Hvad alle succesrige mennesker har til fælles

Pære

I sin bog, ‘Mindset: the new psychology of succes’, tegner Carol Dweck et fantastisk billede for sin læser. Forestil dig Thomas Edisons kontor sekundet, inden han opfinder glødelampen. Hvordan ser der ud? Er han alene? Hvad for noget tøj har han på? Nybarberet? Hvordan ser han ud i hovedet, da han får ideen?

Hvis du er som de fleste, forestiller du dig noget i retning af en enlig videnskabsmand i hvid kittel, fuldstændig opslugt af sine studier. Pludselig lægger hans ansigt sig i andre folder, da løsningen går op for ham.

Det er forkert.

Myten om den pludselige indskydelse
Der findes mange myter om den enlige geniale mand eller kvinde, der pludselig producerer et mesterværk, udtænker relativitetsteoriens sidestykke eller på anden måde rykker menneskeheden et syvmileskridt fremad.

Problemet er, at det ikke har hold i virkeligheden, men det er en belejlig sandhed for os andre. Det vender jeg tilbage til, men lad os først lige se på tre eksempler.

3 eksempler på succes
Darwins svendestykke, Om Arternes Oprindelse, var et produkt af 30 års stenhårdt arbejde, tusindvis af timer med hovedet og hænderne begravet i mulden, omfattende teamwork og endeløse diskussioner med mentorer, kollegaer, modstandere og tilhængere. Det var ikke en pludselig indskydelse, spontan opfindelse eller gave sendt fra oven.

Det er rigtigt, at Mozart var et geni, som begyndte at komponere allerede som 5-årig. Men hvor ofte lytter du til de værker, han skrev i den alder? Aldrig. Det var nemlig ikke særlig godt. Mozart arbejdede hårdt i næsten 10 år før han producerede de mesterværker, vi lytter til i dag. Det var ikke venstrehåndsarbejde eller guddommelig inspiration.

Og lad os så lige vende tilbage til Thomas Edison. Edison var omgivet af 30 assistenter og sparringspartnere gennem den årrække, det tog ham at forbedre glødelampen. Edison opfandt nemlig ikke glødelampen – han forbedrede den kun. Udviklingen af glødelampen havde været undervejs i 25 år. Derfor havde Edison heller ikke noget udtryk i hovedet, da løsningen slog ned i ham, for sådanne opfindelser eller landvindinger sker ikke i et sekund, som vi ellers gerne vil tro. I Edisons tilfælde tog det et halvt århundrede.

Beatles, Michael Jordan og alle de dårlige undskyldninger
For at vende tilbage til spørgsmålet om, hvad alle succesrige mennesker har til fælles, så er det bevist gennem mange studier.

De arbejder hårdt. De øver sig. De giver ikke op.

Michael Jordan, verdens bedste basketballspiller gennem tiderne, blev smidt af holdet i high school, fordi han ikke var god nok. Men i stedet for at give op valgte han at blive den måske hårdest trænende atlet i den amerikanske basketball-liga. Den historie hører man sjældent noget om.

Inden Beatles fik deres gennembrud, spillede de 8 timer om dagen på en stripklub I Hamborg. 8 timer om dagen, 7 dage om ugen i flere måneder ad gangen. Den periode hører vi sjældent noget om.

Hvorfor hører vi aldrig disse historier om de succesfulde menneskers hårde arbejde og træning?

Fordi det ikke er en belejlig sandhed.

 

Den ubelejlige sandhed om dit potentiale
Den ubelejlige sandhed er nemlig, at du kan blive god til hvad som helst, og det eneste, der holder dig tilbage, er dedikation og hårdt arbejde – og det er ikke en særlig sexet information. For hvis du tænker dette faktum til ende, så er forløsningen af dit potentiale kun afhængig af de timer, du lægger i det.

Vi opretholder ideen om geniet og de succesrige mennesker som ekstraordinært begavede eller inspirerede, fordi den giver os undskyldninger at klynge os til. Undskyldninger som kommer i forskellige variationer af ’det er jeg ikke særlig god til’ eller ’jeg er jo sådan en, der har svært ved (indsæt evne)’.

  • Jeg er ikke særlig god til at håndtere konflikter.
  • Jeg er ikke særlig god til at lytte.
  • Jeg er et rodehoved.
  • Jeg er ikke god til at holde taler.
  • Jeg er ikke god til køre.
  • Jeg staver ikke så godt.
  • Jeg har svært ved at sælge.
  • Jeg har svært ved at træffe beslutninger.
  • Jeg kan ikke finde ud af at lave mad.
  • Jeg er jo sådan en, der har svært ved at komme til tiden.

Den virkelig banale sandhed om dine evner
Spørgsmålene, du skal stille dig selv om de ting, du tilsyneladende absolut ikke duer til, er:

Hvor meget har du øvet dig? Hvor mange bøger har du læst om det? Hvor mange eksperter har du spurgt ad? Hvor mange gange har du fejlet? Hvor mange timer har du lagt i det? Hvor meget ønsker du det? Hvor meget har du gjort det til din ypperste prioritet at lære det? Hvornår har du sidst lagt alt dit fokus ind på at forbedre den evne?

Gode talere har holdt taler mange gange. Dygtige kokke har brændt sovsen på mange gange.

Så her har du den virkelig banale sandhed, som vi alle synes at overse: Vi er gode til det, som vi bruger meget tid på at blive bedre til. Omvendt er vi dårlige til det, som vi ikke øver os på. Men den virkelig farlige og fejlagtige overbevisning, der ligger i forlængelse af det, er, at vi som mennesker på en eller anden måde skulle være begrænset til kun at kunne excellere i udvalgte nicher.

Det er forkert.

Om Helle Bro

Helle Bro

Direktør - 40805100
Helle er direktør i BRO. Hun arbejder med strategi-, team- og ledelsesudvikling i store danske og internationale virksomheder. Helle fungerer desuden som sparringspartner og rådgiver for executives. Helle afholder blandt andet Walk the Talk i Spanien, hvor teamudvikling sker i foreningen mellem fysiske og mentale udfordringer i smukke og inspirerende omgivelser.

24 kommentarer til “Hvad alle succesrige mennesker har til fælles

  1. Tak for opsangen og et par gode eksempler. Kendte godt den med Beatles og stripklubberne, men Edison og glødelampen havde jeg ikke hørt før.

  2. Conny Rom Petersen 9. december 2010 kl. 12:12 - Svar

    Meget værd at tænke over – alle unge mennesker med hang til at blive kendt burde tvangsindlæges til at læse dette!
    Og vi andre burde læse indlægget med jævne mellemrum.

  3. Dejligt inspierende indlæg. Så nu er der ingen undskyldni´ng for at sige at “det kan jeg ikke finde ud af”, når man bliver bedt om at udføre en ny opgave… Uhyggeligt…

  4. Tak! Af hjertet tak! Endelig er der nogen der forstår at kalde en spade for en spade og en skovl for en skovl!

  5. Jeg blev helt revet med af dette indlæg, og fik den tanke, at jeg jo intet kan rent professionelt… Der er simpelthen intet, som jeg har øvet mig nok i! Men ubehaget ved den tanke gav plads for en ny overvejelse:

    En af de ting, som stresser mennesker i dag er unaturligt høje forventninger til egen formåen og succes. Vi kan ikke alle være verdensmestre hele tiden, og vi skal give os selv plads til nogle gange blot at være gode nok. Ikke at man skal opgive sine drømme eller dovne sig igennem livet, men arbejder man f.eks. som underviser, så skal man vide, at publikum nok skal lære noget, selvom man ikke lige får præsenteret alle pointe nøjagtig så fornemt, som de ideelt set skulle præsenteres. I udviklings-psykologien har man et udtryk, som hedder: ”the good enough mother”. Det er et meget fint udtryk, som fortæller forældre, at de ikke behøver at være perfekte for at få sunde børn ud af deres opdragelse.

    Mange af læserne af denne blog er sikkert undervisere, kommunikationsmedarbejdere, ledere, konsulenter mv. Selv er jeg selvstændig konsulent, og arbejder med undervisning, coaching og organisationsudvikling. Succeskravene i disse brancher er på en gang høje og meget lidt håndgribelige. Hvad er det lige præcis der gør optimal undervisning, ledelse og kommunikation? Der er mange veje til en vellykket indsats, og der findes et væld af tilgange, modeller, metoder og idealer man kan følge. I så komplekse felter ligger kimen til stress og mindreværdsfølelse, fordi vores krav til os selv, og omverdenens krav til os, ikke altid er klart definerede. Når vi ikke ved præcist hvad vi skal leve op til, og vi samtidig har høje ambitioner, så er risikoen, for at vi oplever os selv som en fiasko, høj.

    Husk at efterlade plads til at du på nogle områder bare gør det godt nok!

  6. Hej alle sammen. Tak for jeres kommentarer. Jeg er glad for, at I kunne bruge indlægget og at I tog jer tid til at nuancere det også.

    @Casper, Nina og Lars: Tak for rosen – jeg er glad for, at I synes om indlægget.

    @Conny: Jeg er glad for, at det satte tanker igang. Og med hensyn til de unge, der vil gøre alt for at være berømte, så tror jeg ikke, at de læser denne blog:)

    @Pernille: Det er jo normalt at være nervøs, når man får en stor ny opgave, men det rare ved denne filosofi er netop, at det ikke er uhyggeligt. Det er spørgsmål om flid.

    @Caroline: Selv tak:)

    @Jacob: Tak for din nuancerende kommentar – jeg er helt enig. Jeg synes bestemt ikke, man skal prøve at være god til alt – det er umuligt.

    Men – og det er vigtige – man skal ikke fratage sig selv muligheden for at udleve sit fulde potentiale ved at dyrke ideen om, at succesfulde mennesker på en eller anden måde er kommet let til det. Med andre ord skal man bare forstå, at hvis man virkelig gerne vil noget, så er det inden for rækkevidde, hvis man vil kæmpe for det. Det synes jeg er en befriende tanke.

  7. “Med andre ord skal man bare forstå, at hvis man virkelig gerne vil noget, så er det inden for rækkevidde, hvis man vil kæmpe for det. Det synes jeg er en befriende tanke.”

    Man må også være realistisk. Der er bare nogle ting, som man aldrig bliver god til – uanset hvor meget man prøver.

  8. Interessant indlæg.

    Lidt i forlængelse af diskussionen kan jeg i det hele taget godt blive ked af at se, hvor meget succes dyrkes, mens årsagen til den ofte glemmes. Hvis folk har succes, må de være dygtige. Men det er altså ikke sikkert, at man er ekspert i IT-iværksætteri, selvom man ramte rigtigt med sin første internetportal i midthalvfemserne. Og man har ikke nødvendigvis den store indsigt i, hvordan man driver enhver virksomhed til succes, fordi man for nogle år tilbage sikrede sig retten til at importere nogle smykker, der efterfølgende blev en stor dille. Men fordi de driftige mennesker har (haft) succes, kan de blive dyrket som både eksperter og forbilleder. Det var de heldige. Lidt et sidespor, men dem vil jeg gerne høre mindre til.

    Til gengæld synes jeg ikke helt, man skal afvise idéen om geniet. Det er et faktum, at nogen har lettere ved noget end andre. Geniet skal bare ikke dyrkes som en undskyldning, når det mangler; mere som en inspiration. Og lad os så endelig høre mere om dem – langt de fleste – der har investeret timerne og høstet erfaringerne for at opnå noget. I virkelighedens verden kan 99 ud af 100 unge fodboldspirer lære mere af William Kvist end af Michael Laudrup.

    Et lille PS: Jeg ved godt, at kommunikationsbranchen har friheder, men det ville være på sin plads med en lille reference i dette tilfælde. Omend det ikke er en original kilde, behøver man blot at have læst anmeldelserne af Malcolm Gladwells Outliers for at genkende eksemplerne på, at det kræver en indsats at blive dygtig til noget.

  9. @Jim: Det er rigtigt, at man ikke kan alt, hvad man vil. Men det er endnu mere rigtigt, at man kan langt mere end som så. Retrospektivt er det let for os at se, at Michael Jordan bare skulle træne videre – men tænk, hvis han havde haft en ‘realistisk’ holdning, da han blev smidt af holdet.

    @Peter: Tak for din kommentar, der giver en nødvendig dybde til indlægget. Jeg er enig i, at nogle folk er disponerede fra naturens side til at kunne yde/skabe noget mere end den gennemsnitlige person – men selv de mennesker har arbejdet dag og nat for at udleve deres potentiale.

    Hvad angår referencer, så ville det faktisk i dette tilfælde være mere på sin plads at referere til bogen, der hedder ‘mindset – the new psychology of succes’, hvori Carol Dweck uddyber eksemplerne jeg har nævnt. Så vidt jeg husker (noget tid siden jeg har læst den), så er det kun Beatles, der optræder i Outliers – og det er jo ikke Malcolm, der har nævnt den først.

  10. Hej Helle.

    Tak for en potentiel værdifuld artikel (for alle dem der ulig mig faktisk gider lægge et hårdt stykke arbejde for dagen). Selvom en lille kredit til Malcolm Gladwell måske havde været på sin plads(?).

    Og i øvrigt passer Danmarks største nulevende kulturpersonlighed som fod i hose med denne teori. Lars von Trier fik som ganske ung fri adgang til sin mors (på den tid sjældne og kostbare) filmkamera, og havde allerede da han begyndte på filmskolen så mange timer bag sig både bag kameraet og i klipperum, etc, at han selv uden det uomtvistelige talent ville have haft meget svært ved IKKE at blive en stor dansk filmskaber.

  11. Hej Karsten. Jeg er glad for, at du kunne lide indlægget – dit eksempel er i øvrigt virkelig godt og originalt.

    Og så tror jeg, at Malcolm ville være særdeles stolt af den brede appel ‘outliers’ har fået, men som jeg lige nævnte ovenover, så er inspirationen til indlægget faktisk hentet fra bogen, der hedder ‘mindset’. Det er Carol Dweck (forfatteren til bogen), der har fået ideen med at spørge sine studerende om, hvordan der ser ud på Thomas Edisons kontor – så den reference er i hvert fald på sin plads.

  12. Dejligt positivt indlæg. Man ved det jo inderst inde godt, men har altid godt af at blive mindet om det igen og igen.

    Vi har alle forudsætningerne for at blive rigtigt gode til noget – opgaven ligger “bare” i at sætte sig et mål og så at træffe beslutningen om at gå målrettet efter det.

    Der er ingen undskyldninger – kun de dårlige…

  13. Hej Carina

    Tak for kommentaren – jeg er helt enig i din betragtning. Det er jo egentlig ikke raketvidenskab, men det er netop det der ‘bare’, som ofte kommer til at stå i vejen. Her er det, som du skriver, en rigtig god ide at være bevidst om kvaliteten af sine undskyldninger.

  14. Jon Angelo Gjetting 10. marts 2011 kl. 18:19 - Svar

    Fantastisk er bogen Outliers af Malcolm Gladwell. Hvorfra der vist er ‘lånt’ et par kapitler og konklusioner. Samt kilde angivelsen blev vist væk 😉

    Hvis i kan lide denne udemærkede blogpost så læs bogen og få den ufortyndede information.

  15. Hej Jon, tak for kommentaren, jeg er glad for, at du synes om blogposten.

    Ærgerligt, at du ikke lige nåede at skimme kommentarfeltet, inden du selv fik skrevet. Der ville du kunne have set, at inspirationen faktisk ikke er hentet fra Malcolm, men derimod Carol Dwecks fantastiske bog ‘mindset’. Som jeg har skrevet i en tidligere kommentar, så er det fra hende, at jeg har taget ideen om at spørge, hvordan Edison ser ud i ansigtet (og iøvrigt også nogle af de andre eksempler). Så hvis der er en kildeangivelse, der er blevet væk, så er det den.

  16. Først og fremmest tak for et inspirerende indlæg, som omtaler dele af den opskrift på succes, jeg i lang tid har filosoferet og gjort mange tanker om.
    Det, du og debattørerne berører, er nogle områder, jeg opfatter som yderst komplicerede og vel reelt set indrammer det menneskelige univers. Jeg erfarer i hvert fald, at der er mange faktorer, der i menneskets bestræbelse på succes bliver nødt til at samarbejde.

    En af dem er viljen, som du har valgt at bruge mest plads på i indlægget – og som bliver fremhævet rosende i mange af dens potentialer, vi mennesker har en tendens til at overse.

    En anden er evnen, som ifølge egne erfaringer altid lægger standarden for, hvor gode muligheder vi har inden for et bestemt område.

    En tredje er heldet/uheldet – hvad enten det er det interne eller eksterne – som i nogle tilfælde gør vejen til succes noget nemmere og i andre tilfælde noget sværere.

    Og så er der faktorer som tid, overskud, lyst og humor, hvis indflydelse på succes dog skal forstås relativt i forhold til de nævnte faktorer.

    Når det handler om succes i kommunikationssammenhænge, kan der nævnes andre beslægtede faktorer, som jeg i en simpel opskrift vil formulere som
    “afsenderens selvsikkerhed og indlevelse samt ærlighed og inddragelse af modtageren – alt sammen med en reference til hovedemnet kærlighed, til sig selv og dernæst sin næste”.
    Bemærk at denne fremstilling af succes er todelt (den selvbaserede og den sociale faktor), som vi ud over i kommunikationssammenhænge også finder eksempler på i populære områder som f.eks.
    humanvidenskab: mand og kvinde
    politik: blå og rød fløj
    sport: spiller og hold
    Det optimale vil ifølge egne erfaringer være at inddrage begge faktorer i et foreneligt samarbejde. Når kommunikationen fejler eller misforstås, er helheden brudt i form af en overvægt af den ene faktor – f.eks. når en persons kunnen opfattes som pral i stedet for inddragelse.
    I menneskets udvikling opnås den største succes ved accept af sig selv og dernæst andre, hvilket ses ved en naturlig overgang fra det lystbaserede Id til det mere fornuftsbetonede Ego og det omgivelsespåvirkede Superego.

    Der er sikkert mange, der har skrevet gode bøger om succes. Min opskrift på succes handler ikke kun om vilje, ligesom en bil heller ikke kun er afhængig af benzin, men også af en motor, en god chauffør samt interne og eksterne faktorer som bilens beskaffenhed og densiteten i trafikken. Jeg tror, succes er en kompliceret blanding af mange faktorer (og jeg har sikkert ikke nævnt dem alle).
    Man skal ganske vist aldrig undervurdere viljens kraft – men det er sjovt nok altid succesfulde folk, der fremhæver den faktor som den altafgørende – og glemmer (måske) at nævne at de er havnet i en bil med en god motor og en god beskaffenhed 🙂

    • Hej Stefan – og tak for din kommentar og dine tanker.
      Du har selvfølgelig ret i, at de fleste succeser er resultat af, at en række faktorer går op i en højere enhed. Du nævner blandt andet evner og held/uheld, men når jeg alligevel hævder, at viljen er den vigtigste af dem alle, er det, fordi den er stærkt involveret i de andre faktorer. Du forbedrer dine evner, fordi du har viljen til at lære og blive bedre. Du opnår heldet, fordi du har viljen og modet til at opsøge det. Du skaber tid og overskud, fordi du har viljen til at vælge det, der er vigtigst for dig i forhold til at skabe succesen; ofte betyder det, at man må nedprioritere andre steder, men sådan er det jo med alle valg her i livet.

  17. Super gode eksempler på kendetegn ved succes. Rasmus Ankersens bog, Guldminerne, kortlægger forskellen mellem talent og det hårde arbejde som succesfactor. Værd at læse. Min interesse ligger også i hvor kilden til inspiration og succes ligger!

  18. Hej Anders

    Mange tak for kommentaren. Jeg er glad for, at du kunne bruge eksemplerne:) Du kan jo finde endnu flere i Gladwells ‘Outliers’ og Dwecks ‘Mindset’. Det er jo også i disse grundtanker, at Ankersen finder sit udgangspunkt for sine tanker om guldminerne.

  19. This is exactly the 3rd blog post, of yours I personally browsed.
    Still I actually enjoy this specific 1, “Hvad alle succesrige mennesker
    har til fælles | BRO Blog” the very best. Regards -Elias

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *