5 sproglige ’fejl’, du ikke skal rette (for det er ikke fejl)

Det er glimrende at være en smule paranoid, når man retter andres sprog – det skaber den størst mulige opmærksomhed på korrektur og korrekthed. Til gengæld kan dette fokus på fejlfinding betyde, at vi skråsikkert retter flere sproglige ’fejl’, end vi skulle have gjort. Her får du en liste over ‘fejl’, du skal holde dig fra at rette (for det er ikke fejl).

Hos BRO skriver vi meget og underviser i det. Læs mere om vores arbejde med tekst.

Jeg vs. mig – Det hedder ikke ’Jacob og mig’, men ’Jacob og jeg
Ja, det er korrekt, hvis fx Jacob og jeg gerne vil se Jesper til middag. Men hvis Jesper laver middag, gør han det til Jacob og mig. Jacob og jeg ville være forkert i den sidste sætning. Man kan bruge kryds og bolle-grammatik til at finde ud af, hvad der er det korrekte: Hvis man kan sætte kryds under ’NN og jeg’, så er ’jeg’ det korrekte. Ellers skal det hedde ’mig’.

Jacob og jeg vil gerne se Jesper til middag.
xo

Jesper laver middag til Jacob og mig.
xo

Den grammatiske forklaring er, at hvis det stedord (= jeg/mig), man er i tvivl om, står som grundled i sætningen, skal det stå i nominativ (= jeg). Ellers skal det stå i akkusativ (= mig).

En anden huskeregel er følgende: Hvis du kan udskifte personerne med ’vi’, så skal du bruge ’jeg’:Vi vil gerne se Jesper til middag’.

Hvis du kan udskifte personerne med ’os’, så skal du bruge ’mig’: ‘Jesper laver middag til os’.

Misforståelsen er nok opstået ved, at de fleste af os på et tidspunkt er blevet rettet af vores forældre: ’Det hedder ikke Mig og Trine går ud og leger, det hedder Trine og jeg.’ Og det har sat sig. Meget meget fast. I hvert fald hvis man skal dømme efter, hvor almindeligt det er at høre sætninger som ’Jesper laver middag til Jacob og jeg’.

Og du må ikke indlede en sætning med ’og’
Jo, det må du godt. Og du må også indlede en sætning med ’men’. Det er en udbredt misforståelse, at vi ikke må indlede sætninger med ’og’ og ’men’; for der er absolut intet grammatisk eller sprogligt forkert ved at gøre det. Det er et stilistisk greb, der giver sætningerne en anderledes rytme end normalt.

Nogle kan lide det, andre bryder sig ikke om det. Hovedsagen er, at hvis du gerne vil udrydde det, må du gribe til andre argumenter end korrekt-ukorrekt.

Sin og sit vs. hendes og hans: Giv kollegaen ros for sit store arbejde
Nej, giv kollegaen ros for hans eller hendes store arbejde. Der er ikke altid en knivskarp systematik i brugen af sit/sin over for hans/hendes. Også her kan vi kalde kryds og bolle-grammatikken til hjælp, når tvivlen (forhåbentlig) melder sig.

Brug sin/sit, når det, der vises tilbage til i sætningen, er kryds (grundled) i sætningen. Ellers skal du bruge hans eller hendes:

1. Kollegaen får ros for sit store arbejde.
x0

2. Giv kollegaen ros for hans eller hendes store arbejde.
xo

Det kan snyde i sætning 2, at krydset faktisk ikke skal sættes under kollegaen, men skal sættes under Giv, der jo er sætningens udsagnsled. Samtidig er der et udeladt grundled.

Store og små bogstaver: Begynd altid med småt i en punktopstilling
Nej, kun hvis punkterne er meget korte eller fuldender den sætning, der indleder punktopstillingen. Og skriv heller ikke ’og’ mellem punkterne. I det hele taget hersker der mange misforståelser angående punktopstillinger. Men hjælpen er nær: Der findes fem enkle retningslinjer, der giver gode og overskuelige punktopstillinger. Så næste gang du skal rette en punktopstilling, vil jeg anbefale dig at tage et kig på min gode kollega Mettes gennemgang af: Den ultimative opskrift på korrekte punktopstillinger

Et vs. to ord – ’Det skal i to ord’
Nej, ikke hvis der er tale om navneord; de skal stort set altid i ét ord – også selv om Word siger noget andet. En tommelfingerregel er, at hvis du kan bøje navneordet i flertal, skal det sammenskrives.

1. Et banegårdscenter – flere banegårdscentre = et ord

2. En thaimenu – flere thaimenuer = et ord

Husk at hente mere hjælp!
Vores to e-bøger ’21 sproglige dødssynder’ og ‘114 stavefejl’ kommer endnu længere rundt om forklaringerne, og de giver flere eksempler på de sproglige besværligheder – og hvad man skal gøre ved dem. Hent dem her:

21 sproglige dødssynder (og hvordan du undgår dem)

114 stavefejl (som du for alt i verden ikke må begå)

Og til sidst: Hvis du er uenig med mig, må du endelig sætte spørgsmålstegn ved min skråsikkerhed i kommentarboksen nedenfor.

51 kommentarer til “5 sproglige ’fejl’, du ikke skal rette (for det er ikke fejl)

  1. I forhold til jeg/mig-diskussionen plejer jeg blot at fjerne den anden person. Hvis sætningen stadig virker, laver jeg det ikke om. Jeg synes det er nemmere end at iværksætte en større xo-undersøgelse.

  2. Anne Riber Jarvad 18. august 2011 kl. 11:17 - Svar

    @Kasper: Den hører jeg ofte, når jeg er ude at undervise. Og lige så ofte skal der meget til at overbevise kursisterne om, at de godt må noget, deres folkeskolelærer har sagt er forkert. Folkeskolelærernes autoritet rækker langt:-).
    @Louise: Det er også en rigtig god metode.

  3. Endelig et oprør mod det forkerte “… til Jacob og jeg”. Det er blevet frygteligt udbredt de senere år!

  4. Reglen om bøjning i flertal er ikke helt god.
    Det hedder jo for eksempel
    En blå cykel og flere blå cykler.
    Det er en bedre rettesnor at se hvordan ordet/ordene opfører sig i bestemt og ubestemt form:
    En blå cykel, den blå cykel
    En thaimenu, thaimenuen (altså det er kun når det er 1 ord at -en/-et -endelserne kan benyttes), det gælder også fx her:
    Peters kirke (altså den som Peter har købt 😉 ) – her kan der ikke sættes -n bag på, men det kan der til gengæld på:
    Peterskirken (altså den i Rom).
    Man kan også høre det på trykket. Hvis det er 1 ord er det tryk på det første ord, mens der er tryk på det sidste hvis det er 2.

  5. Tak for den med at indlede med og. Og men. Jeg diskuterede det ofte med en tidligere redaktør, som mente, at det må man ikke. Men det må man nemlig godt.

  6. ‘Han tager hans æble’.
    …Undskyld, har han taget sit eget æble eller en anden persons æble! 🙂
    Det er min yndlingsaversion.

  7. Anne Riber Jarvad 18. august 2011 kl. 13:20 - Svar

    @Birte: Ja, man hører det tit:-)

    @Louise: Tak for bestemt/ubestemt-tommelfingerreglen. Den virker god. Mht. tryk, så er det helt rigtigt, at vi kan høre forskel, og når det skal i ét ord, er der stærkt tryk på første ord og svagt tryk på andet ord. Men når det står i to ord, er der stærkt tryk på begge ord.

    @Kira: nemlig

    @Maria: Ja, det gør det svært at afkode.

    @Morrom: Når jeg skriver udeladt, så er det, fordi grundleddet kan sættes ind som i ’Giv du dig god tid nu’.

  8. Tak for en genial liste – rigtig gode punkter med sjove huskeregler. Jeg arbejder som korrekturlæser, og jeg synes især den med “et vs. to ord” er god … Jeg er ikke tidligere stødt på en huskeregel på den, men nu har jeg en, jeg lige kan remse op for et par stykker 😉

  9. Tak for den liste. Jeg bruger ikke dansk nok til hverdag (vi taler engelsk hvor jeg arbejder) og så er det rart lige at få det hele frisket lidt op ind i mellem. 🙂

    Hvis der er een talefejl (jeg har også set den i skreven tekst) som genere mig voldsomt, så er det at nogle mennesker ikke kan kende forskel på ligge og lægger.

    Så vidt jeg ved, så hedder det jeg ligger her og sover, men jeg lægger mig til at sove. Altså, at ligge er noget man allerede gør og lægger er noget man er i færd med at gøre. Når jeg så hører nogen sige: Jeg ligger lige bogen der, så er jeg ved at få fnidder.

    Nu må jeg jo så høre … er det korrekt, det jeg siger? Eller sidder jeg bare her og hidser mig op over ingenting? 🙂

  10. Hejsa! Yay, endelig en artikel fra jer hvor jeg vidste det hele i forvejen. Jeg er blevet “rettet” i stort set alle disse fejl, og har dermed lært sandheden i selvforsvar. 🙂

    Men hvad siger du til den her:

    “Peter er højere end mig”.

    Jeg gik rundt og troede at dette var den mest almindelige konstruktion i verden. Men nu har jeg mødt en sædvanligvis klog mand der forsøgte at overbevise mig om:

    “Peter er højere end jeg”

    -Med det argument at der skjuler sig et “underforstået udsagnsled” i form af et usynligt “er” i slutningen af sætningen.

    Jeg synes det er en røverhistorie, men jeg blev faktisk lidt usikker.

  11. Anne Riber Jarvad 18. august 2011 kl. 16:22 - Svar

    @Pia: Selv tak:-). Du har helt ret i ligge/lægge. Det bliver mere og mere almindeligt i talesproget kun at bruge ‘ligge’, men vi bør stadig mellem at ligge stille og lægge noget ned.

  12. Anne Riber Jarvad 18. august 2011 kl. 17:44 - Svar

    @Frank: Godt, at du har forsvaret dig:-). Mht. ‘Peter er højere end mig/jeg’, så har den kloge mand (som sædvanlig) ret. Der skjuler sig et ‘er’ i slutningen af sætningen, og derfor er den korrekte form ‘Peter er højere end jeg’. Der er en parallel i ‘Peter har boet her lige så længe som os/vi’, hvor det korrekte er ‘vi’: ‘Peter har boet her lige så længe som vi (har)’. Men de fleste siger ‘os’, ligesom de fleste siger ‘mig’ i det første eksempel. Ingen røverhistorier her:-).

  13. Kære Anne
    Jeg er oppe at køre over dette blogindslag. Så vigtigt!
    Håber I har det godt derude.
    Julie

  14. Sin og sit vs. hendes og hans:
    Hvad gør man med dialekter? Fx i Jylland siger man konsekvent “hans” i stedet for “sin”. “Han tog hans hat og gik hans vej”. Det er dialekt og derfor korrekt i talesprog i hvert fald. Er det ikke korrekt at skrive dialekt også? Hvad siger eksperten?

  15. hej anne, tak for din ihærdige ihærdighed … det er altid dejligt at blive mindet om ‘noget’ … va’ med en lille forklaring på at så få bruger ‘nogle’, men flere bruger ‘nogen’, tak …

  16. Det er faktisk korrekt at skrive både Peter er højere end mig/jeg

    se sproget.dk
    “Efter ordene end og som er det sikrest at følge hovedreglen og skrive fx Han er større end jeg. Men det er også almindeligt at bruge akkusativ uanset hvad led pronomenet er i sætningen, fx Han er større end mig, og denne brug af akkusativ bør ikke regnes for forkert”

    http://sproget.dk/hin/de_el_dem_han_el_ham_mv/?exact_terms=større,end&inexact_terms=størst,stor,stort,største,store,

  17. Signe Kongsgaard 19. august 2011 kl. 09:42 - Svar

    Jesper og mig/Jesper og mig: Den gyldne regel, som jeg synes er lettest at huske er, at man skal fjerne “Jesper og” og så se om sætningen giver mening:

    “Jacob laver middag til Jesper og jeg” = “Jacob laver middag til jeg” – det lyder forkert.

    “Jesper og mig vil gerne se Jacob til middag” = “Mig vil gerne se Jacob til middag” – det lyder også forkert.

    Mht hans/sin kan man bruge:

    “Han kyssede sin kone” – det er i orden
    “Han kyssede hans kone” – det er IKKE i orden 🙂

  18. Jeg interesserer mig meget for sprog, så læsning af alle de gode råd er både udbytterigt og fornøjeligt.

  19. Anne Riber Jarvad 19. august 2011 kl. 12:18 - Svar

    @julie: Hej Julie. Fedt, du følger med på sidelinjen. Vi kæmper med vandmasserne som resten af København, men ellers går det godt. Håber også, at du har det godt.

    @Eli: Du påpeger noget meget vigtigt, nemlig de forskelle, der er mellem rigssprog og dialekter. Danskere er ikke så tolerante som nordmændene over for dialekter, så det sikreste er ikke at skrive dialekt, men at følge rigssprogsnormen.

    @dorte: Det har nok noget at gøre med, at vi udtaler begge former på samme måde, nemlig ’noen’. Derfor lyder det, som om vi siger ’nogen’ hele tiden, og det kan medføre, at flere skriver ’nogen’, når de mener ’nogle’.

    @Stine: Tak, fordi du bringer den nuancering frem. Også Håndbog i Nudansk anbefaler tolerance over for brugen af ’mig’ i stedet for ’jeg’. Min pointe er blot, at man har grammatikken og den klassiske formalitet på sin side, hvis man hævder, at ’jeg’ er det korrekte. Når sproget.dk skriver, at ’mig’-formen ’ikke bør regnes for forkert’, er der tale om en tilpasning af de grammatiske regler til den faktiske sprogbrug. Den bevægelse finder man også i den nyeste beskrivelse af det danske sprog, som du måske allerede kender: ’Grammatik over det Danske Sprog’ af Erik Hansen og Lars Heltoft. Her beskriver Hansen og Heltoft de danske grammatiske strukturer med udgangspunkt både i formelle regler og den faktisk forekommende sprogbrug .

    @abl: Du har fuldstændig ret: Der burde have stået ’Meget, meget fast…’ Tak.

    @Signe: Tak for tommefingerreglen. Jo mere, der kan virke, jo bedre.

    @susanne: Det glæder mig. Jeg håber, du har lyst til at følge lidt med her på bloggen, for er jævnligt sproglige indlæg.

  20. Ligge/lægge-problemet: Byt det ud med “sidde” og “sætte”

    Jeg lægger bogen på bordet, nu ligger den der.

    Eller, hvis man er i tvivl: Jeg sætter bogen på bordet, nu sidder den der.

    Det bliver selvfølgelig nogle fjollede sætninger – men det er lidt ligesom nutids-r og “prøv med prøver…. eller løber…. eller..” hvad de søde dansklærere ellers har givet som stikord.

  21. Anne Riber Jarvad 24. august 2011 kl. 15:52 - Svar

    Nemlig, Mette. Det gælder om at have nogle metoder, der afhjælper tvivlen. Så tak for indlægget.

  22. lars løkke citat: på ingen dag under finanskrisen har arbejdsløshedenværet så høj, som da den var allerlavest under nyrup – va’ si’r sådan en sprog-‘nørd’ som dig til sådan en tekst/formulering – det er lige før jeg ikk’ helt forstår hans budskab …

  23. Anne Riber Jarvad 1. september 2011 kl. 10:13 - Svar

    Det er jo en ordentlig rutsjetur: under – høj – allerlavest. Typisk eksempel på, at man får begyndt det forkerte sted og så bare må følge sætningen til ende, hvor fortvivlet det end blir. Jeg tilslutter mig Morten: genialt citat.

  24. Vedr. sin/sit: En nogenlunde gangbar regel er, at hvis det giver mening at sige “egen/eget”, så skal det være “sin/sit”.

    Altså: Han tog sin (egen) hat.
    Men: Han tog hans hat (en anden mands hat – så kan man ikke sige “hans egen”).

    Men Anne, hvad siger du til sætningen: “Han så præsten kysse sin kone”. Er det præstefruen, der får et kys, eller er vi ude i noget snavs?

  25. @ Dorthe: Er først lige faldet over denne blog nu, så aner ikke, om du overhovedet vil få læst mit svar… men jeg har en test mht. Løkkes kludrede citat:

    Hvis vi nu bare lige siger, at den laveste arbejdsløshedsprocent under Nyrup var på 10 %, så har procenten under Løkke aldrig været “helt deroppe”, altså på 10 %.

    Dvs. Nyrups laveste % nåede Løkke ikke op på!

    Gav det mening?

  26. Anne Riber Jarvad 4. juni 2012 kl. 15:00 - Svar

    @Henrik K.: ’Egen/eget’-reglen er rigtig god. Tak for den.
    Og ja, så har vi muligvis noget værre snavs i: ’Han så præsten kysse sin kone’. Den er parallel med ’Hun bad ham ringe til sin far’ eller ’Kvinden fandt manden liggende i sin seng’. I disse sætninger kan der være tale om skjulte sætninger (’Han så, at præsten kyssede sin kone’), men det er meget svært at afgøre, og derfor siger man, at disse sætninger principielt er flertydige, og man må derfor gøre det klart i sammenhængen, hvad man egentlig mener – anstændigt eller ej:-).

  27. Anne Riber Jarvad 4. juni 2012 kl. 15:05 - Svar

    @Dorthe: Du har sat mig på en hård prøve. Hvad med: ”Arbejdsløshedsprocenten var lav under Nyrup, men endnu lavere under Løkke.”?

  28. thea louise meling hansen 7. januar 2013 kl. 22:31 - Svar

    Hej Anne. Hvornår og hvordan skal godt og gerne bruges?
    Jeg tænker f.eks. på “jeg vil gerne…” / “jeg vil godt…”.
    For mig virker det som om folk alt for ofte bruger “godt” i disse sammenhænge.
    Jeg har ledt længe efter svar, så jeg håber meget du kan hjælpe mig.
    Venligst T

  29. Med hensyn til ligge og lægge lærte min tysklærer mig, at ligger er stilstand (med tryk på i) og lægger er en bevÆgelse. I datid er det (åbenbart) sværere og jeg kan fortælle at rigtig mange midtjyder “lagde i sengen”. Udover det bruger jeg selv reglen om, at lægger skal have en genstand – jeg lægger BOGEN på bordet, bogen ligger på bordet. Håber det giver mening, det var lidt svært at forklare på skrift 🙂

  30. Ad. Jeg, mig og min
    Bare lige et lille opklarende spørgsmål. Er “mig” ikke dativ form af “jeg”, mens “min” så er akkusativ formen?

  31. Christina Olsen 8. juli 2014 kl. 11:18 - Svar

    Jeg kom ind på siden her pga. jeg/mig problematikken.
    Jeg har mange gange hørt dette: “Hvem skal have en is?” “Ikke jeg”.
    Jeg synes det lyder helt tosset… Er det korrekt at svare sådan eller hedder det “Ikke mig”?

    • @ Christina; Det kommer vel an på om man mener: “ikke til mig”, eller “det skal ikke jeg”. Så når man udtrykker sig i halve sætninger, kan man vel stadige bruge begge dele.

  32. Det er muligt, at der ikke er gramatisk forkert at starte en sætning med Og eller Men .. derimod ser det helt forkert ud og ved læsning, lyder det helt forkert. Jeg vil til enhver tid give folkeskolelærerne ret i, at det bør undgås, hvis det er muligt (det er det altid).

    • Anne Riber Jarvad 30. september 2014 kl. 18:46 - Svar

      Hej Kaare
      Der er mange, der mener som du, og det er fint med mig, så længe vi er enige om, at vi diskuterer en smagssag og ikke en regel.

  33. Jeg er glad for, at det er ok at starte en sætning med “men” og “og”. Hvordan ser det ud ift. at starte en sætning med “som”?

  34. Hvorfor er det ikke forkert at starte en sætning med “og” eller “men”? Det virker ihvertfald ulogisk, eftersom det er parataktiske konjunktioner, og disse bruges jo til at binde to led sammen. Er der ikke nogen, der kan give mig en dybere begrundelse? Det forvirrer mig nemlig 🙂

    • Hej Kamille

      Hvad der virker logisk og ulogisk på hvem er jo en subjektiv størrelse. Kan vi ikke vende bevisbyrden om og sige, at hvis du kan finde en regel i det danske sprog, der antyder, at det per definition er sprogligt og grammatisk forkert at indlede sin sætning med “og” eller “men” – ja, så skal vi nok tage det til efterretning? 🙂

      Hilsen Henrik

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *