Sådan undgår du at køre fast og gentage gamle fejl igen og igen

Forestil dig, at du sammen med et par kollegaer får en opgave, der minder om noget, I tidligere har løst. I er smarte, så I lægger ud med at brainstorme over, hvilke modeller, metoder, præsentationer og tekster I kan genbruge fra tidligere.

Resultaterne er derefter: I løser genkendelige udfordringer, ender i velkendte dilemmaer, som I kender bagvejen ud af, og til sidst fejrer I successer foran hjemmepublikummet. Når opgaven er færdig to måneder senere, står I med et fint resultat. Men der er også tre sandsynlige men’er:

  • Resultatet ligner til forveksling noget, I har skabt før.
  • I har gentaget lige så mange fejl som succeser.
  • I vil sandsynligvis ikke nå ud til nye målgrupper.

Så I kunne også vælge at starte på en frisk: Lade de gamle opgaver og metoder ligge og viske tavlen ren. Forestille jer, at I ikke vidste alt det, I ved i dag. At I var helt blanke.

Og på den måde kan I afdække muligheder og potentialer, som er så nemme at overse, når automatismerne spiller med musklerne.

Men hvordan lægger man låg på sin viden, spørger du måske.

Det er svært, svarer jeg. Men der er en metode, der kan hjælpe dig: Beginner’s mind. Og den skal det handle om i dag.

Smid sådan-plejer-vi-at-gøre-panseret

Beginner’s mind er en gammel zenbuddhistisk metode, som Stanford Universitets professor Carol Dweck har forsket i. Og metoden går ud på at forestille sig, at man er nybegynder.

Du skal prøve at glemme alt, du ved om et emne eller projekt. Gem al din erfaring og alle dine holdninger i en kasse, som får lov at samle nullermænd under skrivebordet for en stund.

På den måde undgår du at lade al din viden – og ikke mindst alt det, du fejlagtigt tror, at du ved – farve dine synspunkter og tilgang til opgaven. Og du undgår at løbe ind i de samme blindgyder, som du plejer. For uanset hvor sej en organisation, du arbejder i, så har I garanteret også nogle ting, der altid volder jer problemer. Nogle målgrupper, I har sværere ved at trænge igennem til end andre. Nogle kunder, I altid bøvler med at gøre tilfredse. Nogle nødder, I ikke kan knække.

Men måske er det ikke nødder, der skal knækkes. Måske er det pærer, der skal skrælles.

Problemet er, at du er så forbandet klog

Beginner’s mind-metoden udspringer af idéen om ”the curse of knowledge”: Når vi først besidder en viden, kan vi ikke forestille os ikke at have den. Det betyder, at vi har svært ved at leve os ind i, hvordan andre, der ikke har den viden, opfatter tingene. Og det er immervæk et problem, hvis vi gerne vil sætte os i vores modtagerens sted, så vi kan ramme dem lige i krydderen med vores budskaber.

Måske ryster den kommunalt ansatte på hovedet over folks manglende evne til at sortere affaldet korrekt på genbrugspladsen. Så man sætter større og mere højtråbende skilte op, der forklarer, hvad der skal smides ud hvor. Men det hjælper ikke, hvis udfordringen er, at borgerne ikke ved, hvad småt brandbart egentlig dækker over.

Sådan leger du nybegynder

Hvis du gerne vil prøve beginner’s mind-metoden, vil jeg anbefale dig at samle et team, som giver håndslag på at lægge al viden på hylden for en stund.

I kan fx prøve at forestille jer, at jeres virksomhed eller afdeling ikke eksisterede. Ville I så starte den i dag? Og med hvilken formålserklæring bag jer? Hvordan ville I strukturere jer, og hvad ville I satse på, hvis alle muligheder lå åbne? Jeg gætter på, at I hurtigt vil få nogle ideer, der er sjove at lege med.

I kan også gå mere konkret til værks og fokusere på en opgave eller et projekt. Lad os sige, at I skal have en ny hjemmeside.

Her vil en typisk fremgangsmåde være:

  1. Lav en analyse af den gamle.
  2. Analysér konkurrenternes hjemmesider.
  3. Kig på trends og tendenser inden for CMS-systemer.

Men med et beginner’s mind gør I noget andet. Nu har I ingen anelse om, hvad der gør en hjemmeside god. Så nu spørger I jer selv: Hvad ville der ske, hvis vi ikke fandtes ved en google-søgning? Kan vi opfinde det optimale sted at fortælle omverdenen om os? Og hvis vi kun havde 100 ord og et minut til rådighed, hvad ville vi så fortælle og til hvem? Og hvordan skulle vi bygge vores hjemmeside op, så det kunne matche billedet?

Med de svar helt fremme i opmærksomhedsbussen kan I nu gå tilbage til den mere gængse fremgangsmåde. Jeres tanker, beslutninger og indbyrdes spørgsmål vil garanteret have ændret karakter.

Idéer trives i lyset – også selvom de ikke bliver brugt

Hvis jeg lige må lege politibetjent til sidst, så giver beginner’s mind jer altså ikke belæg for, at I skal starte forfra hver gang og genopfinde en metode, som vi allerede har.

Men alene det at have opdyrket nye ideer og givet dem plads i bevidstheden kan åbne for andre kreative måder at løse opgaver på, så I ikke gentager gamle fejl (men måske finder på nogle helt nye 🙂)

Og helt ærligt: Lyder det ikke skønt for en gangs skyld at kunne stille en masse dumme spørgsmål helt legitimt?

Her er en lys idé: Kom med på bros egen kommunikationsuddannelse – BRO Comm. Under uddannelsen får du lavet en adfærdsprofil, og her kan du fx møde Cecilie, der giver dig personlig feedback på din adfærds-DNA. Det kan du læse meget mere om lige her.

Om Cecilie Astrid Rudolph

Cecilie Astrid Rudolph

Konsulent - 40805109
Cecilie arbejder med strategisk kommunikation og med teamudvikling. Hun designer og holder workshops, der skaber både personlig og organisatorisk udvikling i arbejdsgrupper og teams. Hun har bl.a. løst opgaver for Landbrug & Fødevarer, Undervisningsministeriet og LEGO.

8 kommentarer til “Sådan undgår du at køre fast og gentage gamle fejl igen og igen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *