Universelle skrivetips: Gode råd til bedre tekster

”Det skal ikke være kunst – det skal være færdigt”, lyder en kendt frase fra den journalistiske verden. Og i mange tilfælde er det også en god fremgangsmåde at få din tekstperle ud over rampen. Men hvorfor ikke lige give din tekst en tur med pudsekluden alligevel? Her får du 6 simple kneb til at skrive mere fængende tekster.

Ud med djævleord
Djævleord er tekstens skvalderkål. Det er ligegyldige ord, som fylder og skygger for dine pointer. Typisk vil du kunne forbedre din tekst ved at fjerne 10-15 procent af den. Så kig godt efter småord og ligegyldige gradbøjninger af udsagn, som du kan luge ud i, uden teksten mister sin betydning:

  • Han ville gerne sende mailen, så det gjorde han meget hurtigt
  • Det er en virkelig flot dag, og solen skinner rigtig meget.
  • Indsatsens overordnede mål er involvering af mange forskellige interessenter, der kan fungere som omdrejningspunkt, så organisationen kan få succes.

Når du bruger fyldord og gradbøjer dine udsagn, så udvander du dine pointer. Typisk dækker en gradbøjning over en nuance, din læser aldrig vil afkode og huske. Så gå kritisk til værks, når du læser din tekst igennem, og spørg dig selv, om der er brug for gradbøjningen. Eller om det er på sin plads at hakke lugejernet ned og fjerne det lille ligegyldige djævleord. Din læser vil uden tvivl hurtigere opfatte dit budskab.

  • Gennemlæs din tekst, og lug ud i djævleord.
  • Lug ud i gradbøjninger, og styrk derved dine pointer.

 

Skab sammenhæng mellem indledning og overskrift

Du kan altid regne med, at du har et minimum af tid til at overbevise din læser om at læse netop din tekst. Du skal derfor nu i gang med at vinkle din tekst. Spørg dig selv: ”Hvad er den vigtigste pointe?”

Når du har fundet frem til din pointe, skal den stå i overskriften og efterfølgende i indledningen. På nogle redaktioner vil man sige, at ”din vinkel skal være så spids, at den kan sparkes skråt op i røven på en lærke”. For jo mere præcist og klart dit budskab er i starten, desto hurtigere forstår din læser teksten – og det er jo essensen af det hele.

Du kan med fordel lade dig inspirere af nyhedsjournalistens arbejdsmetode: nyhedstrekanten. Det betyder, at du skal skrive det vigtigste først. Det skal nemlig være nemt at skære fra bunden af artiklen, når avisen skal redigeres – vel at mærke, uden at artiklens vigtigste pointe går tabt. Ligeledes skal læseren forstå budskabet efter kun at have læst overskrift og indledning.

Stil dig selv spørgsmålene ”Hvem, hvad, hvor, hvornår, hvorfor?”. Det vil hjælpe dig til at forklare din vigtigste pointe og fokusere teksten:

  • Du (hvem) skal sende en mail (hvad) til HR-afdelingen (hvor) inden fredag (hvornår), så de kan nå at tage stilling til dit spørgsmål (hvorfor).

Arbejd herefter med din overskrift. Stræb efter aktive sætninger frem for passive sætninger. Det giver dynamik i teksten. Og husk, at indledningen altid skal indeholde en variation af overskriften.

  • Vinkl din tekst og skab sammenhæng
  • Brug aktive overskrifter.

Brug dine sanser
Du kender det sikkert allerede – begrebet ”show, don’t tell”. Det betyder, at du skal bruge sanserne og skabe billeder for din læser. Med andre ord: Vis læseren dine oplevelser frem for at fortælle om dem.

Nogle kalder det ”colour”, og andre kalder det ”reportageelementer”, men lad os bare her kalde det at give teksten farve, liv og nærvær. Tal, og skriv til øjne, ører, mund og følelser. Få din læser til at fornemme den ristede, bløde duft af nybagte boller, høre kaffemaskinens hæse hvæs i baggrunden eller se den sene eftermiddagssol, der kaster lange solstrejf ind ad vinduet. Små elegante detaljer kan gøre dine tekster mere levende, nærværende og originale. Og resultatet er, at du fastholder din læser, og gør hende nysgerrig.

  • Giv din læser en oplevelse ved at bruge sanserne.
  • Tilpas mængden af sanseindtryk til genren.

 

Du er for go’ til klichéer
En kliché er en sproglig vending, der er blevet en fast del af sproget. Problemet er bare, at det sproglige billede, som den oprindelige metafor skulle skabe, er så slidt, at det nu bare er en kliché. Måske lagde du mærke til, at jeg brugte klichéen ”at komme ud over rampen” i indledningen, et par andre eksempler er:

  • et digert værk -> en tyk bog
  • sild i en tønde-> for mange mennesker på for lidt plads
  • på årsbasis -> om året

Faren ved at bruge klichéer er, at din tekst fremstår sløset, for en kliché er en efterligning af andre. Du kan også hurtigt få rodet dig ud i sproglige misforståelser. Så hvis du vil undgå misforståelser og vil fremstå original og nærværende i din tekst, så drop klichéerne, og opfind dine egne sprogbilleder.

  • Drop klichéerne.
  • Find på dine egne sproglige billeder.

Bekæmp tekst-muren
Enhver læsers mareridt er at blive mødt af tekst, der er smurt ud over hele siden. Den type tekst, hvor bogstaver og ord fortsætter i én lang, firkantet køre fra venstre til højre. Og fra top til bund. Fænomenet kaldes ”the wall of text”. Og det skræmmende resultatet er, at din tekst ikke bliver læst. Dit budskab går tabt. Men der er faktisk en effektiv kur mod tekst-muren: Enter-knappen.

Når du trykker på ”Enter”, så er du allerede godt på vej til at puste liv og energi i din tekst. Tilsætter du underoverskrifter og lidt ekstra punktummer, så giver du din læser optimale muligheder for nemt at afkode dit budskab.

  • Lav flere afsnit og underoverskrifter.
  • Brug Enter-knappen.
  • Sæt flere punktummer.

 

Pust støvet af dit sprog

Vidste du, at du kan trække 20 år fra din alder ved at ændre små sproglige detaljer i din tekst? Ofte sker det, at vi bruger formelle, gammeldags vendinger og støvede formuleringer, når vi skriver. Teksten er pludselig fyldt med oppustede papirord. Ord som aldrig ville finde vej ud gennem vores mund. Ud af det blå skriver vi:

  • såfremt i stedet for hvis
  • påbegynde i stedet for begynde
  • undertegnede i stedet for mig eller jeg

I samme øjeblik er der en tendens til, at vi strøer om os med passiver. Så ud over uforståelige papirord, så er det nu heller ikke længere muligt at læse og forstå, hvem der gør hvad:

  • Loven håndhæves (passiv) i stedet for politiet håndhæver loven (aktiv).
  • Medicinen udskrives (passiv) i stedet for lægen udskriver medicinen (aktiv).

Resultatet er, at din tekst (og du) fremstår oldtudse-gammel, og du misser en mulighed for at fastholde din læser og aflevere dit budskab. Og endnu værre bliver teksten upræcis og svær at huske. Så træd ind i nutiden, og kvit det støvede sprog.

  • Skriv nutidigt, og undgå oppustede papirord.
  • Skriv dine sætninger i aktiv form.

Hvad er dine gode råd?
Det var mine skrivetips. Men du brænder garanteret inde med et par ideer eller holdninger til, hvordan gode tekster skal skrives – og dem er vi nysgerrige efter at få. Så del dem rigtig gerne i kommentarfeltet.

 

45 kommentarer til “Universelle skrivetips: Gode råd til bedre tekster

  1. Tak for den meget udførlige vejledning. Hvis jeg selv skulle tilføje noget, så ville det være overdreven brug af smarte svære ord.

  2. Mange gode pointer. Mit råd: Lad være med at skrive ‘kære’ til mig. Vi er ikke ‘kære’ med hinanden. men det tror mit forsikringsselskab og adskillige af mine kollegaser. Det er en unode synes jeg.

  3. anders mikkelsen 23. februar 2012 kl. 11:39 - Svar

    Gode og konkrete råd.

    MEN: Kan der være noget om, at man nemt kan komme til at bruge ‘djævleord’ (en meget fin formulering, tak for den!) når man forsøger at skrive, så det appellerer til sanserne? Det forestiller jeg mig…

  4. min kommentar er til Casper Dal, man kan altså godt skrive “kære” som indledning, den er fuldkommen neutral, dog vil jeg give dig ret i at forsikringsselskaber og lignende skal holde sig til den anden mulighed, nemlig ingenting. Jeg har dog godt hørt, at personer, der yngre end mig tillægger “kære”- indledningen en intimitet, men det er der altså ikke i den oprindeligt, så efter min mening kan dine kolleger sagtens skrive “kære” til dig.

  5. God artikel. Jeg er dog nysgerrig på Caspers kommentar om ikke at bruge “Kære”. Jeg arbejder i det offentlige hvor brug af “Kære X Xsen” er et krav, når vi kommunikerer med borgere osv. Hvis ikke “Kære” skal i spil i officielle sammenhænge hvilken formulering er så en god idé til borgerne mellem 15-99+ år? Det er nemmest for mange at udtrykke hvad man ikke vil have, men hvad ønsker man sig i stedet? Tak.

  6. @Britta: Godt, at du kan bruge tips’ne – og ja, er helt enig i, at smarte og svære ord også kan ødelægge dit budskab.

    @Casper Dal, @Linda Wamsler, @Rikke Deleuran: Det er en god diskussion, om det er mest passende at skrive: “Hej” eller “Kære” – “Venlig hilsen” eller “Kærlig hilsen”. Læs min kollega Mettes blogindlæg om netop denne debat: https://www.bro-blog.dk/?p=397 🙂

  7. Maj-Britt Kent Hansen 23. februar 2012 kl. 13:12 - Svar

    … og “efterfølgende” er hæsligt og anvendes i tide og utide – ikke mindst mundtligt. Hvorfor ikke benytte “bagefter” eller “senere”?

    “Kære” er ikke et problem, men “Kære eller hej fornavn – uden medtagelse af efternavn” og så underskrevet med fulde navn, stilling, rang og organisation er i den grad at tale ned til én! Som var man et barn.

  8. Hej Linea
    Dejligt og overskueligt indlæg.
    Jeg arbejder for det offentlige (er helt klart tilhænger af kære…) og bruger meget tid på at luge ud i kancellisproget. De oppustede papirord, som du nævner, fylder helt uhyggeligt meget. Det er som om folk er bange for at gøre breve og rapporter alt for personlige og derfor slynger om sig med passiver og lange tillægsfomer. Godt indslag…

  9. @kære-debatten: Jeg er midt i halvtredserne, og jeg bryder mig bestemt ikke om ‘kære’. For mig er det noget, der hører til i et privat, gerne håndskrevet, brev.
    Jeg blev forbavset over at læse, at det faktisk er et krav nogle steder i det offentlige. Det fik mig til at tænke over, om min indstilling til ordet er antikveret.
    Mht. “djævleord” forstår jeg godt pointen, men man skal altså også passe på med at skrælle det hele væk. Fx med ‘interessenter’ i eksemplet. Her ville jeg synes, det var nødvendigt med en eller anden forklaring om, hvad det er for interessenter.

  10. @Maja: Jeg er helt enig. Ved cirka samme placering i helvede finder vi formuleringer som: ‘omdrejningspunkt for noget’ eller ‘for så vidt angår’.

  11. Werner Hedegaard 23. februar 2012 kl. 14:21 - Svar

    Tak for den fine artikel.
    Jeg har selv to ord, som jeg hører og ser alle mulige og især umulige steder og sammenhænge: omkring og fokus. Ved ikke, om de er djævleord, men de giver mig kvalme. Hov, jeg glemte fremadrettet. Ligeså kvalmende.
    Og så skrider brugen af korrekte ordpar – for eksempel både-men i stedet for både-og.

  12. Glimrende og godt indlæg. Det er dog vildt forvirrende, at kommentarerne står i faldende orden! Første kommentar skal stå øverst, så man kan rulle ned over siden.

  13. @anders mikkelsen: Djævleord er ord og gradbøjninger, som er ligegyldige for sætningens budskab – de skal altid ud. Når du bruger sanseindtryk i dine tekster, vil du rigtig nok bruge flere ord, men ikke djævleord. Ordene skal nemlig stadig være nøje udvalgt, så de præcis beskriver den stemning og situation, som du ønsker.

    @Niels Grinderborg: Tak for det:-)

    @Maja, @ Maj-Britt Kent Hansen: Hvad med: “…i den henseende” eller “..på nuværende tidspunkt”…..de vendinger kan man også godt blive ret træt af…

    @KatrineC: Dejligt, at du kan bruge indlægget. Er helt enig i, at det giver en distance til læseren, når man bruger kancellisprog. Det er nemt at gemme sig bag de støvede formuleringer.

  14. @Conny Rom Petersen: Ord-snedkeriet starter præcis, som du nævner, når man skal til at vurdere, hvilke ord der er vigtige eller overflødige. Der kunne sagtens være en uddybning af “interessenter” – jeg vil foreslå at skrive uddybningen i en ny sætning, så informationsmængden ikke bliver for høj i samme sætning.

    @Werner Hedegaard: Det er tre gode bud på ord, som vi ikke vil savne i tekster:-) Skred i korrekte ordpar er ny. Tak for at gøre opmærksom på det.

    @Jens Rasmussen: Godt, at du kan bruge indlægget. Og mange tak for din kommentar. Du er ikke den første, der nævner kommentarfeltets rækkefølge. Og vi overvejer at ændre det, så det er logisk at læse. Faktisk har youtube også et kommentarfelt, hvor den nyeste kommentar står øverst. Men det ville klart være nemmere at læse tråden, hvis man bare kan fortsætte med at rulle ned over siden efter indlægget:-)

  15. Tak for en (rigtig) god og brugbar artikel.

    @ Morten, Maja m.fl. kunne der være basis for en artikel om “Fraser der ville trives bedst i det sorteste helvede”?
    Pt. er min hade-frase “en række”, som bruges i flæng af medier, og ikke mindst politikere, der ikke gider (eller kan) være konkrete eller har tilstrækkelig viden på det pågældende område.

  16. Tak – “virkelig” gode råd som jeg vil bruge i min skriveproces. Jeg skriver på en ny bog netop nu. Hvordan skriver jeg en streg over et ord som I har gjort?

  17. Disse råd er nok mest egnet til artikler eller lignende, hvor læseren skal fanges hurtigt. En tekst baseret på fakta måske.
    Men i for eksempel en novelle, kan “fyldeord” og “oldtids-sprog” tit gavne læseren, da sproget bliver mere spændende.
    Måske du/i kunne lave nogle “skrive-tips”, der egner sig bedre til novelleskrivning?

  18. Jeg er (rigtig) glad for at min lære fik mig til at læser det. Gode tips til min noveller, nu blir det bare lidt bederet.hilsen signe

  19. Jeg vil mene at disse råd er mest egnet til en mere faglig tekst der skal oplyse folk om et emne. Men jeg synes rådene er gode og basale så det også sagtens kan bruges til andre skriveformer.
    Tak for de gode råd

  20. Nanna og Benedicte 24. februar 2012 kl. 13:40 - Svar

    Hej bro-blog!
    Rigtig gode råd! Netop med disse gode råd har vi forhåbentlig udsyn til et godt og solidt 12-tal!
    Hilsen Nanna og Benedicte :o)

  21. Gode tips, men måske ikke alt sammen så egnet til novelle-skrivning, som jeg er i gang med i øjeblikket. Ellers gode råd.

  22. Tak for nogle gode råd. Jeg er enig i at meget af det er mest brugbart til artikler og lign. Men rigtig gode tips. 🙂

  23. Lene Busch Jensen 24. februar 2012 kl. 13:46 - Svar

    Personligt kunne jeg godt undvære ordet “fremadrettet”, som også allerede er nævnt herinde. Hvad er der i vejen med “fremover”? Men endnu værre er vendingen “på den lange (eller korte) bane”, som rigtigt mange bruger. Det er lidt for smart efter min smag.

  24. @Niels G: Godt, at du kan bruge rådene – skulle hilse fra Morten og sige, at der faktisk er et blogindlæg på vej om sproglige formuleringer.

    @Mette Weber: Lyder spændende med din nye bog. Hvis du vil lave overstregede ord, så kan du finde funktionen som en knap i værktøjslinjen i editoren. Hvis du ikke har den funktion, og vil lave den manuelt i html-koden, kan du sætte følgende ’tag’ rundt om ordet: overstreget ord. Det vil give et overstreget ord i de fleste browsere.

    @M.L. Madsen, @Clara, @LE, @Maja, @Nanna, @Signii, @Maja&Katinka, @Mads, @Laura, @Lise, @Kasper&Simone: Godt, at I kan bruge tips’ne:-) Held og lykke med novelle- og artikelskrivningen:-)

    @Cecilie: Novellegenren kræver nogen gange flere ord – måske du kan bruge inspirationen med at skrive til sanserne i din novelle? Og god idé med et blogindlæg om novelleskrivning. Det vil vi overveje:-)

    @Cecilie Lohse: Du har ret i, at du med fordel kan bruge rådene, når du skal skrive noget fakta-tungt.

    @Nanna&Benedicte: Dejligt, I kan bruge blogindlægget. Held og lykke med at jagte 12-tallet:-)

    @Lene Busch Jensen: “Fremadrettet” og “på den lange bane” er også gode eksempler på uklart sprog, der forvirrer tekstens modtager:-)

  25. Pingback: Freelance skribent søges: Få tekstforfatning leveret fra Århus

  26. Pingback: Webtekst - Skriv bedre webtekst - fjern disse 7 typer ord

  27. Pingback: TIDENS DATTER – en E-bok | - TIDENS DATTER

  28. Pingback: The Book | - Skrivebord

  29. Lad være med at skrive i nutid om noget, der allerede har fundet sted.
    Lad også gerne være med at tale i nutid om noget, der allerede har fundet sted.

  30. Gid de ville anerkende god og klar kommunikation på Statskundskab. Jo kedeligere vi skriver, desto mere akademisk bliver det opfattet. Jeg har desværre lige fået af vide, at jeg skriver for journalistisk, og alt det, jeg har lært er god kommunikation på Retorik, er det ikke på Statskundskab.

  31. God og indholdsrig artikel. “Ud med djævleord” er en god pointe. Rigtig mange lave unødig fyld på deres tekster, og det er der naturligvis ingen grund til. Fjerner man dem, gør man teksten betydeligt mere læsevenlig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *