel fra teksten:

    @Jens: Ja, det kan undre.

    @Kristoffer: Det er benhårdt, men ja, man må selv gøre en indsats:-).

    @navn bruges som adressering. Det er fint og forståeligt, men jeg finder det direkte misvisende, at der indsættes kolon efter navnet på den, man henvender sig til.

    I replikker ses kolon, men da kommer replikken ud af munden, på den, der taler. Internetpraksissen er stik modsat. Hvem har besluttet det skal være sådan, og hvilken mening giver det – om nogen?

  26. Anne Riber Jarvad 14. august 2012 kl. 22:54 - Svar

    @Maj-Britt(:?) Det var da et fremragende spørgsmål. Jeg ved ikke, hvordan den praksis er opstået – er der nogle af jer andre, der kan hjælpe?

    @Malene: Du har helt ret. Tak for rettelsen og de gode eksempler

  27. Hvordan kan det være at Danmarks største kommunikationsblog stadig benytter traditionelt komma når nu nyt komma mere end halverer fejlmulighederne? Hvis man undlader komma foran ledsætninger, bliver disse kommaer i hvert fald ikke placeret forkert, og som en sidegevinst får man meget pænere og mere læsevenlige sætninger.

  28. Ingeborg Conrad 15. august 2012 kl. 13:25 - Svar

    En ny udbredt fejl er, at danskerene nu heller ikke kan finde ud af at sætte “ikke” rigtigt i sætningen:

    Alle kan ikke blive nr. 1
    Ikke alle kan blive nr. 1

  29. Anne Riber Jarvad 16. august 2012 kl. 22:33 - Svar

    @Ruben: Vi er ikke uenige, men man skal jo vælge sine kampe med omhu. Nyt komma giver tit anledning til diskussioner, og i mange af de opgaver, vi løser, vil de diskussioner være irrelevante for opgaven og fjerne fokus fra det egentlige.

    Der er flere, der ikke har fået svar på kommentarer og spørgsmål. Jeg er i gang med at slå op, undersøge og spørge vidende mennesker – I hører snart fra mig.

  30. “@Anne:” Jeg tror kolon kommer af, at man netop adresserer nogen med snabel a’et, “Anne, nu skal du bare høre:”. Hvis kolonet angiver et udsagn, må den efterfølgende sætning vel sættes i anførselstegn? Måske? Men god pointe.

  31. Maj-Britt Kent Hansen 17. august 2012 kl. 15:09 - Svar

    @Nanna, den 17.8.

    Kolon kan benyttes ved replikker, og det er korrekt, at der så normalt er anførselstegn om selve replikken.

    Det, vi efterlader her, minder om replikker, men der er den væsentlige forskel, at den person, kolon (fejlagtigt, vil jeg hævde) knyttes til, IKKE er den person, der udtaler det efterfølgende.

    Men kolon kan også anvendes på en anden måde. Det, som kommer efter et kolon, uddyber eller eksemplificerer det, som stod foran kolon.

    Eksempel følger:

    Han køber grønsager: gulerødder, porrer og løg.

    Man kunne adressere på en mindre forvirrende måde:

    @navn linjeskift budskab
    @navn! budskab

    Det sidste minder om den måde, man tidligere ofte skrev i indledningen af et brev: Kære Nanna og Anne!

  32. kristian olesen 19. august 2012 kl. 23:28 - Svar

    Jeg har ikke noget forslag til 6. regel men en kommentar til værket ’21 sproglige dødssynder – og hvordan du undgår dem’.
    Efter november må den døbes om til ’19 sproglige dødssynder – og hvordan du undgår dem’ idet kapitlerne 7 og 14 bliver uaktuelle.

  33. kristian olesen 19. august 2012 kl. 23:34 - Svar

    .den læste jeg da debatten i sammenhænge uforståelige de af nogle forstå bedre jeg kan Så
    .kinesisk på indlæg lister I at jeg opdager så Og
    !Gisp

  34. Hej igen Anne! Når du stiller spørgsmålet om hvor vi vil sætte kommaet i den anførte sætning, så glemmer du at fortælle efter hvilket regelsæt vi skal løse opgaven. For der er jo tre metoder: det grammatiske komma (som vil kræve et komma før konjunktionen “at”), nyt komma (som ikke kræver et komma her) og pausekomma (som efter dit svar at dømme er den metode du vil anvende her). Man kan jo ikke svare meningsfuldt på dit spørgsmål uden at vide hvilket system du anvender. Alligevel vil jeg fremture og hævde at et pausekomma ikke flytter et led fra hovedsætningen ned i ledsætningen. Det er og forbliver et (langt) adverbial i hovedsætningen, udformet som et adverbial + præposition + en adverbial ledsætning. Venlig hilsen, Tom

  35. Hvem hjælper man mon? I dag ved jeg, at “uden for” er et forholdsord, og “udenfor” er et biord. Skal man gøre rede for hvert enkelt ord i en sætning, efter den nye regel er kommet, skal man stadigvæk vide, om “udenfor/uden for” er et biord eller et forholdsord, nemlig at det er et biord, når det står alene, og et forholdsord, når det står foran et navneord eller et navneagtigt ord.
    Jeg vil absolut mene, det hedder “Løsningen på dette problem har tre trin.” “Problemstilling” giver mig pip – jeg synes, folk i dag slynger om sig med “problemstillinger” og “problematikker” – det sidste findes kun i ental.

  36. Hvor mange ører?
    I eksemplerne på forkerte talemåder og ordsprog her på siden står der:
    24. Han blev bleg om ørene (Han var bleg om næbbet/ Han blev hed om ørene)
    – – da Bro Blog uden tvivl er på højeste ekspertniveau hvad angår stavning, er jeg kommet i syv sind, eller bare to. Hedder det ikke ‘ørerne’?
    I mange år har jeg moret mig over den lille påklistrede seddel ved kasseapparaterne rundt omkring i supermarkeder: ‘Sådan rundes ørerne op’. Det kan vel godt forsvares, at der her skal være et ‘r’, men ville det mon ikke være mere korrekt med ‘ørene’ her?
    🙂 Birgitte

  37. En meget hyppig fejl er, at folk siger og i stedet for at. Her er et eksempel: “Det er sundt og spise fisk”, hvilket i virkeligheden skulle være: “Det er sundt at spise fisk”. Fejlen bliver lavet konstant i fjernsynet, og der går ikke en TV-avis, uden fejlen bliver lavet.

  38. Anne Riber Jarvad 20. november 2013 kl. 17:44 - Svar

    Hej Birgitte. Det er faktisk valgfrit, om man vil skrive ørerne eller ørene. Og til Olsen: tak for input:-). Og Seharesh – tja, dansk er kompliceret, så det gør det svært at undgå fejl..

  39. Gammel tråd, som jeg lige river op i med disse eksempler på fejl, som ikke er nævnt ovenfor:
    1. ‘Os’ i stedet for ‘Også’. F.eks.: Jeg vil os være med’. Det hedder ‘Jeg vil også være med’.
    2. ‘Vil du være venlig at lukke vinduet op?’. Hvis man kan sige ‘Lukke op’ så bør man også kunne sige ‘Åbne i’ som i eksemplet her: ‘Vil du være venlig at åbne vinduet i?*. Det hedder i stedet: ‘Vil du være venlig at åbne vinduet’ og ‘Vil du være venlig at lukke vinduet’.
    3. ‘Mig’ i stedet for ‘Jeg’. F.eks.: ‘I morgen skal mig og far på tur. Det hedder: ‘I morgen skal far og jeg på tur’.

    Noget andet jeg undrer mig over, er brugen af ordene ‘inden’ og ‘uden’. I min optik, er ‘Inden’ før noget andet, og ‘uden’ betyder at man mangler noget. F.eks.: ‘Han snublede over snoren, inden han faldt og slog sig. Vi danskere bruger ‘udenfor’, ‘uden for’, ‘indenfor’ og ‘inden for’, som f.eks.: ‘Hos Jens Jensen har vi mere end 25 års erfaring inden for tømrer og snedker branchen’. Sætningen burde ganske enkelt se således ud: ‘Hos Jens Jensen har vi mere end 25 års erfaring inde for tømrer og snedker branchen’. Dvs. ‘Inde for branchen’ og ikke ‘Inden for branchen’.
    Et andet eksempel kunne være: ‘Jeg står uden for i sneen’, hvilket må betyde at jeg står uden (dvs. at jeg mangler) for, og at jeg samtidig står i sneen. ‘Jeg står ude i sneen’ må være den korrekte sætning.

  40. Lars Holck Rosenberg 3. maj 2017 kl. 20:20 - Svar

    “Jeg tænker, at …” eller “…, tænker jeg” er en vending, som jeg betragter som en sprogfejl, som jeg gerne vil have aflivet.
    For rent faktisk er det noget, som vedkommende siger. Hvis de så i første omgang har haft det inde i hovedet og så lukker det ud i offentligheden, har de “tænkt”. Måske kunne de så samtidig med, at de betror omverdenen med deres tanker lige pointere, om de føler eller tror eller mener eller husker eller regner med eller vurderer eller forudsiger eller er sikker på eller noget andet, der kan farvelægge deres sprog – så man gider høre efter.
    Når man tænker, så er der tavshed – og det er som regel guld værd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *