Hold flanken åben: Sådan får du folk i bar røv og Birkenstock til tasterne

Nu skal du høre en hemmelighed, der er gået i arv fra redaktør til redaktør her på bro blog. Det er genvejstasten til sprudlende engagement, gode diskussioner og havefesthumør i kommentarfeltet. Den går sådan her:

>> Hold flanken åben <<

Og det vil jeg selvfølgelig gerne konkretisere.

Hold flanken åben-strategien har ét altoverskyggende formål: At få folk til at reagere.

Den opmærksomme læser vil lægge mærke til det. Og ikke bare på sådan en henkastet ”hovsa, der glemte de vist lige at tage højde for XYZ”-måde. Nej, du. Mere på sådan en ”hva’ faaa’en har de gang i på bro blog? Nu skal jeg denondenlyneme lige kritisere de klaphatte for at have glemt det allermest åbenlyse”-måde.

At holde flanken åben betyder nemlig, at vi bevidst lader os blotte for angreb. Konkret kigger vi hinanden dybt i øjnene og fremtvinger et svar på spørgsmålet: Hvad er det mest åbenlyse at kritisere denne tekst for?

Og så udelader vi gendrivelsen, sætter os tilbage i stolen og venter på, at kommentarfeltartilleriet sætter ind, bevæbnet med CAPS LOCK og en kortege af udråbstegn!!!

På de to første moduler af vores kommunikationsuddannelse lærer du at skrive, så ingen kan ignorere dig (selv uden brug af udråbstegn). Skal du med på det næste hold til oktober?

Spot dine dødsyge gendrivelser

Normalt kan vi mennesker ikke lide, når andre peger på vores fejl og mangler og dermed stiller vores åbenlyse forglemmelser til skue for alle de andre, der også læser eller lytter med. Derfor bruger vi gendrivelser til at vaccinere eller foregribe indvendinger fra folk, som ikke sådan lige køber vores påstande, argumenter eller præmisser. Det kommer typisk til at lyde sådan her:

”Altså, det kommer nok an på”

”Og det siger jeg ikke for at lyde arrogant”

”Men det er jo kontekstbestemt”

”Det er ikke i alle tilfælde, at …”

”Det lyder måske skørt, men …”

”Nu har jeg ikke videnskabeligt belæg for denne påstand”

”Jeg er godt nok ikke ekspert på området”

”Løsningen kan ikke bruges en-til-en”

”Den er jo ikke universel”

Spot dem. Og slet dem.

For hvis du lader være med at bruge den slags gendrivelser og i stedet åbner op for modtagelsen af verbale trykspark i ansigtet, så er der så godt som stensikkert garanteret et engagement i kommentarfeltet, der får Nationen! til at blegne.

Sagt med andre ord: Holder du flanken åben, får du selv folk i bar røv og Birkenstock til tasterne.

Er det så en strategi, der kun virker på skrift?

Nixen

Bixen

Karen

Thisted.

Du kan også holde flanken åben, når du taler eller præsenterer. For der findes ikke noget mere demotiverende end et livsforladt konferencerum uden håndsoprækninger, når du har lagt hele din sjæl i en præsentation. Og hvis du siger alt, hvad der er at sige om sagen, og alle dine lydige tilhørere er enige, så kan du risikere, at tavshed er alt, du får.

Jamen hva’ så når de pludselig kritiserer eller angriber mig med ubehagelige spørgsmål om de dér pointer, jeg tog ud af min præsentation, fordi du anbefalede det, Simon?

Så byder du kritikken velkommen og benytter her lejligheden til at få nuanceret dine pointer med svar, du har forberedt hjemmefra.

For hele humlen bag hold flanken åben-strategien er selvfølgelig, at du har gjort dit hjemmearbejde: Overvejet de mest åbenlyse kritikpunkter og forberedt de gode svar. Så kan du nemlig stå og skinne som en septembersol, når du leverer pointerne stensikkert i samme øjeblik, dine kritikere farer op og bider dig i knæet.

Og så længe du imødegår kritikken konstruktivt uden at pisse skoldhedt tilbage, kan man ikke forlange mere af dig. Det ville svare til at bede Zlatan om at sætte den MERE helt oppe i krydset.

Strategien brudt ned til konkret adfærd

Er du klar til at holde flanken åben næste gang? Så følg denne opskrift:

  1. Skriv eller sig noget begavet
  2. Identificér det mest åbenlyse kritikpunkt
  3. Undlad at nævne punktet og at pakke dit budskab ind i gendrivelser
  4. Forbered i stedet et stjernegodt svar til kritikpunktet
  5. Publicer indlægget / hold din præsentation
  6. Find dine lakridser frem, og vent på, at der er bid
  7. Hiv den ene engagementtorsk efter den anden i land.

Lad os stoppe indlægget her. Med mindre der selvfølgelig er et eller andet HELT ÅBENLYST, jeg har glemt. Så smid en kommentar i feltet lidt længere nede ↓

*lyden af en pose Salte Fisk, der bliver åbnet*

Om Simon Krag Linde

Simon Krag Linde

Juniorkonsulent
Simon er juniorkonsulent og copywriter i bro og medredaktør på bro blog. Han arbejder med tekst, formidling og kommunikationsstrategiske projekter og har løst opgaver for fx Lederweb, Tivoli Casino og Dansk Pilotforening.

35 kommentarer til “Hold flanken åben: Sådan får du folk i bar røv og Birkenstock til tasterne

    • Simon Krag Linde 30. august 2018 kl. 06:42 - Svar Author

      Tak, Helle 🙂 Hvad der i virkeligheden er forfriskende at se, er, at din kommentar er skrevet kl 05:24. Det er praktisk talt stadig nat.

      /Simon

  1. Henrik Hillestrøm 30. august 2018 kl. 08:11 - Svar

    Godt indlæg, Simon. Jeg sender 20 stil-point din vej for engagementstorsken og *salte fisk-posen* 🙂

    • Simon Krag Linde 30. august 2018 kl. 10:20 - Svar Author

      Henrik, my main man. Tak skal du ha’. Det betyder jo alt for mig, når det kommer fra dig, sensei. Og hvis det ikke var for dig, var der slet ikke kommet et flanke-indlæg.

    • Simon Krag Linde 30. august 2018 kl. 09:39 - Svar

      Øv, Anne Sophie. Her står jeg beredt ved tastaturet og har armeret mig med gode argumenter til at imødekomme al kritik. Og så sender du bare ren kærlighed <3

      Det er selvfølgelig også meget rart. Tusind tak 🙂

  2. Armen, det er simpelthen så rigtigt og Simonsk. Tak for den.

    Vil gerne klappe dig en ekstra gang på skulderen med det her eksempel, fra den ægte verden.

    Nærmere betegnet i går.

    Der er forældremøde på skolen. Alle 5. klasserne skal på lejrskole og alle forældrene er til informationsmøde om den spændende tur.

    5 lærere er tilstede + en skoleleder.

    De venlige lærere gennemgår den nært forestående lejrskole ned til mindste detalje.

    Vi snakker:

    • I hvilket tidsrum siger vi farvel på perronen?
    • Derfor går vi IKKE tilbage og siger farvel én gang til
    • Her er den fortrykte pakkeliste
    • Så mange hundrede meter skal børnene selv gå med deres bagage fra stationen til lejrskole
    • De her ting må børnene have med (og ikke have med)
    • Her er skemaet for hver dag med detaljeringsgraden: Hvad laver vi hver 15. minut?

    Med andre ord, en vanvittig opmærksomhed på ALT!

    Tanken var nok, at gøre forældrene rolige. Det er bare ikke forældrenes job. Forældre skal være bekymrede, så hvad fanden kan man spørge om, når man lige har fået alt at vide?

    Du tror mig sikkert ikke, Simon. Men her er nogle af de tåkrummende forældre-spørgsmål efter millimeter-præsentationen.

    ”Der står, at børnene må have en lille slikpose med. Hvor stor er en lille slikpose?”

    ”Børnene skal gå 4 km hen til det der museum. Har I checket, om der kan gå 50 børn på det fortov?”

    ”Hvorfor har I ikke lejet en bus, der kan køre børn og bagage hen til lejrskolen?”

    Lærerne havde stået så meget stærkere, hvis de havde droppet at please forældrene i oplægget, og bare sagt:

    ”Torsdag går vi lidt rundt”

    ”Fredag hygger vi og laver lidt skole-tjuhej”

    ”Er der nogen spørgsmål?”

    Nå men tak, Simon! God dag

    • Simon Krag Linde 30. august 2018 kl. 15:43 - Svar Author

      Ole, du er bare en af de helst store engagementstorsk, der ikke behøver ret meget madding, før der er bid. Og gudsketak for det. Du er som en godsindet tornado, der spreder glæde, hvor end du går, og sætter 60-tommer store smil på vores kæber.

      Jeg har det for vildt over dit forældremøde. Det passede perfekt ind her.

      Så selv tak, og god dag til dig også 😀

    • Haha Ole. Kæft hvor har jeg været til mange møder skåret efter den skabelon.
      My god!

      Og Simon – fortsæt med de kommunikative nyrestød. Det er der brug for! Kan man bestille et verbalt blodbad af dem som hele tiden siger “Jeg tænker, at….”? 🙂

      /Kasper

      • Simon Krag Linde 1. september 2018 kl. 09:26 - Svar Author

        ‘Kommunikative nyrestød’, den var god! Tusind tak, Kasper.
        Haha, åh-åh, så står jeg også til at miste noget blod. For jeg må indrømme, at det er noget, jeg af og til starter mine sætninger med… :/ 😀

    • Simon Krag Linde 30. august 2018 kl. 13:23 - Svar

      Hej Line
      Ja, jeg havde da også regnet med lidt kritik af et par af de flanker, jeg selv har holdt åbne. Du sku’ bare se mit skrivebord; der er papirstakke med gode gode svar til forskellige scenarier. Så kom endelig glad, hvis du har et eller to kritikpunkter. Altså udover det med antal kommentarer 🙂

  3. Hej Simon

    Har lige hørt en af de undskyldninger fra min chef her til morgen (du fremhæver dem under dødsyge gengivelser). Der må jeg have ramt noget. Sjovt at læse og tænke over 🙂

    • Simon Krag Linde 30. august 2018 kl. 13:46 - Svar

      Hej Vivian

      Fedt, at det har givet dig stof til eftertanke. Vi må sammen gå forrest i kampen mod gendrivelser 🙂

  4. Hej Simon.
    Tusind tak
    Skøn læsning og meget genkendeligt.
    Og dejligt med eksemplerne.
    Så kom smilet rigtig frem.
    Jeg har ikke gennemskuet en eneste åben flanke, så hjælper du på vej?

    Med kærlig venlighed
    Siff

    • Simon Krag Linde 1. september 2018 kl. 09:22 - Svar Author

      Hej Siff 🙂 Det gør mig helt varm indeni at høre, tusind tak! Jeg må sige, jeg havde forventet at få kritiske spørgsmål til, hvilken værdi der ligger i engagement. Og om engagement virkelig er værd at vægte højere end autenticitet og præcision.

  5. Tak, det vil jeg bestemt prøve kræfter med er metoden mest brugbar over for de perfært (forældrene til lejrskolemødet) eller de involverede? Jeg mener, børnene har vel brug for lidt mere info?

    • Simon Krag Linde 1. september 2018 kl. 09:20 - Svar Author

      I min optik er det altid den primære målgruppe, du skal fokusere på. Og det må forældrene siges at være til et forældremøde, hvis vi skal tage udgangspunkt i Oles skønne fortælling 🙂

  6. Fint indlæg. Hvis målet med et blogindlæg også er engagement, er det selvfølgeligt en metode. Hvis målet er solid info, bliver man med metoden afhængig af de gode spørgsmål… Skoleeksemplet vedrører (…. også) rigid detailstyring. Men super indlæg.

    • Simon Krag Linde 1. september 2018 kl. 09:17 - Svar Author

      Det har du ret i, Jakob. Og de gode spørgsmål fra gode følgere er vi heldigvis velsignet med her på bro blog. Engagement er ikke nødvendigvis et mål i sig selv (i hvert fald ikke et primært), men det er et fantastisk middel til at nå målet.

      Engagement –> flere læsere –> større kendskabsgrad –> nye følgere til bloggen –> relationer bliver skabt –> mere business til butikken.

  7. Man bruger ikke en asterisk på dén måde; det gør man for at markere, at man laver en rettelse til det ovenstående.
    Det ved alle.

    • Simon Krag Linde 1. september 2018 kl. 09:52 - Svar Author

      Hej Jesper. Ja, det er lidt utraditionelt. Kald mig bare en rebel. Men jeg har da indsat hele to asterisker. En før og en efter sætningen.

      Men ville det have været bedre at sætte klammer?

      [lyden af en pose Salte Fisk, der bliver åbnet]

  8. Fantastisk indlæg! Mens jeg læser det, går det op for mig, at jeg (delvist ubevidst) har brugt teknikken et par gange, og det virker bare. Nu har jeg fået sat ord på og kan bruge det mere bevidst. Tak!

    Bonus tip: Hvis du får kommentarer med tilføjelser/pointer, som er værdige til at komme med i dit indlæg, så har du en evigt loyal læser og fan, hvis du opdaterer dit indlæg med personens pointe.

    • Simon Krag Linde 3. september 2018 kl. 09:26 - Svar Author

      Er der en klokke, der ringer, hvis jeg nævner ordet ‘militær’ i samme sætning som flanke? Eller måske ‘fodbold’? Eller håndbold?

  9. Jeg lærte teknikken af min første chef. Det var den gang man brugte overheadfolier. Han inviterede bevidst tilhørerne til at spørge til visse temaer og så trak han et ekstra sæt folier frem med bemærkningen: I´m really glad you asked that question. Dermed kunne han styre diskussionen og også styre udenom de kritiske temaer. Som du selv skriver, så er det en glimrende metode til at sørge for en diskussion efter en præsentation.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *