29 klassiske stavefejl (som du for alt i verden ikke må begå)

29 klassiske stavefejl (som du for alt i verden ikke må begå)

Dansk retskrivning er notorisk svær, fx er der meget stor afstand mellem den måde, vi skriver på, og den måde, vi taler på. Derfor er stavefejl noget, vi alle skal være opmærksomme på, når vi skriver, fordi de er så ærgerlige og kan irritere læseren noget så gevaldigt. Her er en liste over klassiske fejl, jeg ser igen og igen. Jeg har markeret fejlene med rødt og skrevet den korrekte stavemåde i parentes.

Når du er blevet en chef til at stave, så kan du kigge nærmere på vores kommakursus.

Ændringer til listen
Vær opmærksom på, at med den seneste retskrivningsordbog er nogle af ordene blevet valgfri og er derfor ikke længere stavefejl. Dem har jeg ikke taget af listen, men markeret dem med pink .

Opdateret: Vi har nu samlet de 114 værste stavefejl og udgivet dem i en gratis e-bog. Hent e-bogen om klassiske stavefejl her.

1. udemærket (udmærket)

2. accellerere (accelerere)

3. omstændig (omstændelig)

4. IT (it) Er nu valgfrit

5. brædt (bræt)

6. financiere (finansiere)

7. ialt (i alt)

8. diciplin (disciplin)

9. chock (chok)

10. excl. (ekskl.)

11. afsted (af sted)  Er nu valgfrit

12. max. (maks.)

13. check (tjek)

14. hovede (hoved)

15. igår (i går)

16. incl. (inkl.)

17. linie (linje)

18. ministerie (ministerium)  Er nu valgfrit

19. ihvertfald (i hvert fald)

20. pencillin (penicillin)

21. reflektion (refleksion)

22. fx. (fx)

23. staniol (stanniol)

24. the (te)

25. allesammen (alle sammen)  Er nu valgfrit

26. fælleskab (fællesskab)

27. jvf. (jf.)

28. ærgelig (ærgerlig)

29. diamentral (diametral)

Verdens mindste opslagsværk over klassiske stavefejl
Hvilke stavefejl ser du ofte? Og hvad har du selv svært ved at stave til? Skriv det i kommentarfeltet, så samler jeg jeres input, tilføjer lidt mere og sender det til jer i form af et (meget lille) opslagsværk.

 

147 kommentarer til “29 klassiske stavefejl (som du for alt i verden ikke må begå)

  1. James Nærgaard 6. januar 2011 kl. 11:22 - Svar

    Hmmm… jeg ville nok falde på “reflektion” og “allesammen”. Men “diamentral”… er der virkelig mange, der kommer til at fedte et ‘n’ ind der? Mystisk.

  2. Der er jo en lang række ord lige som ministerie, som skal ende på “ium”: kollegie, gymnasie, seminarie, kriterie, for bare at nævne nogle få. Samtidig skal man så huske på, at enkelte ord i denne gruppe gerne må ende på “ie”, f.eks. kranie. Det varer nok ikke længe, før Dansk Sprognævn tillader valgfrihed for alle disse ord. Sådan kan man også komme stavefejl til livs.

  3. Henrik H. Poulsen 6. januar 2011 kl. 11:59 - Svar

    Tak for oplysningen, Anne. Jeg tror, jeg har lært noget nyt (jeg vil i hvert fald ikke afvise, at jeg sådan rent instinktivt ville have sat dobbelt-L i ‘accelerere’).

    Der findes også en helt anden type fejl, som jeg tit døjer med: slåfejlene. Fx sker det forbavsende tit, at jeg kommer til at skrive navnet på en århusiansk fodboldklub, når jeg vil skrive ‘af’ – en særligt graverende fejl i min bog 😉 Når jeg kommer til magten, skal F og G derfor fjernes fra hinanden på tastaturerne.

  4. Når man arbejder med sådan noget, som jeg gør, så er ordet autorisation en klassisk fejl i alle mulig afskygninger. avtoisasion, autorisasion, autoisation etc…

    Tak for indlæggget

    • Her gøres opmærksom på at fx er uden punktum. X kan erstatte ks, som i Faxe, tidligere Fakse. Eks lyder også som x. Så derfor fx (men ikke fx.).
      F.eks. er også korrekt, med punktummer og uden mellemrum,
      Nogen laver fejl i forkortelser ved at indsætte mellemrum efter punktummer; f. eks. er skrevet forkert her.

  5. Jeg har undervist i skriftlig formidling i flere år før jeg fandt ud af, at kancelli blev stavet ude ‘s’…

  6. X’et er jo jf. ovenstående forkert i eksempelvis “max. maks.” og “excl. ekskl.” (hvor mange ofte skriver sidstnævnte “eks.”).

  7. Philip Stangebye 6. januar 2011 kl. 13:51 - Svar

    Mange tak for indlægget.
    Jeg er selv stor tilhænger af, at man bør værne om sproget og ikke lader folks uvidenhed bestemme, at ord pludselig skal kunne staves på nye måder. Når jeg læser folks kommentarer og opdateringer på fx Facebook, ser jeg de groveste fejl hele tiden. Jeg kan sagtens leve med, at man bruger hjemmelavede forkortelser til en vis grad, da det generelle Facebook-sprog i sin udbredelse er nært beslægtet med sms-sproget, som læner sig op ad talesproget. En af de grovere fejl, som jeg nærmest ser oftere end den korrekte skrivemåde, er, når et utal af folk skriver ‘af vide’ i stedet for ‘at vide’ og ikke mindst ‘du mega cool’ i stedet for ‘du er mega cool’. Det kan næsten få mig til at græde. Og så er der den klassiske ‘sku’ i stedet for ‘sgu’. Jeg har svært ved at forstå, hvorfor mange ikke husker, når de har læst et ord eller en ordsammensætning og så bruger det korrekt næste gang. Manglende nutids-r i førnævnte sociale medie tør jeg slet ikke kommentere på. Jeg vil gerne bevare mit ellers gode humør 😉

  8. jeg synes personligt at de værste stavefejl er der hvor der mangler nutids-r som Stangebye nævner. Denne fejl findes ALLE steder, i aviser, nyhedsmedier på internettet og ja, på Facebook. Ovenstående kommentarer beviser også at vi sprogfolk er nogle frygtelige pedanter, som egentlig burde holde os langt væk fra fx Facebook…

  9. Ordet selskab. Oplever mange gange at folk skriver selvskab, hvilket jo når det kommer til fortolkningen er i direkte modstrid med betydningen.
    Iøvrigt mener jeg at det hedder s’gu og ikke sgu da ordet kommer af så gu(d) .. eller er jeg helt forkert på den ?

  10. I daglig tale hører jeg ofte folk sige “1 kilomet”. Nejnej… du siger jo heller ikke 1 met, to meter, vel? Listen omfatter muligvis kun skriftsprog – synes bare lige, at den her bøf burde nævnes.

  11. Pingback: Tweets that mention 29 klassiske stavefejl (som du for alt i verden ikke må begå) | BRO Blog -- Topsy.com

  12. Cool!

    En klassisk fejl jeg blev bekendt med på HF var “Med venlig hilsen” min dansklærer gjorde opmærksom på at hvis det skulle være korrekt så skriver man enten:
    1. Med venlig hilsen fra … eller bare
    2. Venlig hilsen …

    Jeg tror aldrig jeg har modtaget et brev uden nævnte fejl, hvis min gamle lærer altså har ret?!

    Har dog aldrig set stanniol stavet med dobbelt n, men har lige været ude og kigge på pakken og der hedder det simpelthen alufolie 🙂

    • Det bør hedde stanniol – dobbelt n – fordi det oprindeligt var tinfolie. Latin for Tin er Stannum.

  13. Hej alle sammen. Det varmer en sprognørd om den røde pen, at I er så aktive. Bliv endelig ved med at komme med ideer og erfaringer. Jeg har en del bolde i luften for tiden, så jeg svarer lige i to omgange.

    Husk iøvrigt at hente vores gratis e-bog om sproglige dødssynder her, hvis I ikke allerede har fået fat på den:

    https://www.bro-blog.dk/?page_id=725

    @ Janni S, Den næsvise, Sten Bredlig, Gitte, Jeanne, Charlotte, Kathrine, Jacob og Lene: Tak for de mange ord og staveformer. De bliver fluks føjet til listen.

    @ Mette og Michael: Jeg er glad for, at I kunne lide indlægget. Og tak for tweetet Michael!

    @Philip: Jeg kender godt den nagende følelse af, at man sommetider får en fornemmelse af, at folk ikke gør sig umage nok. Tak for dine yderligere observationer.

    @Jeanett: Jeg kan også blive overrasket over, hvor mange gange den optræder i visse tekster, men for nogle skribenter er den simpelthen umulig at høre.

    @Michael: Den vil jeg huske – ærgerligt, at den ikke fungerer mundtligt:)

    @Katja: Ja, ’af sted’ skal i to ord. Det ser nok forkert ud, fordi så mange skriver det i ét ord, men det er altså ikke en korrekt form.

    @Jørgen M: Du har ret i, at det nok snart bliver valgfrit, om man fx vil skrive ministerium eller ministerie. I Nyt fra Sprognævnet, nr. 4/2009 er der en artikel om netop det emne, og det ser ud til, at Sprognævnet vil gøre ca. 40 ord valgfrie med hensyn til endelserne –ium og –ie. Artiklen argumenterer samtidig for, hvorfor det er en god idé.

  14. Så glad for at få afklaret tvivlen om “i går”. Jeg har altid skrevet det i et ord, indtil i dag.

    “Karambolage” er et svært ord, da det oftest udtales: kambolage. Det tog mig i sin tid en evighed at finde det i ordbogen.

  15. Det er jo ikke som sådan en stavefejl. Men forvekslingen af synes og syntes er også klassisk. Og ses ofte på facebook. Jeg er dansklærer i folkeskolen og gør meget ud af at lære eleverne de mest almindelige fejl at kende. Og at stave dem rigtigt. Så jeg vil følge med her:-)

  16. Tak for listem. Jeg oplever af og til følgende fejl:

    Kompetance (kompetence)
    Nutids-r mangler meget ofte
    Ægtefælde (ægtefælle) – Måske føles det som en fælde, men man har vel selv valgt:-)

  17. Ad hoc er en af dem jeg virkelig ser i mange afskygninger… og det bliver endnu sværere, når det er en sammensætning fx ad hoc-opgaver. Ser altså også mærkeligt ud?!

  18. Jeg kommer tit til at skrive ‘at’ i stedet for ‘af’. Mest en sjuske-/slåfejl. Mine elever skriver tit ‘for’ i stedet for verbet ‘får’

  19. Ordet ‘forpligtigelse’ (forpligtelse) har desværre sneget sig ind i talesproget via diverse reality tv-programmer – men forleden så jeg det også trykt på en Arla-mælkekarton.

  20. Jeg synes, at der er rigtig mange ord og faste vendinger man bliver i tvivl om.

    Idag, imorgen, igår (i dag, i morgen , i går)

    I morges, i aftes, i sommers (i morges, i aftes, i sommer!)

    I mellem (imellem)

    Engang imellem (en gang imellem)

    i (I) “Hvor er jeg glad for, at I kunne komme”

    Gennem/igennem? hvilket ord man skal vælge

    En af gangen (en ad gangen)

    Nogle/nogen – hvilket ord skal man vælge

    “Der hang nogen æbler på træet.” (“Der hang nogle æbler på træet”)

    “Der var ikke nogle æbler tilbage.” (“Der var ikke nogen æbler tilbage”)

    Nogle er et antal og nogen er ‘noget/nogle som helst’

    Bakke baglæns (pleonasme)

    En / et hamster er ofte oppe at vende, og der opstår ofte heftige debatter omkring det – hvad hedder det egentlig?

    Apropro / á propro (Apropos)

    Hæftige (heftige)

    Bekræftigelse (Bekræftelse)

    Kræft (kraft) “… og med al sin kraft løftede han…”

    Istedet for (i stedet for)

    og i stedet for at – “Vi er ude og gå” (“Vi er ude at gå”)

    Jeg kan ikke komme i tanke om flere lige nu, men det kommer med sikkerhed. 🙂

    PS. Skal der punktum før eller efter en ‘smiley’ eller skal der slet ikke være noget punktum?

  21. @Signe: Det er faktisk ikke en stavefejl, du har fundet på den mælkekarton. Det er nemlig valgfrit, om du vil skrive ‘forpligtigelse’ eller ‘forpligtelse’ (se selv her: http://retskrivningsordbogen.dk/ro/ro.htm?q=forpligtigelse) – så lige her har Arla ryggen fri.

    @Luci: Korrekturlæsning i forhold til placeringer af smileys… det er faktisk et interessant emne, du stiller skarpt på der. Jeg tør ikke udtale mig om det :D(!)

  22. Interessante indlæg og kommentarer 🙂
    Har lige været ud i en lille snak om hvor mange stavefejl, vi kan tillade os at sige der er når der skrives “I phone” fremfor “iPhone”. Nogen kommentarer?

  23. Anne Riber Jarvad 4. juli 2011 kl. 13:17 - Svar

    @Thomas: Umiddelbart kan jeg kun se de tre oplagte: Stort ‘i’, mellemrum og lille ‘p’. Er spændt på at høre, hvad I diskuterede …

  24. I jeres glimrende e-bog “21 sproglige dødssynder” henviser I i afsnittet om fuge-s til Retskrivningsordbogen. Der er dog et bestemt fuge-s, jeg ikke har kunnet finde dér, nemlig det -s, der efterhånden altid bliver brugt i forbindelse med værelse: soveværelseSvindue, badeværelseSsæt, værelseSmøbel. De ord findes simpelt hen ikke i Retskrivningsordbogen, hverken med eller uden -s. Jeg mener, at fuge-s’et i de nævnte tilfælde er helt forkert. Hvad siger I?
    Venlig hilsen
    – Ulla Kreutzfeld

  25. Mette Bruus Hansen 14. november 2011 kl. 13:32 - Svar

    @ Stig – ja, der er noget med alle de e’er og r’er, som gør det ord helt umuligt, når det går stærkt.

    @Ulla – nej, det er ikke altid, man kan finde hele sammensætningen i Retskrivningsordbogen, men hvis du slår op under fx ‘badeværelse’, får du oplysninger om, hvordan ordet opfører sig, når det indgår som første led i en sammensætning:

    badeværelse sb., -t, -r, i sms. badeværelse- el. badeværelses-, fx badeværelse(s)udstyr.

    Som du kan se, er det op til dig, om du bruger fuge-s eller ej, og man kan derfor ikke sige, at det er helt forkert.

    Hvis der ikke er angivet sammensætningsoplysninger, kan du slå et andet ord op, som ligner det ord, du leder efter, og se, om det har sammensætningsoplysninger. Når der ikke står noget om ‘soveværelse’, er det fx en god antagelse, at det følger samme regler som ‘badeværelse’.

    Og så vil jeg stadig anbefale dig at ringe til Sprognævnet, når du står med konkrete tvivlsspørgsmål – de har altså en super telefonisk rådgivning og er meget engagerede.

  26. Der er et par sætninger som irritere mig:
    Jeg mener, at “når én Thomas Hansen udtaler/siger”……
    Jeg hører, hvad du siger……

  27. Anne Riber Jarvad 2. oktober 2012 kl. 11:02 - Svar

    @Mads og Morten: tak for eksemplerne – som jeg også ofte ser. Det bliver spændende at se, om den nye retskrivningsordbog, der kommer til november, ændrer stavemåderne for ‘i hvert fald’ og ‘alle sammen’. ‘Autenticitet’ bliver der nok ikke pillet ved.

  28. @marie:
    Jeg lærte i folkeskolen, at jeg ikke måtte skrive “og” efter et punktum. Er det ikke stadig gældende?

  29. Henrik H. Poulsen 18. oktober 2012 kl. 08:50 - Svar

    @Heidi: Der findes ingen regel i det danske sprog, der siger, at man ikke må starte med ‘og’ efter et punktum. Du har ret i, at det er en rimelig udbredt holdning, at det skulle være forkert (men det er det altså ikke), og mange vil derfor tro, at det er forkert, når de støder på det. Og på den måde kan man argumentere for at bruge det lidt med omtanke.

    @Nick: Det gælder først fra den 9. november, hvor den nye retskrivningsordbog udkommer. Og det gælder ikke alle ord med ium-endelsen. Der bliver fx frit valg mellem gymnasium og gymnasie, mens adverbium og aluminium ikke lader sig rokke.

    Se mere her: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/07/31/130452.htm

    • Hans Christian Rasmussen 1. december 2015 kl. 19:52 - Svar

      Hej Henrik
      Det her mener jeg faktisk er meget vigtigt; til forskel fra et komma, markerer et punktum en afslutning, man kan principielt ikke føje mere til sætningen, som lige er blevet afsluttet.
      Det er- per definition- derfor at man HAR punktummer!
      Med venlig hilsen
      Hans Christian Rasmussen

      • Henrik Hillestrøm 2. december 2015 kl. 13:36 - Svar

        Hej Hans Christian. Du er meget velkommen til at have alle de principielle holdninger, du har lyst til. Og jeg er slet ikke uenig i, at et punktum bruges til at afslutte en sætning. Men det ændrer ikke på, at der ikke er noget sprogligt forkert i at indlede en sætning med Og eller for den sags skyld Men.

        Mange hilsner
        Henrik

  30. Hej med jer

    Jeg har set nogle steder hvor man staver “rigtignok” sådan og “rigtig nok” sådan. Hvilken af måderne er rigtige?

    Kh den nysgerrige Victor

  31. Henrik H. Poulsen 2. januar 2013 kl. 10:53 - Svar

    @ Victor:

    ’Rigtignok’ i ét ord er et (måske lidt gammeldags?) adverbium, der bruges i stil med ’virkelig’ eller ’sørme’ – fx ’Du har rigtignok fart på’.

    Staver man det i to ord, ændres betydningen. Så bliver ’rigtig’ et adjektiv – fx ’Løsningen er rigtig nok’ – men oftest vil der være –t på: ’Det er rigtigt nok, at…’

  32. Jacob Pedersen 6. marts 2013 kl. 12:24 - Svar

    Listen er ikke helt god, for der er flere af “fejlene”, som faktisk ikke er fejl. Det kommer an på sammensætningen af teksten om det skal være ét eller to ord. F.eks. “Alle sammen” eller “allesammen”. “Afsted” og “af sted”. Når man skriver ordene her på nettet, sætter systemet rød streg under “allesammen” og “afsted”. Vanvittigt, for det er ikke fejl, hvis bare det står rigtigt i sætningen. Læs selv i retskrivningsordbogen 😉

  33. Lisbeth Nielsen 19. april 2013 kl. 00:31 - Svar

    Synes (nutid)
    Syntes (datid)
    LIgge (når den eller det ligger stIlle)
    LÆgge (når den eller det er i bevÆgelse)
    – sådan bruger jeg det. Har jeg forstået det ret??

    Hvad hedder gravko i flertal?? 😉

  34. Anne Riber Jarvad 19. april 2013 kl. 11:15 - Svar

    Hej Lisbeth

    Ja, du har forstået det helt ret.
    Gravko i flertal kan både skrives gravkoer og gravkøer:-).

  35. En typisk fejl der ikke er blevet nævnt endnu er “Klaus’ ting” der ofte skrives “Klaus’s”, “Klauses” eller på andre skøre måder.
    Min folkeskolelærer lærte mig det hed “Klaus’ ” men ved ikke om det har ændret sig siden?

  36. Anne Riber Jarvad 13. maj 2013 kl. 10:53 - Svar

    Hej Sara

    Tak for dit input – din folkeskolelærer lært dig det rigtige. At man ser det skrevet på andre måder, kan skyldes, at det faktisk har været tilladt med tre valgfrie former: Klaus’, Klaus’s og Klauses. Men i Retskrivningsordbogen fra 2001 blev det ændret til én tilladt form: Klaus’.

  37. Anne Riber Jarvad 9. august 2013 kl. 10:23 - Svar

    Tusind tak, Kristina, vi vil straks få det rettet. Vi er i gang med at tjekke vores indlæg for fejl og er meget taknemmelige for bidrag.

  38. Dejligt indlæg.

    Hedder det ikke :
    Dansk retskrivning er notorisk svær (t) ?
    from for:
    Dansk retskrivning er notorisk svær ?

    Et trick til at huske niveau er at tænke på hudpleje produktet nivea og så lige smide et (u) på.

    Spørgsmål: Hvornår bruger man parantes frem for gåseøjne i en sætning?

    Og hvordan staver man egentligt til “parantes) ?

  39. om det betragtes som en stavefejl eller grammatikfejl, ved jeg ikke, men nøj hvor er jeg træt af at læse “og” i stedet for “at”. Vi skal lære og spille guitar. Nej Vi skal lære AT spille guitar. Vi skal ud og gå. Nej! Vi skal ud AT gå

  40. Komité – der sniger sig nemt et ekstra m ind.
    Andre klassikere:
    Terasse (terrasse)
    Karrosseri (karosseri)
    Karusel, Karussel, Karrusel, Karrussel (karrusel)
    Gallopere (galoppere)

  41. Anne Riber Jarvad 31. oktober 2013 kl. 11:06 - Svar

    Hej DeNelo

    Tak for input – ja, de er helt klassiske, men det er heller ikke nemt med alle de dobbeltkonsonanter:-).

  42. Hej
    Nu har jeg ikke læst den lange stribe af kommentarer igennem, men jeg kan se, I har fanget, at der er nogle rettelser til jeres 114 stavefejl. Måske så mange at I skulle lave en opdateret version af e-bogen, da man jo ikke nødvendigvis går herind og ser rettelserne. Fx kan man nu også skrive gymnasie. Og man kan skrive både ombord og om bord.
    Ellers tak for en god blog.
    Vh Rikkemaiah

  43. Anne Riber Jarvad 20. november 2013 kl. 17:47 - Svar

    Hej Rikkemaiah
    Du har ret, og vi er opmærksomme på, at der skal laves en opdateret version af e-bogen. Så snart den er på plads, skal vi nok gøre lidt reklame for det.

    Mange hilsner
    Anne

  44. Anne Riber Jarvad 20. november 2013 kl. 17:51 - Svar

    Hej Ditte

    Ja, det er meget udbredt. Jeg har hørt argumentet, at det kan betragtes som to sideordnede infinitiver; det gælder især i tilfælde som ‘Vi skal ud og gå’.

    Mange hilsner
    Anne

  45. Anne Riber Jarvad 20. november 2013 kl. 17:54 - Svar

    Hej Afro Dansker

    Parentes bruges, når man gerne vil markere, at noget står som et indskud eller en tilføjelse. Og det staves ‘parentes’:-).

    Mange hilsner
    Anne

  46. continuously i used to read smaller articles that
    as well clear their motive, and that is also happening with this post
    which I am reading here.

    Here is my web-site seo Google – Javier,

  47. Jeg synes det sjoveste i verden er, at læse indlæg hvor folk peger andres fejl ud, mens de selv laver fejl undervejs.

    Tak for nogle underholdende indlæg. 🙂

    Hmmm… Måske er det allersjoveste i verden, at det kan være nok så forkert, at stave/skrive noget på én måde, men når der er nok mennesker, der gør det forkert på samme måde, så er det pludselig rigtigt.

  48. Anne Riber Jarvad 19. december 2013 kl. 10:14 - Svar

    Lige præcis, Tina. Mellem os to, så er den på min egen liste over ord, jeg altid skal huske at tjekke, når jeg har skrevet det.

  49. Tine Frederiksen 27. februar 2014 kl. 15:34 - Svar

    Har selv næsten lige opdaget, at jeg har stavet mayonnaise forkert i mange år. Jeg brugte nemlig kun ét n.
    Men eller har jeg ofte selv undret mig over SELVSKAB, som er nævnt tidligere.
    Og så er der ordet pilitesse (petitesse). Det har jeg godt nok ikke læst med hørt brugt.

  50. Anne Riber Jarvad 7. marts 2014 kl. 13:52 - Svar

    Hej Tine. Mayonnaise stavet med kun ét n er tæt på at være en klassiker:-). ‘Pilitesse’ har jeg aldrig hørt, men ‘selvskab’ kan jeg også genkende. Tak for input og god weekend.
    Anne

  51. Skønt med fokus på sprog, tak!

    En nuttet stavefejl, ofte set hos unge mennesker og den er vel afledt af “selværd, mindreværd”:

    Nærværd eller samværd (nærvær/samvær)

    Autencitet (autenticitet)

    Og så det nutids-r! “Det høre I vel tidt? ” (av, av)

    Og selvfølgelig forkert deling af ord – for kert, ud salg, hunde træning (osv) – åh, det hader jeg!

    Til sidst: Må indrømme at jeg med skam at melde, efter snart 10 år i Sverige og trods dansksproglig pertentlighed, tager mig selv i svedismer nu og da (swedismer)! 🙂

  52. Henrik Kristensen 12. maj 2014 kl. 12:47 - Svar

    Den er helt galt hos ejendomsmæglere, der vil sælge et hus med ugenert have.
    En have kan ikke være genert eller ugenert.
    Den kan til gengæld være ugeneret.

    Huset er heller ikke under renovation. Det er under renovering, som er noget andet.

  53. En meget udbredt fejl, også i aviser, er “har kunne” (kunnet) og “har skulle” (skullet). Dybest set er det vel en grammatisk fejl, men mon ikke den skyldes, at t’et her kan være svært at høre. Endnu er jeg i hvert fald ikke stødt på “hun har cykle 10 km om dagen” eller “han har kysse med alle piger i byen”.
    Og i den mere sjove ende er der tildens i stedet for tendens og advocado i stedet for avocado 🙂

  54. Jeg staver konsekvent ordet Appetit forkert. Jeg har slået det op hundrede gange, men hvis der ikke er en autokorrektur eller lignende til at redde mig, er jeg stadig på den, når jeg skal bestemme antallet af p’er og t’er. (Tak, BRO. Jeres stavekontrol i kommentarfeltet virker fint).

  55. Den har sikkert været her allerede, men her er den alligevel: En kilomet……….

    Forståelig (den almindelige ental/flertals bøjning), men der er alligevel nok ikke mange der vil omtale de 100 cm som er met.

  56. Jeg mener være blevet præsenteret for en regel i gymnasiet, der siger at man må bytte eks ud med ex og omvendt — f.eks. kan derfor skrives f.ex og sex kan enten være sjovt eller et tal — det samme med seks. Man kan så have en ex og hun kan være en hex, som enten kan være en kort form af hexagon eller en alternativ stavemåde for heks.

    Om den regel stadig er gældende (eller om den overhovedet har været det) kan jeg ikke sige noget om.

    • Anne Riber Jarvad 30. september 2014 kl. 18:55 - Svar

      Hej Frederik

      Den regel har jeg ikke hørt før. Man kan i øvrigt altid tjekke den korrekte stavemåde på retskrivning.dk.

  57. Som udlænding har jeg ofte problemer over forskellen mellem dansk skrift og tale.

    Nogle gang når jeg er med mine Danske kammerater, nogen beder mig om at “luk døren,” hvorpå jeg går hen, sniffer døren og siger, “Den lugter ikke af noget.”

    Tak for den nyttig liste og Glædelig Jul !

  58. “The” er heller ikke en klassisk stavefejl, men derimod en lidt ældre officiel stavemåde, der sejlivet bliver hængende i det danske sprog – ikke mindst hos teproducenter. Stavemåden med H står i “Ordbog over det danske sprog”. Der er forskel på fæle stavefejl og ældre stavemåder, der ikke længere er gængse. Ofte omtales disse i ordbogen som “nu uofficiel, men meget almindelig stavemåde”.

  59. Hans Christian Rasmussen 1. februar 2015 kl. 16:17 - Svar

    Lige akkurat “the”, vil jeg nu godt have lov til at stave med “h”. Det er den gamle stavemåde, og det lyder fornemt og “tørt”, ligesom god the ER (beklager, jeg kan ikke finde ud af at understrege her, så jeg må “råbe højt”, med store bogstaver i stedet). Desuden vil jeg mene, at det som engang har været den korrekte stavemåde, principielt aldrig kan blive ukorrekt, uanset hvad Dansk Sprognævn måtte mene.
    Hans Christian

  60. Hans Christian Rasmussen 1. februar 2015 kl. 16:20 - Svar

    Hej Jack
    Jeg havde slet ikke set din kommentar, da jeg skrev, men mange tak for den! Jeg er fuldkommen enig med dig.
    Hans Christian

    • Hej Hans Christian,
      Det er helt i orden og jeg giver dig naturligvis ret; noget der indtil for nyligt har været officiel stavemåde er for det første ikke “klassiske stavefejl” og for det andet, ja, man må stadig godt bruge det. Det kan måske for nogle mennesker virke gammeldags, men det har man lov at være. En af mine sprogundervisere på Handelshøjskolen i København sagde for 15 år siden, at det jo ikke er ulovligt at holde fast i gamle stavemåder, hvis man er uenig med nye tiltag fra Sprognævnet, og det er jeg enig i.

  61. Kasser (kasserer)
    Masser, masere (massere)
    Passagere, passager (passagerer – også i ental)
    Nummeren (numrene) – jeg har nummeren i mobilen 🙂
    Bilder, bidler, biddeler, bedler etc. (billeder)
    Stille spørgsmålstegn ved (stille spørgsmål, sætte spørgsmålstegn ved)

  62. Hej Anne.

    Vedr ordet IT.

    Har du en forklaring på hvorfor it har været med små bogstaver, som den eneste korrekte stavemåde. Jeg kan godt se det er ændret til man må bruge både store og små bogstaver, men da it jo er en forkortelse for Informations teknologi, ville jeg sige at enten med store bogstaver eller denne ( It ) ville være korrekte men småt ville ikke være ?

    Nu havde jeg ikke lige tid til at læse de overstående kommentarer i gennem så hvis der er en debattør der allerede har stillet spørgsmålet, undskylder jeg hermed for gentagelsen 🙂

    Martin

  63. Jeg fik også af vide i folkeskolen, at når man skrev nødt til var det med t. Altså nødt til/nød til.. Jeg tror størstedelen af folk jeg kender laver den fejl – hvis det vel og mærket er korrekt.
    “Jeg bliver nødt til at få noget at spise” – “Jeg bliver nød til at få noget at spise”.

    • Det hedder nødt til og ikke nød til. Det hedder også AT vide og ikke af vide. Desuden vil jeg mene at det hedder vel og mærke i stedet for vel og mærket, men jeg er ikke helt sikker.

  64. Pingback: Pinsekaffe i Vinding

  65. En lille, men i mine øjne meget irriterende fejl, er når folk skal beskrive noget, der er “masser af”.
    Det er der rigtig mange, som åbenbart får til at blive til “massere af”, hvilket giver det en helt anden betydning. Der er bekymrende mange, som laver den fejl! 😀

  66. En ting, der irriterer mig, er den omsiggribende brug af præpositionen ”på” i udtryk som ”kommentere PÅ”, ”analysere PÅ” og ”evaluere PÅ”.
    Tendensen er givetvis startet som en klodset oversættelse af det engelske ”to comment on”, men de øvrige på-varianter kan mig bekendt ikke hente deres belæg i det engelske sprog.
    Da den lille, folkekære præposition ofte optræder i de ”dannede” kredse, hos politikere, journalister og sågar universitetsfolk, må man antage, at på-tendensen er en slags pseudoakademisk nudansk, som flere og flere bruger, fordi de synes, det lyder smart. Det gør det ikke!
    Sjovt nok ses formen brugt af folk, som samtidig raser over de unges forveksling af ”ligge” og ”lægge”. Det sjove (eller tragikomiske) består i, at både ligge-lægge-problemet og den hyppige brug af præpositionen ”på” udspringer af samme fejlgrammatik.
    På dansk er verber som ”kommentere”, ”analysere” og ”evaluere” nemlig (som i øvrigt også ”lægge”) såkaldt TRANSITIVE verber, dvs. at de tager direkte objekt og ikke kan bruges med et præpositionssyntagme, som de intransitive verber kan. Det hedder altså at ”kommentere en sag”, ”evaluere et forløb” eller ”analysere en novelle”, for eksempel. ”På” er udansk og totalt no go!

  67. Karen Munk Nielsen 14. januar 2016 kl. 11:30 - Svar

    Hej
    Inden for mit arbejdsfelt er jord i flertal en klassisk fejl. Mange skriver jorde i stedet for jorder. Som jeg har fået forklaret forskellen, betyder ‘jorde’ flere jordkloder (som så iøvrigt skulle staves med stort), mens jorder er flere jordstykker eller jordtyper.

  68. Karen Maria Dixen 14. januar 2016 kl. 12:27 - Svar

    standart / standard – kan aldrig huske, hvad det er for en der er et flag, og det er som regel ikke den man skal bruge …;)

    Og så ser jeg helt vildt mange fejl med indenfor og inden for – den er heller ikke helt let;)

  69. Jonas Viggo Pedersen 14. januar 2016 kl. 12:41 - Svar

    Materialer bliver ofte fejlstavet som marterialer eller sågar martrialer. Hvor kommer det ekstra -r- fra? Jeg tror det er det, der blev tilovers i vu(r)dere…

  70. Hans Christian Rasmussen 14. januar 2016 kl. 20:00 - Svar

    Hej Anne
    Jeg vil nu nok foretrække at få en “check” i posten, i stedet for en “tjek”! Ligeledes, vil jeg aldrig stege i en “aluminiegryde”- for den sags skyld heller ikke i en “aluminiumgryde”- det sidste er usundt…
    Med venlig hilsen
    Hans Christian Rasmussen

  71. Jeg er lige ved at kaste op, når jeg ser, at der står “yngling” og ud af resten af teksten kan jeg så gætte, at de mener “yndling”.

  72. Dette irriterer mig voldsomt. ::: Du sød, du sej, du cool, du høj, o.s.v. Næste eksempel får mig til at se rødt ::: en gang brugte vi *ja men* der blev moderniseret til *jamen* som nu er blevet reduceret til ‘amen* . Udtales ofte læspende, og mest af unge kvinder, (ofte med en kugle i tungen), som f.eks. amen søde ven, amen du så smuk, amen det så skægt, amen hvor jeg savnet dig,. Næste eksempel ses på alverdens skilte og gør mig også godt gal. ::: Nyslagtet kyllinger, nyopgravet kartofler. :: Gå en tur ned ad gaden, og se fejlen på utallige skilte De udelader konsekvent flertals *ede*.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *