Alfons Åbergs hemmelige skrivetip

Alfons Åberg har et hemmeligt skrivetip, som kan gøre dine tekster mere skarpe og forståelige. Indtil nu har tricket været forbeholdt indviede tekstforfattere og redaktører, men du bliver nu officielt optaget i klubben. Næste gang du ser en tekst, giver denne insider-terminologi dig mulighed for at sige: ’Den dér skal vist have lidt mere Alfons Åberg’ – og hvem vil ikke gerne have lov til at sige det?

Tricket består i, at du skal skrive som Alfons Åberg. Eller jo i virkeligheden skrive som Gunilla Bergström, som er forfatteren bag de mange bøger om den lille svenske dreng, der bor sammen med sin far.

Fortællingerne om Alfons Åberg foregår nemlig i et enkelt sprog, som i stor udstrækning består af korte helsætninger.

En helsætning kaldes også for en hovedsætning, og det er en sætning, som står alene og ikke indgår som led i en anden sætning – det har vi ledsætningerne til.

  • Dette er en helsætning.
  • Dette er en helsætning, der indeholder en ledsætning.

To eksempler direkte fra kilden
Her er to eksempler fra ’Fødselsdagsfest, Alfons Åberg!’ fra 1986:

Her er Alfons Åberg. Han er glad. For det var hans fødselsdag i går! Og på lørdag skal der være fest. Han skal holde sin egen fødselsdagsfest – sådan for alvor!

Og lidt senere:

Endelig bliver det lørdag. Alt er parat. Lagkagerne er færdige. Bordet er festligt dækket. Og Alfons gør sig fin. Han har den nye trøje på, og skjorte og slips.

I begge eksempler er det først i den allersidste sætning, at der kommer lidt ekstra fyld på. Og så har man også behov for det, for at sproget ikke skal virke for monotont. Som læsere har vi nemlig behov for variation og rytme i sproget, hvis vi skal hænge på, og det sørger Alfons for at huske.

Så når tekstforfattere og redaktører siger: ’Den dér skal vist have lidt mere Alfons Åberg’, så mener de, at du skal skrive flere korte og præcise helsætninger. Det skal du gøre, fordi korte sætninger er lettere at læse, forstå og huske. Og du skal gøre det, fordi det tvinger dig til at luge ud i djævleord, omveje og ligegyldigt baggrundsstof.

Du skal ikke være børnebogsforfatter
Du skriver nok ikke børnebøger, men nok nærmere notater, webtekster og rapporter. Eller måske skriver du i mere specialiserede genrer som politiske dagsordener, standardbreve eller årsberetninger.

Derfor foreslår jeg ikke, at du reducerer dine sætninger til ren svensk børneprosa. Men vi ved fra praksis – både når vi selv skriver, og når vi hjælper andre med at lære det – at Alfons Åbergs trick på 5 minutter kan forbedre de fleste tekster markant.

Så drys lidt ’Åberg-magi’ ud over din næste tekst, og se, hvordan hovedbudskaberne bliver skærpet, imens læseoplevelsen bliver mere flydende. Og hvis du tror, at korte sætninger umuliggør flydende og kompleks prosa, så læs Stephen King. Eller Hemingway.

 

Om Henrik Hillestrøm

Henrik Hillestrøm

Konsulent - 40803995
Henrik er konsulent i BRO og arbejder med tekst, projektledelse, effektivitet og formidling. Han har løst opgaver for blandt andet DONG Energy, ATP og Væksthus for Ledelse. Henrik er desuden redaktør på BRO blog.

12 kommentarer til “Alfons Åbergs hemmelige skrivetip

  1. Mette Søndergaard 11. oktober 2012 kl. 09:00 - Svar

    Jeg tror, at jeg læste eller fik læst ALLE Åberg-bøgerne, da jeg var lille. Jeg var simpelt hen så vild med dem. Meget sjovt at få dissekeret årsagen lidt her. Tror jeg sender indlægget til min mor, som læste højt 🙂

  2. Henrik H. Poulsen 11. oktober 2012 kl. 09:17 - Svar Author

    Hej Mette. Jeg er glad for, at det er lykkedes mig at slippe af sted med at ‘dissekere’ et af dine varme barndomsminder – og tilmed blive belønnet med en smiley.

  3. Hvis man gerne vil have inspiration til sin næste “Alfons Åberg-tekst”, kan jeg varmt anbefale at følge Alfons Åbergs far på Twitter. Han spreder humor, godt humør og korte helsætninger så det er en ren fornøjelse 🙂

  4. Maj-Britt Kent Hansen 11. oktober 2012 kl. 12:21 - Svar

    Nu er jeg nok ikke helt fair, men hvis vi skal dyrke helsætningerne, må jeg som kompensation bede om, at tidens modeord “skarp” forbydes. Længe havde alt kant, nu skal alt være skarpt. Jeg slår fra, hver gang jeg udsættes for de overforbrugte ord. Er jeg den eneste med det problem?

  5. Henrik H. Poulsen 11. oktober 2012 kl. 12:56 - Svar Author

    @Stine: Tak for tippet. Jeg vil straks følge!

    @Maj-Britt: Lad mig forstå dig ret: Du vil gerne forsøge at dyrke brugen af helsætninger noget mere, hvis brugen af ordet ‘skarp’ bliver forbudt? Jeg har svært ved at se den helt tydelige sammenhæng – men jo, det kunne da være interessant at finde ud af, om du står alene med din antipati mod ‘at være skarp’.

    Jeg er til gengæld helt enig i den med ‘kant’ – den står også ret højt på listen her: https://www.bro-blog.dk/?p=3441

  6. Delig simpelt, selvom det selvfølgelig også kan blive for Meget. Dog må den kunne huskes for sin simplicitet. Jeg glæder mig i hvert fald til at fyre den af til en eller anden stakkels forfatter inden længe! tak for det.

  7. Det kan overdrives, selvfølgelig. Det har dog en pointe. Alle kender der der hele afsnit, hvor der står men… men… men…

    Jeg bliver rundtosset af modsætningerne.
    Jeg bliver glad for lidt afveksling, men man kan klippe alle de sætninger lidt kortere, men det er en god ide at tænke over det, men man må ikke overdrive…

    😀

  8. Henrik H. Poulsen 15. oktober 2012 kl. 10:28 - Svar Author

    @Jens Yldal: Vend gerne tilbage, når du har givet en Åbergsk prædiken til en tekstforfatter. Lad os høre, hvordan det gik.

    @ CRAndersen: Dit eksempel rammer plet. Det er sådan noget, man hurtigt får rodet sig ud i, når man skriver løs uden at stoppe op og tage den sproglige temperatur undervejs.

  9. Hvor er det det godt. Tak for det. God inspiration. Enkelt at huske. Og her kommer min hovesætning med en ledsætning, så der kommer lidt ekstra fyld på.

  10. Henrik H. Poulsen 23. oktober 2012 kl. 09:00 - Svar Author

    @Potter: Tak for kommentaren, rosen og ikke mindst dit fremragende eksempel på, hvordan det skal gøres. Jeg bliver nærmest helt rørt.

  11. Yessss, nu ved jeg endelig hvilken term jeg kan bruge på Dansk!
    I Holland har vi ‘Nijntje-niveau’ (= Miffy fra Dick Bruna). Hvis niveauet skal være lidt mere avanceret kommer vi til ‘Jip og Janneke’. Sidstnævnte svarer til Alfons Åberg. Fedt 🙂
    Tak for interessant læsestof!

  12. Henrik H. Poulsen 5. december 2012 kl. 15:02 - Svar Author

    Jeg måtte lige have hjælp af Google til at forstå, hvem Nijntje/Miffy er – men nu kan jeg kende hende fra boghylden hjemme hos min niece. Det er fedt at vide, at det er ”den skal vist lige have lidt mere Nijntje”, der skal i spil, hvis jeg en dag skal give feedback på hollandsk 🙂 – så mange tak.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *