Vi danskere er sprogfascister. Selvom kommaet er en lille klat tryksværte, skal der ikke mange fejl til, før folk derude begynder at flå sig i håret, korse sig og mene, du må have en skrue løs. Du kan selvfølgelig vælge at være ligeglad, for det er jo altid nemmere at kaste med kommaregler end at erkende, at man selv bor i et hus med store grammatiske revner i fundamentet. Men vil du alligevel gerne holde dig på god fod med sådan nogle som mig, kan du med fordel rette op på disse tre typiske fejl:
Sæt ikke komma mellem punkterne i en punktopstilling
Nogle gange skal der punktum efter punkterne, andre gange skal der slet ikke være noget. Men der skal aldrig, aldrig være komma – og heller ikke ’og’ mellem næstsidste og sidste punkt.
Forkert:
‘Jurister har tendens til at:
- skrive lange sætninger,
- bruge mange passiver,
- fylde teksten med informationer og
- skrive afsenderorienteret.’
Korrekt:
‘Jurister har tendens til at:
- skrive lange sætninger
- bruge mange passiver
- fylde teksten med informationer
- skrive afsenderorienteret.’
Sæt ikke komma efter hilsner
’Kære Jette’ i et brev eller en mail står fint helt alene og skal ikke ødelægges med et komma. Det samme gælder efter fx ’Venlig hilsen’.
Forkert:
‘Kære Jette,
Tak for dit brev!’
Korrekt:
‘Kære Jette
Tak for dit brev!’
Sæt ikke komma foran ’infinitiv-at’
Måske har din gamle dansklærer tatoveret i din hukommelse, at der altid skal komma foran ’at’, men nej. Ofte følges ’at’ nemlig af den ubøjede infinitiv/navnemåde (fx ’at skrive’), og her er kommaet aldeles bandlyst.
Forkert:
‘Din gamle dansklærer er tydeligvis ikke i stand til, at sætte kommaer.’
Korrekt:
‘Din gamle dansklærer er tydeligvis ikke i stand til at sætte kommaer.’
Test kommaerne
Tør du få sandheden om dine kommaevner, så prøv kommatesten hos Bro Kommunikation.
Læs også
Falder du også i disse kommafælder?
Kunne du bruge indlægget?
Tilmeld dig vores blog, og få samtidig den gratis e-bog ’21 sproglige dødssynder – og hvordan du undgår dem’.
Det koster ikke noget at være tilmeldt, og det er let at melde sig fra igen (vi bliver ikke sure).









13 Kommentarer
Jeg må jo nok indrømme, at jeg har været tilbøjelig til at følge min dansklærers firkantede regel…
Må lige give hende et opkald….:)
Hej Mette
Det er en svær test, du har lavet.
Jeg må – igen – revidere min opfattelse af mine evner inden for kommatering.
Men en andenplads i testen er vel også ok?
Hej Mette
Fra én nørd i komma-koma til en anden:
Sjov test! Jeg strøg lige ind på en førsteplads, dog med skuffende 76%.
Testen kunne imidlertid blive endnu skarpere hvis du lige tjekkede sætning 15 og 16. Sætning 12 er jeg i tvivl om. Spørgsmålet er om “daværende kulturminister” står som en egentlig stillingsbetegnelse?
Mange hilsner
linket til kommatesten virker ikke. Har I flyttet siden?
Hej Jane
Tak for din kommentar – jeg har rettet linket.
Vi har nemlig flyttet testen over på bloggen under fanen ‘resurser’.
Linket burde virke nu.
Det er rigtigt at et linjeskift kan erstatte et komma (eller andre tegn), men er der ikke linjeskift, skal kommaet da sættes. Eksempel: “Hej Niels, tak for sidst.”
Nemlig!
Må jeg påpege, at information, ligesom vand, sand, mel og tøj (herunder ord, der ender på -tøj, som eksempelvis legetøj), er en mængdebetegnelse, som ikke kan pluraliseres, hvorfor pkt. 3 i det øverste eksempel, “■fylde teksten med informationer”, teknisk set også er forkert (man kunne i stedet bruge oplysninger), ligesom man ikke kan sige “værktøjer” (her kunne man bruge redskaber), eftersom der som bekendt heller ikke er noget, der hedder syltetøjer, legetøjer osv.
Hej Caspar – der må jeg desværre sige, at du tager fejl. Begge dine eksempler kan bøjes i flertal uden problemer. Har copy-pastet fra RO2012:
information sb., -en, -er, -erne, i sms. informations-, fx informationschef, informationssøgning
værktøj sb., -et, -er, -erne, i sms. værktøjs-, fx værktøjsskab
Mange hilsner
Mette
Helt ærlig, Mette, hvis du kan korse dig over, at nogen skriver kære Jette med et efterfølgende komma, så vil jeg råde dig til at få dig et liv. Eller en anden religion
Jeg vil gerne udbede mig en saglig forklaring på, hvorfor det er “forkert” at skrive:
“Kære X,
Tak for dit brev.”
Jeg er med på, at linjeskift muligvis KAN erstatte et komma efter hilseformularen. Men det er ikke obligatorisk. Og det er da slet ikke uden videre en absolut fejl.
Da det er en direkte henvendelse (eller tiltaleform, om man vil), som afstedkommer vokativ for de sprog, der – idet de differentierer mere end dansk – har denne kasus, ville det i alle tilfælde virke mere naturligt at skrive som ovenfor: “Kære X, …”
Fx oversætter vi ofte fremmedsproglige tiltaleformer med “O, [x], gør venligst [y]…”. Her fx teksten fra Mozarts “Requiem” oversat fra latin til dansk:
“Requiem aeternam dona eis, Domine, et lux perpetua…”
“Giv dem den evige hvile, o Herre, og lad det evige lys…”
Som man ser hører kommateringen simpelthen med til den direkte tiltaleform.
I øvrigt får de 10+ eksempler, som umiddelbart er at finde på Korpus.DK med “Kære X,…”, det bestemt ikke til at ligne noget, der kunne få en til at “se dum ud”.
Så skru venligst ned for sprogfascismen, hvor venligt (?) den end er ment.
* Og så er (kortfristet) internetkommunikation i øvrigt altid en faktor, der får os til at stave og kommatere forkert.
Her retter jeg lige mig selv:
“Som man ser, hører kommateringen …”
Hej August
Jeg har lidt svært ved at se, hvordan dine eksempler problematiserer linjeskift-argumentet – de indeholder jo ikke linjeskift. Kommareglerne foreskriver, at man sætter komma ved tiltaleord, præcis som du har gjort det, men hele humlen er, at reglerne ændrer sig, når opsætningen ændrer sig, og der indgår et linjeskift. Hvis man i en mail fx skriver ud i en køre: ‘Kære X, tak for dit brev..,’ så skal der naturligvis komma.
Dansk Sprognævn er ansvarlige for både reglen (at man ikke sætter komma efter kære x) og argumentet (fordi linjeskift er tegn nok i sig selv). Du må nok derfor diskutere sagligheden af det med dem.
Men de skal ikke gøres ansvarlige for at have påstået, at man ser dum ud, hvis man sætter komma efter en indledningshilsen; det står helt for vores regning og – havde vi håbet – med et glimt i øjet.