Hemmeligheden bag effektivitet

Nej, du har ikke travlt (så hold op med at sige det)

Travlhed_9,3x6

Vi er kun to uger inde i det nye år, og nu sidder du der allerede igen. I den åh, så velkendte saks: Der er mails, du ikke har svaret på. Urealistiske deadlines sniger sig ind. Du har et par opgaver i horisonten, som fylder lidt, inden du falder i søvn om aftenen – men hvornår fanden skal du få fordybet dig i forberedelsen?

Du har allerede den utilfredsstillende fornemmelse af, at du godt kan lide dit arbejde, men du har simpelthen for travlt. For travlt til at gøre tingene ordentligt. For travlt til at komme ud af driften og tænke en sammenhængende strategisk tanke. For travlt til at svare fyldestgørende på mails. For travlt.

Sandheden. Seriøst: sandheden

Måske vil du ikke have lyst til at høre det her. Men du slipper ikke for at blive foie gras-fodret med sandheden af os. Her kommer den:

Du har ikke travlt. Du er ikke inde i en travl periode. Du har heller ikke ’meget at se til’. Der er ikke ’gang i biksen lige nu’. Faktisk har du slet ikke særlig meget arbejde foran dig.

Det her er bare sådan, det er. Det her er almindeligt. Du er inde i en helt og aldeles normal periode.

Når vi siger, at vi har meget at se til, taler vi om det, som om at det skulle ændre sig. Tænk lige tilbage engang: Du har sagt det her til dig selv og andre i mange år nu, ikke?

Der er ikke tale om en travlhed, der er ekstraordinær. Der er tale om normalitet. Og dem, der evner at håndtere det og både skabe resultater og have det godt undervejs, forstår og handler efter det. De kender nemlig loven om nødvendig effektivitet:

Der er aldrig tid nok til alting, men der er altid tid nok til det væsentligste.

 

I BRO holder vi kurser om at være effektiv på arbejde – læs mere om det her.

 

Forestil dig en tirsdag eftermiddag, hvor du pludselig kigger op fra dit skrivebord i et zen-øjeblik og siger til din kollega: ’Nå, nu har jeg ikke mere arbejde.’ Det er svært, ikke?

Der er altid mere arbejde, end der er tid. Det her er vigtigt, så jeg siger det lige igen: DER ER ALTID MERE ARBEJDE, END DER ER TID.

Og det kommer kun til at gå én vej: mere arbejde til mindre tid.

Affind dig med det, du ikke når

Konsekvensen af denne uomtvistelige, men svære sandhed er enkel: Der vil til hver en tid være arbejde, der ikke bliver lavet. Det er der to forskellige måder at reagere på. De afspejler meget passende de to typer mennesker, der grundlæggende findes:

  1. Den panikslagne medarbejder forsøger at nå så meget som muligt. I farten bliver der lavet fejl, de bliver stressede, finker ryger af panden, opgaver havner i underlige limboer. Deadlines bliver overskredet. Folk bliver skuffede. Organisationer går kaput.
  2. Den professionelle medarbejder sørger for, at det er det rigtige arbejde, der ikke bliver lavet. Jo, sætningen er god nok. Det afgørende er, at du er bevidst om, hvad du vælger fra. Den professionelle medarbejder ser grundigt på sine opgaver, estimerer dem og afstemmer med sine omgivelser. Laver det væsentligste arbejde så hurtigt som muligt. Spiser frokost. Smiler. Det er okay, at der er tusind ting, jeg ikke laver – så længe at det, jeg laver, er det absolut mest væsentlige lige nu.

Lige nu skal du træffe en afgørende beslutning

Vil du leve på en løgn og vente på, at der pludselig er meget mindre at lave? At du pludselig får en masse tid serveret? Husk på, at denne naive indstilling har et par sidevogne: Frustration, høj puls, lav arbejdsglæde – for nogen har det endnu større konsekvenser.

Eller vil du erkende, at du ikke har travlt? At det, du oplever lige nu, er dit arbejdsliv med alle de glæder og sorger, som sådan et har? Acceptere, at det, du kender som ’travlt’, bare er normalt, og at normalt betyder, at du ikke kan nå alt dit arbejde? Denne indstilling har frynsegoder som overskud, arbejdsglæde og fred i sindet.

Valget er dit. Men bare rolig: Du har ikke travlt.

Om Frederikke Saust

Frederikke

Frederikke Saust

Juniorkonsulent
Frederikke er juniorkonsulent i BRO og arbejder primært med relationer, projektledelse og design. Frederikke har blandt andet løst opgaver for LEGO og Totalkredit.

59 kommentarer til “Nej, du har ikke travlt (så hold op med at sige det)

  1. Jan Møgelbjerg 15. januar 2015 kl. 11:14 - Svar

    Dejlig opmuntrende kommentar. Jeg har altid selv forsøgt at leve efter reglen ‘Jeg når det, jeg når’, men hører desværre alt for sjældent andre sige det samme. Kommer derfor ind i mellem til at glemme mit udgangspunkt, og forsøger at sætte tempoet op, hvilket sjældent fører til noget godt.

  2. Tror, jeg vil linke dette indlæg til mine ‘travle’ venner. Man kommer ikke hurtigere igennem travlheden med ynk. Og der er ikke nogen ‘på den anden side’ af travlheden. Tak Frederikke! Godt indlæg

    • Hej Camilla. Det må du endelig gøre – vi må sprede det vigtige budskab 🙂 Tak for det og dine fine ord. /Frederikke

  3. Virkelig godt indlæg! Det virker så indlysende, at det er én selv der står bag travlheden, men jeg har ikke tænkt over det før nu. Tak for øjenåbneren. 🙂

    • Hej Mia. Det er sødt af dig at dele din øjenåbner – og dejligt at indlægget kunne give dig det! Måske følger overskud, arbejdsglæde og ro i sindet nu 🙂 /Frederikke

  4. Jeg er til dels enig, men synes også at det er en urealistisk simplificering af en situation, som i det daglige påvirker rigtigt mange mennesker negativt. Der bliver ikke taget højde for, at langt de fleste af os har ledere, der ikke stiller sig tilfreds med at opgaver bliver vurderet som “ikke vigtige nok til at blive løst”.

    Mener desuden også, at de to typer heller ikke stemmer overens med virkeligheden. Man er ikke enten i hel ro, eller en forvirret panik-type der begår fejl.

    • Hej Pernille. Tak fordi du uddyber. Du har selvfølgelig helt ret – prioritering af opgaver er en stor udfordring og bør derfor ske i samarbejde med ens leder. Det er sat lidt på spidsen her i indlægget, men det er en vigtig pointe, du fremhæver. /Frederikke

  5. Hej Frederikke,
    Tak for “vinket”. Det er sundt at blive mindet om dette emne fra tid til anden.
    Jeg var tidligere selv slave af “at have meget travlt”. Jeg opdagede, at jeg brugte mange ressourcer på bare at tænke på alle de opgaver jeg havde liggende og ikke kunne nå. I dag har jeg “bare” nok at se til og jeg laver de til enhver tid væsentligste opgaver. Frynsegoderne bliver sandt nok, som du skriver: overskud, arbejdsglæde og fred i sindet. Det er svært at give slip, men prøv det. :0)

    • Hej Villy. Det er et godt eksempel – tak for det. Jeg er glad for at høre, at du også har oplevet ‘frynsegoderne’ 🙂 /Frederikke

  6. Jeg kan godt se pointen. Men samtidig har jeg også en fornemmelse af, indlægget er udtryk for en holdning, som er des nemmere at have, jo højere man befinder sig i hierarkiet og jo færre håndfaste resultater, man skal levere. Jeg er ikke sikker på, at rengøringspersonalet har helt så nemt ved upåtalt at springe noget over, som direktøren der ejer sin egen kreative virksomhed.

    • Hej Morten. Tak for din kommentar. Det er en vigtig nuancering og pointe, du fremhæver. For der er selvfølgelig ikke tale om en sort-hvid verden. I indlægget trækker jeg med vilje linjen lidt skarpt op for princippets skyld, for jeg tror fuldt og fast på, at det rigtige mindset er det vigtigste udgangspunkt 🙂 Ha en god weekend! /Frederikke

  7. Pingback: Finn SvenningHold op med at sige, at du har travlt! » Finn Svenning

  8. Tak Bro! Travlhed er blevet arbejdslivets statussymbol. Jo mere travlt du har, jo vigtigere er du, og derfor er mange optaget af at iscenesætte deres travlhed.

  9. Loven om nødvendig effektivitet: der er aldrig tid nok til alting, men der er altid tid nok til det væsentligste. Prioritering, prioritering, prioritering. Den tager jeg lige med. Tak for det!

    • Hej Helle. Prioritering er et godt ord i denne sammenhæng 🙂 Tak fordi du kommenterer – godt du kunne bruge indlægget. /Frederikke

  10. Budskabet er fortstået og er bestemt relevant. Dog er jeg også enig med Pernille og et par andre indlæg, at intet er sort og hvidt – ens arbejdsliv afhænger bestemt meget af én selv, men spiller også ind hvilken virksomhed, hvilken type virksomhed (virksomhedskultur), hvilken chef, din position, Under alle omstændigheder, tak for et relevant indlæg.

    • Hej Hasse. Det er en fin uddybning. De ting, du nævner, er selvfølgelig også relevante for hvordan ens arbejdsliv fungerer. /Frederikke

    • Hej Carsten. Jeg er glad for, at du i hvert fald ikke havde for travlt til at give en kommentar 🙂 /Frederikke

  11. For 3 år siden, blev jeg stresset af bare at se på mit kontor.
    Stort skrivebord med papirer, hvor folk bare lagde alle mulige ting. 4 reoler med mapper og kasser på gulvet med dimser.

    Mit kontor lignede et sted, hvor tingene sloges om at få opmærksomhed, som en stiltiende demonstration af alt det jeg burde gøre, men aldrig nåede.
    Følelsen af travlhed var intens.

    Dengang havde jeg sågar telefonsvarer.
    Det var middelalderen på alle måder.

    Travlheden hang dengang sammen med en fysisk indretning, jeg selv havde fundet på, men egentlig ikke brød mig om.
    Kontoret lignede hver dag det samme bjerg, som jeg skulle rulle den samme kampesten op af.
    Og hver dag forlod jeg det samme bjerg, som jeg var mødt ind til om morgenen.
    Intet så ud til at have flyttet sig. Det var ikke smart.

    Nu står reolerne i arkivrummet. Skrivebordet er mindre og ingen lægger noget på det. Telefonsvareren er afskaffet. Der er ingen kasser på gulvet.
    Jeg tager én opgave af gangen og får mere fra hånden. Bordet bliver tømt og fyldt flere gange om dagen. Opgaverne er i synlig bevægelse og det føles rart.

    Det har været vigtigt at få støjen væk. Det uvæsentlige, som ikke kunne bidrage med andet end mistet fokus og dårligt humør.
    Hvis du arbejder i kaos: Få det væk. Afskaf det. Begynd i dag.

    Nu skal det så ikke lyde mere frelst og fodformet end det er, for den vundne tid bliver alligevel brugt.
    Som du så rigtigt skriver: Man sidder jo ikke bare og glor kl. 15.45.

    Man spæner videre, måske med lidt højere til loftet inde i hovedet.

    Om torsdagen, kan jeg f.eks. skubbe 1 time ind til en kommentar på Bro Blog.
    Måske ikke vigtigt, men vildt hyggeligt.

    • Hej Ole. Det er en god pointe, du har. Tak fordi du deler den. Det er altid en fornøjelse at læse dine input, så vi er glade for, at du ikke er så travl længere og har tid til at kommentere på BRO-bloggen kl. 15.45 en torsdag. Og spæn så videre 🙂 /Frederikke

  12. Skønt det er et lidt simplificeret indlæg, så er pointen god nok.
    Jeg troede, og synes selv det henvender sig bedre til selvstændige end ansatte.

    Jeg kender det fra mig selv, og flere andre der er enten freelancere eller selvstændige.

    Dyngerne på skrivebordet vokser,
    der er flere opgaver der bliver sprunget over, desto mere man er bagefter,
    Det begynder at stresse og de opgaver der på en god dag ville være klaret i et snuptag, begynder at føles som en større byrde, der uværgeligt bliver uhensigtsmæssigt skubbet til side imens overspringshandlingerne tager fart.

    Det er her mantraet for alvor starter: Jeg har travlt…. uuuuh hvor har jeg travlt.

    Men faktum er at det ofte handler mere om en følelse der bliver skabt inde i os, end det er virkelighed. Nuvel… Abejdsopgaver løber vi aldrig tør for, men travlhed definerer vi selv:)

    • Hej Rasmus. Tak for dit gode eksempel. Selvom det er sat en smule på spidsen her i indlægget, er vi vist enige i, at det handler om mindset – og at vi må kæmpe for et nyt i 2015 🙂 /Frederikke

  13. Mange tak for den påmindelse, bare det at få det på skrift, skaber en næsten meditativ ro indeni. Godt nytår til jer alle sammen på BRO:)

    • Hej Heidi. Fantastisk hvis indlægget i sig selv kan skabe ro – godt du kunne bruge det 🙂 Rigtig godt nytår til dig også! /Frederikke

  14. Super fedt blogindlæg!
    Virkelig godt skrevet. Det sætter helt klart tanker igang om, hvordan man får endnu mere ud af tilværelsen – et felt, som jeg kontinuerligt har stor fokus på at forbedre 🙂

  15. Ihh et dejligt indlæg… Jeg kan se mig selv i det indlæg, hvor jeg var for nogle år tilbage.
    Det var svært at prioritere og endnu sværere at nå alt.

    Idag er tingene anderledes. Det er gået op for mig at jeg (stort set) kan nøjes med at gøre det der er sjovt, og at andre mennesker synes at “mine kedelige” opgaver er sjove. Så hurra for outsourcing og nøje udvalgte teams med forskellige passioner.

    Og farvel til mailtjekning… Det klare min assistent, og smider en opgave til mig i Asana (vidunderprogrammet, der holder styr på mine gøremål), hvis jeg skal svare på en mail.

    Og netop i dag fik jeg første udkast til at program som jeg har hyret en freelancer til at udvikle for mig. Der kan gøre prioriteringen til en leg for mig… (lange lister bliver nemt uoverskuelige… Så slut med dem).

    Jubiii… Det er skønt at tænke “nu har jeg lavet det jeg vil i dag” i stedet for “nu når jeg ikke mere i dag”.

    Fedt indlæg (som altid!), tak for det 🙂

    • Hej Siif. Tak for nogle gode eksempler. Din wording er virkelig fin. Det afspejler det mindset, vi alle bør have 🙂 /Frederikke

  16. Som mange tidligere har skrevet er det et rigtig godt indlæg, som vi nok lige skal tage ind og tænke lidt over. Det er også rigtig at det er nemmere at følge jo længere oppe i hierakiet man er. Som en skrev “jeg lagde det ind til min sekretær” ja så er aben givet videre. Jeg har også en ledere der for at få mere overskud har lagt sine opgaver videre til mig. Så forventes det at jeg både løser mine egne og hans opgaver. Det har jeg så gjort i et par år halsende bagefter, utilfreds med at løse tingene halvt og ikke få løst alt.
    Efter at have været gået ned med stress en gang – begyndte jeg også at prioriterer og sige højt jeg har for mange opgaver. Min stilling er nu delt i to – Hurra. Arbejder stadig for meget men nu for at få løst mine opgaver som jeg løst til at afleverer dem og ikke fordi jeg halser håbløst efter et urealistisk mål.

    • Hej Bente
      Tak fordi du deler din interessante – og barske – historie. Blind uddelegering og abe-uddeling er selvfølgelig én måde at håndtere travlheden på, men det, jeg især hæfter mig ved i din historie, er den effekt, det havde at sige tingene højt. Det er lige præcis en erkendelse af, at travlheden ikke er midlertidig, at det ikke bare er en peiode, vi skal igennem lige nu. Det er tværtimod et vilkår, som vi skal arbejde med – og du greb det tilsyneladende helt rigtigt an.
      God weekend.
      /Frederikke

    • Hej Troels. Sikke en fantastisk kommentar at gå på weekend med – tusind tak for den! 🙂 /Frederikke

  17. Tak for et vanvittigt godt indlæg.

    Jeg havde engang en chef der lærte mig om vigtighed.
    – AKUT vigtigt (noget du gør noget ved nu)
    – Vigtigt (noget du lægger en prioriteret plan for)
    – ikke vigtigt (brug ikke dit krudt på det. Skriv det ned til senere)

    Alt hvad du kan gøre noget ved her og nu, gør noget ved det. Og brug ikke dit krudt på andet. Acceptere at sådan er det. Det perfekte findes kun i matematik og i naturen.

    Den chef skylder jeg en stor tak, for han var en klog mand.
    At jeg gik ned med stress pga. mobning 9 måneder senere fra en chef efter ham, havde jeg aldrig forudset.

    Jeg håber det er ok, at jeg linker til det her indlæg i min blog hvor jeg arbejder på et tema om stress og misbruget af ordene: travl og stress. Ellers sig til!

    Med ønsker om at I husker at nyde sneen, hvis den er nået hen til jer.

    Stella

    • Stella, kan man få et link til den blog?
      Hvis ikke der må reklameres herinde, så er min mail nmlh@live.dk.

      Jeg gør selv et stort nummer ud af at lære folk at kende forskel på begreberne “Stress” og “travl” – herunder også ordet “presset”, som jeg synes er blevet meget glemt, og erstattet med ordet “stresset”.

      For vel kan man da føle sig PRESSET tirsdag eftermiddag, hvor man lige skal nå at handle ind inden man henter ungerne, og skal hjem og lave mad, gøre baderummet rent og aktivere ungerne inden svigermor kommer klokken 17.30.

      Men stress. Det er noget helt andet. Stress er en vedvarende tilstand som kroppen er i. Og i min verden, har man ikke gjort sig fortjent til at bruge det udtryk, medmindre man har oplevet at kroppen er i konstant alarmberedskab. For det er misbrugt, til at beskrive nogle helt andre forhold, end stress egentlig er.

      Håber at få et link til bloggen 🙂

      /MY

  18. Ja!

    Det er stærkt skrevet!

    Og jeg havde tid til at læse det!

    Lad os undgå den tendens med at køre os selv ned, med en evig konkurrence om:

    Hvem der kan hævde at have mest travlt, vinder…

  19. Jeg HAR faktisk oplevet, at kigge op fra mit skrivebord og sige højt “Så, nu har jeg ikke mere at lave”. Det var ildeset. Både af mine kolleger og af min leder. Især fordi det fik mine kolleger til at føle sig langsomme – og samtidig sad jeg dér og vidste ikke om der var en arbejdsgang jeg havde overset… Men da det meste af et år var gået, og jeg sad dagligt og fes husleje af fra middag til fyraften, gik det op for mig, at jeg ikke gjorde noget forkert. Mine kolleger ville ikke tage imod min hjælp. Min leder ville ikke give mig flere arbejdsopgaver, eller sende mig over til en anden afdeling, så jeg ikke bare sad der og fes den af på facebook.

    Men da jeg for 4. gang gik chefen på klingen, og hun afviste mig, fik jeg nok. Jeg skrev et læserbrev. For jeg var offentligt ansat, og havde udvidet oplysningspligt. Det endte med en sygemelding, fordi mine kolleger og leder blev så vrede på mig, da det pludselig kom udenfor organisationen, hvordan vi prioriterede og forvaltede ressourcerne – borgernes penge.

    Efter adskillige muligheder, som jeg havde givet min leder og min chef, endte jeg med at gå til offentligheden.

    Jeg sagde mit job op efter 2½ måneds sygemelding.

    Nu arbejder jeg for, at det aldrig kommer til at ske for andre.

    Min konklusion er, at travlhed forventes. Både mellem leder og medarbejder, men også medarbejdere imellem. Og selvom travlhed er en normalværdi, så bruger vi mere tid på at sidde og fortælle hinanden hvor travle og stressede vi er, istedet for at bruge tiden på at løse opgaver. Og det er tilsyneladende det, der forventes. For gud hjælpe den, der ikke bruger tid på at tale om hvor travlt vi har, og hvor stor arbejdsbyrden har – gud hjælpe den, der bare gerne vil have lov til at arbejde.

    • Hej My. Tak for din kommentar – og tak fordi du deler din interessante historie. Jeg hæfter mig især ved dit sidste afsnit, hvor du bl.a. skriver: ”Og selvom travlhed er en normalværdi, så bruger vi mere tid på at sidde og fortælle hinanden hvor travle og stressede vi er, istedet for at bruge tiden på at løse opgaver”. Det er lige præcis en erkendelse af, at travlhed ikke bare er midlertidigt, men et vilkår, som vi skal arbejde med. Netop som du har gjort og gør for andre nu. Ha en rigtig god weekend. /F 🙂

  20. Sej artikel.

    Jeg har selv taget konsekvensen af et utilfredsstillende kommunalt arbejde som socialrådgiver hvor jeg A.L.T.I.D var bagud og er blevet selvstændig. Det er det BEDSTE og sundeste valg jeg nogensinde har truffet!
    Anne

  21. Henrik, tak for at du smed linket til min blog! Jeg har først lige set Nannas kommentar idag og det beklager jeg!
    Jeg arbejder stadig på det indlæg om min stress men fordi det er så personlig en beretning og fordi jeg nærer tvivl om hvor vidt det vil skade mig i min jobsøgning, ligger det pt. kun som en kladde på min blog.
    Og uanset om vi vil være ved det eller ej, så er Google en sladrehank på godt og skidt.

    //Stella

  22. Pingback: Har du travlt? | pernillekroghhansen

  23. Pingback: Travlt ? Næh, det har du ikke...

  24. Rigtig god pointe du får frem – som kan bruges af alle. Jeg tror specielt det er vigtigt at få ud til den yngre målgruppe, som lige er kommet på arbejdsmarkedet.

  25. Det var dog et fantastisk godt indlæg. Hvor er det dog givende, at få at vide at vi har ikke travlt.
    Kan jo godt se meningen og pointen. Tak.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *