Sådan bliver du ekspert i hvad som helst

Saadan-bliver-du-ekspert-i-hvad-som-helst_9,3x6

Hvordan bliver man ekspert i noget?

Bemærk: Jeg taler her om at være en rigtig ekspert – ikke at fremstå som en. Dette er fx ikke en guide til at blive en politisk kommentator, der sidder og petter en krystalkugle for dernæst at trække bevidstløse forudsigelser ud af, ja undskyld, røven.

Jeg mener derimod noget så kedeligt og gammeldags som at være den bedste. At have reel ekspertise og være en autoritet på sit felt. Det ved vi noget om.

Hos BRO lever vi nemlig af både at være eksperter på udvalgte fagområder og at lære andre at blive det samme. Læs mere om vores arbejde med strategi.

Der findes ingen genveje, men der findes en direkte vej, som du får her. Forskning og praktisk erfaring viser os, at den består af de 3 M’er: Mængde, mindset og metode.

1) MÆNGDE: Det afgørende krav

Her er en påstand, jeg tror på: Hvis du afsondrer markedet for… ja, i grunden hvad som helst, vil du hurtigt finde en eller anden rådgiver eller konsulent, der lover at gøre dig til ekspert med enkle midler og på kort tid. Det er en illusion.

Sandheden er, at uanset hvad du gerne vil være ekspert i, skal du øve dig. Meget. Der findes så rig forskning på dette område, at man kunne skrive en hel bog om det. Og det er der da også flere, der har gjort.

En af dem er Malcolm Gladwell. Måske kender du hans omtalte bog, Outliers? Den har populariseret den forskning, der viser, at man skal øve sig i minimum 10.000 timer for at blive virkelig god til noget.

Gladwell har dette tal fra blandt andet et 40 år gammelt studium af skakspilleres ekspertise. Her konkluderede forskere, at det tog mellem 10.000 og 50.000 timer at blive stormester.

Og i et ligeså citeret studium af de 76 største komponister gennem tiderne viste forskerne, hvordan alle musikbegavelserne faktisk først producerede deres bedste arbejde efter 10 års øvelse (og til dig på første række, der rækker hånden ivrigt i vejret: Ja, Sjostakovitj er en undtagelse med sine 9 år).

Skakspillere og komponister er ikke alene

Men det gælder ikke kun skakspillere og komponister. Som vores direktør skrev i sit indlæg om, hvad alle succesrige mennesker har tilfælles, så viser det sig, at eksperter som Michael Jordan, Beatles, Bill Gates og Thomas Edison netop har fulgt denne parole. Øvelse. Og mere øvelse. Og fejl. Og modvind. Og nederlag.

Derfor viser forskningen af succesfulde mennesker også, at mængden af tid hænger uløseligt sammen med det, man på engelsk kalder ’Grit’. I oversættelse bliver det en hybrid mellem vedholdenhed og stædighed (stædholdenhed?) og en blive-ved-med-at-knibe-de-baller-sammen-når-det-gør-ondt-atittude.

Studier af succesfulde eksperter inden for medicin, musik og sport viser fx, at vedholdenhed betyder langt mere end IQ og andre medfødte evner. Og så er vi tilbage ved de 10.000 timer: Sagen med grit er nemlig, at du kun bliver en ekspert på dit felt, hvis du gider at investere timerne, og hvis du orker at træde hårdere i pedalerne, når du er i modvind. Som videoen viser, er det et kendetegn ved de succesfulde eksperter.

SÅ: Et to-dages-kursus i situationel ledelse eller præsentationsteknik kommer ikke til at rykke dig en tøddel.

Så stop med tro på det. Og start med de mentale knibeøvelser, og sæt det lange lys på.

Én undersøgelse viser, at alene bevidstheden om, at du er dedikeret i et langsigtet perspektiv vil give dig en 4 til 1-fordel over dem, der tænker kortsigtet. Du skal ville det.

På den anden side skal vi dog med det samme stikke en stor konsulentkæp (ordet er kun underligt, hvis du vil have det til at være det) i hjulet på folk i batiktøj og dreadlocks, der siger jobbet op og råber: ’Du skal bare følge din passion’.

For der er heller ikke noget, der peger på, at ægte eksperter har fulgt dette råd. Snarere tværtimod.

Hvad der derimod er fuldstændig afgørende for dig, der vil være ekspert er, at du har det rigtige mindset.

2) MINDSET: Hvordan ser du dig selv?

Det lyder som en kliche fra en amerikansk selvhjælpsbog, at det handler om indstilling. Men det gør det faktisk.

I sin fortrinlige bog, ’Mindset – the new psychology of succes’, samler psykologen Carol Dweck sine årelange studier i, hvad vores mindset fra et videnskabeligt standpunkt betyder for vores resultater og succes. Hendes konklusion er enkel og skelner grundlæggende mellem to forskellige mindset: ’Fixed mindset’ og ’Growth mindset’.

Personer med et ’Fixed mindset’ har den grundopfattelse, at de har en vis mængde talent og evner, og at man ikke kan gøre så forfærdelig meget ved det. Man må spille de kort, man blev født med, og successen afhænger af, hvor dygtig man er til det.

Disse personer bryder sig ikke om at blive målt og udfordret, fordi det i deres øjne siger noget endegyldigt om deres kompetencer, som de jo ikke kan gøre noget ved. De er bange for at fejle og har brug for at bevise, at de er gode nok. Og det er jo logisk nok, for de har den opfattelse, at de ikke kan blive væsentligt bedre.

Personer med et ’Growth mindset’ mener derimod, at talent, evner og kompetencer er et øjebliksbillede, som kan udvikle sig gennem udfordringer, test, konkurrence, feedback og frem for alt øvelse. Og de har ikke noget imod at blive målt, fordi det hjælper dem til at blive bedre, hver gang de får feedback fra omverdenen.

Mindset

Gennem bogen viser Dweck, hvordan Growth mindset-mennesker lærer mere, får større succes og trives bedre i processen. Og med vores eksempler på kendte eksperter, stædholdenhed og mængde giver det jo absolut mening, at man er nødt til at være udstyret med dette mindset for at kunne blive ved med at dygtiggøre sig.

Måske er du i tvivl om dit eget mindset? Heldigvis kan du selv ændre det. Og du kan jo begynde med at teste, hvilket mindset du har.

3) METODE: Kom forbi OK-plateauet

Du gør alt rigtigt: Du er klar på at investere tiden. Du er vedholdende. Du er åben for, at du kan blive langt bedre, end du er nu. Men du rykker dig ikke rigtigt. Hvorfor? Det skal jeg sige dig.

Du har ramt det drilske sted, vi kalder OK-plateauet, som er et udtryk for det stadie, hvor vi er blevet så tilpas gode til noget, at vi stopper med at forbedre os. Lad mig give dig et klassisk eksempel:

Du bruger i gennemsnit mere end en time på at skrive på computer om dagen. Men spørg dig selv: Er du blevet bedre og hurtigere til at skrive på computer det sidste år?

Nej, vel?

Det er egentlig underligt, for du træner jo hver dag. Forklaringen er blot, at kompetencen er røget på autopilot. Og når det sker, stopper vi med at udvikle os. Psykologer peger på tre faser i vores tilegnelse af nye færdigheder:

1. Den kognitive fase: Her er vi bevidste om, at vi skal blive bedre. Vi udvikler os og øver. Vi tænker over tingene, og vi laver fejl, som vi lærer af.

2. Den associative fase: Her bliver vi bedre, vi begynder at kunne gøre tingene uden at tænke nærmere over det. Vi laver ikke så mange åbenlyse fejl længere.

3. Den autonome fase: Vi er blevet så tilpas gode, at vi skifter til autopilot. Vi er blevet ’OK’, så hjernen tænker, at det der med at skrive på tastaturet ikke kræver mere opmærksomhed, fordi der er mange andre ting, der er vigtigere.

Du kan se OK-plateauet overalt – både hos dig selv og dine kollegaer. I præsentationer, i Excel-kompetencer, i teamets kommunikation, i skribentens skarphed. I lærerens formidlingsevner. Vi rammer et tilfredsstillende niveau, og så bliver vi ellers der.

Men du vil være ekspert, så du skal forbi OK-plateauet. Og det kræver det, man kalder ’Deliberativ træning’. Denne type træning er designet til at fastholde dig i den kognitive fase, hvor du er bevidst om din udvikling, hvor du laver fejl og lærer af dem.

Her får du 7 klassiske deliberative træningsprincipper – omsat til konkrete eksempler:

1. Træn med verdens bedste

Jo dygtigere mennesker, du træner med, jo dygtigere bliver du selv. En af mine kollegaer fik fx dette deliberative træningsråd af sin musiklærer for mange år siden til noget guitarundervisning: Øv dig, mens du hører musikken, og på den måde spiller med på pladen – så øver du dig sammen med de bedste.

Princippet fungerer i mange sammenhænge. Hvis du hele tiden omgiver dig med folk, der er bedre end dig, accelerer du din læreproces. Er du en ambitiøs medarbejder i en C20-virksomhed, så læs biografierne om de store. Sæt dig ind i, hvad de gjorde. Bryd det ned. Vend og drej det. Spørg. Eller find et forbillede i virksomheden. Studer dem. Hvad er det, de kan? Hvad er det, de gør? Deliberativ træning handler om bevidst og vedholdende analyse og imitation.

2. Træn så tæt på virkeligheden som muligt

Jeg talte en gang med en virkelig dygtig designer, der fortalte mig, at hans team altid holdt sine møder samme sted, som deres produkter blev solgt. Designer du cornflakes-pakker, så hold møderne nede i Super Brugsen.

Er du golfspiller, så spil turneringer frem for at blive i driving rangens komfortzone. Skal du øve dine taleevner, så hold flere taler foran et ægte publikum. Alt det der gratis analyse i et kursuslokale rykker dig ikke. Det er, når vi rammes af virkeligheden, at vi virkelig forbedrer os.

3. Gør ting, du ikke kan

Et klassisk deliberativt træningsprincip er at træne, så du med sikkerhed fejler. Hvis du vil lære at blive hurtigere på dit tastatur, så er metoden faktisk ret enkel.

Den næste måned skal du konsekvent skrive 20 procent hurtigere, end du egentlig kan. Du vil lave en masse fejl, men du tvinger dig selv til at træne der, hvor du hæver dit niveau. Studier har fx vist, at de skøjteløbere, der forbedrer sig mest, er dem, der bruger mest tid på at øve de spring, de ikke kan lande, ligesom musikere øger deres ekspertise mest, når de fokuserer deres træning på passager, de ikke mestrer.

(Lyt til Joshua Foer, der underholdende forklarer om sit arbejde med deliberative principper, da han selv trænede sig op til at vinde de amerikanske mesterskaber i at ‘huske’ bedst, mest og hurtigst.)

4. Sørg for, at det er ubehageligt

En klassisk fejl i træning er at søge ’flow’, altså den der populære tilstand, hvor man glemmer tid og sted og bare helt ubevidst fordyber sig i sin opgave. Flow er formidabelt til mange ting, men ikke til at dygtiggøre sig systematisk. Faktisk er det sikreste kendetegn på udvikling, at det er forbundet med ubehag. Du må gerne være utryg. Du må gerne være usikker. Det skal helst gøre ondt.

5. Sæt farten ned

Det er måske et irriterende råd, når nu alt skal være hurtigere og bedre og mere økologisk. Men i stedet for at gøre tingene hurtigere og mere effektivt, kan det i visse sammenhænge være værd at gøre tingene langsommere og mere omstændeligt. Bliv opmærksom på alle detaljer ved kompetencen.

6. Find nye tilgange

Gentagelse er vigtig, men det skal som nævnt være deliberativ – ikke på autopilot. Derfor bør man konstant lede efter nye vinkler at se træningen fra, nye feedbackmekanismer og nye miljøer.

Så undgår du også at komme til at kede dig. Lav dine oplæg om. Find på nye præsentationsformer. Nye måder at indhente viden. Nye mennesker at spørge til råds. Andre måder at lave dine rapporter på. Sørg for hele tiden at udfordre dig selv.

7. Sørg for at få feedback

Hurtige feedbackmekanismer er fuldstændig afgørende. Der skal være sat parametre op, som du konstant kan måle dig op imod. Feedback kan være fra en kollega, chef, kæreste eller fra en mentor, der giver dig konkret feedback på din fremdrift.

Anders Ericsson er den førende forsker på område for det Expert Performance Movement, og han har produceret en række af de mest citerede studier af deliberativ træning. En af hans studiers tydeligste konklusioner var faktisk værdien af en mentor eller en afgørende lærerskikkelse.

Husk at være proaktiv med dette princip, og opsøg selv din feedback. Det, der karakteriserer eksperter på deres felt, er deres skarpe feedbackmekanismer, som egentlig bare betyder at måle, veje, spørge, teste og analysere hele tiden.

Ja, det er total uoverskueligt

Så er vi ved at være ved vejs ende i dette indlæg, og det er typisk nu, man finder en remse om, at du bare lige skal et-to-tre-og-vupti! Nu kan du spille Gnags’ samlede værker på violin med en rød pølse.

Men desværre ikke denne gang. Sandheden er tæt på at være total uoverskuelig. 10.000 timer, besværlige mindset og 7 metoder, der gør ondt og stiller krav?

Men husk nu på, at vi taler om den ægte vare. Hvis det var let, så var alle eksperter. Hvis det var let at gennemføre en Ironman, så ville alle gøre det. Og så var der jo ikke den samme værdi i det. Så hvis du virkelig mener det, er der ingen vej uden om 1) Mængde, 2) Mindset og 3) Metode. Jeg håber, du har fået inspiration til at kaste dig over alle tre.

Om Morten Munster

MG_1268_V1

Morten Sehested Münster

Partner - 40805108
Morten Sehested Münster er partner i BRO. Han arbejder med personlig indflydelse, content marketing og adfærdsdesign for kunder som FOA, IBM, ATP og flere danske kommuner. Morten er redaktør på BRO blog og forfatter til bogen 'Personlig Indflydelse'. Derudover holder Morten foredrag - især om content marketing og adfærdsdesign.

21 kommentarer til “Sådan bliver du ekspert i hvad som helst

  1. Søren Kristiansen 28. august 2013 kl. 19:54 - Svar

    Tak for indlægget og til lykke med det nye design på jeres blog. Tankevækkende med beatles og de andre eksperter, men tror nu også, at der er mange, der er kommet rigtig langt på held og tilfældigheder. Men derfor er pointerne vel gode nok alligevel.

  2. Hej Morten. Fint skrevet indlæg. Som jeg ser det, er nøglen til virkelig at blive bedre til noget, at kombinere dit tip nummer 2 og 3 af det deliberative: Gør ting du ikke kan – og gør det “i virkeligheden”. Man skal ud, hvor man ikke helt kan bunde, og der skal være noget på spil, før man virkelig udvikler sig. Det er min erfaring fra mange sammenhænge: job, sport og så videre.

    • Morten Münster 31. august 2013 kl. 07:59 - Svar

      Jeg synes naturligvis ikke, man kan tage dem ud fra de andre elementer, men når det er sagt, så vil jeg nok selv sige, at den væsentligste er at ‘gøre ting, du ikke kan’. Men for overhovedet at have modet til det, så kræver det langt hen ad vejen et growth mindset. Og på den måde, er der flere af tingene, der bider sig selv i halen.

  3. En af Malcoms andre pointer i samme bog er ”tilfældigheder” eller måske utilsigtede tilfældigheder. Det er ikke lige meget, hvilket universitet du går på. Eksempelvis har han kikket på, hvor Nobelforskere kom fra. Han har kikket på, hvorfor at de mest succesfulde ishockey spiller, var født inden for de samme måneder – eksempelvis p.g.a. datoen, for hvornår at man kunne komme med i talent programmet – og hans pointe er blandt andet, at vi ikke nødvendigvis finder de mest talentfulde med mindre vi også sætter fokus på ”tilfældigheder” – og så de 10.000 timer. Altså søg også de rette netværk, skoler med videre.

    • Morten Münster 31. august 2013 kl. 08:01 - Svar

      Hej Helle

      Det er jo fuldstændig rigtigt. Malcolm bruger jo en del af sin tid på det med tilfældigheder. Og den tankevækkende anekdote med Ishockey-spillerne har han faktisk fra Ericcson, som jeg nævner i indlægget. Tak for den ekstra nuance på indlægget.

  4. Tusind tak for et godt indlæg på en dag, hvor jeg lige behøvede en peptalk. Synes altid jeg arbejder, arbejder, arbejder – fordi jeg er passioneret omkring, hvad jeg gør.. Men tænker nogle gange: Ej, du burde være bedre til at springe over, hvor gærdet er lavest.. Bruge lidt mindre tid på arbejde, for det burde da ikke være nødvendigt? Men så læste jeg denne blog-artikel, som minder mig om, at jeg gør faktisk det rigtige… Jeg øver mig og øver mig og øver mig:) Desuden får jeg feedback, og det gør også lidt ondt indimellem, da jeg vil det så meget, og er spændt på om jeg gør det godt nok. Mange gode pointer i dette indlæg til at komme videre på:)

    • Morten Münster 31. august 2013 kl. 08:02 - Svar

      Hvor er det dejligt at høre, at du lige faldt over indlægget en dag, hvor I begge havde brug for hinanden:)

  5. Tak for et formidabelt indlæg.

    Kan I ikke få det i trivielpressen – det der med at stille krav?

    Måske vi så kunne få lidt færre “coach opdragede børn” (blandt andet).

    • Morten Münster 31. august 2013 kl. 08:03 - Svar

      Du er så velkommen Marianne! Trivielpressen får vi nok aldrig med, men tror iøvrigt at tendensen er gående mod, at vi tænker flid og timer fremfor spørgeteknik:)

  6. Måske har jeg en anden opfattelse af FLOW-tilstanden, men jeg mener den er meget konstruktiv, HVIS flow-tilstanden også er et konstant feedback-loop… Og det kan det sagtens være !! Og så er det den bedste tilstand for læring.
    Jeg ved hvad jeg taler om, for udover at være en passioneret hypnotisør, er jeg en meget dygtig jazz-saxofonist (www.kasperfredholm.com)

    En anden trinvis fremstilling af vejen til at mestre noget er :

    1 ubevidst inkompetence – du ved ikke, hvad du gerne vil kunne endnu.
    2 bevidst inkompetence – du ved hvad du gerne vil kunne, og begynder at øve dig.
    3 bevidst kompetence – du har øvet dig, men skal tænke over, hvad du laver.
    4 ubevidst kompetence – du har øvet dig, og behøver ikke at tænke over det.
    Du kan det på rygraden 🙂
    Hvis man tænker på at lære et fremmed sprog, gi’r det god mening – syn’s jeg !

    Se evt. http://en.wikipedia.org/wiki/Four_stages_of_competence

    • Morten Münster 31. august 2013 kl. 08:17 - Svar

      Hej Kasper

      Tak for kommentaren. Jeg tror, vi har forskellige opfattelser af flow. Flow for mig er den dybe tilstand, hvor man glemmer tid og sted og bare lader sig flyde med i det. Denne type flow er blandt andet kendetegnet ved, at den netop ikke kan være kombineret med tilbagevendende feedbackmekanismer. Men der findes sikkert andre opfattelser af flow, der er ligeså rigtige – og der giver dine pointer garanteret god mening.

  7. Hej Morten
    Dit indlæg er lige strøget direkte til tops på min favoritliste over alle inspirerende indlæg. Især appellerer de nye ord og det visuelle sprog virkelig til mig. Nå ja, og så selve indholdet selvfølgelig. Slutteligt tillykke med det nye enkle look.
    Tak for dine velvalgte ord.

    • Morten Münster 31. august 2013 kl. 08:18 - Svar

      Hej Janne

      Det er jeg da forfærdelig glad for at høre. Tusind tak! Og mange tak for feedback på designet, det er vi også mange herinde, der har brugt meget tid på:)

  8. Pingback: Søndagslinks #2 - Malene Hald · Design & Illustration

  9. Top fed artikel…! Og 100% enig udfra min erfaring, viden og læring.

    Eneste smalle punkt er begrebet “flow”. Indenfor træning, læring og high performance er den generelle “”ekspertpfattelse” en sammenkobling af din og Kasper Fredholms pointer.

    Se fx http://en.wikipedia.org/wiki/Flow_(psychology), hvor der bl.a. står: “It [flow] is a single-minded immersion and represents perhaps the ultimate experience in harnessing the emotions in the service of performing and learning.”

    Pointen er netop, at dit “system” (krop og sind) fungerer optimalt i flow fordi du IKKE stopper op og “vurderer”, mens det sker. Det er også præcis det high performance handler om.

    Efter indsaten kan man så analysere m.v. og overveje nye måder og metoder. Og så i flow igen (såvidt muligt) for hurtigst muligt at mestre den nye vinkel, kompetence m.v.

    Anyways, jeg nød at læse artiklen 🙂

  10. Hej Peter

    Tak for din rigtig gode kommentar og nuance! Det er dejligt, når der bliver bidraget til kvaliteten i kommentarfeltet. Tror du har ret i, at der kan være mere at hente i Flow, end hvad jeg skriver her – men samtidig vil jeg dog stadig holde fast i, at der er mange, der vil være uenige i det, der fx står i Wikipedia-artiklen.

  11. Pingback: Overskrifter der lover et bedre liv - Erik Back

  12. Pingback: Visuelle nyheder · uge 33/2013 - Visuel kommunikation

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *