26 misforståede ordsprog, du skal undgå

Ville du gerne sættes i båd med ham?
Ville du gerne sættes i båd med ham?

Vi har samlet listen over de største ordsprogs-kiks, som vi har set, hørt og læst. Og der skal faktisk ikke meget til, før et elegant ordsprog eller en talemåde ender i total forvirring.

Idéen med et ordsprog er at understrege en pointe med et smukt sprogligt billede. Men blot et enkelt forkert eller udeladt ord kan få hele det sproglige mesterværk til at vælte. Og budskabet inklusive dets ejermand fremstår pludselig ufrivillig komisk i stedet for at ose af sprogligt overskud.

Intet flænser en tekst så meget ad som kommaer, der er sat forkert. Lær at sætte dem rigtigt på vores kommakursus.

Så måske du lige skulle se listen igennem for at blive bedre til at tæmme ordsprogene og talemåderne? Eller i det mindste for at få et godt grin…

1. Han havde roterende fis i hornlygten (Roterende fis i kasketten/ Fis i en hornlygte)

2. Det gælder om at holde tænderne lige i munden (At holde tungen lige i munden)

3. Han er helt til hundene (Han er helt til rotterne/ Han er gået i hundene)

4. Hun går gennem livet med skyskrabere for øjnene (At have skyklapper for øjnene)

5. Landet ligger, som man har redt det (Man ligger, som man har redt/ Sådan ligger landet)

6. De kan ikke holde fingrene fra fedtefadet (De kan ikke holde fingrene af fadet/ De kommer i fedtefadet)

7. Overdrivelse forfremmer forståelsen (Overdrivelse fremmer forståelsen)

8. Det kan ikke hyle mig af pinden (Det kan ikke hyle mig ud af den/ Det kan ikke vippe mig af pinden)

9. Det passer som fod i handske (Hånd i handske/ Fod i hose)

10. Vi havde en tand mere i posen (At give den en tand mere/ At have mere i posen)

Husk også vores gratis e-bøger om klassiske stavefejl, grammatiske faldgruber og effektiv mailkommunikation. 

11. Jeg sidder og krøller tommelfingre (Jeg sidder og krummer tæer/ Jeg sidder og triller tommelfingre)

12. Det koster det hvide ud af lommerne (Det koster det hvide ud af øjnene/ At have lommerne fulde af penge)

13. Jeg stoler på ham til fulde og fem (Jeg stoler på ham til fulde/ Jeg er ved mine fulde fem)

14. Så er der ikke mere at sige i den henretning (I den henseende)

15. Man kan ikke både blæse og have rent mel i posen (Man kan ikke både blæse og have mel i munden/ At have rent mel i posen).

16. At give et skud på tasken (Et skud fra hoften/ Et slag på tasken)

17. Jeg er ikke født bag en vogn (Jeg er ikke født i går/ Han er ikke tabt bag en vogn)

18. Det er der, skoen ligger begravet (Det er der, hunden ligger begravet/ Det er der skoen trykker)

19. De fik det banket ind med skeer (De fik det banket ind i hovedet/ De fik det ind med skeer)

20. De kaster alle tøjler over bord (De kaster alt over bord/ De slipper alle tøjler)

21. Vi skal holde skruen oven vande (Vi skal holde skruen i vandet/ Vi skal holde hovedet oven vande)

22. Jeg vil ikke sættes i båd med ham (Jeg vil ikke sættes i bås med ham/ Jeg er i samme båd som ham)

23. Hun har begge ben i næsen (Hun har ben i næsen/ Hun har begge ben på jorden)

24. Han blev bleg om ørene (Han var bleg om næbbet/ Han blev hed om ørene)

25. Hun tager det, som det kommer og går (Det kommer og går/ Hun tager det, som det kommer)

26. Det er kun dråben af isbjerget (En dråbe i havet/ Toppen af isbjerget)

Husk at hente vores gratis e-bøger om effektiv mailkommunikation, klassiske stavefejl og grammatiske faldgruber.  

Byd selv ind!
Sådan. 26 eksempler på, hvordan du ikke skal understrege en pointe med et ordsprog eller en talemåde.

Listen kunne ganske givet være dobbelt så lang, så måske du kan tilføje nogle flere?

195 kommentarer til “26 misforståede ordsprog, du skal undgå

  1. Sjovt – jeg smågriner stadig lidt for mig selv.

    Nr. 9 har jeg selv brugt mange gange, jeg har gjort det helt bevidst. Fx når tingene ikke passer sammen – eller passer lige så dårligt sammen som en fod i en handske.

  2. Det er da vældig kreativt. Jeg føler mig mere inspireret end afskrækket. Helt nye pointer kan nu understreges morsomt og illustrativt.

  3. Flemming Nielsen 28. april 2011 kl. 11:19 - Svar

    “Brændt barn lugter ilde”
    “Man kan ikke både blæse og have et barn i brønden”
    “Af fulde folks børn skal man høre sandheden”

  4. En af mine ‘gamle’ psykologilærere sagde bla. :
    “Folk med begge ben på jorden hænger ikke på træerne.” og “Nu er vi ude at svømme på Herrens mark.” 🙂

  5. Én ting er folk der husker ordsprog/udtryk forkert, men jeg synes det er langt værre når gamle ordsprog/udtryk bliver “genfortolket” og får tilføjet den modsatte betydning også, som det f.eks. er tilfældet med “en bjørnetjeneste”, der nu også er en stor tjeneste, ud fra logikken at en bjørn er et stort dyr.

    Det er den tendens der gør det langt sværre at bruge ordsprog, fordi man ved gangske enkelt ikke hvordan den modtages af læseren.

  6. Jeg tror ikke helt jeg fanger om ideen med indlægget er at underholde eller gøre klogere.

    Der er forskel på ordsprog og vendinger som man på et tidspunkt har fået galt i halsen og derfor bruger forkert, og så på ordsprogssammenskrivninger som er sjove og underholdende, men som jeg i hvert fald ikke erindrer at have hørt blive brugt i ramme alvor.

    Listen her læser jeg som underholdende, ikke som oplysende. De er i stil med “Så var gode dyr rådne”, altså ordsprog man godt ved ikke lyder sådan, men som er sjove at sige og bygge videre på.

    Jeg kunne godt savne at I tog fat i de vendinger som man ofte hører blive brugt forkert, og lavede et indlæg der i højere grad gav læserne mulighed for at tæmme ordsprog og talemåder.

    Ville så her ønske at jeg lige selv kunne diske på med et eksempel eller to – det kan være det kommer i løbet af dagen 🙂

  7. enig med Susan Søgaard – jeg forstår ikke helt meningen med indlægget, jeg var ikke specielt underholdt…

  8. Jeg griner stadig og i modsætning til Susan, så ved jeg af erfaring at de her ordsprog ikke bare er nogle, som folk sidder og digter, men som faktisk bliver brugt i ramme alvor…

  9. Underholdende bestemt bestemt… Det er jo helt amaliesk sproget i de vendinger, der er listet oven for.

  10. Jamen det kan da være underholdende, når andre bruger et ordsprog anderledes end tænkt. Uanset om det er bevidst eller ej.

  11. Ligesom Janni er jeg heller ikke i tvivl om, hvad meningen med indlægget er: at underholde. Og det gør det – i stor stil endda.

    Tak for smilet herfra, og husk at lade være med at skyde gråspurve, hvis I selv bor i et glashus.

    mvh Ole

  12. @Ina, @Susanne, @Britt Morsing, @Flemming Nielsen, @Anja Colbe, @Tina Vang, @Henrik Poulsen, @ Anne Riber Jarvad, @Morten: Fantastiske eksempler – der er grundlag til en meget lang liste:-)

  13. @Susanne Søgaard: Det er mest tænkt som et underholdende indslag:-) Det er en rigtig god idé med en liste over vendinger, som vi ofte bruger forkert.

  14. Elin Christopherssen 28. april 2011 kl. 13:10 - Svar

    Børn opfatter tit ordsprogene helt på deres egen måde:

    Han er ikke blevet grøn bag ørerne. (Han er ikke blevet tør bag ørerne/ han er grøn faget.)

    Forventningens glæde er altid den længste.(Forventningens glæde er altid den bedste).

  15. Line Møller Hansen 28. april 2011 kl. 13:18 - Svar

    Lyt blot til Amalie eks-Paradise-Hotel og hendes mor. De er begge verdensmestre i dårligt dansk og misforståede ordsprog: “Der er ingen grund til at gå rundt om den grønne grød”… Underholdende, men også lidt trist…

  16. @Johny Iversen: Ja, at bruge “en bjørnetjeneste” som billede på en særlig stor tjeneste er også en klassiker.

    @Ole A., @Thomas, @Lisette Agerbo Holm, @Elin Christopherssen, @Line Møller Hansen: Tak for endnu flere eksempler på misforståede ordsprog til listen:-)

  17. Josias fra den forlængst afgåede tegneserie Carlt var expert i at sætte pistolen for døren og fornemme hvor humlen lå begravet.

  18. Til listen over ordsprog, der bruges forkert, har jeg følgende eksempler:

    “Han skal lige vejre morgenluft” citeret forkert OG brugt forkert nemlig i betydningen: han skal stikke en finder i jorden.

    “Godt” og “knap” anvendt helt forkert og omvendt – særligt i forbindelse med tidsangivelser eller penge.

    Endelig på falderebet disse to sprogbrølere:

    “Jeg er agertil stille og forsigtig”. Det, vedkommende søgte udtrykt var “af og til”

    “Så hurtigt SÅ muligt” – Det skal jo natuligvis være “som” 2. gang.

    Rystende. Det er, som om folk slet ikke tænker over billedet eller den sproglige kontekst.

  19. Ligesom Susanne har jeg også nogen gange brugt nogle af de forkerte med vilje. Det gælder “fod i handske” og “hvor skoen ligger begravet” og “når solen går ned i en sæk, bliver det mørkt” 🙂

    Lad os få nogle flere!

  20. Nu skal man jo ikke skære alle over med én kam!
    For hvad kom først: konen eller ægget?
    Det er både sikkert og vidst.

  21. Krybe til patten (falde til patten/krybe til korset) hørt fra kollega. Særdeles uheldig, synes jeg 🙂

  22. @Carl Bro, @Børge Askholm, @Heidi, @Tomas Andersen, @Bodil: Det er da helt foruroligende, så mange sprog-brølere vi i fællesskab kan diske op med:-)

    @Lene Dybbroe: Ja, den er da særdeles uheldig:-)

    @Flemming Jørn Nielsen: Ja, du har helt ret i, at der er en skelnen mellem ordsprog og talemåder. Blog-indlæggets titel kunne også være: “26 misforståede talemåder – du skal undgå”.

  23. Hvad med “at skyde sig selv i balden”?
    Eller “Nød lærer nøgen kvinde at bo i glashus!” Aner ikke om den er helt igennem konstrueret eller oprindeligt var også en fejl.

  24. Der er sikkert adskillige fra Lineas oprindelige liste, der kan forekomme i daglig tale, men mange af dem kunne lige så vel være tænkt til lejligheden i forbindelse med en kvantitetsorienteret journalistisk tænkning. Indlægget forekommer unødvendigt og forceret og dertil uoplyst. Men så tjener det da til at underholde en gammel krakiler som mig selv.
    Og så hedder det ‘skyglapper’ da de er lapper, der skygger for, altså skærmer, hestens syn. Den anden stavemåde er ironisk nok udtryk for en udbredt misforståelse.

  25. Fin samling. Sjovt nok foretrækker jeg de skæve versioner og bidrager gerne:
    – Livet er ikke luth og lagkage
    – At komme til skældsord og alder
    Man kan også konstruere sammensætninger der giver interessante betydningsmuligheder:
    – Brændt barn lærer nøgen kvinde at gå over åen efter vand!

  26. @Mads: Din forklaring om “skyglapper” er interessant, men jeg tror ikke du har ret. På dansk kommer ordet “skyklapper” fra det tyske “scheuklappe”. På svensk hedder det dog “skygglapp”.

  27. Livet er bestemt ikke Luther lagkage, og skal man i øvrigt ikke kaste med æbler, når man selv er et skrog.

  28. Jeg hørte engang en agtværdig gammel modstandsmand tale om folk, der “kravlede udenom, hvor gærdet var lavest”. Man ser det for sig… :o)

  29. Nanna: Det er et genialt billede – jeg kan lige se dem kravle forvirrede rundt ved et meget lavt gærde.

  30. Man skal ikke slå en større bager ned, end man kan bolle!

    Ved heller ikke, om den er ‘autentisk’ eller konstrueret, men ganske morsom er den i hvert fald…

  31. Bjørn Lindstrøm 28. april 2011 kl. 20:52 - Svar

    En nu afdød kollega bemærkede en gang:

    “Det der – det er bare røven ud af halsen”!!

    Jeg har IKKE lyst til at se det for mig!

  32. En kollega bemærkede engang, at det hele “går som fod i olie”

    En sammenblanding af ‘det går som fod i hose/det går som smurt i olie’

  33. Og så var der den unge mand, der fortrød noget, han havde gjort:” så bliver man jo lidt brødflov” (brødebetynget).
    Eller faderen,der blev distraheret i sin bilkørsel af sin 3-årige datter, fordi hun var uterlig (utidig).Ja, sådan er der så mange, der har noget på hjertet (på hjerte, hvis de da ikke har en hjertesygdom).

  34. Der er en del ordsprog, som er nye for mig, lad os sige i en anden ordvending i hvert fald. Men der mangler, for hvert enkelte ordsprog, en forklarende tekst, derfor synes jeg artiklen falder helt til jorden. Artiklen er tynd og helt ubrugelig, for hvad vil I egentlig sige med den? I mangler at besvare hvorfor man ikke skal bruge ordsprog, ud over at I altså mener, at det er uheldigt?!?! Til eksamen i dansk ville det blive til IKKE BESTÅET.

  35. @Christine: Jeg tror da du fuldstændig har misforstået teksten. Der står da intet om, at man ikke må bruge ordsprog, bare at der findes sjove kiks, og at man skal passe på at man ikke bruger dem og alle mulige andre iøvrigt. Nå, indlægget kiksede ikke for mig. Det var pissesjovt.

  36. Fin liste, men strengt taget falder I selv lidt i vandet i nr. 17. Udtrykket “han er ikke tabt bag en vogn” hedder oprindeligt “han er ikke tabt bag af en vogn” – i betydningen at falde ned fra vognens bagende. Det betyder altså, at man ikke kan følge med den kørende vogn – og det giver væsentligt mere mening end at være tabt et sted, der tilfældigvis er bag en vogn.

  37. @Stina, @Erik Jerlung, @Peri, @Nanna, @Dorte Larnæs, @Bjørn Lindstrøm, @Jette Sandsted, @Inger h-n: Ha ha, også nogle gode eksempler på, når der går kludder i sproget:-)

    @Mads: Godt at høre at du blev underholdt:-) Vil nu holde fast i, at det hedder “skyklapper” – måske “skygklapper” er fra lidt ældre tid?

    @Christine Hansen: På listen finder du de misforståede ordsprog/talemåder, og efter hver af dem står de oprindelige ordsprog/talemåder i parantes, som misforståelsen er en sammenblanding af:-)

    @Henrik K: Interessant, det lyder til, at du har stor indsigt i ordsprog/talemåder. Og ja oprindeligt hed det “han er ikke tabt bag af en vogn”, men jeg mener nu, at den nutidige måde at bruge det på er: “han er ikke tabt bag en vogn”.

  38. Der burde laves en bog med en samling af alle disse fordrejninger. Da jeg gik på sinkenariet engang i 19ogkalmerkrigen, hørte jeg denne her:

    Man skal ikke kaste med wienerbrød, når man selv er en basse.

  39. @Leif Nilsson: Også en god én:-) Super idé med en bog om misforståede ordsprog, der er i hvert fald nok at tage af.

  40. Jeg ser en del fodbold og hører ofte – meget ofte – speakeren sige “Han arbejder stenhårdt”. Det er jo korrekt, at en sten er hård, men den rigtige vending er vel – stadig – at arbejde benhårdt 🙂

  41. facebookopdatering om mavesmerter: … forsvundet som dug fra en klar himmel (som dug for solen/som et lyn fra en klar himmel).

  42. – jeg kæmper til sidste blodstråle
    – ned og bide i det sure græs
    – nu skal man jo ikke male himlen på væggen
    – det koster det hvide ud af en bondegård
    – nu er jeg jo ikke født bag en dør, vel ?

  43. Henrik H. Poulsen 12. maj 2011 kl. 16:43 - Svar

    Hos Bro Kommunikation kan vi heller ikke sige os fri for at bruge en forfejlet metafor i ny og næ. Fx ”vædder vi vores gamle hat” på vores facebook side om ’Kollegaens Dag’. Er den gamle hat normalt ikke noget, man æder? Det er i hvert fald ikke nogen særlig høj indsats i et væddemål…

  44. Man må ikke spise med mad i munden!

    Om “skyklap” fra ordbog over det danske sprog:
    Sky-klap, en. (efter ty. scheuklappe; til IV. sky 1 ell. V. sky 1.1; jf. -læder samt sv. skygglapp)

  45. “som fod i handske” er da vist blevet et fast udtryk som folk bruger uden at blinke? På russisk har de vist “som en saddel på en ko” og på engelsk “like a sock on a rooster”..

  46. Åh, Amalie… I Politikens At Tænke Sig blev hun lagt flg. vending i munden: “Peter og jeg elsker hinanden som to dråber vand!”

  47. @Jonas VP: Ha ha, den er go’! Der må være tale om to mennesker, der elsker hinanden meget højt:-)
    @ Bo Pedersen, John, Maria Ahlgren: Tak for nogle underholdende eksempler:-)

  48. Jeg synes ikke, man kan besvare kommentaren fra Henrik K. med en påstand om, at det er den nutidige måde at bruge ordsroget ‘han er ikke tabt bag af en vogn’ på – især ikke som kommentar til en debat omkring forkert brug af ordsprog. Den rette brug må vel altid være den oprindelige, eftersom kun netop denne brug skaber den intenderede mening. Det er utroligt subjektivt at mene, at når andre laver om på ordsprog, så skal vi grine af det, fordi det er helt hen i hampen, men som kommunikationsekspert må man godt selv ændre på det, hvis man føler, noget andet er mere ‘nutidigt’ – det nutidige sluger jo, som Henrik siger, en stor del af selve meningen, og meningen er det, vi sidder og beklager/griner af, at ordsprog mister, når man ændrer dem, bevidst eller ubevidst.
    Det er jo folks misforståelse af ordsproget, der har gjort det ‘nutidigt’, fordi fejlen er ofte set – men det gør det da ikke mere legalt at fortsætte. Det vil jo bare sige, at hvis folk gennem tilpas lang tid siger de ordsprog, du selv har listet op, forkert – så bliver de lige pludselige rigtige, fordi de er nutidige. Så skidt med, at meningen langsomt forsvinder?

  49. @Susanne T: Tak for din kommentar:-) Jeg er helt enig med dig i, at man som udgangspunkt skal bruge det oprindelige ordsprog. Hvad angår ordsproget/talemåden “at være tabt bag (af) en vogn”, så er begge udgaver lige gode (meningen er den samme). De er udtryk for samme pointe: at være klog, ikke være rådvild. Jeg forsøgte blot i min kommentar til Henrik K at pointere, at det ikke er forkert at bruge “at være tabt bag en vogn”, men at der nærmere er tale om en nutidig brug af ordsproget/talemåden, hvor meningen netop ikke går tabt.

  50. Jeg synes, det vil være en skam, hvis vi holdt op med at bruge ordsprogene/talemåderne forkert. Jeg synes, det kan være rigtig morsomt – men jeg kender jo selvfølgelig også den oprindelige ordlyd! Hvis man kan høre/se, at de, der bruger dem forkert , mener det alvorligt – er det jo pinligt. Især hvis det er journalister, politikere og så’n.

  51. @ Sussi Nielsen: Ja, er enig i, at en del af ordsprogenes popularitet skyldes, at man kludrer i dem:-)

    @Katrine: 🙂

  52. Formidabel liste, simpelthen! Kom til at tænke på forleden hvor min søde kæreste kiggede opgivende på mig og sagde: “ååh-ha.. Du giver mig grå føl!” (du giver mig grå hår // jeg får et føl)

  53. Henrik H. Poulsen 10. juli 2012 kl. 14:40 - Svar

    Jeg viderebringer endnu et ordsprogskiks, som Martin Pedersen har været så venlig at sende mig:

    “Tale er tavshed, sølv er guld”

  54. Min veninden siger helt konsekvent, at nogen er “født med en guldske i røven” om folk, der er så heldige at være født ind i en velhavende familie.

  55. Birgitte Bernstein 16. august 2012 kl. 00:15 - Svar

    Ihh 1000 tak, det var det bedste grin jeg fik idag! Når det er sagt, synes jeg der var masser af inspiration til fine nye ordsprog, der udtrykker noget ganske andet end det oprindelige, men alligevel godt kan bruges til at understrege en finurlig pointe.
    Bare man kender det/de oprindelige ordsprog og deres betydning synes jeg godt det kan være “sprogtligt”overskud at bruge dem forkert, særligt hvis man mener noget med måden man bruger dem på.
    PS en venindes forsøg på ordsprogsbrug; “Det var virkelig noget der ku få folk op på det sorte af lakridserne”

  56. Det ordsprog, som jeg er vildest med i forvansket tilstand, er et, en dansk politiker på et tidspunkt ytrede: “Der skal nye toner på bollerne” Må nok indrømme, at jeg måske måbede en smule, da det udtryk blev bragt på banen.

    Noget, jeg selv prøver at få mere brugt generelt, er udtrykket “at være tør i protesen”. Det lægger sig ikke op af kendte ordsprog, men jeg synes, at det har uhyrligt mange benyttelsesmuligheder. (selvom – da jeg hørte det – handlede om at være træt. Og så blev glasøjet lidt tørt)

  57. Hentet fra min avis: … lang i mælet og klar i spyttet i stedet for klar i mælet og lang i spyttet. Den bedste var min teenagesøn mester for, “jeg nåede det ikke, for jeg har haft så meget mellem ørerne!” Han fik lige forklaringen på “mellem ørerne = forstanden, hvor der gerne må være meget” og “om ørerne – at have travlt”.

  58. Engang for mange år siden, mens Anker Jørgensen var statsminister, hørte jeg ham sige følgende i et radiointerview (gengivet efter hukommelsen):
    “Det kan jo ikke nytte, at enhver vil ride….., enhver vil ride….. (og enten kunne han nu ikke komme i tanke om “kæpheste”, eller også var udtrykket ikke fint nok – men endelig kom det så, lettet) …. deres egen lille Hassan!!!
    Og nu vidste jeg endelig, hvorfor stakkels lille Hassan (han stammer fra Oehlenschlægers Aladdin) altid omtales som “Lille Hassan med de skæve ben” – det må skyldes de politikere, der har skamredet ham 🙂

  59. @Susanne Thøfner: Ikke så heldigt sagt:-)
    @Elsebeth Kold: Kender lige præcis til sammenrodningen af: at have meget om ørerne/ at have meget mellem ørerne:-)
    @Anders Hein: Ha ha, fantastisk eksempel fra dansk politik
    @Birgitte Berstein: Dejligt, at du var underholdt. Helt enig i, at det også godt kan være udtryk for sproglig kreativitet:-)
    @Rasmus: God pointe:-)
    @Louise: Fedt – det understreger ligesom ordsprogets pointe en kende mere:-)
    @Henrik H. Poulsen: Helt sort:-)

  60. @ Annette Lauersen, Ivan og Henny Stewart: Tak for responsen og ikke mindst nogle fantastiske eksempler:-)

  61. -Af folk og fulde børn skal man høre sandheden
    -Det er for sent at læse skriften på væggen når man står med ryggen mod muren

  62. “Tale er tavshed, sølv er guld” stammer vistnok fra et show med trioen Plat. Jeg husker at jeg og min mor så det i tv og nær var døde af grin. Min mormor, som sad og blundede i lænestolen, blev dødforskrækket, da vi skreg af grin.
    Men ellers holder jeg selv meget af udtrykket “Som Hans i Grethe” som erstatning for hånd i handske.
    Tak for en rigtig sjov artikel og en masse grinagtige indspark fra alle kommentatorerne.

  63. “Han sagde du var grim, og at han heller ville røre dig, end med en ildtang!”
    – Coco og det hårde gademiljø
    / Det Brune Punktum

  64. @Claus Kaplov: Godt at høre, at du var underholdt – her på kontoret er vi helt vilde med “Tale er tavshed, sølv er guld”:-)
    @Karina, Frank Nilsson og Søren: Genialt – tak for eksemplerne:-)

  65. Jeg synes, at ordsprog, ord og talemåder, der er brugt forkert, fordi de ikke er forstået, er sjovest. De bevidst ændrede og sammenblandede mister hurtigt underholdningsværdien for mig.

    Jeg har hørt følgende, som ikke var bevidste:
    “Det er jo lige meget.. det er jo lidt potato/tomato…” (Et forsøg på at sige, at det netop ikke ændrer betydningen selvom der kan være forskel på, hvilken klang, man giver konsonanter i hhv. tomAto/tomato ELLER potAto/potato)
    Jeg har også hørt flere udtale sig forarget over noget med “Det er jo fuldstændig absonst!” (Formodentligt en sammenblanding af abnormt og omsonst?)

  66. Hej Linnea! Ja, der er mange sprogforbistringer og din liste er meget talende – men der er en ting der skær mig i øjnene, når jeg læser listen og som jeg synes er en kommunikationsfejl. Det forkerte udtryk er fremhævet med fed skrift – hvilket betyder at det har vigtigheden og at man derfor husker det bedre en de oprindelige udtryk, de rigtige udtryk. Selvfølgelig kan vi alle nu når vi sidder og læser udtrykkende nikke bekræftende, men når vi står i kampens hede og skal udtrykke os. Hvad er det så der kommer op i hukommelsen?

  67. Lad nu være med at klippe den gren over du sidder på.
    Når der sner så sner det.
    Jeg lever kun en gang.
    En gang utro altid utro.
    Det man vil kan man.
    Tro er ikke det samme som man håber på.
    Hvis man ser sort er alting sort.
    Tro håb og Kærlighed.
    Tro flytter bjerge.

  68. Jørgen Møller Larsen 3. januar 2013 kl. 16:45 - Svar

    Der var et par stykker, jeg ikke havde set/hørt før. Jeg er ikke sikker på, at alle er misforståelser, men at nogle er bevidste omskrivninger – ofte har ordsproget jo en lidt (helt) anden betydning i den omskrevne form, f.eks. “Hellere rig og rask end syg of fattig” – eller det er bare sjovere at sige: “Brændt barn lugte ilde” 🙂

  69. Jette Hvidtfeldt 3. januar 2013 kl. 18:48 - Svar

    Efter al denne vidunderlige underholdning, MÅ jeg lige bidrage med følgende, som blev sagt af en kollega med triumf i stemmen: Jeg kender mine lus på pelsen!

  70. @Jette Hvidtfeldt: Genialt! Det er godt at kunne:-)
    @Jørgen Møller Larsen: Ja, der er nok nogle af dem, hvor folk bevidst har byttet rundt på ordene. De sjoveste er nu, når det ikke er meningen, at ordene skal byttes rundt:-)
    @Lars Bak: Tak for alle de fine talemåder:-)
    @ Anders Mikkelsen: He he, tak for den:-)
    @Ulrika: Tak for din kommentar, som jeg vil give dig fuldstændig ret i. Det kan være godt at fremhæve vigtige pointer med ‘fed’ – dog synes jeg godt at kunne argumentere for, at de misforståede ordsprog/talemåder er det vigtige i dette indlæg. Tror, indlægget ville miste sin underholdningsværdi, hvis vi fremhævede de korrekte ordsprog/talemåder.
    @Lars Noes: Har aldrig hørt det før – men det er da slet ikke så ringe:-)
    @Elgen: Ha ha – det skal man aldrig gøre:-)
    @Søren: ‘Absonst’ er da også en fantastisk sammenblanding – tak for den:-)

  71. Jeg er i familie med en, der leverer den ene efter den anden. Faktisk så har vi tænkt os at bruge dem til hendes 30-års fødselsdag 🙂 Men jeg kan godt dele et par stykker med jer her:

    “Hun er en kop te for sig selv.” (Hun er ikke lige min kop te/hun er noget for sig selv)

    “Nu vil jeg gå ind og slå brædder.” (Knalde brikker/gå i brædderne)

    Jeg elsker dem! Det er simpelthen så sjovt. Hun siger det helt uberørt, som var det det “rigtigste” i verden. Det går først op for hende, når vi andre stopper op og bare kigger på hende/griner. Når jeg hører det, kan jeg ikke lade være med at grine. Så er der lidt hjernegymnastik til søsteren.

    Jeg er ikke vild med forkert brug af ordsprog som fx “at gøre nogen en bjørnetjeneste” (som en stor tjeneste) eller deciderede forkerte sætninger som “så hurtigt SÅ muligt” (og ikke så hurtigt som muligt – når det nu er i betydningen at gøre noget så hurtigt, som det er muligt).

    Men det sjove ved min søsters hjemmebryggede ordsprogskombier er, at det stadig giver mening. Det lyder mærkeligt, men jeg ved jo godt, hvad hun mener 🙂

  72. En underholdende liste 🙂

    Min far sagde, med et glimt i øjet: “Man skal ikke bruge pesodymer, medmindre man er korpulent til det”.
    En meget anvendelig kommentar, når ord og vendinger er brugt forkert. Ophavsmand til udtrykket ukendt.
    [Korpulent = kompetent. Pessodymer = pseudonym, gætter jeg på].

  73. Et grin om dagen holder lægen fra døren! Så tak for alle disse sjove bidrag! Jeg vil give jer denne, som en veninde af mig engang sagde ganske alvorligt: Ja, man kan jo ikke sidde med fingrene i skødet hele dagen.

  74. Jeg kryber hermed under hvor gærdet er højest og bemærker at der ikke er grund til kontrol da alt er under panik.
    (Ejj… lidt svært at undlade kommaet foran “da” dér…)

  75. Min veninde bruger udtrykket “Frisk som en fregne” – jeg har dog aldrig hørt hende sige “Flad som en havørn”…. j

  76. Jeg oplever ofte folk sige/skrive “det skal tages med et gram salt” ifm. at forholde sig skeptisk over for noget. Det hedder dog “et gran salt” (en lille smule salt), omend “gran” ligesom “gram” også er en vægtenhed.

  77. Pingback: Misforståede ordsprog | The BlazeThe Blaze

  78. Jeg har en søster, der ynder at bruge ordsprog for at understrege sine pointer – hun er dog ikke altid lige skarp. Mine yndlings er:
    – set i baglysets klogskab…
    – jeg har slugt mange karameller!

    Min datter har også sagt flere sjove, da hun var yngre.
    – frisk som en nybagt kylling
    – nemt som en fugl

    Jeg elsker ordsprog 🙂

  79. Jeg siger af og til: at få kolde bukser (hedder vist at få kolde fødder??)

    Den anden dag blev det til: fis i et glas vand (skulle have været: en storm i et glas vand)

  80. @Henrik K: Her hedder det “han er ikke tabt bag af en vogn, han er smidt af (hvis han ike er alt for snu)

  81. Min mand siger også tit.” Åhh så ræj a blæv, a har aldre værn ræjere” på godt jysk 😉 håber I kan læse det

  82. kommer lige i tanke om hvad der jeg tænker når jeg ser tv. “Vi burde nu afskaffe ordet AT, der er ingen der bruger det 😉 alle siger OG
    jeg går ind for og sove <smiler< kan jo ikke gøre andet

  83. hov nu jeg er igang. Da mine tøser var små spurgte de tit ” hvem skal vi holde med” svaret var “ham med håret mellem tænderne”
    ( helten havde hår på brystet og hvide tænder )

  84. @Gerner: Præcis:-)
    @Helle P.: Ha ha, dem skal I da klart bruge til hendes 30-års fødselsdag:-)
    @Martin Novak: Tak for den:-)
    @Hyd: Godt sagt!
    @Birgitte: Enig, der er sundt at grine:-)
    @Tathemo: Fantastisk billede:-)
    @Søren: Nej, det ville være helt forkert:-)
    @Peter: Ha ha, tak for den:-)
    @Anne: Så er man bare rigtig frisk:-)
    @Daniel: Ja, at ‘tage noget med et gram salt’ er også en god klassiker. Tak for den:-)
    @Annika: ‘Nemt som en fugl’ er genial:-)
    @Andrea: Ja, det er vidst hornlygten, den skulle have været inde i:-)
    @Tina Præst: 🙂
    @Lissi: Tak for alle kommentarene. Og du har en god pointe med den forvirring, der ofte opstår ved brugen af ‘at’ og ‘og’:-)

  85. Jesper Østergaard 23. april 2013 kl. 15:26 - Svar

    Jeg har altid sagt “Kun en dråbe frygter havet”. Det er dog ikke fra et ordsprog, men fra en OBS fra min barndom. Dengang man sang om, at vende om når vandet når til navlen..
    Den oprindelige ordlyd var vist “Kun en tåbe frygter ikke havet”

  86. Jeg var så til Social Media Week, hvor en kvinde gerne ville hjælpe min veninde med lidt research, – men først ville hun lige gå hjem og “lægge hovedet på blokken” – så hun lige kunne komme i tanke om, hvilken vej der var bedst at gå… Det var nu også så drastisk igen må jeg sige he he… 😉

  87. Christian Walpole 24. maj 2013 kl. 09:37 - Svar

    Fantastisk! Der er ikke noget så skønt som sproglige finurligheder. En hel anden dimension kan introduceres hvis man oversætter ordsprog direkte til engelsk. “That can you da shoot a white arrow after”, “walking around with cloudclaps over your eyes”, “don’t do yourself a bear favour”, “you have a rotating fart in your cap” 🙂

  88. Når det bliver for svært for min kæreste, siger hun “jeg gør som storken, stikker hovedet i jorden”. Jeg gjorde hende opmærksom på at hvis hun ville gemme sig, så var det bedre at gøre som strudsen, der stikker hovedet i jorden. Hjemme hos os hedder det nu “at lave storken”
    Hendes søster sagde om en lille dreng “Han har krummer i næsen”
    og så var der min kollega der “skød sig selv i tåen”

  89. Er vi gået forbi hinanden? (Taler vi forbi hinanden? / Er vi gået fejl af hinanden?)
    Man kan blive ved med at slås i en krig
    Det er lige så svært som at finde en kamel i en høstak. At finde en nål i en høstak / at få en kamel gemmen et nåleøje. (Det burde ellers være let, men jeg har heller aldrig fundet en kamel i en høstak.
    Æblet falder sjældent langt fra stammen, men pærer falder sjældent langt fra pæretræer, heste og elektrikere
    Små børn vil have “sløjfet” deres sko
    Et skud på tasken. Et slag-på tasken / Et skud i tågen
    Der stod jeg så med en postkasse i nakken
    Fletningerne i postkassen / håret ned ad nakken
    Det gør ikke noget at væsen løber- det viser bare at man har ben i næsen

    Det var lige et par stykker i farten

  90. Mange gode, denne kommer fra en af min kones elever:

    Man skal ikke leje med ild, når man selv bor i gas hus.

  91. Tine Frederiksen 27. februar 2014 kl. 15:25 - Svar

    En af mine gamle kollegaer brugte udtrykket “Et skud på tasken”. En sammenblanding af et skud (gæt) og et slag på tasken.

  92. Carsten Jeppesen 10. marts 2014 kl. 23:44 - Svar

    SÅDAN EN SAMLING SANDPISSERE.
    Har nu undrende hørt adskillige radiojournalister + Brian Mikkelsen + Lars Løkke (o.a.) sige: “Her må vi altså stoppe op og slå en streg i sandet”.
    Er det mon virkelig DÉT, de mener …?
    (Det næste bliver sikkert, at de afbryder interviewet, fordi de skal skynde sig ud og trække en streg)

  93. “Vi skyder projekter i søen”
    “Jeg ser lys mellem søjlerne”
    “en forhærdende måde at blive kogt mør på”
    “kommunikation er den lim der får uret til at danske i takt”

    Blot et par eksempler på en uddannet journalist vi havde ansat til at varetage kommunikationen i vores biks.

  94. Og så råbte han “jagt i gevær”.

    Ganske vidst ikke et ordsprog, men en dejlig fortalelse.

    I ordsprogsafdelingen har vi:
    -Det gælder om at holde skruen uden ende i vandet.
    -Man kan ikke se skoen for bare tæer.

  95. Henrik H. Poulsen 14. april 2014 kl. 07:27 - Svar

    Hestepærer, gashuse, bare tæer, jagt i gevær og meget andet. Tak for fine eksempler – bliv endelig ved!

  96. Når vendingen “der var ikke et øje tørt” bliver til “der var ikke et øre tørt”, er det sjov volapyk, men hvis man siger “der var ikke et sæde tørt”, kan det være en meget malende beskrivelse af det kvindelige publikums reaktion på f.eks. en mandlig rockstjerne….

    Var det ikke Jørgen Ryg, der en gang i en monolog kom med en nærmest rekordagtig sammensætning? Noget i retning af: Hvo intet vover, intet risikerer uden at gå over åen efter en nøgen kvinde, der sidder og spinder på en ren sæk mel med et hankeløst barn i munden

    Jeg ved godt, jeg bevæger mig udenfor emnet, men jeg synes også, almindelige sprogfejl kan være sjove. Som f.eks. da Poul Schlüter fik ordet “overførselsindkomster” galt i halsen, så han flere gange i løbet af et interview sagde “indførselsoverkomster”. Eller barnet, der omtalte sine legekammerater som “kammelegeapparater”.

  97. Et strøg over pølsen er bedre end ti pølser på Strøget.

    Man skal ikke skyde med elastikker når man selv går i elastikbukser…

  98. Jeg brød mig ikke om kongen i osten da jeg var lille.
    Som ung på gartnerkursus med en flok ældre (end mig) jyske kirkegårdsgravere. Var morgenmaden rigtig hyggelig
    De grinede da jeg kom til at sige: ja den der synder sover ikke.
    Og den bruger jeg nu kun frem for den originale.
    Jeg tænker på den når jeg er ude på cykel i trafikken.
    Ala skal være vågen hvis man kører beskidt.
    Fortalelser er hyppigere forekommende tidligt på dagen.
    På værksted med morgenmad, ventede vi alle i stille forventning på dagens fortalelse.

    Det kan også være ganske underholdende at arbejde med udviklingshæmmede
    ” hønsefødder og gulerødder og Hansen er en svane”.
    Ja det er da i jeres kommentarer og de små skæve sprogfornyelser, der er mest underholdende!
    I min familie(mors) siger vi konsekvent “det kan jeg ikke udbetale mig om” og “noget i den henretning”
    Og civilbetjent i stedet for senildement osv.
    En kæreste og jeg faldt bogstaveligt for hinanden, og når vi var ved noget blødt underlag, så kunne vi ikke stå for hinanden igen.

  99. Lasse David Sand Østergaard 1. august 2014 kl. 20:35 - Svar

    Jeg vil lige påpege at der er forskel på ordsprog og talemåder! Et ordsprog er en BELÆRENDE metafor – altså med en morale! En talemåde er blot enhver anden vending, metaforisk eller ej. “Man kan ikke både blæse og have mel i munden” er det ENESTE ordsprog på hele listen; resten er talemåder.

    I øvrigt bebrejder jeg moderne medier (internet, popmusik, u-uddannede fjernsyns- og radioværter, osv.) for alle disse misforståelser. Én person kan misforstå noget og så videreformidle misforståelsen til hundredevis eller endda tusindvis af mennesker. Det skete allerede i 60’erne, tror jeg det var, da en forfatter havde misforstået begrebet “at forfordele” som om det havde noget med “en fordel” at gøre, skønt det havde noget med “af fordele” at gøre, og faktisk var negativt (ordet kommer fra “fejlfordele” på tysk) – hvilket førte til at halvdelen af befolkningen nu bruger ordet forkert. Halvtreds år senere sker det dagligt. Hver gang jeg tænder for fjernsynet (sågar nyhederne) hører jeg en “smart”, ung TV-vært sige noget forfærdeligt vrøvl som om det er sådan man siger det – og det opfanger seerne selvfølgelig. Lytter man til popsangene i radioen, er det endnu værre.

  100. For mange år siden så jeg et indslag i TV avisen, hvor en politibetjent – ved flere lejligheder – skulle estimere ‘et eller andet’ og han brugte konsekvent vendingen: “Et skud på tasken”. Jeg hørte INTET af hans samlede budskab, da jeg ikke kunne få billedet af omtalte betjent som, med tjenestepistolen, stod og skød på en taske, væk fra min indre nethinde 😀

  101. Var det ikke Jacob Haugaard, der lancerede den uimodståelige “Der er mere mellem himmel og jord end de fleste andre steder”?

  102. Det gik over stok og sten.
    Ligesom med foden og handsken kan denne laves om til modsat betydning:
    Det gik med stok over sten.
    Fin side jeg fandt her.
    Jeg ledte egentligt efter “at trække den i ørerne” hvor det kom fra.

  103. Min gamle mor sagde altid ” Salig er de enfoldige, thi de ved ikke hvad de gør “! Det passer på en del af indjægene!

  104. Dejlig liste, især de mange kommentarer.

    “Den hellige grav er velforvaret”
    Det er vist en hellig gral 🙂

    Og hvad sker der for Nyhederne, hvor de både kan finde på at sige “bekræftiget” og “beskæftiget”?

  105. Tak for et godt grin.

    Dengang jeg startede med at undervise i IT, dengang det hed EDB, var der ret mange der ikke kunne styre musen ordentligt. For at løsne lidt op på stemningen, brugte jeg nogle gange:

    “Nu gælder det om at holde musen lige i munden”

  106. Min dejlige blonde kæreste siger:

    “Den tid ,den sover”☺

    Nej skat, hedder:

    “den tid den sorg”

    Hvilket også betyder noget helt andet.

    Kæreste: kæft hvor er du dum skat, hver en idiot ved da det hedder
    ” den tid, den sover”

    Priceless??☺☺

  107. Min ekskone, som ikke er dansk af oprindelse, ville engang kalde mig hjernedød, fordi jeg havde drillet hende, det blev til:
    Ej hvor er du død i jernet :-/

  108. Lad 1000 sprogblomster blomstre.
    Passer talemåden eller ordsproget som fod i handske, må man stikke fingeren i jorden for at se hvilken vej vinden blæser.
    Tag livet med et smil (Hjælp!!!). 🙂
    Anker Jørgensen, daværende statminister: “Jeg kan ikke på stående fod sidde her og svare på…”.
    Her må jeg nedlægge en protese/protestant/profet (protest).

  109. Det er op af bakke / ned af bakke. Folk bytter rundt og jeg ved ikke hvad de så mener når de for eksempel siger at det går ned af bakken.

  110. Flemming Parking 13. august 2016 kl. 12:11 - Svar

    Hej Blok
    Jeg kommer lige med en sammensætning af talemåder som min kære kone har brugt i årevis uden at hun på nogen måde har været bevidst om at hun vrøvlede:
    “Den ligger lige til sidebenet”

  111. Ja, jeg kender mine lus på skindpelsen…. en (bevidst) sammenblanding af at kende sine lus på fodslaget og at sætte lus i skindpelsen. Og så den klassiske: At sælge bjørnen før skindet er skudt…

  112. Jørgen Mollerup 29. august 2016 kl. 14:31 - Svar

    Kalde en spade for en spade. Det rigtige er – Kalde en skovl for en skovl og en spade for en spade.

    Det bliver brugt rigtig meget – det forkerte.

  113. Jeg bliver såååå træt hver gang jeg læser om hvor “hunden ligger begravet”. For det første bruges det meget i flæng og for det andet giver det jo bare slet ingen mening.

    Det gør til gengæld den rigtige version. At det er der hvor “HUNNEN ligger begravet”. Altså krigeren hunnen. Hunnerkongen Attila og hans mænd var så grusomme og skræmmende, at folk gik en lang bue udenom hvor de vidste de var faldet og begravet. Fordi det hed sig at de selv i døden stadig skabte ballade.

    Så om kimen til en konflikt som man skal finde, før man kan løse et givent problem, kan man om rette tale om hvor “hunnen ligger begravet”. Men hvis hund der ligger begravet hvor og hvorfor – det kan man ikke bruge til en skid.

  114. Det er nogle herlige eksempler. Får mig til at tænke på den kære Amalie: Jeg kunne ikke være mere gladere, som hun ville sige

  115. Personligt er jeg vild med Amalies udgave af ordsproget om ikke at skyde sig selv i foden. Det bliver lidt mere dramatisk i Amalies udgave: Det ville jo være at skyde sig selv i hovedet!

  116. Min datter på 15 kom storgrinende hjem forleden dag og fortalte at en klassekammerat havde sag: ” Det er som at vælge mellem hest eller kolort”. Tror pest og kolera er nogle ret outdatede sygdomme, måske derfor det andet lyder mere plausibelt i ungernes ører ??

  117. “Der er der humlen ligger begravet” eller min kollega der havde haft så travlt at han havde “ligget lodret hele dagen” for slet ikke at tale om min tyske vejleder der en gang efter dårligt nyt sagde: “Det kigger sort ud”

  118. En kær kollega om chefens beslutning:
    Ja, jeg fravasker mig mine hænder!
    Åh, hvor har vi brugt den tit siden.

  119. At råbe vagt “i” gevær, er efterhånden blevet standard, selv om det både er meningsløst og forkert. Man kan jo ikke råbe i et gevær…

    Man står som bekendt vagt ved gevær, og derfor råber man naturligvis vagt “ved” gevær, når en situation kræver særlig årvågenhed.

  120. Min svigermor siger tit “der er ingen is på koen” 😀 Jeg har ikke kunnet nænne at sige, at det hedder “igen ko på isen”…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *