30 af Danmarks dygtigste tekstforfattere giver dig deres absolut bedste skriveråd

Anbefalinger

Tekst har været vores foretrukne lyssværd til at kæmpe om smukke og kloge menneskers opmærksomhed på det såkaldte internet lige siden 2010, hvor vi satte strøm til BRO Blog. Nu kunne man tro, at vi 22.000 abonnenter senere havde fået storhedsvanvid af det privilegium, det er at kommunikere til så vanvittigt stort et publikum hver uge.

Det har vi muligvis også.

Men vi gør alt for at bevare ydmygheden. Og vi ved, at der eksisterer så utrolig mange dygtige skribenter derude. Praktikere, der skriver hver dag – men måske ikke altid har mulighed for at dele ud af deres erfaringer.

Men det sker i dag. På den helt store klinge. I dette indlæg har vi inviteret vores bud på nogle af de dygtigste skribenter, vi har i Danmark. Ikke Jussi og det slæng. Men fagprofessionelle fra virkeligheden, der skriver om produkter, initiativer, mennesker og Mellemøsten.

Vi har bedt dem om deres absolut bedste skriveråd. Her kommer de. Tag godt imod dem, og del indlægget, så vi får deres tanker så langt ud i æteren som muligt.

Og når du er kommet ned i bunden, så husk at give dit besyv med.

 

FØR DU SKRIVER (ELLER NÅR DU GÅR I STÅ)

 

Kresten Bjerg

Kresten Bjerg

Kommunikationsrådgiver, skribent og ejer af Bjerg K og blogger på www.bjergblog.com.

 

Go for a long walk

“Forfatteren Ian McEwan skrev for nogle år siden i min notesbog: ”Go for a long walk”. Jeg havde bedt ham om hans bedste råd: ”Hvad gør du, når du går i stå med en tekst eller synes, at intet, du skriver, er godt nok?”

Jeg var ung og havde håbet på et svar, der var den hemmelige genvej til flydende skriveprocesser. Mange år senere forstod jeg, at det var præcis, hvad jeg havde fået.

McEwans råd virker dog først, når du har arbejdet dig igennem grammatikker og ordkløveri. Når du kan det hele til bevidstløshed, sæt dig ned; skriv – og kommer ordene ikke; gå. Gå, og ordene samler sig i din underbevidsthed, præcis som du har trænet dem til. Imens går du og tænker på noget andet.” – Kresten Bjerg

Tina Reichstein

Tina

Direktør i Syntaksis.

Snyd din hjerne til bedre tekster

“Du har fået dit emne, så nu skal du bare skrive. Forestil dig, at du ikke har nogen læser. Lad være med at tænke over fejl og formuleringer. Bare skriv det, der falder dig ind.

Bagefter kan du se på, om teksten kan bruges – og det kan en del af den som regel.

Det handler om at snyde din hjerne til både at tænke og skrive anderledes. Det værste du kan gøre, er det, du plejer: Placere fingrene på tastaturet og vente på inspirationen. Der kan gå lang tid, ikke sandt?

Tænk i muligheder og ideer i stedet for færdige tekster. Du kan altid slette, redigere, omskrive, rette og finpudse – men først senere.

Få tekster skriver nærmest sig selv. Og når det sker, er det vidunderligt. Men de fleste af os skal arbejde lidt mere for at få de gode tekster i hus. Og der er det befriende, at vi altid bare kan gå i gang med at skrive.” – Tina Reichstein

Monica Jørgensen

Monica Jørgensen

PR- & kommunikationsrådgiver hos mojokommunikation.dk.

Gå udenfor, og vælg en farve

“Gå ud i 15 minutter. Vælg en farve; lad os sige farven blå. På din gåtur skal du notere alle de blå ting, du ser. Derefter går du hjem og begynder at skrive – slip fantasien løs.

Skriv om alle de blå ting, du har opdaget på din tur. Hvilke former skilte sig ud – hvilke følelser bragte de blå ting med sig? Hvad overraskede? Hvilke tanker fik du? Skriv frit.

Du vil se, at du nu har sluppet din fantasi løs, og dermed er du midt i en kreativ skriveproces. Den energi kan du udnytte i den tekst, der tidligere gav dig blokeringer.” – Monica Jørgensen

Charlotte Østergaard Steentoft

Charlotte Østergaard Steentoft

Medstifter af Digital Works

Opsøg viden de rigtige steder

“Vi skriver ca. 100 indlæg om året, og det stiller krav til både relevans og værdi, men i lige så høj grad konstant inspiration og nye idéer.

Vi har derfor etableret et tæt samarbejde med salget – det er jo dem, som dagligt taler med kunden om udfordringer, ønsker og målsætninger. Herfra får vi masser af idéer til relevant content.

Så mit bedste tip er: Brug al tilgængeligt viden fra salg, social media, analytics osv. til at sikre relevant indhold, der skaber konkret værdi for målgruppen, samtidig med at det positionerer jer som ønsket.” – Charlotte Østergaard Steentoft

 

NÅR DU SKRIVER

 

Skriv kort og præcist

 

Thomas Bigum

Thomas Bigum

Chef for synlighed og værdiskabelse hos Bigum & Co.

Send fra din iPhone

“Korte e-mails er effektive e-mails. Fjern derfor overflødige høflighedsfraser. For at undgå at blive opfattet som overfladisk eller useriøs tilføj da blot (sendt fra min iPhone) på dine mails. Også dem, du skriver fra desktop. Sorry, mit råd er kortfattet. Det blev (sendt fra min iPhone).” – Thomas Bigum

Jan Lundager Iversen

Jan Iversen

Konceptchef hos Republica

Find din historie, og fortæl den

“For mig er en god tekst en kort og præcis rejse hen imod en enkel pointe. Sproglige finesser kan klæde historien på og tilføje lidt ekstra charme, men må aldrig stå i vejen for grundhistorien.

Hvis jeg er i tvivl, skærer jeg hellere ind til benet. Er grundhistorien relevant og præcis, skal teksten nok blive læst.” – Jan Lundager Iversen

Pernille Bekke

Pernille

Konsulent hos Væksthus for ledelse

Vær din læsers bullshit-filter

Mindfulness, innovation, autentisk. Hvad betyder de smarte ord for lederen af børnehaven Solsikken? Det absolut bedste jeg kan gøre for vores læsere er at punktere varmluftsballonerne – være deres bullshit-filter – ved at omsætte de smarte begreber til værktøjer, de kan bruge i deres hverdag.

Esben Buch Hansen

Esben

Teamleder for Web og Marketing i Apotekerforeningen

Vis læseren, hvad hun får for at læse din artikel. Beskriv problemet, så hun genkender det – tag hende i hånden, og giv hende de praksisorienterede redskaber der skal til for at løse det. Skriv direkte og handlingsanvisende. Bullits og simple trin. Lad være med at tro at du er ordenes Zlatan – Få en kollega til at barbere halvdelen af din tekst af – den er som regel overflødig.

Lyt ikke for meget til andres skriveråd – så bliver du bare lige som dem – og middelmådig.

 

Jakob Staalby

Jakob Staalby

Tekstforfatter og kreativ direktør hos Ogilvy Danmark.

Tænk på din tekst som en skulptur

“Jeg så en gang et interview med Søren Ulrik Thomsen. Han fortalte, at han kasserede digte, der ikke var pæne. De skulle se ordentlige ud på papiret, ellers røg de ud. Mener jeg nok at huske, at han sagde.

Jeg skriver ikke digte, men reklametekster. Jeg skal sælge varer og ændre holdninger. Kort sagt; jeg opererer langt væk fra kunsten og poesien. Ikke desto mindre bruger jeg skamløst digterens råd.

Kald det bare form over indhold. Men mine tekster bliver bedre, når jeg går op i, at de er pæne. De bliver ikke alene mere overskuelige og lettere at læse. Sproget flyder også lettere, og meningen kommer tydeligere igennem.

Jeg har en regel om, at mine sætninger aldrig må være længere end én linje. Derfor bruger jeg meget tid på at skære alle overflødige ord væk. De små fyldord og de oppumpede superlativer fylder fx alt for meget. Væk med dem.

Så tænk på din tekst som en skulptur. Skær alt det overflødige væk. Hak og puds på den, indtil den står helt ren og klar. Så er der lang større chance for, at folk ikke bare læser din tekst.

Men at de også forstår den.” – Jakob Staalby

 

Skriv skarpe budskaber

 

Cammilla Rysgaard

Camilla Rysgaard

Specialist i praktisk marketingstrategi, cammillarysgaard.dk

Svar på din modtagers spørgsmål

“Svar på et spørgsmål, din modtager vil have et svar på. Jeg gør det lige nu… svarer på spørgsmålet: “Hvad er dit bedste skrivetip?“. Så skriver jeg derudaf uden at tage hensyn til formuleringer og længde.

Når spørgsmålet er besvaret, redigerer jeg indholdet. Jeg finder fx spørgsmålene ved at brainstorme på spørgsmål, jeg har fået, hørt eller tænkt, besøge fora indenfor min niche og søge i bl.a. Übersuggest eller KeywordPlanner.” – Camilla Rysgaard

Astrid Haug

Astrid Haug

Digital rådgiver og forfatter, astridhaug.dk

Svar på dine egne spørgsmål

“Begynd med at stille de spørgsmål, som du gerne vil svare på. Fx hvordan kan virksomheder bruge Youtube? Gerne kombineret med lister: Hvad er de 5 bedste råd til virksomheder, der vil anvende Twitter? Derfra kører det som en leg.” – Astrid Haug 

Josephine Irmelin Gram Ludvigsen

Josephine Irmelin Gram Ludvigsen

Copywriter & Senior Community Manager hos Marvelous

Isolér pointen

“Kom til sagen. Isolér pointen, og hold dig på minimumsgrænsen af, hvad dit budskab kan bære. Det er nemlig tydeligt, at vores afkodning af tekst går lynhurtigt i dag, og de sociale medier er en stor del af årsagen. Vi zapper.

Selvfølgelig kræver nogle tekster mere tyngde, men det er vigtigt, at pointen er klar fra starten – så kan du altid uddybe bagefter. Læs din tekst igennem. Taber du selv tålmodigheden? Så gør din læser også.” – Josephine Irmelin Gram Lundvigsen

 Birgitta Herskind

Birgitta Herskind

Sprogpsykolog og kommunikationskonsulent i Herskind Communication. Intern kommunikationsspecialist i GEA Process Engineering. 

Se verden gennem dine læseres briller

“Brug kræfter på at tænke over, hvem du skriver til, hvordan de mon reagerer, og hvad du vil have dem til. Forestil dig, hvordan du selv gerne ville have det serveret, hvis det var dig, der skulle købe, klikke eller ændre adfærd.

Og please please tjek dit sprog igennem – mange tænder lige som mig fuldstændig af på tekster fyldt med fejl. Godt sprog og klare budskaber skaber troværdighed, forståelse og resultater.” – Birgitta Herskind

Cristine Gliese

Cristine Gliese

Community Manager/tekstforfatter hos youneed:us

Alt er lavet i forvejen

“Stjæl. Med arme og ben. Google Google i smadder. Vær ikke for forsigtig i starten. Ingen opdager dig lige med det samme.

Alt er lavet i forvejen. Din opgave er at sætte det gamle sammen, så det passer til din kunde. Du skal ikke imponere. Du skal sælge. Og eftersom en del allerede er blevet solgt, så stjæl det. Bare husk at gør det til dit eget, inden du trykker på send.

Det er ok.

Vi gør det alle sammen.

Alle, der siger det er løgn, lyver.” – Cristine Gliese

Nikoline Christensen

Nikoline Christensen

Content Manager hos Hjaltelin Stahl (og tidligere medredaktør her på BRO Blog). 

Hvorfor hvorfor er din bedste skrive-buddy

“WIIFY (what’s in it for you) er fem gyldne bogstaver, en tekst ikke bør undvære. For jo bedre jeg forstår dig, jo mere har du lyst til at købe det, jeg sælger.

Et godt trick til at knække den famøse nøddebasse? Spørg ’hvorfor’. Helst så mange gange at det bliver irriterende. Hvorfor skal du købe den støvsuger? Fordi den er effektiv. Hvorfor det? Fordi den er let. Hvorfor er det rart? Fordi du ikke får ondt i ryggen af at bruge den. Hvorfor betyder det noget? Fordi du ikke får lyst til at kaste op ved tanken om rengøring i fremtiden – og måske ligefrem vil synes, det er hyggeligt/sjovt (overdrivelse fremmer forståelsen).

Og haps, så har du et budskab, der sælger langt bedre end en effektiv støvsuger.” – Nikoline Christensen

Anders Witzel

Anders Witzel

Konsulent i Kommunikation og Sprog // Online-ninja i somea

Sådan skriver du dig til læsere, der elsker dig

“Har du prøvet af få en julegave, du ikke vidste, du ønskede dig – og endt med at synes, den var den bedste gave, du fik?

Men hvorfor mon – den stod jo ikke på din ønskeliste?

Det er fordi, gaven dækker et uerkendt behov hos dig. Afsenderen har set dig. Og gættet dine reelle behov – ikke de behov, du selv troede, var vigtigst.

Det skal du også gøre, når du skriver.

Skriv, så du dækker dine læseres uerkendte behov – så vil de elske og følge dig trofast.” – Anders Witzel

 

Prioriter struktur og overskrifter

Anne Katrine Lund

AnneKatrineLund_23527

Ph.d. i retorik, forfatter og kommunikationsrådgiver. Se mere på www.annekatrinelund.dk

”Lav en disposition!” 

“Min dansklærer sagde det altid – og jeg gjorde det aldrig. Klog af forskning, oplevelsesanalyser og personlige kampe på tastaturet må jeg nu give hende ret.

Dispositionen sikrer, at jeg for hver del af teksten har tænkt på nytte og oplevelse hos mine læsere. Det er en strategisk og psykologisk disciplin, der så har den heldige sidegevinst, at det også bliver hurtigere at skrive. Så NU gør jeg, hvad min dansklærer bad om!” – Anne Katrine Lund

Jacob Gowland Jørgensen

Jacob Gowland Jørgensen

Netværks- og kommunikationschef hos Kommunikationsforum

Spænd din overskrift op til leg

“Det bedste skriveråd, jeg selv har fået, er at gøre mere ud af overskriften.

En unik overskrift er din spydspids, når du skriver til et online medie, og den er dit hjælpeværktøj til at få styr på din vinkel. For der er ikke noget værre end en upræcis “noget-om-noget” artikel.

Hvis man så samtidig kan stige et par trin op af kækhedstrappen, begynder det at blive rigtig interessant. Der er et sprogligt frirum for overskrifter et sted mellem det kedeligt-neutrale og det BT-tarvelige, og jeg har fx selv afprøvet overskrifter som “Er Kforum et næsehorn?”, “Tosset med fjorde”, og “Lækre sprogbøffer – en fotosafari” med held.

Så vær modig med dine overskrifter, vis din passion og din personlighed når det er muligt, og husk at sprede gode emneord i dine underoverskrifter, så Google også kan finde dine online artikler.” – Jacob Gowland Jørgensen

Mikael Rieck

Mikael Rieck

Online Marketer, www.marketers.dk.

Skab overblik med overskrifter, og fyld resten ud efterfølgende

“Mit bedste trick til (let) at skrive gode artikler handler om overskrifter.

Ikke artiklens hovedoverskrift, men alle underoverskrifter til de enkelte afsnit.

Start en ny artikel med at skrive de enkelte afsnits overskrifter.

Placér dem i en rækkefølge, der giver et godt ”flow”, og udfyld derefter mellemrummene.

Tænk artiklens struktur og hovedbudskaber igennem, inden selve indholdet skrives, så tager det ingen tid at skrive det forklarende indhold.” – Mikael Rieck

Torben Slot Dabelsteen

Torben Slot Petersen

Tekstforfatter hos Storyhunter

“Den dag, jeg nær havde sprængt mine tarme”

“Når min morfar kom hjem i høsten, pustede han skidt ud af bukserne med en kompressor, han ellers brugte til at puste luft i dækkene på sine traktorer. Kompressoren pustede, så bukserne stod som udspilede sejl. En dag legede jeg med den i mine egne bukser, da jeg mærkede et sug, og at min mave strammede sig helt ud til bristepunktet …

Se selv! Du læser hele teksten, når der fortælles en historie.
God overskrift og gode historier bliver læst og husket!” – Torben Slot Petersen

Find din skrivestil

Mikkel Elung

Mikkel Elung

Tekstforfatter & kreativ direktør på Brandhouse, https://www.linkedin.com/in/mikkelelung.

Skriv en personlighed

“Tekst er tale, men uden lyd. Hvis teksten ikke har en stemme, så bliver den ligegyldig og uinteressant. Mennesker vil nemlig kommunikere med mennesker, så jo stærkere en personlighed du kan skabe i teksten, jo bedre.

Og personlighed vokser ud af det anderledes. Så brug ualmindelige tillægsord. Alternativ tegnsætning. Men konsekvent alternativ tegnsætning. Og alt andet, der kan skabe en klar stemme i din læsers hoved.” – Mikkel Elung

Line Falcke

Line Falcke_1

Tekstforfatter og Digital Copywriter, www.digital-kommunikation.com

Du skal tale til mig, når du skriver!

“Det betyder, at jeg skal kunne mærke dig fra dit første ord. Du behøver ikke at udlevere dit inderste for at være personlig. Du skaber nærvær og personlighed, når du er talesprogsnær i din skrivestil. Du viser mig tydeligst, hvem du er, i aktiv nutid – mens jeg dør en langsom død, når det via passiver ”gøres svært at se, hvorfra teksten sendes”. Din læser gider ikke lege skjul. Derfor er MAN også no go.” – Line Falcke

Line Dahl 

CF173896

Brandstrateg og budskabs-ekspert, linedahl.dk

Skriv, så brandet får puls

“Legekammerat eller samarbejdspartner? Hensynsbetændelse eller selvopofrelse? Kundeomsorg eller kundeservice? Bio-gødning eller spildevandsslam? Oase eller butik? Feriesalut eller autosvar? Karsebakke eller kolonihave?

Der findes altid en dødkedelig måde at udtrykke det, du vil. Undgå den, og udnyt tastaturet til at skabe sammenhæng mellem brandets position og ordene bag – så modtageren kan mærke, hvem der står bag.

Enhver tekst er en mulighed!” – Line Dahl

Mikka Tecza

Mikka Tecza

Medredaktør og skribent på DENFRI.dk

Skriv, før du tænker

“Man bliver skør af at stirre ind i en skærm, mens man forsøger at fremtvinge noget sjovt.

Prøv at sige dine pointer højt, før du skriver dem ned. Udnyt talesprogets frihed. Diskuter dit emne med en ven eller kollega, og lyt til dine egne formuleringer. Hids dig op. Tit er vi sjovest, når vi taler, før vi tænker.

Skriv de sætninger ned, der bliver hængende i hovedet på dig. Det er dem, der virker.” – Mikka Tecza

Anja Damm

Anja Damm

Seniorrådgiver hos PrimeTime Kommunikation

Brug klichéer med omtanke

“Drysset med alt for gavmild hånd ud over teksten efter de forhåndenværende søms princip, sløver de blot læserens opmærksomhed og nysgerrighed.

Desuden dækker et klichéfyldt sprog ofte over et upræcist budskab. Er det tilfældet, bør du skrive din tekst om.

Omvendt kan vi jo heller ikke konstant springe ud med nye sprogblomster – og en velvalgt, velkendt frase kan sagtens ramme pointen lige i røven.” – Anja Damm

Julie Schoen

Julie Schoen

Freelance-journalist

Rens din tekst for passiver

“Mit bedste skrivetip er: Undgå passiver. Passive ord bøjes, så ordet ender på ”s”. For eksempel:

”Det forventes, at artiklen bliver aktiv”.

De passive ord føjer støv til sætningen. Ordlyden bliver formel, gammeldags og distanceret. Det bliver uklart, hvem der gør det aktive. I forhold til eksemplet:

Hvem forventer, at artiklen bliver aktiv?

Rens ud i de passive ord, så dine sætninger bliver friske, sprudlende og aktive.” – Julie Schoen

Ole Witthøft

Ole WitthøftGrundlægger af højttalerfabrikken System Audio A/S

 

Deres forhold har 2 problemer. Misty er et af dem

Bryggerhesten med den hvide manke og de brune øjne. Hun står tillidsfuldt i sin boks, og Karen kigger på hende. Stille. Per er for længst gået ind i stuehuset, da dyrlægens bil kører ind på gårdspladsen. Den varme mule og de høje vrinsk. Han kan ikke sige farvel.

Hvis læserne skal huske dit budskab, skal de mærke det. Skift abstrakte begreber ud med konkrete eksempler. Giv læseren lyst til at læse videre.

 

NÅR DU REDIGERER

 

Lotte Garbers

2014-01-11 09.39.38

Forfatter og blogger på lottegarbers.dk

Tag dig selv alvorligt.

“Tro på, at hvis du har brugt sommerferien på at skrive en historie, så skal den ikke direkte fra poolkanten i trykken. Det er at behandle et muligt talent, som om det ikke betyder noget.

Har du en god historie, har du også pligt til at gøre dit allerbedste for at få gjort den til noget særligt. Nemlig din. Og det kræver, at du skriver om og til og ikke mindst sletter. Det er din tid, du har brugt. Gør den ære!” – Lotte Garbers

Bo Skjoldborg

Bo Skjoldborg

Tekstforfatter, forfatter, cand.phil. og indehaver af kursusvirksomheden Powerwriting.dk

Få hjælp!

“Sid ikke og fedt med din tekst alene i en uendelighed. Vis din tekst til andre, eller formuler som et minimum dit indhold højt.

Øjne læser forskelligt, og intet udvikler din tekst hurtigere end andre menneskers ideer og reaktioner. Vælg dine hjælpelæsere med omhu – dvs. læsere, der både er dygtige, og som du kommunikerer godt med. Få respons tidligt i processen og gerne af repræsentanter tæt på dit publikum – fx dem, der skal betale.” – Bo Skjoldborg

Nadja Loran

Nadja Loran

Tekstforfatter hos e-Types.

Test din tekst

“Skriv ikke for at imponere. Se din målgruppe for dig, og brug ord og vendinger, der taler til dem. Vær opmærksom på tekstens flow og rytme, samt nuancerne i dine ordvalg.

Afprøv teksten på en person, der afspejler målgruppen — en ven, din mormor eller din vicevært. Lyt og lær, når de gengiver teksten og beskriver, hvad de mener, du mener. De falder garanteret over overflødige ord, indforståethed og uønskede latente hentydninger.” – Nadja Loran

Lasse Hallqvist

Lasse HallqvistKommunikations- og Markedsføringsmedarbejder i Museum Sydøstdanmark.

Brug dine punktummer med omtanke

“Jeg elsker punktummer. Hvis du sætter dig foran computeren og udelader dem i sætning efter sætning, kan du udtænke, tilpasse og skrive en historie, der tager uventede drejninger, og bombarderer dine læsere med så mange indtryk, farver, handlinger og beskrivelser, at de bliver helt forpustede. Eller du kan lade være. Du kan give dem plads. Til fordybelse. Sætte tempoet ned. Stilstand.

Så gør med andre ord punktummet til din ven.” – Lasse Hallqvist

Michael Vilster

MVilster

Kommunikationskonsulent i Samsø Kommune

Skriv med hjertet

Faktisk er det her ikke kun et skriveråd. Det er et livsråd. Gør alting med hjertet. Men det er en anden historie. Når du skriver med hjertet, skriver du med passion. Med indlevelse. Med energi. Og helst uden fornuft. Men det kræver øvelse at lade fornuften ligge og stole på hjertets vej. (ja, ja, der går lidt hippie-style i det, men det føles overmåde dejligt, når det lykkes)

Hjertet får dig aldrig til at skrive i kedelige passiver og man-former.

Hjertet får dig til at fortælle historier. Male billeder. Formidle i farver. Det får dig til at tale til én modtager. Til et menneske.

Jeg kan godt cirkle omkring en ventende tekst, jeg skal skrive, i meget, meget lang tid. Indsamle information. Påberåbe mig tænketid. Men når jeg så griber tastaturet, skriver jeg af karsken bælg. Med hjertet. Med lyst til og sigte mod at dele lige præcis den her historie med min modtager.

Jeg er ikke bange for fyld. Ord er sprog. Også de ord vi kalder fylde-ord. Sproget skal være levende. Med eller uden fyld. Men altid med hjerte.

Når hjertet har talt, så sørg lige for at få en anden til at læse teksten igennem, så hjertet ikke får sagt noget dumt – eller glemmer et komma. Begge dele sker.

Anne Mathiasen

Anne Mathiasen

Kommunikationsmedarbejder hos Aros Kommunikation

Spring aldrig korrekturen over

“Den perfekte tekst ligger for mig i detaljen. Uanset hvor velstruktureret en tekst er, og uanset hvor god historien er, så falder det hele igennem, hvis teksten er fyldt med sproglige fejl.

Derfor er mit bedste skriveråd: Læs korrektur! Kun hvis teksten er perfekt helt ned i detaljen – uden kommafejl, forkerte endelses-r’er (!) og sammensatte navneord i to ord – kan din læser tage indholdet og dig som skribent seriøst. BRO Bloggens guides er meget nyttige til at undgå de klassiske stavefejl og grammatiske fælder. (det har vi altså ikke bedt hende om at skrive, red.)” – Anne Mathiasen

Vi kender jo ikke alle de dygtige skribenter. Men det gør du – måske har du endda selv et skriveråd, der skal deles. Derfor gør du nu én af to ting.

  1. Du skriver dit bedste skriveråd i kommentarfeltet herunder

eller

  1. Du inviterer en fra dit netværk, som fortjener at være med på listen, og får dem til at skrive deres bedste skriveråd i kommentarfeltet herunder.

Vi tager de bedste skriveråd og smider dem med op i indlægget, så ingen kan sige, at vi mangler en dygtig skribent på listen.

Og her er de så…

Som du måske er klar over, har vi DK’s klogeste læsere, og de har naturligvis grebet muligheden for at byde ind. Her er deres skriveråd – få dit eget med ved at skrive det i kommentarfeltet.

Søren Ellegaard

“SKRIV NU FOR HELVEDE MED STORT IND I MELLEM! Så der ikke går leverpostej og mainstream-pænhed i det hele. Man skal kunne MÆRKE at du er der, når man læser teksten. Så kan du lave din egen variant i fed ( Det kan jeg ikke her) eller kursiv, hvis du er den forsigtige type?

Men hvis du virkeligt FØLER for noget og bare MENER det skal ud .. altså DERUD!!!! – vil du så ikke nok være så venlig at udnytte dine store bogstaver ..bare ind i mellem…please….?

Ja ..DIG!” – Søren Ellegaard

Ole Dalgas

“Essensen er jo, at humoren kan være med til at du:

– forlænger tiden jeg læser dit ‘værk’
– opnår at jeg får lyst til at dele teksten med andre fordi det samtidig er underholdende (uden at være plat)
– formidler et måske svært tilgængeligt emne for mig på en lidt lettere måde

Så længe respekten og forståelsen for læseren er til stede, er der intet i vejen for at lade humoren være din følgesvend. Og så er vi tilbage til fx Nadja Loran´s indspark om at kende sin målgruppe. Gør du det, har en hel masse håndtag at rive i.

En vigtig pointe er samtidig, at man ikke behøver at være klassens sjove fætter/kusine, så længe man kender til humoristiske kneb. Der findes en hel masse, men jeg er stødt på disse tidligere til et seminar:

Forskydning, logiske spring: Man forskyder betydningen af ord eller udtryk til en anden betydning. Fra én logik til en ny.

Fortætning/merbetydning: Man bruger ord eller udtryk med flere betydninger (som modtageren selv må regne ud), eller man sammentrækker ord eller udtryk, så de får flere betydninger.

Forstyrrelse: Man forstyrrer tanken ved at lave om på ord, klicheer, metaforer og faste former og gå i en uventet retning.

Formbrud: Man starter med at etablere en stram form eller ramme og så bryde den med et logisk spring eller en frækhed eller ved at putte et andet indhold i formen.” – Ole Dalgas

Marlene Brix

“TØM HJERNEN FOR ORD!

Okay, det lyder som en dårlig ide, hvis du gerne vil skrive. Men meningen er god nok.

Når jeg skal skrive om et nyt emne, tager jeg en blok og investerer et par minutter på at nedfælde ord, som jeg associerer med emnet.

Hvis jeg for eksempel skulle skrive en tekst om skydning, ville jeg skrive ord som: Forbier, Pletskud, Bulls-Eye, Millimeter, Kaliber, Præcision, Koncentration, Skarp og så videre.

Listen af ord fungerer som en livline, der forebygger skriveblokering, skaber identifikation hos læseren og udvider dit forråd af ord.” – Marlene Brix

Govertz

“Skriv dit første udkast uden at se dig tilbage, skidt med stavefejl og tegnsætning. Begynder du at rette i din tekst mens du skriver, bryder du det kreative flow og mister retningen.” – Govertz

Katja Dehn

“Hav altid en blok og kuglepen ved din side.

Jeg synes, det kan være noget så distraherende og demotiverende at sidde og stirre ind i en skærm hele dagen lang. Mine øjne bliver ofte trætte af lyset, og min koncentration forsvinder, når der lige popper en email frem nede i hjørnet. Og faktisk synes jeg, det kan være ret uinspirerende at sidde med et tomt word-dokument og hamre i tasterne for at få fyldt siden ud.

Derfor har jeg altid en blok og en kuglepen ved min side. For mig giver det meget mere liv og inspiration, fordi jeg ikke kan gå tilbage og ændre i teksten hele tiden (gæt hvor mange gange jeg har redigeret denne lille tekst). Med pen og papir kan tankerne bare slippes løs, og det er enormt befriende. Det er meget nemmere lige at tegne et mind map, skrive spontane idéer ned, lave nogle kruseduller – eller hvad man nu lige får lyst til for at få et nyt perspektiv på ens tekst.

Så – frem med pen og papir. Det virker super godt.” – Katja Dehn

Peter Burmann

“En fotograf maler med lys. En forfatter eller skribent maler med ord. Et godt fotografi er et, du har lyst til at vende tilbage til, eller lyst til at fordybe dig i. Det “taler” til dig, det siger dig noget, fordi det vækker noget i dig som gør dig glad. Det prikker til dine sanser -præcis som en veldrejet tekst bør gøre. Skriv med alle sanser som antenner, beskriv i billeder for at udfordre og involvere læserens egne sanser, hold tråden og grib så efter vokabilariets kryderihylde, og tilføj en god portion humoristisk sans.” – Peter Burmann

Rikkemaiah

“Drop den indre kritiker og skolelærer, når du sidder foran en ny tekst. Alle tekster bliver som regel læst og omskrevet en 10-20 gange. Det er den proces, der gør en tekst god! Så når du starter med at skrive, så drop ideen om, at teksten skal sidde i skabet første gang. Det er der næsten ingen tekster, der nogensinde har gjort.
Som Ernest Hemingway sagde: Write drunk, edit sober.
Uden at du behøver at skrive med en flaske rødvin på skrivebordet hver gang, så er pointen, at du godt må skrive hæmningsløst og ukontrollabelt i første hug, og i morgen – eller om time – læser du du teksten igen og begynder at luge ud og omskrive.
Men det første “fulde” udkast er vigtigt, for her får du fat på inspiration og kreativitet. Og det er et vigtigt element ved det at skrive.” – Rikkemaiah

Rasmus

““Hold hvad du lover”
Når du har lavet den fangende overskrift, som Jacob Gowland Jørgensen så rammende beskriver, så er det vigtigt, at resten af din tekst følger om hvor overskriften slipper – og dermed holder hvad overskriften lovede.

Hvis ikke, er det lidt som at lokke venner og familie til din hytte med gyldne løfter om kiksekage (som alle med smagsløg jo elsker) for så at servere rosenkål (hvilket kun Christian Bitz kan lide…)” – Rasmus

Anja Olsen

“Jeg bygger mine tekster op ud fra et nyhedsjournalistisk greb:
 Hey
 You
 See
 So

Hey: Fang din læser. Knaldgod overskrift. Leg med dine ord og brug AKTIVE ord. Din overskrift skal du bruge tid på. Skriv gerne tre–fem forskellige inden du beslutter dig.

You: Nu skal du skrive direkte til din målgruppe – altså hvem involverer det? Dette kan ligge i brødteksten. Husk også at skrive dato i brødteksten f.eks. udkommer 1. juli. På den måde hjælper du journalisten bedst muligt.

See: Fold budskabet ud. Start altid med det allervigtigste. Begynd aldrig din tekst med at forklare. Disse forklaringer kan komme længere nede i teksten. Nogle medier trykker din pressemeddelelse, men har måske ikke plads til det hele. Derfor altid det vigtigste først.

So: Konklusion på dit budskab. Kan også være en opsummering med udgivelsesdato eller anden vigtig aktualitets-information.” – Anja Olsen

Marianne Luna Røndal

“Når jeg skriver, tænker jeg på teksten som poesi. Der skal være en rytme. En rytme, der skifter mellem lange, sætninger, der sætter pulsen op og som man ikke aner, hvor ender, og korte sætninger, der sætter tempoet ned og fokus op.
Ikke bare tempoet, men også sætningens start og struktur er vigtig. Tænk over, hvilket led du begynder sætningen med. Er det subjekt-led, der sætter alting i gang? Varier det. Det giver også rytme og gør det mere spændende at læse.
Mit sidste råd er at læse teksten højt. Hele teksten. Det kan tage uendeligt lang tid, eller i hvert fald føles sådan, men glem det ikke. For det er her, du får fat i alle de sproglige bommerter, stavefejl, mærkelige sætningskonstruktioner og det er her, du kan høre, om teksten har sin egen rytme, sin egen poesi.” – Marianne Luna Røndal

Heine Aaen Hansen

“Skriv direkte til læseren
Brug bydeform eller du, dig og din. Så inddrager du læseren i teksten og gør indholdet vedkommende. Og dér ligger guldet begravet.” – Heine Aaen Hansen

Rikke Marie Søegaard

“Hvad er formålet?

Vi skriver ikke for hyggens skyld (ok – nogle gange gør vi, men kun når vi har fri). Vi skriver ikke for at pirre målgruppen. Eller knytte tilfælde, vage relationer.

Vi skriver for at opnå noget. ‘What’s in it for me’ gælder både afsender og modtager – i hvert fald når afsender er en virksomhed eller organisation, der bruger ressourcer på at producere indhold til deres mange kanaler.” – Rikke Marie Søegaard

 

53 kommentarer til “30 af Danmarks dygtigste tekstforfattere giver dig deres absolut bedste skriveråd

  1. Kasper Ingemann 26. marts 2015 kl. 10:35 - Svar

    Hold op, det er godt. Også selvom jeg begyndte at scrolle lidt undervejs…. Svært at tage så mange råd ind samtidig. Må genbesøge:)

  2. De overgår jo nærmest hinanden – rigtig gode pointer, nu læst og gemt til en dag med “tomt hoved” og en opgave, der skal løses nu! Tak

  3. Fantastisk læsning! alle gode råd er hermed noteret! Især Astrids – “begynd med at stille et spørgsmål”! Den ramte. Tak

  4. Sikke mange fantastiske råd! Jeg mangler dog ét (i mit univers) centralt skriveråd på listen:

    Hvad er formålet?

    Vi skriver ikke for hyggens skyld (ok – nogle gange gør vi, men kun når vi har fri). Vi skriver ikke for at pirre målgruppen. Eller knytte tilfælde, vage relationer.

    Vi skriver for at opnå noget. ‘What’s in it for me’ gælder både afsender og modtager – i hvert fald når afsender er en virksomhed eller organisation, der bruger ressourcer på at producere indhold til deres mange kanaler.

  5. Det er en imponerende samling skriveråd.

    Ét supertip går igen i næsten alle rådene – men ingen nævner det. Sikkert fordi det er elementært for os der arbejder professionelt med tekster.

    Det kommer her:

    1. Skriv direkte til læseren
    Brug bydeform eller du, dig og din. Så inddrager du læseren i teksten og gør indholdet vedkommende. Og dér ligger guldet begravet.

    Jeg har i øvrigt samlet flere gode tips her: http://spacey.dk/saadan-skriver-du-tekster-der-saelger/

  6. Når jeg skriver, tænker jeg på teksten som poesi. Der skal være en rytme. En rytme, der skifter mellem lange, sætninger, der sætter pulsen op og som man ikke aner, hvor ender, og korte sætninger, der sætter tempoet ned og fokus op.
    Ikke bare tempoet, men også sætningens start og struktur er vigtig. Tænk over, hvilket led du begynder sætningen med. Er det subjekt-led, der sætter alting i gang? Varier det. Det giver også rytme og gør det mere spændende at læse.
    Mit sidste råd er at læse teksten højt. Hele teksten. Det kan tage uendeligt lang tid, eller i hvert fald føles sådan, men glem det ikke. For det er her, du får fat i alle de sproglige bommerter, stavefejl, mærkelige sætningskonstruktioner og det er her, du kan høre, om teksten har sin egen rytme, sin egen poesi.

    • Morten Münster 26. marts 2015 kl. 12:23 - Svar

      Hej Marianne

      Tak for, at du giver et godt eksempel på det, du efterspørger. Det er rigtigt godt råd, men svært at forklare. Men det tror vi lige, at du fiksede der:)

      Vi skal nok få det på listen.

  7. Super gode råd! Mit bedste er følgende:

    Læs din tekst op. Så kan du høre, om der er snørklede sætningsstrukturer, om rytmen er god, om teksten fonetisk og niveaumæssigt reflekterer pointen, og om der er overflødige ord.

  8. Jeg starter altid med sætningen: “Jeg vil fortælle at…” Her får jeg min vinkel på teksten. Derefter bruger jeg sætningen hele vejen igennem min tekst for at tjekke. at jeg holder mig til pointen. Desuden sigter jeg efter at skrive korte sætninger. Ingen gider kæmpe sig igennem lange sætninger med bisætninger og hele moletjavsen. Skriv kort. Så skriver du præcist.

  9. Mary-Anne Karas 26. marts 2015 kl. 12:02 - Svar

    Tak fordi I endnu engang serverer dagens buket af sprogblomster direkte i min indbakke. dagens friske indspark.

    For mig skal der i enhver god tekst være et svar på et “hvorfor”. Uanset om du vil sælge et produkt, et budskab, eller ønsker nogen ændrer adfærd, skal de vide hvorfor. Start med at fortælle dig selv hvad formålet er med at skrive tekst. Så er det lettere for dig selv – og andre – at tjekke om du når i mål.

  10. Morten Münster 26. marts 2015 kl. 12:14 - Svar

    Hej Mary-Anne

    Mange tak for rosen og det gode skriveråd – det skal vi nok få smidt med op i posten.

    God dag

    /M

  11. SKØNT og inspirerende indlæg. Tusind tak. Alle gode råd. Monica Jørgensens råd er skrevet ind på min personlige liste.

    Mit skriveråd:

    Jeg bygger mine tekster op ud fra et nyhedsjournalistisk greb:
     Hey
     You
     See
     So

    Hey: Fang din læser. Knaldgod overskrift. Leg med dine ord og brug AKTIVE ord. Din overskrift skal du bruge tid på. Skriv gerne tre–fem forskellige inden du beslutter dig.

    You: Nu skal du skrive direkte til din målgruppe – altså hvem involverer det? Dette kan ligge i brødteksten. Husk også at skrive dato i brødteksten f.eks. udkommer 1. juli. På den måde hjælper du journalisten bedst muligt.

    See: Fold budskabet ud. Start altid med det allervigtigste. Begynd aldrig din tekst med at forklare. Disse forklaringer kan komme længere nede i teksten. Nogle medier trykker din pressemeddelelse, men har måske ikke plads til det hele. Derfor altid det vigtigste først.

    So: Konklusion på dit budskab. Kan også være en opsummering med udgivelsesdato eller anden vigtig aktualitets-information.

    • Igen viser vi, at vi har de klogeste læsere…! Tak for det gode og praktisk råd. Vi får opdateret listen.

  12. Fremragende råd – hele vejen rundt. Virkelig god læsning.

    Efter at have gået en lang tur (lækkert råd btw.) kom jeg dog til at savne rådet: “Hold hvad du lover”
    Når du har lavet den fangende overskrift, som Jacob Gowland Jørgensen så rammende beskriver, så er det vigtigt, at resten af din tekst følger om hvor overskriften slipper – og dermed holder hvad overskriften lovede.

    Hvis ikke, er det lidt som at lokke venner og familie til din hytte med gyldne løfter om kiksekage (som alle med smagsløg jo elsker) for så at servere rosenkål (hvilket kun Christian Bitz kan lide…)

    • Henrik Hillestrøm 26. marts 2015 kl. 15:15 - Svar

      Tak for kommentaren, Rasmus. Og du har helt ret. Når din læser er nået igennem din tekst, må han aldrig kunne gå tilbage til overskriften og tænke: “Arh, det var vist ikke helt det, det handlede om…”

      Den klassiske dansklærerlatin siger jo (som du med garanti har hørt 100 gange før), at overskriften skal være Dækkende, Væggende og Æggende. Og man kan godt nok lave mange æggende overskrifter, der ikke er dækkende – og det er en synd.

      /Henrik

  13. Tak for en hel bunke gode råd.
    Jeg vil gerne supplere med et godt skriveråd, som kan hjælpe mod skriveblokering.

    Drop den indre kritiker og skolelærer, når du sidder foran en ny tekst. Alle tekster bliver som regel læst og omskrevet en 10-20 gange. Det er den proces, der gør en tekst god! Så når du starter med at skrive, så drop ideen om, at teksten skal sidde i skabet første gang. Det er der næsten ingen tekster, der nogensinde har gjort.
    Som Ernest Hemingway sagde: Write drunk, edit sober.
    Uden at du behøver at skrive med en flaske rødvin på skrivebordet hver gang, så er pointen, at du godt må skrive hæmningsløst og ukontrollabelt i første hug, og i morgen – eller om time – læser du du teksten igen og begynder at luge ud og omskrive.
    Men det første “fulde” udkast er vigtigt, for her får du fat på inspiration og kreativitet. Og det er et vigtigt element ved det at skrive.

    • Henrik Hillestrøm 26. marts 2015 kl. 15:19 - Svar

      Du har fat i noget helt centralt, Rikkemaiah – det er en alt for udbredt misforståelse, at dygtige skribenter hver gang bare sætter teksten lige i krydset i første hug. Det gør de ikke. De er bare dygtige til at fange, hvor der skal strammes op, skæres fra, skrues ned og gøres ved, når de tager fat på teksten for anden, tredje, […], og sidste gang.

      Kan man komme ud over den hurdle og acceptere, at første udkast med stor sandsynlighed bliver noget rod, fjerner man let 99 % af angsten for det blanke papir.

      Tak for bidraget 🙂

      /Henrik

  14. En fotograf maler med lys. En forfatter eller skribent maler med ord. Et godt fotografi er et, du har lyst til at vende tilbage til, eller lyst til at fordybe dig i. Det “taler” til dig, det siger dig noget, fordi det vækker noget i dig som gør dig glad. Det prikker til dine sanser -præcis som en veldrejet tekst bør gøre. Skriv med alle sanser som antenner, beskriv i billeder for at udfordre og involvere læserens egne sanser, hold tråden og grib så efter vokabilariets kryderihylde, og tilføj en god portion humoristisk sans.

    • Hej peter, hvor er det godt at se, at du praktiserer, hvad du prædiker. Tak for dit besyv – det er rigtig godt og brugbart.

  15. Fedt indlæg med en masse fantastiske råd. Tak for det.
    Mit bedste skriveråd er: Hav altid en blok og kuglepen ved din side.

    Jeg synes, det kan være noget så distraherende og demotiverende at sidde og stirre ind i en skærm hele dagen lang. Mine øjne bliver ofte trætte af lyset, og min koncentration forsvinder, når der lige popper en email frem nede i hjørnet. Og faktisk synes jeg, det kan være ret uinspirerende at sidde med et tomt word-dokument og hamre i tasterne for at få fyldt siden ud.

    Derfor har jeg altid en blok og en kuglepen ved min side. For mig giver det meget mere liv og inspiration, fordi jeg ikke kan gå tilbage og ændre i teksten hele tiden (gæt hvor mange gange jeg har redigeret denne lille tekst). Med pen og papir kan tankerne bare slippes løs, og det er enormt befriende. Det er meget nemmere lige at tegne et mind map, skrive spontane idéer ned, lave nogle kruseduller – eller hvad man nu lige får lyst til for at få et nyt perspektiv på ens tekst.

    Så – frem med pen og papir. Det virker super godt.

  16. Pingback: Ian McEwan: Stop thinking: Go for a very long walk – bjergblog

  17. Mit råd: TØM HJERNEN FOR ORD!

    Okay, det lyder som en dårlig ide, hvis du gerne vil skrive. Men meningen er god nok.

    Når jeg skal skrive om et nyt emne, tager jeg en blok og investerer et par minutter på at nedfælde ord, som jeg associerer med emnet.

    Hvis jeg for eksempel skulle skrive en tekst om skydning, ville jeg skrive ord som: Forbier, Pletskud, Bulls-Eye, Millimeter, Kaliber, Præcision, Koncentration, Skarp og så videre.

    Listen af ord fungerer som en livline, der forebygger skriveblokering, skaber identifikation hos læseren og udvider dit forråd af ord.

  18. Skriv dit første udkast uden at se dig tilbage, skidt med stavefejl og tegnsætning. Begynder du at rette i din tekst mens du skriver, bryder du det kreative flow og mister retningen.

  19. Super fine og inspirerende indlæg. Kunsten er så at absorbere og bruge dem i en travl hverdag.

    Savner dog også brugen af humor som en del af værktøjskassen. Søgte for sjov på ordet ‘humor’ i indlægget og i kommentarerne her på bloggen, og på trods af alle disse fantastiske input, er der kun én der har nævnt brugen af den humoristiske sans… (Peter Burmann).

    Essensen er jo, at humoren kan være med til at du:

    – forlænger tiden jeg læser dit ‘værk’
    – opnår at jeg får lyst til at dele teksten med andre fordi det samtidig er underholdende (uden at være plat)
    – formidler et måske svært tilgængeligt emne for mig på en lidt lettere måde

    Så længe respekten og forståelsen for læseren er til stede, er der intet i vejen for at lade humoren være din følgesvend. Og så er vi tilbage til fx Nadja Loran´s indspark om at kende sin målgruppe. Gør du det, har en hel masse håndtag at rive i.

    En vigtig pointe er samtidig, at man ikke behøver at være klassens sjove fætter/kusine, så længe man kender til humoristiske kneb. Der findes en hel masse, men jeg er stødt på disse tidligere til et seminar:

    Forskydning, logiske spring: Man forskyder betydningen af ord eller udtryk til en anden betydning. Fra én logik til en ny.

    Fortætning/merbetydning: Man bruger ord eller udtryk med flere betydninger (som modtageren selv må regne ud), eller man sammentrækker ord eller udtryk, så de får flere betydninger.

    Forstyrrelse: Man forstyrrer tanken ved at lave om på ord, klicheer, metaforer og faste former og gå i en uventet retning.

    Formbrud: Man starter med at etablere en stram form eller ramme og så bryde den med et logisk spring eller en frækhed eller ved at putte et andet indhold i formen.

    Der er masser af muligheder 🙂

  20. SKRIV NU FOR HELVEDE MED STORT IND I MELLEM! Så der ikke går leverpostej og mainstream-pænhed i det hele. Man skal kunne MÆRKE at du er der, når man læser teksten. Så kan du lave din egen variant i fed ( Det kan jeg ikke her) eller kursiv, hvis du er den forsigtige type?

    Men hvis du virkeligt FØLER for noget og bare MENER det skal ud .. altså DERUD!!!! – vil du så ikke nok være så venlig at udnytte dine store bogstaver ..bare ind i mellem…please….?

    Ja ..DIG!

  21. Sæt praktiske beskeder såsom info om tilmeldling, tid og sted for begivenheder op i punktform eller i en faktaboks. Så står det klart og umisforståeligt og bliver ikke en masse kedelige ord, som ødelægger den spændende tekst om indholdet.

  22. Din tekst er som regel et skriftligt pitch af en idé, et synspunkt eller en vare. Derfor skal du bruge N-A-B-C -modellen til at komme i gang med teksten. Beskriv Need, Approach, Benefit og Competition og du har nu en tekst, der hænger retorisk og argumentationsmæssigt godt sammen. Den skal nu bare skrives igennem efter de andre gode råd her på siden tre-fire gange og så VOILA!

  23. Mit fif 1:
    Google dit emne før du går igang, det virker næsten ligeså godt som en tur i skoven

    Mit fif 2:
    Hold dig fra lister med 30 bullets, uanset kvaliteten af indholdet, trætnes vi undervejs

    Mit fif 3:
    Ros dem du skriver til/om: Tak for bro-bloggen. Jeg lærer noget hver gang!

  24. Pingback: Tips til hvordan du skriver på hjemmesiden - Media-now I/S

  25. Hans Christian Rasmussen 21. maj 2015 kl. 14:09 - Svar

    Anja Damm skriver: “Brug klichéer med omtanke

    “Drysset med alt for gavmild hånd ud over teksten efter de forhåndenværende søms princip, sløver de blot læserens opmærksomhed og nysgerrighed.

    Desuden dækker et klichéfyldt sprog ofte over et upræcist budskab. Er det tilfældet, bør du skrive din tekst om.

    Omvendt kan vi jo heller ikke konstant springe ud med nye sprogblomster – og en velvalgt, velkendt frase kan sagtens ramme pointen lige i røven.” – Anja Damm!”

    Er det humor, eller det sædvanlige ” blind lead blind”, man ofte får fra kommunikationsfolk?
    Jeg undrer mig, for Anja Damm, er i jo allerhøjeste grad akademiker, men netop dette famlende upræcise, er meget ofte resultatet, når ikke-akademikere skal rådgive om noget så fundamentalt akademisk, som tekstanalyse er.

  26. Hans Christian Rasmussen 21. maj 2015 kl. 17:23 - Svar

    Jakob Stålby har ganske ret i, at man skal betragte sin tekst som en skulptur, hakke og pudse den til, men, jeg vil gerne have lov til at gå lidt i rette med det han siger.
    Stålby citerer Søren Ulrik Thomsen for, at han kasserer digte, som ikke er pæne.
    Jeg tvivler på at Thomsen, eller Stålby, mener ”pæne” i den almént accepterede, småborgerlige betydning ”ordentlige”, men i betydningen ”smukke”.
    Lad mig forklare, hvad jeg mener med denne forskel: Havde jeg, i begyndelsen af denne sætning, skrevet: ”for at denne kasserede”, i stedet for: ”for at han kasserede”, havde det set grimt og ”stift”- men ganske ”pænt” ud.
    ”Han kasserede”, er måske ikke ligefremt ”smukt”, men heller ikke ligefremt uskønt.
    Det eneste alternativ, jeg kan komme på, er ”for at kassere”, men det lyder virkelig unødigt gammeldags.
    Grunden til at jeg elaborerer lidt over dette, er at jeg vil vise, hvilken omhu, jeg mener at man altid bør udvise når man skriver- når man kan mærke at man ikke kan gøre det bedre, skal man slippe det, og gå videre i teksten, med tiden bliver det ”second nature”.
    Lidt senere hedder det: ”Kald det bare form over indhold. Men mine tekster bliver bedre, når jeg går op i, at de er pæne. De bliver ikke alene mere overskuelige og lettere at læse. Sproget flyder også lettere, og meningen kommer tydeligere igennem.”
    På dansk, har vi ikke et ord som det græske ”de”, som både kan betyde ”men” og ”og”. ”Men” betinger på dansk en modsætning- det er et konjuktiv, men det modsatte af et konnektiv. Der er intet modsætningsforhold i det han beskriver: Til en vis grad, afhænger indholdet, som det opfattes af læseren, af formen, og den form teksten antager, skyldes også til dels den bearbejdning af tanken, som det at forme teksten udvirker- det er, blandt andet, derfor at Platon skrev dialoger, og derfor at den ”litterære” tilgang til ham, er den eneste brugbare.
    Som Stålby selv indirekte siger, ”flyder” indholdet lettere, når formen har et kontrollerende element over tanken.
    Dernæst siger Stålby noget, som jeg er mindre enig i:” Jeg har en regel om, at mine sætninger aldrig må være længere end én linje. Derfor bruger jeg meget tid på at skære alle overflødige ord væk. De små fyldord og de oppumpede superlativer fylder fx alt for meget. Væk med dem(!)”.
    Det sidste er indlysende rigtigt, men, hvis man konsekvent søger at undgå flerledede sætninger, og oven i købet stopper metaforer, eller klicheer, ind i sine ”amputerede” sætninger- som næsten alle kommunikationsfolk gør, kommer man til at skrive udsagn som: ”Du skriver to siders tekst, din læser nøjes med at læse den første af dem.” (allright, den var to-leddet, og på lidt over en linje…) Matematikken er lige så simpel, som den er rædselsfuld.”.
    Det fremstår som to helt uafhængige udsagn. De giver ikke mere mening end: ”kaffen er klar, for solen skinner”.
    Det er ikke alle- inklusive undertegnede, som umiddelbart kan forstå, at når man skriver sådan, betyder det: ”Når du skriver to siders tekst, og din læser kun læser den første, (”af dem” er helt overflødigt) er ”matematikken i det”, så simpel, som den er rædselsfuld”. Med andre ord: Lad være med at skrive for korte, og ufuldstændige sætninger.
    Du skal bruge den gode gammeldags metode, anvendt lige siden Aristoteles gjorde den til et akademisk ideal: Skift mellem grundige udredninger, og kortere mere ”fyndige” udsagn. Gør du det, kan du langt bedre tillade dig en lille morsom, personlig bemærkning, som kommer til at virke som ”comic relief”-uden at virke anmassende og anstregte, som kan vække til eftertanke, uden at blive en generaliserende ”sweeping statement” som
    Du skal ganske rigtig undgå lange, ”kringlede” sætninger, i særdeleshed, hvis du ikke magter dem. Se om du ikke, sommetider kan sætte et punktum, eller det kære gamle semikolon, i stedet for et komma.
    Sagt på en anden måde: Det kan være nødvendigt med lange sammenhængende udredninger- og jo mere rutine du får i at skrive dem, desto enklere og mere overskuelige bliver de.
    Du kan ikke skrive som i Anders And, i et akademisk fagtidsskrift, men skriver du en jobansøgning kan du ikke altid tillade dig at gå ud fra at læseren har opsagt sig abonnement på bladet.

  27. Hans Christian Rasmussen 21. maj 2015 kl. 17:27 - Svar

    Ooops !
    Efter “generaliserende “sweeping statments som”, skulle der have stået “Ingen læser tekster til ende mere”

  28. Hans Christian Rasmussen 21. maj 2015 kl. 18:02 - Svar

    For f….. da! Jeg kom til at skrive “anstregte” i stedet for “anstrengt” i :”en lille morsom, personlig bemærkning, som kommer til at virke som ”comic relief”-uden at virke anmassende og anstregte”. “Stein i et glasshus!”, som man siger i Vest-Norge.

  29. Interessant at se andre tekstforfatteres gode råd. Jeg er enig med flere af de kommentarerer, der allerede er givet: altid rart at have en blok liggende. Jeg har altid haft nemmere ved at “skrive derudaf” på en blok frem for en computer. Derudover går jeg gerne en tur og tænker på noget andet indimellem. På den måde får jeg ladet op og er hurtigt klar til at skrive igen. Slutteligt er det vigtigt at tænke på, at ingen tekster er perfekte i første omgang. Alle gode tekster er omskrevet flere gange, så det er ikke forfærdeligt, hvis ikke den sidder lige i skabet første gang.

    http://formuleringen.dk/

  30. Pingback: Blog anbefaling PERNILLE K. PEDERSEN

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *