De 6 bedste råd, der ikke står i lærebøgerne

Du kan blive klog af at læse bøger. Stephen Hawking-klog.

Du kan fx læse mere eller mindre tung teori om, hvordan du arbejder strategisk med kommunikation. Hvordan du skal holde kurser og workshops. Eller hvordan du bruger adfærdsdesign.

Vi har da et par bøger eller 11, vi anbefaler dig at læse.

Og så er der bare nogle ting, du ikke får i lærebøgerne. De der små og ofte banale, men uudtalte tips. Hvis du læser videre, får du ovenikøbet serveret de helt praktiske råd som video. Hvabehar!

De råd, som du ikke får i lærebøgerne

Disse råd og tips kan være møgbesværlige at konkretisere, fordi de som regel er tavs viden. Og de er opstået gennem benhård erfaring, masser af fejl og utallige forsøg på at forbedre sig. Og til sidst har vi fundet en formel, der virker, der ligger på rygraden, og som vi ikke længere stiller spørgsmål ved.

Never change a winning team” har Sir Alf Ramsey udtalt (den eneste landstræner, der nogensinde har sendt VM-guldet til England). Og bros winning team tager i dag bladet fra munden og giver dig vores bedste råd, som du ikke kan finde i lærebøgerne.

Værsgo, her får du serveret de honningmarinerede råd i en spiselig video:

 

Du møder disse 6 bro’ere og råd

Vi har håndplukket vidt og bredt og holdt antallet af råd nede. For at være helt ærlige så ville vi gerne have landet på 5 råd, fordi det bare er mere spiseligt end 6 råd. Men hvordan skulle vi dog kunne sortere et af disse fantastiske råd fra? Nej, vel. Umuligt. Derfor endte vi på disse råd fra disse seks konsulenter i bro:

 

Seniorkonsulent Frieda Molin: Sådan engagerer du dine modtagere og får dem til at huske dine pointer.

 

 

 

Konsulent og podcastvært Emil Dahl-Nielsen: Svedige håndflader, hjertet oppe i halsen, tæppet går ned – her er hvad du skal gøre.

 

 

 

Designer og konsulent Maria Mattsson: Sådan får du feedback, så du kan bruge den bagefter.

 

 

 

Seniorprojektleder Karen Minke: Den undervurderede opgave, alle projektledere burde påtage sig.

 

 

 

Juniorkonsulent og blogredaktør Simon Linde: Sådan genopliver og fastholder du din læsers opmærksomhed.

 

 

 

Partner Eva Rieks: Få tingene til at fungere lige nu.

 

 

Psst: Hop op og se videoen nu, hvis du ikke allerede har gjort det.

Dit bedste råd, som ikke står i lærebøgerne?

Du har garanti-garanteret også et godt råd, du kan grave frem fra din tavse viden. Ja, det er en svær øvelse, men det kan du ved at svare på det selvsamme spørgsmål, vi stillede vores konsulenter:

>> Hvad er dit bedste råd, som ikke står i lærebøgerne? <<

Vi glæder os til at læse med nede i kommentarfeltet 👇

16 kommentarer til “De 6 bedste råd, der ikke står i lærebøgerne

  1. Grimme slides er nederen. Uanset om de er fyldt med guldkorn. Så brug masser tid på at få dine slides til at se tjekkede ud: Er der harmoni i farverne? Står de forskellige elementer, som de skal, eller flagrer de lidt umotiveret rundt? Er der orden i proportionerne? Kan man LÆSE, HVAD DER STÅR? Eller smelter tre af ordene sammen med baggrunden på det flotte billede, du har valgt? Und so weiter. Jeps, det tager tid – til gengæld vil dit publikum elske dig for det.

  2. Som der IKKE står i lærebøgerne?

    Hm.

    Jeg har fin succes med at give flødeboller. Det er aldrig forkert at give flødeboller, men det kan godt virke akavet at give grøntsager. Husk, der er altid kamp om kokosbollerne. Hav en pakke i reserve og du bliver med garanti nogens helt.

    Ved stormøder: Hav en mikrofon, der tåler at blive kastet. De findes! Ellers pak mikrofonen ind i en pude. Det er hyleskægt, når folk i salen kaster mikrofonen til hinanden.

    Tak for en dejlig vlog! WHOU!

    • Er der virkelig kamp om kokosbollerne? Det bliver uden mig, for er der noget, jeg ikke kan lide, så er det tørret kokus. Ja, så er det sagt, Ole. Det er måske den eneste madvare, jeg ikke kan fordrage. Ad. Badr. Pubadder.

      Men ellers er jeg helt hooked på begge dine tips! 🙂 Tak for det, Ole. /Simon

  3. Tak for de virkelig gode og korte råd. Der er et råd, som jeg med glæde anvender i workshop og undervisning. Det er nærvær. At være til stede. Enkelt, svært og virkningsfuldt.

  4. Gode råd, især de 5 dybe indåndinger og brugen af ordet DU – et godt – gratis – tip fra den jyst østkyst ( om det står i nogen bøger vides ikke ) er, at jeg skal kunne mærke begge mine fødder, inden jeg begynder på en tale eller et indlæg ( grounding kaldes det vist på nu-dansk )

  5. Camilla Schütt Magnussen 27. september 2018 kl. 15:23 - Svar

    ‘Start simple but simply get started’. Man skal selvsagt have sit formål med enhver kommunikationsaktivitet på plads inden start, men det er ok, man ikke altid helt ved, hvor man ender… Tingene udvikler sig undervejs og derfor skal man bare gå i gang!

  6. Mødeleder: slut mødet 10 minutter før tid. Deltagerne går glade hjem med lidt ekstra energi. Måske glæder de sig lidt mere til næste møde med dig som mødeleder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *