Fra sløset til knivskarp argumentation med disse simple tips

Hvis du vil overbevise, må du kunne argumentere. Derfor får du her tre simple greb, som kan skærpe din argumentation, når du vil have mere indflydelse: Overrask, se ud over dig selv, og vær kritisk.

Overrask
Vil du overbevise nogen om noget, vil det være klogt at bruge argumenter, som de ikke udmærket kender på forhånd.

”Klart, nok. Selvfølgelig”, tænker du måske. Men holder du dig til det? Som tidligere ryger har jeg fx været udsat for mange velmenende ikke-rygere, som fuld af entusiasme har forsøgt at overbevise mig om at kvitte smøgerne med begrundelsen: ”Rygning er usundt”. ”Det siger du ikke?”, har jeg hver gang tænkt, mens jeg naturligvis har smilet høfligt.

Hvis vi analyserer vores argumentation, vil de færreste af os kunne sige os fri for en gang eller to at have tordnet af sted med gamle, slidte og trætte argumenter. Og det går ud over vores gennemslagskraft.

Vi finder de argumenter, der ligger lige foran næsen på os, uden at overveje, at hvis de ligger lige foran os – så ligger de nok også lige foran næsen på vores modtager.

Det første tip er derfor: Brug argumenter, der overrasker.

Det kan være alt lige fra at komme med overraskende facts til at søge at flytte en debat fra et felt til et andet, som Bjørn Lomborg i sin tid gjorde det, da han flyttede klimadebatten ind i en ’value for money’-kontekst.

Se ud over dig selv
Husk, hvem det er, du vil overbevise, og husk, at det ikke er dig selv.

Ud over at vi vælger argumenter, som vi alle sammen kender i forvejen, har vi også for vane at vælge argumenter, der ville overbevise os selv – eller andre med vores holdning. Men vi og de er jo allerede overbevist.

Frem for at skabe nye tilhængere ender vi med at prædike for de frelste. Hvis vi fx bliver ved rygerne, så ved rygere godt, at det er usundt at ryge; selvom helbredsargumenter synes umådelig overbevisende for en lang række ikke-rygere, er de det altså åbenbart ikke over for modtageren.

Hvis vi faktisk vil flytte stemmer, skal der mere til, end hvad der overbeviser os selv. Et godt sted at begynde er at spørge sig selv: Hvorfor er mine modtagere ikke allerede overbevist? Hvad er det, der gør, at de holder på deres? Og så vælge sine argumenter efter det.

Det andet princip er derfor: Brug argumenter rettet mod præcis din modtager.

Det kan handle om at argumentere mod de argumenter, som du ved, din modtager lige nu er overbevist af. Det kan handle om at finde argumenter, der ligger i forlængelse af din modtagers selvopfattelse. Eller det kan handle om at finde argumenter, der klart viser, hvad din modtager får ud af det.

Vær kritisk
God argumentation skal være afgrænset og ramme som en elefantbøsse – ikke som spredehagl. Det kommer jo nok næppe bag på dig, at du skal være kvalitetsbevidst, men i praksis lader vi os ofte styre af et kvantitetskriterium i stedet for et kvalitetskriterium.

Vi tænker: ”Det her argument siger også lidt, så det snupper jeg også lige… og det her siger det på en lidt anden måde, det kan jeg lige så godt også tage med… og det her… og det her… og det her”.

Ofte argumenterer vi ud fra principperne ’jo flere des bedre’ og ’jeg vil i hvert fald ikke gribes i at mangle noget’, og resultatet er, at vores modtager ender med ikke at kunne kende det ene argument fra det andet.

Og hvad der er endnu værre: For hvert mindre gode argument vi lader slippe igennem, dukker åbenlyse modargumenter op (ellers ville argumentet jo være godt).

Jo flere halvgode argumenter, vi har med, jo mindre lytter modtagerne til, hvad vi siger. De er nemlig i mellemtiden blevet optaget alt det, der taler imod vores sag, og sidder i stedet og forbereder deres sønderlemmende replik.


Det tredje princip er derfor: Brug kun de tre bedste argumenter, og lad resten ligge.

Så får du også tid til at folde de gode argumenter ud og bringe de undersøgelser, sammenligninger og røverhistorier i spil, som understøtter dem, og det gør det langt nemmere for din modtager at relatere til argumenterne – og at huske dem bagefter.

Det bedste argument vinder … eller?
Der er ingen tvivl om, at vil man følge ovenstående tre tips, kræver det omhyggelighed og tid. Overraskende, modtagerrettede, fuldgode argumenter hænger ikke på træerne.

Heldigvis er det sådan, at der er meget andet end gode argumenter, der overbeviser – fx gode relationer. Hvis du synes, dyrkelse af den gode argumentation lyder som for hårdt arbejde, kan du altså også altid starte med at give en kop kaffe;-).

Derudover vil jeg naturligvis også anbefale dig at tilmelde dig vores gratis e-kursus i, hvordan man får mere personlig gennemslagskraft. Her kan du få meget mere viden om argumentation og fremførsel af din sag.

Men indtil videre har vi brug for dine erfaringer, så debatten er åben. Meld gerne ind i kommentarfeltet med snedige tricks og andre guldkorn til, hvordan man skaber en effektiv argumentation.

 

16 kommentarer til “Fra sløset til knivskarp argumentation med disse simple tips

  1. Rigtig gode pointer. Man kan jo også en gang imellem vælge den anden strategi og forsøge at forvirre sin modtager ved at overdynge dem med argumenter. Det er ikke sikkert, at de forstår dem, men min erfaring er, at det måske kan være effektfuldt alligevel, da de får en oplevelse af, at der virkelig bliver argumenteret. Men måske ikke helt forsvarligt at bruge denne strategi i længden…:)

  2. Fine principper, som jeg rigtig godt kunne tænke mig at se eksempler på. Hvad er fx et overraskende argument for at holde inde med rygningen, eller et argument der ligger i forlængelse af rygerens selvopfattelse.
    🙂

  3. Mette Andersen 8. marts 2012 kl. 12:47 - Svar

    Brug billeder – både sprogligt og bogstaveligt – og inddrag humor om muligt. Tag også gerne udgangspunkt i modtagerens eget sprogbrug og fang gerne det selvmodsigende i modargumenterendes tekst, tale eller handlinger. Intet virker bedre end at få holdt spejlet op.
    Modtager falder af, hvis talen er for lang, så hold det kort, præcist og levende.

    Se evt. : https://lh3.googleusercontent.com/-pLx0mvVHmnE/T1Pe4QQCZhI/AAAAAAAAANA/K1SrEhmUNTQ/s512/korrektur2.jpg

  4. Tak for godt indlæg.
    Husk også at stille dig selv spørgsmålet “Hvis mit budskab er indlysende hvorfor sker det så ikke allerede?”
    Der ligger rigtig mange gode punkter gemt i dette spørgsmål, som du skal sikre at din argumentation får ‘skudt ned’.
    …. og husk så at argumentere til både øre, øjne, hjerne og hjerte – for ingen høre dine argumentationer hvis de allerede er faldet i søvn.

    http://www.claushandberg.dk/gratis

  5. Gudrun Pedersen 8. marts 2012 kl. 21:54 - Svar

    Fint indlæg. Og de tre overraskende og målrettede argumenter, som rygeren skal høre, er..?

  6. Tanja Juul Christiansen 8. marts 2012 kl. 22:26 - Svar

    @Claus og Mette: Jeg kunne ikke være mere enig i jeres tilføjelser – selvom humor også kan være dristigt. Jeg plejer selv at holde mig til selvironi, så jeg kender den, der bliver gjort grin med og ikke får trådt nogen unødigt over tæerne;-).

    @Nanna og Gudrun: Jeg ville ønske, jeg kunne trække et friskt svar ud af ærmet, men sagen er jo, at det fuldstændig kommer an på, hvem rygeren er. Heldigvis. Det er det, der gør argumentation så svært – og så spændende.

    @Casper: Det er klart også en strategi, men prøv at spørg din modtager bagefter, hvad argumentationen egentlig var, og de vil formentlig være lidt tomme i blikket. Mange argumenter kan måske nok have en effekt i her og nu, men ingen vil kunne huske det – og derfor vil overbevisningen sjældent varer udover øjeblikket. Det kan selvfølgelig også være godt nok i nogen tilfælde;-).

  7. Jens Sørensen 8. marts 2012 kl. 23:39 - Svar

    Hvis vi finder ud af, hvordan rygere bliver overbevist til at stoppe, så tror jeg vist, vi alle bliver rige:)

    Men jeg vil dog tilføje, at den klart mest sælgende bog om rygestop nogensinde (og bestemt også en af de mest effektive) – the easy way to stop smoking af Allen Carr – faktisk bygger på de præmisser, som artiklen her ridser op. Det overraskende og bærende argument, som er hele præmissen for rygestoppet er: ‘Du får ikke noget ud af at ryge’. Dette argument er hele bogen. Jeg synes, det er et godt eksempel på, hvordan man kan overbevise en af de sværeste målgrupper ved at tænke originalitet i sin argumentation.

  8. Jeg plejer gerne at stille rygerne et konkret spørgsmål: hvor lang tid vil du gerne leve…. 😉

  9. Argumentet -“Du får ikke noget ud af at ryge” holder ikke. Du bliver en del af et fællesskab af andre delvist udstødtel og det er meget fællesskabende i nye sammenhænge at være udstødt og at have en fælles last, så har man noget at snakke om. Men efterhånden som flere og flere færdes i dagevis uden røg og derfor ikke får sløves sine sanser, afsløres det for flere og flere hvad rygere også er fælles om – de lugter generelt dårligt.

  10. Pingback: Ugens Links uge 11 | Mark Sinclair Fleeton

  11. Pingback: Ugens links uge 11 - Kontexten | Kontexten

  12. Uden yderligere kommentar vil jeg bare formidle et udtryk, som jeg holder meget af. Det stammer fra Jürgen Habermas og lyder: “Det bedre arguments ejendommeligt tvangløse tvang”.

    Noget – måske – helt andet er (siden rygning nu engang er kommet på dagsordenen herover), at selve det at argumentere for eller imod rygning er rent tidsspilde, da argumentationen til hver en tid vil være subjektiv. Emner, der til gengæld kan diskuteres i den forbindelse, er bl.a. gensidige hensyn og formynderi kontra individets frie valg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *