8 ord, du altid skal slette fra din tekst

8 ord, du altid skal slette fra din tekst

Vi har en kæphest på BRO Blog.

Den burde være en død og halvsørgelig hest, som ingen savner. Men vi kan se, at den stadig bliver skamredet i det danske tekstlandskab.

Kæphesten hedder djævleord.

vores kommunikationsuddannelse kan du slippe af med alle dine dårlige skrivevaner og lære at skrive, så ingen kan ignorere dig. Du kommer med her.

Djævleord er ord, der ikke bidrager til fremdriften i din tekst. Lad os kalde det ligegyldige gradueringer, fyldord eller gradbøjninger, der udvander dine budskaber.

Altså, lad mig give dig et lille eksempel, som på en eller anden måde viser, hvad jeg mener. Det handler bare om, at det er utroligt anstrengende, når sætninger bogstaveligt talt pakkes ind i dyner af tankebøvser, der virkelig distraherer læseren fra tekstens egentlige pointe.

Irriterende, ikke?

Vi tager den lige igen uden djævleord:

Altså, lad mig give dig et lille eksempel, som på en eller anden måde viser, hvad jeg mener. Det handler bare om, at det er utroligt anstrengende, når sætninger bogstaveligt talt pakkes ind i dyner af tankebøvser, der virkelig distraherer læseren fra tekstens egentlige pointe.

Djævleord eller overflødige udtryk er ikke altid lette at spotte i egen tekst. Og du misbruger nogle mere end andre. Men kan du huske følgende otte, er du allerede ved at hoppe af den døde hest. Her får du otte ord, du altid bør slette – uden undtagelse.

#1 Virkelig

’Virkelig’ er et eksempel på, at du skriver, som du taler. Når vi taler, bruger vi ’virkelig’ til at understrege og opgradere en pointe. Det er unødvendigt, når vi skriver.

Tænk på forskellen mellem ’en hård sten’ og ’en virkelig hård sten’. Forskellen er virkelig lille.

Undgå også ’virkelig’s belastende kusiner, som ’utrolig’, ’ret’, ’ganske’ eller ’temmelig’.

 

#2 Bare

’Bare’ er et fyldord. En tankebøvs, der formår at degradere enhver tekst fra delikatesse til junkfood.

Jamen, det er bare for at understrege min pointe – tænker du måske? Jeg lover dig, at ’bare’ aldrig bidrager med mening til din tekst. Fjerner du den slags tankebøvser, vil teksten stå strammere.

Nært beslægtet med ’bare’ finder du den akavede onkel ’egentlig’.

 

#3 Måske

Du mener det, du skriver. Men med ord som ’måske’ kommunikerer du usikkerhed. Er du i tvivl om din påstand, så lad være med at skrive den.

Og vær på vagt over for ’måske’s snøvlende stedsøster ’næsten’.

 

#4 Meget

Alt hvad der gælder for ’virkelig’, gælder for ’meget’. Det er et svagt ord. Slet det.

 

#5 Altså

Når du bruger ’altså’ i en sætning, understreger du noget for mig, jeg allerede har forstået. Altså, du gentager højst sandsynligt en pointe, du lige har lavet.

Overbevis mig hellere ved at skrive pointen godt første gang.

 

#6 Så  

Genkender du ovenstående djævleord i dine egne tekster, så har du et problem … Stop! Der er ingen grund til at skrive ’så’. Det er talesprog og bidrager med: ingenting.

 

#7 Ting

Elsker du at lede din læser på vildspor, så brug ordet ’ting’ i dine tekster i stedet for det, som ’ting’ henviser til. Ofte skriver du ’ting’, når du ikke er helt klar over din pointe. Konkretiser sætningen nærmere – både for din egen og for din modtagers skyld.

 

#8 Bogstaveligt talt

Du vil gerne have læseren til at forstå alvoren eller absurditeten i dit eksempel. Men når du skriver ’bogstaveligt talt’, har du sandsynligvis beskrevet eksemplet ’bogstaveligt talt’. Det er dobbeltkonfekt. Ud.

’Bogstaveligt talt’ har en grandfætter i den perifere del af familien, som hedder ’faktisk’. ’Faktisk’ er en bedrevidende og lettere arrogant fætter, der med pegefingeren strittende op i luften vil belære dig om noget. Gå udenom ham.

 

Hvis du nu bæver over at komme til at skrive djævleord i din næste tekst – har indlægget levet op til sit formål. Men mit råd er, at du først hiver djævleordsstøvsugeren frem, når din tekst er skrevet, og du er klar til at redigere. Enhver tekst kan blive adskillige procent kortere ved at fjerne ord som de otte, vi har præsenteret her – og den vil fremstå skarpere for din modtager.

Indlægget er bogstaveligt talt slut nu. Men lad os skamride hesten lidt mere. For jeg vil gerne høre, om du brænder inde med et djævleord eller et overflødigt udtryk, der skal smides i graven sammen med de andre otte?

Om Nikoline Christensen

MG_0884_V1

Nikoline Christensen

Konsulent - 40805106
Nikoline er konsulent i BRO. Hun arbejder især med tekst, digital kommunikation og adfærdsdesign, og hun har blandt andet løst opgaver for Dating.dk, Totalkredit, HKKF og Landsforeningen for hjerte- og lungesyke (Norge). Nikoline er desuden med i redaktionen på BRO Blog.

115 kommentarer til “8 ord, du altid skal slette fra din tekst

      • Hvad betyder trawling. Ja, jeg kan jo næsten gætte mig til det. Men hvorfor ikke skrive gennemlæsning, så der ikke er filtre mellem sender og modtager 😉

  1. Hvad er bedre, end at starte dagen med en kindhest?

    For det er rigtigt nok, Nikoline. Pis.

    Jeg bruger ordet “jo” i ét væk, for at understrege, jeg har ret. Som om jeg ikke selv tror på det. Piller o og j ud af tastaturet lige nu.

    Tak f_r en g_d bl_g.

    • Tak, Ole. Du kan også vælge at bruge den mindre tastaturskadelige løsning, som en her på kontoret fandt på: Skriv ordene på et kort, og hæng det op som reminder 🙂

  2. Som altid inspirerende 🙂
    Er enig i det meste – dog ikke det hele. Især tænkte jeg over #3 (måske), som kan have et inviterende dialogskabende element over sig – men det er nok meget kontekstafhængigt.
    #5 (altså) kan have et arrogant præg over sig, men kan andre gange hjælpe læseren på vej.

  3. Jeg blev som studerende punket for at bruge ordet man – der findes altid et mere præcist ord, som rammer bedre. Men nogle gange har man svært ved at komme uden om det 🙂

    • En forfatter skriver ‘man’, når han/hun mener ‘du’. Tænkt som en høflighed, skaber ordet – ligesom passive verber – forvirring. Væk med dette levn fra fortiden.

      • Du skriver “En forfatter skriver ‘man’, når han/hun mener ‘du’” – hvor i alverden ved du det fra? Det passer ikke.

        Men man bruger ofte ordet uopmærksomt, fx “Når man ser fjernsyn er der meget at undres over. Fx hvorfor man vælger at udsende så få virkelig gode film.” Her betyder “man” to forskellige ting, uklar tekst. Prøv at erstatte ordet man med ordet du og teksten bliver volapyk.

  4. Jeg er EN SMULE uenig med bro-blog her. I hvert fald hvad angår tekster, der ikke af specifikke årsager skal skrives i et direkte og præcist sprog som fx akademiske artikler eller (nogle) reklametekster.

    Tværtimod vil jeg NÆSTEN erklære mig som tilhænger af de såkaldte djævleord, fordi de er med til at nuancere sproget i mange genrer. Nietzsches forfatterskab ville fx være en hel del kortere og langt mindre læsværdigt, hvis det blev renset for djævleord.

    Djævleord er ikke BARE fyld; de er sproglige markeringer, som, brugt rigtigt, gør forholdet mellem forfatter og læser stærkere, fordi de giver læseren en følelse af autencitet, indlevelse og nærvær.

    Djævleord er KORT SAGT en slags sprogets mimik, der afslører forfatteren, selv når han eller hun ønsker at være tildækket; et “måske” er det skrevne ords tvivlende blik, et “virkelig” dets læggen panden i folder.

    En tekst uden djævleord er som et ansigt uden udtryk.

  5. Hej Nikoline
    Kritik er godt – konstruktiv kritik er endnu bedre.
    Altså (ha,ha) hofter fat:
    I gamle dage hed dine krikhesteord for gummiord: Ord, der nemt kunne undværes, fordi de ikke tilførte sætningen mere mening.

    Min erfaring som tekstforfatter viser dog et noget mere nuanceret billede. F.eks kan gummiord med stor fordel benyttes som “stemningsord”.
    Definition på stemningsord (min egen): Ord, der i sig selv ikke tilfører teksten mere mening, men som er med til at angive, i hvilken kontekst teksten skal forstås. (Glad, sur, belærende, opfordrende etc.)

    Stemningsord må ALDRIG overdrives. De bør kun benyttes i starten af en mail, ellers bliver det – som du skriver det – pjattet og udvander teksten.

    Så du har alligevel overordnet ret i, at de 8 ord (m.m.fl. (herunder forkortelser)) bør bruges med aller største omtanke.

    Hvad siger du til det?
    Med venlig hilsen
    Jesper Theilade

    • Nikoline Christensen 25. september 2014 kl. 10:04 - Svar

      Jeg er helt og aldeles enig Jesper. Pointen er sat på spidsen i dette blogindlæg – med vilje. For alle tekster har brug for redigering. Og man kan altid blive skarpere i sit sprog. Som du så rigtigt skriver, handler det om at finde ud af – og være bevidst om – hvor og hvorfor man bruger djævleord. Det kan skabe en skøn variation eller stemningsbillede, hvis du bruger dem rigtigt. Bevidstheden er det vigtigste, hvor mange bruger dem uden at tænke over det 🙂 Tak for godt indspark /Nikoline

    • Skriv så teksten ikke kan mistolket. Smileys kan også mistolkes og bruges efterhånden rutinemæssigt som punktum, væk med smiley; de er absolut ikke entydigt betydningsbærende.

  6. For mig at se mangler I et meget vigtigt ord, som også er et djævleord. Det er Og med stort efter punktum. Prøv at bemærk det, når du læser forskellige tekster i nyheder, artikler m.m. Prøv at udelade det. Det vil vise sig at være totalt overflødigt, og jeg synes det ødelægger helheden i en god tekst. Det virker på mig meget “hovsa-agtigt”, og “jeg-glemte-lige-at-tilføje-men-jeg -gider-ikke-lige-gå-tilbage-og-rette-til-et-komma-agtigt”.

    • Tak for kommentaren, Tonny – som vi dog må erklære os uenige i her på bloggen. Man kan sagtens begynde sine sætninger med ‘og’. Og jeg vil gå så langt som til at sige, at det kan være et stærkt middel.

      Det er i øvrigt en ret udbredt misforståelse, at det skulle være sprogligt forkert – læs evt mere her: http://www.bro-blog.dk/?p=2294

      • Hans Christian Rasmussen 2. februar 2015 kl. 04:22 - Svar

        Well, “Og” efter punktum, er i hvert fald en sproglig nyskabelse, og som sådan, efter manges mening ipso facto en fejl. Har de ret? Det er filosofisk interessant. Foreslog nogen, at man skulle have love til at lave sin egen matematiske notation, fordi “det matematiske sprog forandrer sig jo hele tiden- hvorfor skulle jeg ikke have lov til at skrive “f(tutut)” i stedet for f(x)”, ville ingen tage én alvorligt, Min pointe er at forståelse, og konventionerne om hvad der gør noget forståeligt og brugbart for så mange af os som muligt, er et enormt område.
        Et “og” viser jo hen til noget, og et punktum ER et punktum – det holder det stopper på plads, og det stopper det som kommer efter – du kan ikke rigtig sige at du viser hen til noget i teksten, hvis læseren ikke ved hvor du vil hen.
        Venlig hilsen
        Hans Christian Rasmussen.

        • Thomas Breitenbach 10. marts 2015 kl. 10:18 - Svar

          “Og vi havde en læreinde og hun var fed. Ganske overordentlig, umådelig fed.”

          Fra Vangede Billeder, der er skrevet i ’73 og indeholder et hav af .Og’er. Er det stadig en sproglig nyskabelse 40+ år efter?

        • En sproglig nyskabelse kan man i alle fald ikke kalde det. Snup lige din bibel og slå op på Genesis (det er de første sider). Tag derefter ‘Det forsømte forår’ af Hans Sherfig ned fra hylden og bladr lidt i den. Begge steder finder du en omfattende anvendelse af ‘Og’ efter punktum. Og med en ganske velfungerende effekt. I øvrigt tak for blogindlægget, som jeg kun er delvist enig i. Fyldord og tomgangsord er djævlens værk og skal væk – de spærrer for forståelsen. Men de samme ord kan anvendes til at skabe især attitude. Og (sic!) brugt forsigtigt også talesprogsefterligning og som stilelement.

      • Hehe… jeg bruger ikke ‘Så’ men ‘SÅ’
        For jeg synes det er SÅ fedt at kunne kommunikere med mine læsere på det sprog som jeg også bruger når jeg taler 🙂
        (og host host…. manglende kommaer, diverse tastefejl og kiksede sprogvendinger er der vist også rigeligt af 😀 😀 😀 )

        Så på min blog er det helt bevidst at jeg skriver lige der ud af, det betyder at jeg ikke skal bekymre mig om en facade som jeg ikke ville passe ind i alligevel.

        Jeg satser på at der på min blog skinner igennem at jeg er en totalt nede-på-jorden-nordjyde 😀

        Men jeg kan godt se pointen, hvis man vil opbygge et meget formelt og stilrent image 🙂

  7. Jeg sorterer også ud i ord som: helt, lidt, som regel, altid og aldrig.

    Jeg synes derimod det er svært at komme udenom ’så’
    fx i denne type sætninger “De fik en madpakke med, og så måtte de gå.”
    Men måske findes der en oplagt løsning, jeg ikke har fundet?

    • Nikoline Christensen 26. september 2014 kl. 07:18 - Svar

      Hej Cindylynn. I sætningen du nævner, er ’så’ et bærende element for betydningen. Du kan altid teste dit ’så’ ved at spørge – kan jeg slette det, uden sætningen mister betydning? Hvis ja, (så) kan du altid slette 🙂 /Nikoline

  8. Der er INGEN ord, man altid skal slette! Ordvalget afhænger af konteksten. Ja, selvom man generelt roligt kan anbefale fjernelse af fyldord, kan brugen af fyldord også være en pointe, hvis man prøver at nærme sig talesprog. 🙂

    • Nikoline Christensen 26. september 2014 kl. 07:21 - Svar

      God pointe Louise. Djævleord kan absolut være med til at give tekst nuancer – hvis det er tænkt igennem. Oftest bruger mange dog (for mange) djævleord uden at tænke over det, hvor de forstyrrer i stedet for at bidrage til teksten. /Nikoline

  9. Djævleord eller overflødige udtryk er ikke altid lette at spotte i egen tekst:

    Nikoline er konsulent i BRO. Hun arbejder især med tekst, digital kommunikation og adfærdsdesign, og hun har blandt andet løst opgaver for Dating.dk, Totalkredit, HKKF og Landsforeningen for hjerte- og lungesyke. Nikoline er desuden med i redaktionen på BRO Blog.

    Nu uden “Djævlevendinger”, “blæreord” og stavefejl: Nicoline er konsulent i BRO. Hun arbejder med tekst, digital kommunikation og adfærdsdesign (hvad er det? – blær?). Hun løser opgaver for Dating.dk, Totalkredit, HKKF og Landsforeningen for hjerte- og lungesyge. Nicoline er med i redaktionen på BRO Blog.

    Det er sandelig ikke nemt! Djævleord eller overflødige udtryk er ikke altid lette at spotte i egen tekst.

    • Nikoline Christensen 25. september 2014 kl. 13:55 - Svar

      Hej Palle. Som udgangspunkt er jeg helt enig i din betragtning: Man skal holde sig fra djævleord, blæreord og stavefejl i sine sætninger. Men jeg må erklære mig uenig i, at adfærdsdesign er et blæreord. Jeg vil gå med til at kalde det et fagudtryk fra mit arbejdsliv – men der kan selvfølgelig være sammenfald.

      Desuden har jeg svært ved at tage dit eksempel seriøst. De ord, du fjerner i dit bud på teksten om mig, har ingenting at gøre med de djævleord, jeg lister i indlægget. Du fjerner ikke fyld. Du fjerner betydningsbærende elementer, og det er en afgørende forskel. Men tak fordi du lige gav mig chancen for at få den pointe med. 😉

      /Nikoline (med k)

  10. Stærkt brølt!

    Jeg mangler bare en tilføjelse: MAN!
    Helt på linje med “Ting” er det et ord, der gør det upræcist hvad “man” mener. Hvem er “man”? hvis det er mig, så skriv det. Hvis det er indbyggere i København, så skriv det. “Man” er upræcist og ligegyldigt.

  11. Jonas Viggo Pedersen 25. september 2014 kl. 10:06 - Svar

    Jeg så et eksempel idag. På Hovedbanegårdens S-togsskilte stod der denne sætning:

    Information om næste tog i dette spor er på vej
    Se afgangstavlerne for flere oplysninger. (Citeret efter hukommelsen).

    Der er ikke én brugbar oplysning i dette. Alle ordene er overflødige, og spilder min tid.

  12. Daniel Friis-Pieper 25. september 2014 kl. 10:23 - Svar

    Det er jo altså virkelig bare et superfedt lille indlæg, du kommer med her. Jeg elsker den slags ting, der måske kan hjælpe mig… bogstaveligt talt!

  13. Hej Jonas,
    Jeg forstår din pointe, men jeg er kun delvist enig. Jeg er sikker på, de skriver, som de gør, for at minimere personlige henvendelser om det samme emne. Det er det samme, som gør sig gældende i mange kundeserviceafsnit, hvor der henvises til FAQ’s. En hjælp til selvhjælp, som sparer tid og frustration både for kunder og servicemedarbejdere og holder personlige henvendelser relevante.
    Mange hilsner Heidi

  14. Mange gode pointer!

    Jeg finder (især) journalister og politikeres overforbrug af “langt” foran alt mellem himmel og jord både anstrengende og blottet for indholdsmæssig værdi. Ting er altid “langt værre” eller “langt bedre”, ting skal altid prioriteres i “langt højere grad”, og vi har brug for “langt bedre viden” osv. osv.

  15. Helt enig med Louise Lamberth. Meget ofte ligger der en pointe i at nærme sig talesprog – nemlig at løsne teksten op og nedbryde de kognitive barrierer, det kan skabe, hvis det skrevne sprog er mærkbart anderledes end dagligdagssproget – det talte. Det er blandt andet derfor, at tekster af amerikanere meget ofte er lidt “legende” i deres form og lette at læse – og derfor også nemmere at forstå. Amerikanere har ikke tradition for en skarp opdeling af tale- og skriftsprog.

    Man skal altid passe lidt på med mængden af fyldord, men brugsanvisningen herover er vist mest relevant for … ja, tekster til brugsanvisninger, korte reklametekster og den slags.

  16. Helene Ulrich Pedersen 25. september 2014 kl. 10:56 - Svar

    Fint at fjerne overflødige ord. Bestemt.
    #1 Virkelig – som det er omtalt her, bliver det brugt som adverbium og lægger sig op ad tillægsord. Der må være tale om “virkeligT”?! Ikke helt uvæsentligt inden for denne branche.

    • Hej Helene

      Inden vi lancerede indlægget, snakkede vi godt om, hvorvidt vi skulle tage denne nuancering med. Det er lige præcis ‘virkelig’ som adverbium, vi mener. Ikke som adjektiv. Og det er i øvrigt valgfrit, om man vil tilføje t’et, så det bliver til ‘virkeligt’.

  17. Der er især tre djævleord jeg lader mig irritere over:

    1:
    “I forbindelse med” – bruges ofte i indledningen af en tekst. Skriv i stedet “Ved”, “Før”, “Efter”,

    Typisk eksempel:
    “I forbindelse med opgradering af din computer skal du tage en sikkerhedskopi af dine data”
    Skriv i stedet “Før opgradering…”

    2:
    “Problemstilling” og “Problematik” bliver ofte brugt om noget som “kun” er et “Problem”

    3:
    “Omkring” – 9 ud af 10 gange bruges det forkert, hvor det korrekte ord er “Om”

    Jeg har flere gange været helt oppe i det røde felt, når jeg har modtager breve der starter med alle tre ord, fx.

    “I forbindelse med problemstillingen omkring omlægning af dit lån…”

  18. “Bare” er i øvrigt et ord, der også kan smides ud i verbal sammenhæng. Jeg hører ofte dette ord i undervisningssammenhæng, når de studerende skal præsentere deres løsninger: “Så gjorde jeg bare …” … det er sjældent at noget er “bare” 😉

  19. Helvedes til godt indlæg!

    Jo og da, skal få modtageren til at fremstå som intellektuelt udfordret og en freak, hvis vedkommende ikke bakker om det udsagn de 2 ord understøtter. Det er djævleretorik galore og bør prompte henvises til modsatte fortorv. Jeg kigger på dig, Christiansborg.

  20. Nu skal vi alle skrive en liste over djævleord og hænge op. Tak for inspirationen 🙂

    En idé: I kunne lave listen på forhånd så den kunne downloades og printes. Man kunne endda snige et logo fra BRO ind samt kontaktoplysninger hvis man skulle have brug for hjælp.

    (Ups, der var vist mindst et djævleord i den tekst)

  21. Jeg skriver lige for at gøre opmærksom på, at “lige” også er et lille djævleord. I hvert fald i mine tekster. Det var bare lige det…

  22. Hej Nikoline,
    Havde vi spillet “Sænke Slagskibe” ville jeg have råbt et kapitulerende “Ramt!” eller måske endog: “Sænket”. Jeg har netop gennemtrawlet mine egne seneste skriverier, og de er alle fyldt med minimum et af dine ‘djævleord’. Den eneste måde, jeg kan komme mig over afsløringen af mit dårlige sprog på, er ved at anmelde alle dem, der skriver djævleord til mig. Og noget af det værste er, når nogen skriver “kan man sige” efter et eller andet vilkårligt statement. (Eks.:De har ikke løst opgaven ret godt, kan man sige). En anden variant er denne: “Det man kan sige, er”, hvorefter vedkommende – i dække af den netop valgte indledning – på det nærmeste påkalder sig opbakning fra en imaginær flok af trosfæller. Det havde været mere reelt med et kontant: “Jeg synes …” Helt galt, og meget patroniserende bliver det, når der bliver sagt: “Det, du kan sige er …” Som om jeg ikke selv kan finde ud af, hvad jeg skal mene om et eller andet.
    I lighed med flere af de andre eksempler, handler det om talesprog, der er blevet til skriftsprog.
    Uden at det bliver kønnere af den grund, “kan man sige”.

  23. Charlotte Wittenkamp 25. september 2014 kl. 21:21 - Svar

    “Til slut men jeg vil høre, om du kan forslå andre djævleord eller overflødige udtryk, der skal smides i graven sammen med de andre?”

    Jeg hører ofte “i virkeligheden” – heldigvis ser jeg det sjældent på tryk. Men det forekommer mig utroligt arrogant at nogen antager at deres definition af virkeligheden skulle gælde for os alle.

  24. Jeg irriterer mig over politikeres brug af vendinger som “sådan set” eller “egentlig”. Her et meget grimt eksempel (ctrl+f og søg på “sådan set”): http://www.ft.dk/samling/20131/beslutningsforslag/b48/beh1/forhandling.htm?startItem=12
    her et andet: http://ft.scdmz-web3.ft.dk/Undervisning/Tema/Sikkerhedsseler%20busser/Kommentarer%20til%20forslaget/Leif%20Mikkelsen.aspx?p=1
    og her fra den modsatte side i salen: https://www.google.dk/search?q=politikkeres&sourceid=ie7&rls=com.microsoft:da-DK:IE-Address&ie=&oe=&gws_rd=cr,ssl&ei=HCUlVIGrCMHgOP_ngPgP#rls=com.microsoft:da-DK:IE-Address&q=s%C3%A5dan+set+johanne+schmidt-nielsen

    Det bidrager ikke med noget andet end en antydning af, at man er idiot, hvis man ikke synes det samme.

    “Egentlig” og “faktisk” kan lidt af det samme, men signalerer samtidig for mig, at personen, der ytrer dem, ikke har helt hold på sit stofområde. Klasikeren er chartertourguiden, der smider et “faktisk” ind hist og her for at give sin udenadslærte remse lidt tyngde.

    Det virker ikke.

  25. Det er den bedste blog, jeg har læst…punktum!

    Som “amatør” tekstjunglør, kan jeg oftest først se fejlene, når andre gør mig opmærksom på dem.

    Nu har det fået et navn, og jeg ved, hvad jeg skal bruge de næste dage på…SHIT!!! ;D

    • Hej Flemming – på vegne af hele bloggen og hele BRO’en vil jeg sige dig mange tak for dine fine ord her. Dem sætter vi stor pris på!

      Og du har fat i en helt central pointe, som ikke kun gælder for dem, du kalder ‘amatører’, og som jeg godt tør skrive under på, at Nikoline er enig med mig i: Vi ser ikke fejlene, når vi laver dem. Vi ser dem først, når andre gør os opmærksomme på dem, eller når vi har et veludviklet apparat til at fange dem i vores redigering. Det er en udbredt misforståelse, at de gode skribenter skriver fantastiske tekster i første hug. Det gør de ikke. De laver de samme fejl som os andre – men de har en metode til at indfange dem og sende dem i slagtehallen. Et fokus på djævleord er blot ét eksempel på en sådan metode.

      Held og lykke med jongleringen – og endnu engang tak
      /Henrik

  26. Hvor har du ret. Jeg kan tilføje “et eller andet sted” til listen. Hvad er det for et sted? Og hvis du mener noget, mener du det vel alle steder 🙂

  27. Der er nok at tage sig i agt for, et ord jeg altid husker at rense mine indlæg for er “men”.

    Det gik op for mig en dag jeg skimmede en kladde og lagde mærke til, at en god del af sætningerne begyndte med “Men”, det er også et djævleord, vil jeg mene.

    Jeg giver dig ret i at det er bedst at skrive løs, og så finde alle unoderne bagefter. Det er den eneste måde for mig, alt andet dræber kreativiteten.

    Du får mig til at mindes min dansklærer gennem 10 år, Fru Dabelsteen, hun kunne også sit sprog. Hun havde 25 år som dansklærer på Grønland at støtte sig til, meget kompetent dame. 🙂

    Tak for indlægget, der er altid noget at hente på Bro blog, ser frem til næste indlæg om hvordan vi bruger vort sprog rigtigt.

  28. Fin tanke. Mange fyldeord bliver anstrengende i længden. Dog må vi ikke glemme at læsning også skal være en oplevelse, og at personligt præg ikke må glemmes. Afhængig af kontekst, naturligvis. I en blog er der for eksempel fint, når man kan mærke personen bag indlæget.

    Desuden skal man altid huske at begynde med sig selv – og her mener jeg forsiden af bro-kommunikation.dk/

    De bedste hilsner,
    Michael

    • Hej Michael
      Yes! Det er nemlig præcis den ‘fine tanke’, man skal tage med fra blogindlægget. Man må gerne skrive ‘virkelig’, ‘utrolig’, ‘meget’, ‘bare’ og så videre – så længe man er opmærksom på, at de ikke blot er fyldord. Og det er den fælde, det er meget let at falde i, og det kan hæmme den læseoplevelse, du taler om.

      Og mht din kommentar om forsiden på http://www.bro-kommunikation.dk antager jeg, at det er denne formulering, du hentyder til:

      “HOS BRO TROR VI PÅ LANGVARIGE RELATIONER. SÅ ET MØDE HOS OS ER ALDRIG UFORPLIGTENDE.”

      Og jeg antager også, at det er ordet ‘SÅ’, du er ude efter? Men jeg vil gerne forsvare det. For hvis du fjerner ordet ’så’, er der ikke noget, der binder de to sætninger sammen. Det kunne erstattes af “Derfor er”, men vi har valgt den anden løsning.

  29. Giver ret i at djævleord ikke altid er fyldord. De skal netop ses i sammenhæng med den tekst man skriver.
    Mit eget djævleudsagn, som jeg håber aldrig at se på skrift, men nøjes med at høre fra mine børn, er en sætning, der starter med: Det’ fordi at…..
    Arghh det kan man ikke starte en sætning/samtale med, og netop den sætning betyder ofte, at der skal tigges/plages efter et eller andet.

  30. Hej Nikoline

    Super godt indlæg – og rigtigt anvendelig for de af os, der bruger meget tid på at skrive tekst til vores hjemmeside. Her er det især vigtigt, at djævleordene bliver sorteret fra.

    De bedste hilsner

  31. Anders van Amerongen 18. oktober 2014 kl. 09:34 - Svar

    Jeg finder også at ordene”jo” og “selvfølgelig” er fyldord, der jo antager, at man har samme forforståelse. Hvilket man selvfølgelig aldrig kan regne med.

  32. Hvad er det for et lorteindlæg? Hvorfor må man ikke kommunikere usikkerhed? Er det bedre at lyve og udvise sikkerhed om noget, man ikke helt forstår? Og hvad er der i vejen med ‘meget’ og ‘virkelig’? Må man ikke lave nuancerede udsagn som “Blogindlægget på Nationen! var dårligt, men den her pseudo-artikel fra Bro Blog er virkelig dårlig”? Og ordet ‘altså’ kan sagtens bruges meningsfyldt som synonym for ‘derfor’ til eksempelvis at indlede en konklusion: “Forfatteren til denne artikel kan ikke engang finde ud af at sætte korrekt komma i sin overskrift. Altså behøver jeg ikke tage dens budskab seriøst”

    • Nikoline Christensen 24. oktober 2014 kl. 12:13 - Svar

      Hej Rasmus. Ærgerligt, at du ikke finder indlægget brugbart. Som der også står i kommentarsporet, så er pointen selvfølgelig sat på spidsen – og djævleord kan være fine i sætninger, hvis de er gennemtænkte til at understrege en pointe – eller skrive sig ind i en bestemt stil/tone. Så langt er jeg enig med dig. Men pseudo mener jeg ikke indlægget er. Alt for ofte ser man disse djævleord som forstyrrende elementer i tekster, hvor de ingen funktion har, og hvor de forstyrrer budskabet.

      Mht komma. Så har vores dygtige korrekturlæsere undersøgt sagen, og det viser sig, at komma i denne sammenhæng er valgfrit. Vi vælger dog komma, fordi vi mener, at det markerer indledningen af en ledsætning, der kvalificerer de otte ord. Man kan sige, at ledsætningen lægger sig attributivt op ad de otte ord.

      I øvrigt vil jeg anbefale vores nyeste indlæg på bloggen til dig. Det tror jeg du vil finde mere brugbart: http://www.bro-blog.dk/?p=6899 (Derfor skal du aldrig sige tingene, som de er).

      /Nikoline

      • Kære Nikoline

        Jeg er enig i, at disse ord ofte kan forstyrre læsningen, men det betyder ikke, at de ‘altid skal slettes’. Jeg synes, at udtrykket ‘djævleord’ er en forkert betegnelse for ord, der i mange tilfælde kan tjene en grammatisk/sproglig funktion. Forstavelsen ‘djævle-‘ burde gemmes til ting, der aldrig besidder en positiv egenskab.

        Angående kommaet forstår jeg ikke, at du vælger at indsætte kommaet, hvis det ikke er nødvendigt, når formålet med blogindlægget netop er at forklare, hvordan man kan ‘bidrage til fremdriften i teksten’. Det gør et ikke-nødvendigt komma umiddelbart ikke.

        Det andet blogindlæg kunne desværre ikke leve op til mine – måske for høje – forventninger. Alene det centrale ord i overskriften ‘Aldrig’ antyder en urimelig generalisering og simplificering. Bør man vitterligt aldrig sige tingene, som de er? Det kan i mange tilfælde være en god ide at sige tingene, som de. Jeg ser ingen nedtoning af den titel i kommentarsporet. Hvis det også bare er et udtryk ’sat på spidsen’, så burde man måske af ‘hensyn til modtageren’ nuancere titlen en anelse?

        Af hensyn til modtageren bør man måske i titler på blogindlæg afstå fra simplificeringer, man skal korrigere eller nedtone i kommentarsporet?

        De bedste og mest venlige hilsener
        Rasmus Jacobsen

  33. Uh, jeg vil gerne have ordet ‘lige’ med på djævleordslisten.
    ‘Jeg skal lige huske at sige …’, ‘Du kan lige skrive til …’

    Faktisk blev jeg så træt af ‘lige’ på mit tidligere job, at jeg blev arrig på chefen, når han skrive ‘Kan du ikke lige sende mig …’
    ‘Lige’ får det til at lyde som om det ikke tager noget tid, som om det ikke er ‘noget særligt’ …

    • Jeg er helt på linje med dig her mht. ordet “lige” – det er blevet mere eller mindre standard for mig at støvsuge mine tekster og emails for især ordene “lige” og “bare” og især den farlige cocktail “bare lige”, inden jeg trykker send eller publicer 🙂

    • Nikoline Christensen 7. januar 2015 kl. 14:44 - Svar

      Hihi Kim – jeg får også røde krydser i øjnene, når jeg hører eller læser ‘lige’. Det er et fyldord, der burde gives offentlige bøder for at bruge. 🙂 /Nikoline

  34. Hæææhæhæ – tjek min side og fald død om! Jeg kan da vist egentlig faktisk ret godt lide fyldord og tankebøvser.. Og tale-sprog. Uformelt og nede på jorden. Får faktisk af og til mails om, at jeg skriver dejligt let og levende som om jeg taler med mine læsere/kunder… Men smag og behag 😉

    Men selvfølgelig SELVFØLGELIG er jeg også stor fan af to-the-point og ikke for lange sætninger – især på web!

  35. Er vild med, at ordet “altid” har sneget sig ind i overskriften.

    Hvis der står, at man skal slette noget, så gælder det vel altid.

  36. Hvad med disse fire:

    ‘I forhold til’ drysses i en lind strøm helt uden mening i stedet for ‘til, med, om, for (at)’ osv. Læste bl.a. i min daglige avis “Dyrene er tidligt ude om morgenen i forhold til at finde føde.” Daglige eksempler i radioen, aviser og på gaden.

    ‘Fremadrettet’ betyder ikke for frem-/eftertiden, men at noget vender fremad. F.eks. “Fremadrettet vil vi investere i danske aktier.” ‘vil investere’ udtrykker fremtid. Desværre var det de øverste chefer i landets største selskaber, der begyndte med dette ord, som hurtigt fængede i erhvervslivet generelt.

    ‘Lidt’ som i “det er lidt interessant/uforståeligt …”

    Hvordan kommer et ord/en vending til at fænge hos mange andre. Tænker de “Hov, det lyder godt, det vil jeg også til at bruge!” For en avislæser, står det hurtigt klart, hvad det næste mode-, trivial- djævleord bliver. Før i tiden ville en dygtig journalist aldrig skrive “Det går skidt for Vestas” i en erhvervssektion, når der var flere bedre måder at formulere sig på. Nu bruges ’skidt’ i alle mulige forbindelser, hvor det dog ikke ville forbedre den omtalte tilstand, men den sproglige kvalitet at anvende et andet ord.

    • Nikoline Christensen 7. januar 2015 kl. 13:40 - Svar

      Tusind tak Valdemar! Så håber jeg, at dine studerende ikke får djævleord galt i halsen – det kan være noget af en udfordring at luge ud i sit sprog 🙂 /Nikoline

  37. Det er rigtigt, at det er fyld ord, men disse ord kan altså være meget afvekslende især i længere tekster. Bruges ordene rigtigt, skaber de også noget liv i teksten.
    Djævleord er vel ligesom f.eks slik og is. Alt med måde. Bruges de for ofte, bliver teksten kedelig og ødelagt, men i de rette mængder, der skaber de den ønskede afveksling, som er dejlig som læser. Hvis de var så grove, SÅ ville mange skønlitteratur og faglitteratur forfattere (her tænkes på dem, som udgiver fysiske bøger) næppe benytte dem, men det gør de altså.

    • Nikoline Christensen 12. januar 2015 kl. 11:52 - Svar

      Hej Morten – tusind tak 🙂 Og som du også kan se i kommentarsporet, så er jeg helt enig i din betragtning. Djævleord kan virke godt, hvis de bruges med omtanke. Så længe man er opmærksom på, at man ofte har nogle personlige syndere, som går igen i tekster, og som ikke tjener noget højere formål. /Nikoline

  38. #1 virkelig: Gælder det også for ord der skal understrege ‘mange’? Ligesom “‘ret’ mange”?
    Uanset: Virkelig et ret brugbart indlæg som jeg måske skal læse nogle gange for at forstå alle tingene høhøhø

    • Nikoline Christensen 14. januar 2015 kl. 12:50 - Svar

      Hej Sarah – det gælder i høj grad ord som ‘ret’. Bruger du det, så tænk over, om du behøver. Giver det ekstra krydderi til sætningen – eller er det ligegyldigt fyld. Og tak 🙂 /Nikoline

  39. Hans Christian Rasmussen 1. februar 2015 kl. 18:25 - Svar

    Som Clint Eastwood, stille siger til Lee van Cleef, efter den sidste duel i “For a few dollars more”: “Bravo!”. Blot (“blot” er, stort set, altid bedre end “bare” – med dette ords indbyggede dobbelttydige og uundgåelige arrogance) “et par” bemærkninger: “Så”, er også dårligt talesprog; jeg husker da der var økonomisk topmøde i København. Radiojournalisten sagde: “Så skal der så ske det, at statsministrene så kommer ud på Marienborg, og så skal de så”.
    Jeg vil give dig ret i det du skriver om “utroligt”, det er en kliche, og et modeord. Hvorfor er det en kliche? Spørg dig selv: “ER det her utroligt? KAN man slet ikke tro det? Overgår det enhver forstand? Nej, vel?
    Angående “næsten”, vil jeg have lov at sige, at det simpelthen er umuligt at undgå brugen af det, men man bør undgå at overdrive med det, fordi det har en indbygget udefinerlighed.
    Angående “ting”, er spørgsmålet om, hvornår man kan sige at noget er en “ting”, FAKTISK et af de klassiske problemer i sprogfilosofien – overlad det til filosofferne at kværulere over den slags!
    Jeg vil meget gerne sige dig, og de andre blogsskribenter, tak for denne blog; jeg er M.A. i filosofi og idehistorie, fra Universitetet i Bergen, og ofte er det mit indtryk, at det kommunikationsfolk skriver om sprog, på deres websites, når de f.eks. giver råd om “den perfekte jobansøgning” er “blind lead blind”, fordi de åbenlyst ikke har været en tur indenom et kursus i formallogik, og fordi de skælder ud over klicheer og floskler, og selv vælter sig i dem, men I skriver nuanceret, og ikke “skråsikkert” arrogant, og frem for alt, skriver i sobert.
    Lad mig have lov at føje ét ord til din liste: Det evindelige “men”, brugt som konnektiv; “men” stipulerer en modsætning!
    Afslutningsvis, vil jeg sige, at man skal skelne mellem det man kunne kalde “teenagetøs” klicheerne – de plagsomme,”uskyldige” “små-djævle” ord – e.g. “altså” De er nemme at finde – prøv “læspetesten” : “Alltzfå!” – BINGO! De ofte overflødige, men iblandt uundværlige, ord, som VIRKELIG kan være vanskelige at undvære; jeg læste forleden, et andet sted, at “faktisk” altid kan undværes. Jeg har tilstræbt at undgå det siden, men jeg savner det sådan! Endelig de rigtig slemme – Belzebub-ordene, om man vil, som f.eks. “valg”, i den moderne kliche-betydning, simpelthen at gøre noget, UDEN at tænke over det, som i “den løsning banken har valgt”. Når man overhovedet ikke har overvejet at gøre andet end det man gør, har man ikke “valgt det”.
    En ung mand kom kørende på Lyngby vejen, plakatfuld og kraftigt påvirket af hash. For at undgå at ramme en lygtepæl, drejede han rattet hård til højre, og ramte en ung mor og hendes barn som begge døde. Ifølge radioavis-speakeren “valgte” han at påkøre dem. Det tror jeg ikke engang at Sartre ville have været enig i! Lad os tage den lidt videre: Hvis vi forestiller os, at der i Færdselsloven af 2030 står: “Hvizz og du vælger og knalde noen ned i et lys-X, bliver du buret inde i 3 år. Sad day for you!”, og sætter, at man med “vælger”, forstår ordet i den moderne betydning – simpelthen det at gøre noget, uanset om man har tænkt over det, er det sådan set “godt nok”, men hvis vi antager, at den som “vælger” at køre nogen ned i et lyskryds, er sig det bevidst, og gør det med vilje, er det en helt anden paragraf, der bør komme på tale, nemlig en af de to strengeste paragraffer i straffeloven!
    Det er de RIGTIGE “djævleord” – de, man finder i politikernes retoriske “topoi”. De udgør “kernen” i magtens sprog, som når en politiker gerne vil “være med til at se på” noget vedkommende selv foreslår -som ingen andre er kommet på – blot for at kunne dele ansvaret for sin “skarnsstreg”.
    For resten, lige til sidst: Hvorfor skal det man skriver her stå så utydeligt og svagt, indtil man trykker på “Skriv kommentar”?
    Mange hilsner
    Hans Christian Rasmussen

  40. Hans Christian Rasmussen 1. februar 2015 kl. 18:53 - Svar

    Beklager, der var et par slagfejl i ovenstående – et “I” med lille “i”, og “hård” , hvor der skulle have stået “hårdt” “Stein i ett glasshus!”, som man siger i Vest Norge. Jeg skriver ganske vist “touch-typing” vældig godt, men det ER en fordel at kunne se det man skriver! Jeg ville ønske, at det kunne lade sig gøre her, MEDENS man skriver, og ikke kun når man markerer teksten.
    Hans Christian Rasmussen

  41. Hans Christian Rasmussen 2. februar 2015 kl. 04:07 - Svar

    Blot lige ang. “meget” Hvordan ville du bære dig an med at undvære ordet i en helt konkret sammenhæng, som f.eks. “der skal meget (eller “megen”, hvis man nu vil være gammeldags) sæbe til!” ? Du kunne erstatte det med “store mængder” eller “masser af”, men hvad er forskellen? Hvorfor er det “svagt” i en sådan sammenhæng?
    Det er kun i en betydning som: “Jeg kan meget godt lide dig”, at det er tvetydigt og “svagt”, idet det dér både kan betyde “vældig” (godt), og “ret”(godt).
    Venlig hilsen
    Hans Christian Rasmussen
    ( Ja – sendt klokken fire om morgenen – jeg er oppe med influenza, Jeg syntes bare jeg ville nævne det, den super småborgerlige feeling man får, når man kigger sig omkring på websitet, i betragtning…)

  42. Hans Christian Rasmussen 2. februar 2015 kl. 04:42 - Svar

    Oh- oh, DEN her MÅ jeg have med: Hvad med “virkelig” stående alene som et spørgsmål?
    “Virkelig?” – Oh really, you don´t say so?? er jo simpelthen sarkasmens sjæl! Hvordan vil du bære dig ad med at undvære det, hvis du skal være nedrig? Giv mig et bedre forslag!
    Venlig hilsen
    Hans Christian Rasmussen

  43. Hans Christian Rasmussen 2. februar 2015 kl. 05:10 - Svar

    “Virkelig”, kan jo også bruges til at sætte “tryk” på spørgsmål – kortere og mere passende,
    end f.eks. “kan det passe at?” Lad mig give et eksempel, fra en jobansøgning jeg sendte til Københavns Kommune, som søgte en “Akademisk medarbejder med flair for parkering, busheller til Københavns Kommune.” (Det STOD der!)
    Vedkommende skulle også have “politisk tæft”, derfor spurgte jeg:
    “Kan man virkelig i dag, forestille sig en sådan ordveksling, mellem en kommunalfuldmægtig og en kommunalingeniør: ”Er du splitterravende gal mand?! Du må sågu da ikke anbringe trafikbump og advarselsskilte på en sidevej til Strandvejen!” ”J-jamen, der ligger en børnehave!” ”Jeg vil skide i din børnehave! Der bor alle dem der har betalt borgmesterens valgkampagne – og tænk på ambassaderne – de folk skal kunne køre som vilde aber!””
    Jeg vil mene, at det ville have stået svagere uden “virkelig” .

    Venlig hilsen
    Hans Christian Rasmussen

  44. Hans Christian Rasmussen 2. februar 2015 kl. 05:37 - Svar

    Jeg kom til at tænke på, at der findes en form af ”så”, som ikke kan erstattes. F.eks. i en tekst som denne: ”Som om man kunne ”forbedre” et problem! Problemet er der jo, eller ikke. Det er muligt, at man kan finde en løsning på det, SÅ problemet – eller i praksis – de vanskeligheder det repræsenterede, er væk, men udgangspunktet – problemstillingen, man skulle vurdere – er det samme!”
    De eneste mulige alternativer ville være: ”således at”, eller “på en sådan måde at”, og det lyder ligegodt ikke bedre!
    Tilgiv de tåbelige majuskler, men jeg kan jo ikke understrege her.
    Venlig hilsen og godnat!
    Hans Christian Rasmussen

  45. Hej

    SUPER indlæg.

    Hvad med ordet MEN. Det ophæver det foregående skrevne.
    Jeg ved, at det kan bruges fornuftigt.
    Du bruger det i din tekst en del steder. Det ene sted er det overflødigt. Det sidste sted, hvor du bruger det. der bruger du det godt.
    Som regel er det dog enten overflødigt og andre steder kan det faktisk være lidt fornærmende. Det er et ord, som skal bruges med omhu.

    Det gode sted:
    “Indlægget er bogstaveligt talt slut nu. Men lad os skamride hesten lidt mere… ”
    Først slutter du indlægget og derefter skriver du MEN, for der ophæver du, at indlægget er slut. Det er jo fantastisk, for der giver du os læsere mulighed for inddirekte at skrive videre på din blog 🙂

    Det overflødige sted
    “Hvis du nu bæver over at komme til at skrive djævleord i din næste tekst – har indlægget levet op til sit formål. (Men) mit råd er, at du først hiver djævleordsstøvsugeren frem,…”
    Jeg har sat det i ( ) for det er overflødigt her.

    Her er det lidt mere negativt:
    “Du mener det, du skriver. Men med ord som ’måske’ kommunikerer du usikkerhed.”
    For ud over at du skriver, at “du mener det, du skriver” og at “med ord som ’måske’ kommunikerer du usikkerhed”, der skriver du også, at vedkommende ikke mener det mere, når ordet Måske er i teksten… Vedkommende mener det jo stadig. Det er modtageren af teksten, der modtager kommunikationen som værende usikker 🙂

    Eller et andet mere simpelt eksempel: De var rige, men flinke. Der siges indbygget i den sætning, at alle andre rige er ikke ret flinke.
    Eller: hun elsker ham, men han smider sokkerne på gulvet. Her siges der, at hun elsker ham kun, når han samler hans sokker op.

    Jeg har forsøgt at fjerne ordet MEN i min kommunikation – især pga den dobbelttydighed som altid vil ligge i det efterfølgende efter det ord MEN. Den kan være svær at snakke/skrive sig ud af efterfølgende, hvis man – som jeg – ikke er 100 meter mester i skriftlig kommunikation.

    Med ønsket om en god dag

    mange hilsner

    Lise Andersen

  46. Pingback: 7 essentielle skrivetips til nyhedsbreve/Christina Klitsgaard

  47. Pingback: De 10 vigtigste SEO opgaver til din hjemmeside i 2015

  48. Pingback: De 10 vigtigste SEO opgaver til din hjemmeside i 2015 | Digital Passion

  49. Jeg gætter på, det ikke er dig, der har fundet på titlen “Sådan laver du en virkelig god kommunikationsstrategi”? Tak for skægt indlæg, det skal bruges til opdragelse af kolleger.

  50. Pingback: De 10 vigtigste SEO opgaver til din hjemmeside i 2016

  51. “8 ord, du ALTID skal slette fra din tekst” handler blandt andre ting om at passe på med overdrivelser. Flere skriver at nogle af de 8 ord kan bruges moderat.
    Gode debatter starter jævnligt med overdrivelser, der fanger de(n) ueniges øje. Ordet “altid” i overskriften interesserer og provokerer os læsere til at reagere.
    Det er gode råd vi kan finde her på sitet, både fra bureauet og læserne.
    Så det må gælde at “mådehold med alt, selv mådehold” og overdrivelse fremmer (sommetider) forståelsen.

  52. Hej sprognørder!
    Jeg har et spørgsmål til gyldigheden af formuleringen: “og, altså” i teksten nedenfor.
    Teksten er opdelt i, øverst, en invitation, og nederst, en præsentation.
    ‘og, altså’ konkluderer noget fra indledende tekst. Er denne formulering “lovlig” og i givet fald med reference til hvilken grammatikregel?


    Gopaddle inviterer til offentlige, udendørs træninger på træningsstativer i Træskibshavnen, Aarhus Ø . Træningerne foregår tirsdage kl 18.30-20.30
    fra d. 03.05.16 – 27.12.2016.. Kom ned og træn med!
    Gopaddle er en vandsportsklub med særligt fokus på kajak og kano. Vi forventer
    også at kunne tilbyde SUP over sommeren – og, altså træning på land.

    • ‘og, altså’ gør det underforstået at træning på land ikke er særegen for denne begivenhed, men at det tilbydes helt generelt, trods det overliggende tema om at Gopaddle er en vandsportsklub.

  53. Karen Engsig-Karup 13. april 2016 kl. 05:40 - Svar

    Ordet ‘rimeligt’ er ligeledes brugt urimeligt meget. Efter 30 års arbejde med at højne de unge menneskers sproglige standard er jeg rimeligt træt af det. Jeg kan til nøds gå med til, at noget er rimeligt godt, men når tingene er rimeligt ringe, må jeg sige fra. Der er udtrykket rimeligt urimeligt…

  54. …et lille djævle-eksempel fra den virkelige verden…
    “Det er muligt, men måske, hvilket jeg vil tro, skal der evt. skrives noget tekst, der kan indsættes…”

    Kan det gøres mere uklart? 🙂

  55. Hvorfor står der “Skriv din email” ved jeres “Hvis du kunne lide dette osv.”? Jeg har ikke lyst til at skrive alle mine e-mails i en blog. Skal der ikke stå “Skriv din e-mailadresse osv.”?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *