150 forbudte fraser og sproglige klicheer (vi har brug for dig!)

 

Vi har fået nok.

Det er på tide, at vi tager fat om de klæbrige klicheer og fortærskede fraser. Vi trækker dem ud på torvet og udstiller dem i gabestokken. I samarbejde med vores læsere (ja det er dig) præsenterer vi derfor vores liste over sproglige formuleringer, du skal holde dig fra.

Bøvler du med at sætte kommaer, og synes du, at det er på tide at lære det én gang for alle? Så kom med på vores kommakursus.

Opdatering: Vi har nu rundet de 150 forbudte fraser i skriftlig kommunikation! Gad vide, hvor lang listen kan blive… 

Hvad er en kliche – og hvorfor skal den dø?
Vi har med en kliche at gøre, ”når en sprogbruger giver afkald på ganske almindelige ord og udtryk og udskifter dem med andre, som skal forestille at være smarte og nye, men absolut ikke er originale”.

Sådan lyder det på sproget.dk.

Det er altså en brug af sproget, som engang var morsom, frisk og kreativ, men nu er blevet triviel – somme tider direkte pinlig. De er slidt op, og det, der engang var en sproglig finesse, er reduceret til et unødvendigt og i værste fald forstyrrende element.

Og nu har vi så fået nok. De skal ud, væk og bort. Derfor får I her listen over de sproglige klicheer og fraser, som vi alle skal stoppe med at bruge, når vi skriver.

Vi gider ikke længere læse tekster, åbne aviser, magasiner eller lignende og blive mødt af disse ord-rædsler. Skribenter, redaktører, journalister, tekstforfattere og andet skrivende godtfolk – er I med os?

Ja, det er I. For I har også et ansvar her. Hver gang I tilføjer et ord eller en vending i kommentarfeltet, så opdaterer jeg listen. Vi går efter at ramme 150, men indtil videre vil vi nøjes med at servere 99 for jer, og de kommer her:

De 150 klicheer, som du skal stoppe med at skrive
Vi gider IKKE læse noget om at:

  1. tænke ud af boksen
  2. gå efter manden i stedet for bolden (Grundreglen er, at hvis din frase kan risikere at dukke op på et taktikmøde i serie 5, så drop den)
  3. have mange bolde i luften
  4. have det forkromede overblik
  5. have kant (hvis du bruger denne frase, ved vi definitivt, at du ikke har kant)
  6. male fanden på væggen
  7. gode råd er dyre
  8. springe over, hvor gærdet er lavest
  9. slå koldt vand i blodet
  10. have et es i ærmet
  11. gribe knoglen
  12. sige B, når man har sagt A
  13. være tungen på vægtskålen
  14. se noget i bagklogskabens klare lys
  15. holde kortene tæt til kroppen
  16. have eller tilbyde en bred vifte af noget
  17. gøre lange historier korte (og heller ikke omvendt)
  18. slå på tråden
  19. prøve kræfter med noget
  20. bølgerne går højt
  21. være på en rejse (Sidder du i et tog eller en bus? Hvis nej, så drop den)
  22. søge nye udfordringer
  23. lytte til vandrørene
  24. få hul på bylden
  25. slå på tromme for noget
  26. krisen kradser
  27. noget ligger lige til højrebenet
  28. sove i timen
  29. stå som sild i en tønde
  30. komme ud over rampen
  31. gå gennem ild og vand
  32. have begge ben på jorden (heller ikke, selvom de tilmed er ’solidt plantet’ der)
  33. stirre sig blind på noget
  34. spille bolden videre (igen: Taktikmøde-reglen, som vi fremover blot kalder TM-reglen)
  35. give bolden op (TM-reglen!)
  36. tage noget til nye højder
  37. gøre rent bord
  38. skyde papegøjen
  39. tage bladet fra munden
  40. være banebrydende
  41. noget sker med raketfart (raketfart er klart hurtigere, end du tror)
  42. noget er en bragende succes
  43. gå som varmt brød
  44. man kan sige noget (enten siger man det, eller også gør man det ikke)
  45. smøge ærmerne op
  46. se noget i bakspejlet (eller i bagklogskabens ulideligt klare lys)
  47. stikke en finger i jorden
  48. køre i tomgang
  49. passe som fod i hose
  50. sparke noget til hjørne (husk nu TM-reglen!)
  51. tage hul på et nyt kapitel
  52. have ben i næsen
  53. få ting til at gå op i en højere enhed
  54. tage skeen i den anden hånd
  55. køre på skinner (også kendt som IC4-fejlen)
  56. noget er et omdrejningspunkt for noget andet
  57. noget er et fikspunkt for noget andet (vær i det hele taget på vagt, så snart ting begynder at rotere i dine tekster)

I tirsdags bad vi så vores venner på vores Facebook-side om at give os de vendinger, som de er trætte af. Det blev til en række 36 eksempler, og de følger her:

  1. Træde i karakter (Niels)
  2. Lave en TV-redning (Niels respekterer også TM-reglen)
  3. Sætte i scene (Niels)
  4. En fremmed er en ven, du endnu ikke har mødt (Helle)
  5. Gøre en forskel (Helle)
  6. Fordi at… (Sanne)
  7. Alle gode gange tre (Bettina)
  8. Tredje gang er lykkens gang (Bettina)
  9. På den korte/lange bane (Maria og Niels G.)
  10. At brænde for noget (Maria)
  11. Tage aktion på noget (Maria)
  12. Hav en fortsat god dag (Christian)
  13. Du er velkommen (Christian)
  14. Det ligner, at… (Ditte)
  15. Den søde drik (Patricia)
  16. Den hvide drik (Patricia)
  17. Det mest optimale vil være… (Birgitta: ”Enten er det optimalt, eller også er det ikke!”)
  18. Tilvejebringe (Kathrine)
  19. Italesætte (Stine og Rasmus)
  20. ’Samtale’ som et verbum (Ulla)
  21. At gøre noget ’løbende’ (Helle)
  22. At tale omkring et problem – mens man sidder om et bord (Anne)
  23. At noget ikke ligger i kortene (Anne)
  24. At processe noget (Anne)
  25. At drifte (Anne)
  26. Diskussion af noget klassen (Anne)
  27. Udrulning (Anne)
  28. Den globaliserede verden (Mads)
  29. Når ’chance’ bruges i stedet for ’risiko’ (Michala)
  30. Rækker (Niels G.)
  31. Når ”både… og…” bliver til ”både… men også…” (Jørgen)
  32. Med krum hals (Jørgen)
  33. Det pulveriserende erhvervsliv (Jørgen)
  34. Kom ind i kampen (Jørgen)
  35. Den så jeg ikke lige komme (Jørgen)
  36. Fremadrettet og proaktivt (Jørgen)

Hvad med os selv?!
Vi har ledt lidt rundt i vores gamle blogindlæg for at finde de steder, hvor vi burde være røget direkte i gabestokken. Desværre var det ikke svært at finde eksemplerne:

  1. ”At få sig et godt grin” (Linea i sit indlæg om misforståede ordsprog)
  2. ”At noget er det nye sort” (fra Mettes indlæg om kommunikationstrends)
  3. ”At have et par emner i baghånden” (Tanja i sit indlæg om at bryde isen til receptioner)
  4. ”Alt for mange tekster skulle aldrig have set dagens lys” (Anne i indlægget ”Stop med at skrive – lige nu!”,)
  5. ”Du kan ikke finde hoved og hale i mødets referat” (Nicholas i sin guide til mødelederen)
  6. ”At tage fat om roden på noget…” (Morten i indlæg om ’Personlig effektivitet’)

Men nu er det din tur til at rase!
57+36+6 = 99.

Findes der flere klicheer og vendinger, som skal med på listen? Selvfølgelig gør der det. Vores mål er 150, så vi mangler 51.

Så skynd dig at give din mening til kende i kommentarfeltet. Når jeg får et bidrag, opdaterer jeg listen.

Sproglig front!

 

Nye tilføjelser fra jeres kommentarer:

  1. Sparekniven (Julie)
  2. Grovfilen – og generelt alle metaforer om værktøjskasser (Julie)
  3. Op/ned ad bakke (Heidi)
  4. At give den max gas (Sanne)
  5. I min verden (Sophie)
  6. At være tovholder (Jørgen)
  7. Stå på mål for noget (Jørgen overholder også TM-reglen)
  8. Det jeg hører dig sige… (Bodil)
  9. At skyde fra distancen (Iben føjer endnu én til TM-reglen)
  10. Et skud fra hoften (Iben)
  11. Det er de små marginaler, der tæller (Iben)
  12. There’s no I in team (Astrid)
  13. At barsle med noget (Jørgen)
  14. En ordentlig overhaling (Jørgen)
  15. Ingen gang på jord (Jørgen)
  16. Lys for enden af tunnelen (Jørgen)
  17. Dreje nøglen om (Jørgen)
  18. Tage roret (Jørgen)
  19. Slippe tøjlerne (Jørgen)
  20. Ikke den skarpeste kniv i skuffen (Jørgen)
  21. At kunne noget til fingerspidserne (Jesper)
  22. At søsætte et projekt (Jesper)
  23. At klappe hesten (Suzy)
  24. I min optik (Suzy)
  25. Spis lige brød til (Suzy)
  26. At sidde/være/gå i rundkreds (Suzy)
  27. At byde ind med noget (Kris)
  28. Min mening er et eller andet sted, at… (Kris)
  29. At se muligheder frem for begrænsninger (Tinna)
  30. Der findes ikke problemer, kun udfordringer (Tinna)
  31. At få noget galt i halsen (Tinna)
  32. Oppe i det røde felt (Sofisten)
  33. At tackle et problem (Sofisten)
  34. At spidse pennen (Sofisten)
  35. At gå noget efter i sømmene (Sofisten)
  36. At vækste (Vickie)
  37. Opstart (Anne Mette og Frederik pointerer, at der ikke findes en nedstart)
  38. At se noget med de lange briller på (Linda)
  39. Den sidder lige i skabet (Ditte)
  40. Tre-trins-raketter (Mille)
  41. Et slag på tasken (Eddie)
  42. Sammenligningen af æbler og pærer (Jes)
  43. …i bedste velgående (Signe)
  44. At løbe med en opgave (Signe)
  45. Det koster spidsen af en jetjager (Michael)
  46. Høste/plukke de lavthængende frugter (Joan)
  47. Det er der ikke fugls føde på (Claus)
  48. At have eller være en blæksprutte-funktion (Laila)
  49. At kommentere noget (Lene og Martin)
  50. At lave et skriv (Peter)
  51. Hvorom alting er… (Ronny)
  52. At gøre op med noget (Anders)
  53. Op i helikopteren (Sally)
  54. Klar i spyttet (Sally)
  55. At have JA-hatten på (Signe)
  56. DNA om noget, som ikke  er organismer (PJ)
  57. Smæk for skillingen (Michael)
  58. Levere varen (medmindre du står med en papkasse i hånden) (Michael)
  59. Prikken over i’et (Michael)
  60. Skylle barnet ud med badevandet (Michael)
  61. Ingen ko på isen – og heller ikke den omvendte med ingen is på koen (Michael)
  62. Kaste med sten, når man selv bor i et glashus (Michael)
  63. Gå over åen efter vand (Michael)
  64. Stoppe, mens legen er god (Michael)
  65. At betegne noget som ’langhåret’ (Line)
  66. At løfte en opgave (Henrik)
  67. At dreje nøglen om (Tove)
  68. At gå på tre ben (Tove)
  69. Kæphest (Tina)
  70. Da X tabte sin uskyld… (Morten)
  71. At stå af (på noget, som ikke er en station eller lignende) (Dorrit)
  72. Gå i tænkeboks (Dorrit)
  73. Det blæser en halv pelikan (Dorrit)
  74. At blive klædt på til noget (Stig)
  75. TEAM = Together Everyone Achieves More (Søren)
  76. Tiltag (Susannah)
  77. På sigt (uden nærmere definition af nogen form for tidshorisont) (Claus m.fl.)
  78. At have en fest (Michael)
  79. At være på dybt vand (Lene)
  80. Sådan set… (Birgitta)
  81. Den brændende platform (Marie)
  82. ‘Den analoge bog’… også kendt som: en bog! (Lisbet)
  83. At give noget et tiltrængt eftersyn (Troels)
  84. At fremtidssikre noget (Troels)
  85. At krybe i flyverskjul (Troels)
  86. ‘Der er ikke noget at komme efter’ (Troels)
  87. At have førertrøjen på (Troels)
  88. At være den, der har bolden (Troels)
  89. All in (Tobias)
  90. Jeg kan ikke få armene ned (Steen)
  91. Spritny (Hanne)
  92. At opfinde den dybe tallerken (Hella)
  93. At koge suppe på noget (Hella)
  94. At lande en ordre (Dan)
  95. At sætte barren højt (Marcus)
  96. At sætte overliggeren højt (Marcus)
  97. At presse citronen (Marcus)
  98. Laveste fællesnævner (Marcus)
  99. Fælles fodslag (Marcus)
  100. At løfte i flok (Marcus)
  101. At træde i spinaten (Marcus)
  102. At købe katten i sækken (Marcus)
  103. At gå i brechen for noget (Marcus)
  104. Kun fantasien sætter grænser (Ann)

Facit er lige nu: 57+36+6+104 = 203 forbudte fraser

 

Om Henrik Hillestrøm

MG_9702_V1

Henrik Hillestrøm

Konsulent - 40803995
Henrik er konsulent i BRO og arbejder med tekst, projektledelse, effektivitet og formidling. Han har løst opgaver for blandt andet Zen Systems, Dansk Psykolog Forening og Downtown. Henrik sidder desuden i redaktionen på BRO blog.

253 kommentarer til “150 forbudte fraser og sproglige klicheer (vi har brug for dig!)

  1. Haha, et meget friskt indlæg, synes jeg! Der er mange af de små ordsprog og metaforer på listen, som jeg egentlig ikke havde tænkt over var så slidte, men når man ser dem i den her sammenhæng, så giver det stof til eftertanke.

    jeg har også et par tilføjelser i form af to stykker værktøj, jeg personligt er træt af at høre om: “sparekniven” og “grovfilen”

  2. “På den lange bane” er et frygteligt udtryk, som for mig at se ikke rigtig betyder noget. Og udtrykkene “op ad bakke” og “ned ad bakke” skifter tilsyneladende betydning alt efter, hvem der bruger dem – måske det var lettere bare at afskaffe dem?

  3. ‘At give den max gas’ skal også på listen. Det er jo snart umuligt at foretage sig noget uden at nogen beder dig om at give den max gas.

  4. Sophie Egede-Schrøder 22. marts 2012 kl. 11:35 - Svar

    Jeg bliver så træt, når folk bruger vendingen: “I min verden…”. Har de da en særlig verden, hvor særlige regler eller virkeligheder gælder? – Og i givet fald, hvorfor skulle deres synspunkter så have relevans for andre??

    • Ja, der findes jo så et hav af filosofi på emnet som er ret interessant. For hvem ved om vi oplever det samme? Så det er måske korrekt nok at referere til “min verden”… som i den verden som vi hver især oplever, som afhænger af hvordan vores hjerne er. Derfor kan hinandens opfattelser af verden jo sagtens være relevante for hinanden, da vi alligevel må formode at vi eksistere sammen i en ”virkelig verden”. Og så er der også enormt meget filosofi omkring den virkelige verden, som vi kun ved en lille smule om pga. at vi kun opfatter det vi kan sanse og dette er vidt forskelligt alt efter hvordan ens hjerne fungerer. Synæstesi er et godt eksempel på nogle som sanser nøjagtigt ud fra samme fysiske verden som os andre, men oplever noget helt andet pga. krydsaktivering i sanserne.

      Så hvis vi alle var i den samme verden og opfattede fuldstændigt ens, var der vel virkelig ingen grund til at dele hinandens synspunkter. Det er da mere interessant at vi hver især har vores egen virkelighedsopfattelse af en verden, ingen i sidste ende ved noget om. Så bliver hver en verdensopfattelse på en måde relevant.

  5. Henrik H. Poulsen 22. marts 2012 kl. 11:49 - Svar Author

    Tak for jeres feedback – det lover godt for listen!

    @Connie: Jeg synes, at vi lader ’tak for sangen’ slippe i denne omgang…

    @Julie: Jeg havde slet ikke tænkt på at dykke ned i værktøjskassen. Fremragende!

    @Heidi: God pointe med turene op og ned ad bakkerne. Se evt. mere her: http://sproget.dk/svarbase/SV00006980

    @Sanne og Sophie: Hvor har I ret!

  6. Henrik H. Poulsen 22. marts 2012 kl. 12:07 - Svar Author

    Tak for kommentarerne, Jørgen. Jeg har på fornemmelsen, at TM-reglen virkelig kan bidrage til den sproglige oprydning.

  7. At skyde fra distancen (hvor lang er den)
    Et skud fra hoften
    Det er de små marginaler der tæller (de er som regel små)

  8. Henrik H. Poulsen 22. marts 2012 kl. 12:44 - Svar Author

    @Bodil: Din kommentar er noget kort i det, men det jeg hører dig sige, er, at du gerne vil have føjet den til listen…

    @Iben: Tak! Det er ganske rigtigt sjældent, man hører om ’store marginaler’.

    • Hans Christian Rasmussen 1. februar 2015 kl. 19:53 - Svar

      Hej
      Undskyld, men “Det jeg hører dig sige” , er simpelthen et af de aller-allerværste nye floskel-udtryk!
      Det bor i munden på alle telefonsælgere og tåbelige radioværter!
      Det er en anglicisme, eller rettere: “amerikanisme” – hvis der er noget der hedder det – og på amerikansk engelsk, en mode-floskel “up there” i klasse med “often times”
      Venlig hilsen
      Hans Christian Rasmussen

    • Hans Christian Rasmussen 1. februar 2015 kl. 20:32 - Svar

      Hej Henrik
      Jeg ville ikke fornærme dig, så lad mig uddybe, hvorfor det udtryk, i hvert fald for mig, overgår ALT i hæslighed: For det første, ligger der et enuendo i det. Enten : “Kommer du med en lille modbydelig stikpille til mig, som du ikke tror at jeg kan opfatte?”, eller blot en simpel fornærmelse: “Aner du overhovedet ikke hvad du selv siger?” – alternativt: “Prøver du på at forklare et eller andet, du er for dum til at udtrykke?
      Dernæst, er det arrogant, “med hovedet på skrå” og et lille sarkastisk smil. Det definerer det Dronning Margrethe engang kaldte “dumsmart”.
      Jeg er godt klar over at det ofte nok bare bruges som en lyd, eller som et forsøg på at opsummere, hvad den anden har sagt. I den sidste betydning, virker det bare som et pubertetsagtigt forsøg på at tryne intellektuelt.
      Jeg er lige ved at tro, at hvis jeg havde brugt det overfor min tidligere specialevejleder i filosofi, ville han have givet mig en lussing – han er tidligere orlogskaptajn, så ville i hvert fald kunne lade mig forstå, hvad han mente om det, og han ville ikke have brudt sig om det!
      Tilgiv den lid hårde tone, men prøv at forstå: Jeg havde lige opdaget jeres blog, og jeg var – og er i øvrigt stadig – så begejstret, Så, så jeg at du havde skrevet det, og fik “That ole sinkin feeling”.

      • Hej Hans – jeg er slet ikke stødt. Min brug af formuleringen “Det, jeg hører dig sige…” var et halvironisk svar på Bodil Hammers kommentar om selvsamme formulering et par centimeter længere oppe på skærmen.

        I øvrigt tak for dine bidrag, dine overvejelser og din feedback.

        Henrik

        • Hans Christian Rasmussen 11. februar 2015 kl. 02:31 - Svar

          Oops-a-Daysie! Det havde jeg ikke set. Beklager!
          I øvrigt, mange tak for dit svar.
          Lad mig blot lige sige, at hele denne diskussion er vigtig. Dér hvor den især bliver væsentlig, er m.h.t. de politiske ”topoi” – f.eks. de ”steder”, hvor politikere bruger floskler, helt bevidst, for at sløre deres budskab, eller rettere, manglende budskab – når de f.eks. vil ”dele ansvaret” ved at sige at: ”Det vil jeg godt være med til at se på”, angående noget, som de selv lige har fundet på, og som ingen andre har skænket en tanke, eller når vi møder floskler, som vi, så at sige, tvinges til at acceptere – og er underlagt – jeg har måttet finde mig i at skulle ”bade” i stillingsannoncernes sproglige ”kloak” igennem et par år nu, og har endnu aldrig fundet ud af at undgå at bide fra mig; min ”crowning glory” kom da jeg for et par dage siden reflekterede på en stillingsannonce fra Danmarks Innovationsfond, som søgte en ”Sekretær med stærke engelskkundskaber”. Jeg KUNNE ikke lade være med at skrive:” Jeg håber dog, at jobbet ikke indbefatter at skulle oversætte jeres ”fantasi” begreber og do formuleringer, f.eks.:
          ”I am a sharp pen, who can hold my balls in the air and good to and implement changes and with establishing platforms for how we grow innovation on the long track against twenty-twenty ”.
          Jeg véd blot, at jeg aldrig nogensinde får et personligt svar fra dem.

  9. There’s no I in team. Dem, der siger det – typisk mellemledertyper uden særlige engelskkundskaber – skulle have stryg.

    Fantastisk indlæg, i øvrigt 🙂

  10. Der er jo stadig et stykke vej til de 150, så her kommer et større udvalg:
    At barsle med noget
    En ordentlig overhaling
    Ingen gang på jord
    Der er lys for enden af tunnelen
    Dreje nøglen om
    Tage roret
    Slippe tøjlerne
    Ikke den skarpeste kniv i skuffen

  11. Henrik H. Poulsen 22. marts 2012 kl. 13:14 - Svar Author

    @Jørgen: Du er jo en maskine! Tak for bidragene.

    @Astrid: Friskt lige at åbne for en flersproget liste… og det forbavser mig i øvrigt ikke, at indlægget falder i lige netop din smag 🙂

  12. Ih, hvor er jeg træt af, at folk er begyndt at gøre alting “fremadrettet”! Nej, det lyder IKKE 50 intelligenspoint klogere end at sige “fra nu af”. Det er heller ikke nødvendigt at “byde ind” med noget, når man kan nøjes med bare at sige det. Du ved også godt, hvor din mening befinder sig: den er i hovedet på dig, ikke “et eller andet sted”.

  13. Henrik H. Poulsen 22. marts 2012 kl. 13:44 - Svar Author

    @Jesper: Tak!

    @Suzy: Tak, tak, tak og tak!

    @Kris: ’Fremadrettet’ er allerede på listen, så den er du ikke alene med. Rigtig god tilføjelse med ’et eller andet sted’ – det er jo en virkelig vag udmelding.

  14. Jeg mener nu ikke, at klichéerne er så slemme. Hvis de bruges med et smil i øjet (endnu én?), kan de ofte ramme plet på noget, som ellers kan være svært at udtrykke præcist.
    Derimod er jeg træt af, når en sætning startes med “Altså, …” og af vendinger som “Det er lissom fordi, (at)” og “Så står man der, nå hva’ så…”.
    Men jeg synes altså ikke, at klichéerne skal skældes ud. Vi ser jo også Beverly Hills på – hvad – niende runde nu? Og den er da proppet med klichéer!

  15. Henrik H. Poulsen 22. marts 2012 kl. 14:50 - Svar Author

    Hej Sara. Tak for din kommentar.

    Jeg vil lige gøre opmærksom på, at listen handler om klicheer, vi skal stoppe med at SKRIVE. I den mundtlige kommunikation er sagen en lidt anden, fordi det går hurtigere, og fordi man som du er inde på kan bruge dem med et glimt i øjet (som det vist lidt mere korrekt hedder), som er svær at gengive på skrift.

    Mit fokus her er på den skriftlige kommunikation, hvor jeg ganske enkelt synes, at en formulering som fx ’at gå efter manden i stedet for bolden’ aldrig må have lov til at slippe igennem nåleøjet hos først skribenten, så redaktøren og endelig korrekturlæseren. Nogen må stoppe op og sige NEJ et sted i processen! 🙂

    I den forbindelse må du gerne være min redaktør: Jeg fik sørme skrevet ’slippe igennem nåleøjet’ foroven. Skal den bandlyses?

  16. “Sådan så at…”. Det kan nemt forkortes med “så”.
    Blev konstant brugt af Mette Reissmann fra Luksusfælden, aaargh! 🙂

  17. Tinna Christensen 22. marts 2012 kl. 15:59 - Svar

    Er selv så forfærdelig træt af at høre om:
    “at se muligheder frem for begrænsninger”
    “at der ikke er problemer, kun udfordringer”

    Jeg undrer mig i øvrigt over at “på lang/kort sigt” har ændret sig gennem tiden, så folk nu kun siger “på sigt” – eller er det blot mig, der har fået noget “galt i halsen”? 😉

  18. Henrik H. Poulsen 22. marts 2012 kl. 16:50 - Svar Author

    @Louise: Du har naturligvis ret, men jeg synes, at den hører hjemme i afdelingen for mundtlig kommunikation.

    @Tinna: Tak for dine bidrag, jeg har sat dem på listen (også den med ’galt i halsen’!). Og måske er det mindre forpligtende blot at sige ’på sigt’?

  19. Af og til er folk ‘oppe i det røde felt’. Hvilket er et meget stærkt billede, hvis I spørger mig.

    En del af mine bekendte har et problem, som de ikke lige ved hvordan de skal ‘tackle’.

    Man bør også af og til ’spidse pennen’

    Endelig bør man også enkelte gange ‘gå noget efter i sømmene’

  20. “At sætte noget i søen” eller “søsætte et projekt”.

    At bruge skråstreg i tale: “Jeg kan STREG må ikke bruge den.”

  21. Denne indledende standardfrase, som alle fodboldspillere og deres trænere muligvis har lært på et obligatorisk grundkursus i kommunikation: “Det er klart at …”

  22. Forslag (som måske osgå er forkert måde at bruge sproget på):
    Den hårdtarbejdende xxx
    Opstart (er der så også en nedstart?)
    Nybegynder (er der så også en gammelbegynder?)
    Italesætte
    Plansætte

  23. I synes måske “på den lange bane” er slemt, men hvad siger I så så til “med de lange briller”!!! jeg kan oplyse at uanset hvor lange mine briller bliver, så bliver mit syn ikke bedre

  24. Jeg er udmattet over alle de “tre-trins-raketter”, der sendes afsted både i skriftlig og mundtlig kommunikation.

  25. Når noget koster mange penge: ‘det koster som spidsen på en jetjager’ eller ‘ det koster så jorden ryster’….

  26. Jeg kender folk, der har gjort det at “høste de lavthængende frugter” til et mantra. Fint nok – det er da også fornuftigt. Men find gerne snart på en anden vending, for det begynder at lyde useriøst.

  27. Claus M Schmidt 23. marts 2012 kl. 12:31 - Svar

    Hmm – spændende og tankevækkende artikel.
    Yderst bæredygtig..

    (hov, hvorfor er dét ord iøvrigt ikke på listen?)

  28. Listen med de forbudte fraser er jo fin, men kunne det ikke være lidt sjovt at finde nogle vendinger, der kan erstatte alle klicherne. Så kommer vi jo et skridt videre?

  29. Dejligt indlæg. Fra nu af, vil jeg besvare alle klichefyldte indlæg som om jeg tager det de skriver bogstaveligt. Det skal nok blive morsomt 🙂

  30. Som psykolog må jeg advare mod en alt for restriktiv måde at forholde sig til klichéer og vendinger. Vendingen: “Så det du siger er…” er et helt vild kliché indenfor min branche. Det kan man i sagens natur ikke længere bruge, uden at man risikerer at en kunde eller klient får opkastfornemmelser. Men betydningen har stor både pædagogisk og terapeutisk værdi, og derfor er man nu tvunget ud i at finde på andre gode formuleringer, der mere eller mindre betyder det samme: “Så hvis jeg forstår dig rigtigt, så…” eller ”Ok, så det er vigtigt for dig at….”. Og så videre og så videre. Det kan faktisk blive svært at arbejde med et fag, der indbefatter kommunikation, hvis man er så meget over sig selv og hinanden omkring sproget. Blot et lille pip (og det er vel også en kliché?), som modvægt til hvad jeg oplever som en ret pernittengryn debat.

  31. Jeg synes, at det ville være skønt, hvis vi hver især kom af med alle de sproglige klicheer i skriftsproget (særligt de mange, som er dårlige oversættelser fra engelsk)! Men jeg tænker lidt på, hvad man så kan bruge af vendinger i sit skriftsprog, hvis så mange skal væk? Bliver sproget ikke lidt kedeligt? Mange af de ovenstående klicheer synes jeg personligt ikke er klicheer, men gode og rammende udtryk.

    • “Gratis Download” ofte set skrevet på reklamedrevne sites. Alle downloads er gratis. Det er registreringen der koster.
      P.S: udenfoe emne, fra wwws unge dage (1979 på en hjemmeside): Kan du ikke få forbindelse til internettet, email til …
      :

  32. Søren Lund Nielsen 23. marts 2012 kl. 12:40 - Svar

    Jeg er træt af de bekræftende vendinger: “det er jo det…”, og ” og sådan er dét bare…”

  33. vil blot lige foreslå klicheen over alle klicheer – som kunne være et godt bud på den sidste kliche på listen: “kun fantasien sætter grænser” 🙂 🙂

  34. Heidi Lægteskov 23. marts 2012 kl. 12:46 - Svar

    Alt for mange afslutter/svarer med “Kanon” eller “super” HELE tiden. Det er lidt ligesom at sige “det er bare 10-4”. Det er “out-dated” (må man skrive det:-)), og hvad værre er, så virker det på en måde som om, at det, man har talt om, er feset ind af det ene øre og ud af det andet hos modtageren. Lidt som at sige “tjek” til budskabet.

  35. Heidi Lægteskov 23. marts 2012 kl. 12:50 - Svar

    Jeg ved ikke, om det hører under denne kategori, men jeg er stærk modstander af at formulere sig i “sms”-sprog (eks.: R du? eller starte en sætning sådan: Kan godt forstå ……istedet for: Jeg kan godt forstå)Grrrrrrr:-)

  36. Heidi Lægteskov 23. marts 2012 kl. 12:53 - Svar

    Topdollar!!!!!!!! – jeg fik lige en sms, hvor det stod, så det kan passende være mit afsluttende input for idag:-)

  37. Listen indeholder rammende eksempler, men det er nok tåbeligt at fjerne gode gamle metaforiske udtryk, som er en del af gammelt dansk sprog. Hvorfor i alverden skulle man ikke kunne “skyde papegøjen”? Og Søren Kierkegaard har indført begrebet “at træde i karakter”. Det handler nok mere om, hvor man (mis)bruger udtrykkene.
    Det irriterer mig i øvrigt, når talere alt for hyppigt med to krumme fingre på hver hånd signalerer, at nu er det ment i “gåseøjne”.

  38. At lave eller forfatte “et skriv” er sikkert min yndlingsaversion sammen med “På den lange bane”…

    Hvorfor kan man ikke bare sige eller skrive “På sigt”? Og hvorfor er det så forresten at både “På sigt” og “På den lange bane” bare er en omskrivning af “Aldrig”?

    🙂

    God weekend!

  39. Regnar Mandsbjerg 23. marts 2012 kl. 13:04 - Svar

    Bundlinjen/bottom line er …
    Jeg er nødt til at sige …
    At lykkes med (nej: det lykkedes at …)
    Kanon
    Fedt
    Hvordan føltes det …

  40. Se at få vendt den kommentarsortering! Det er jo nonsens at læse ned igennem siden.
    Og så ellers min favorit: Grunden/årsagen er ikke fordi! (Grunden er, at …)

  41. “Vi vil gøre op med …” En frase som anvendes i politisk kommunikation. Frasen er indholdsløs og siger intet om hvad man vil gøre. Modtageren bliver holdt i uforløst spænding, måske lige frem angst. Er man dagpengemodtager og det er dagpengensystemet der er i focus, bliver man øjeblikkeligt nervøs. Prøv selv at fylde begreber fra din dagligdag ind og mærk efter hvor ulækker frasen er.

  42. Nå ja og så lige min nye yndlingsaversion:
    Tænke, dvs anvendelsen af ordet tænke istedet for at mene, synes eller (næsten ligeså rædselsfuldt) opleve noget, fuldstændigt ansvarsfraskrivende!
    Jeg vil foretrække at folk tænker i fred og når de er færdige med det, så giver udtryk for hvad de synes, florerer meget i diverse ‘omsorgsfag’. Eller hvad tænker I om det ;-)?

    • Det er vel egentlig den tyske betydning “Was denkst du davon?” som har smittet af på jysk, men udtrykket har med stor hast i de sidste 10-15 år bredt sig i navnlig mediesproget. Jeg holder benhårdt fast på adskillese mellem tænke, tro og synes/mene. Når jeg får spørgsmålet: “Vad tænker du om det, John?”, svarer jeg høfligt: “Ok, det er tredive år side jeg har tænkt på den slags, og som resultat af den tænkning, synes jeg at….”!

  43. @Jacob Albertsen: Tak for din kommentar. Vi er sådan set fuldstændig enige. Du tager jo netop psykologi-klicheen og erstatter den med noget andet, som er mere originalt og personligt. Det er også opgaven, når man skriver tekster.

    Hvad angår om det er en ‘pernittegryn-debat’, så kan jeg godt forstå dit synspunkt, når nu vi går så langt ned i detaljen. Men det er jo altid læseren, der bestemmer, om et budskab skal trænge igennem og tages alvorligt. Din holdning til deres mening er sådan set ligegyldig, for de bliver irriterede uanset hvad. Derfor er det altid relevant som skribent at blive bedre til at forstå sig på, hvad læsere opfatter som klicheer eller bare bliver irriteret af. For hvis man bruger for mange af dem, så bliver ens tekster ikke læst.

  44. Dette må jeg også kommentere på – dejligt I tager det op, for det danske sprog er efter hånden ved at miste mange ord og blive fatiig på nuancer.
    Hvordan kom lige ordet at” lave” til at dække for mange forskellige ord – jeg så i sommer et skilt hvor der stod: Københavns Kommune laver rørarbejde – hvorfor ikke skrive Københavns Kommune lægger rør eller jeg laver en ansøgning – hvorfor ikke skrive, at jeg skriver en ansøgning og så videre?
    Så er der lige ordet Kanon, og fraserne op i helikopteren og klar i spyttet – den sidste har jeg det rigtig svært med – alt for nu – jeg kunne blive ved. Jeg må lige sende dette til en veninde, som jeg regner med vil komme med en del kommentarer.
    Tak for et godt indlæg.
    Sally

  45. Henrik H. Poulsen 23. marts 2012 kl. 14:03 - Svar Author

    Tak for alle jeres kommentarer. Det er fantastisk med alle de bidrag, som jeg har forsøgt at sortere lidt i. Nogle er ikke kommet med på listen, fordi de efter min mening har med den mundtlige kommunikation og talesproget at gøre. Råb lige op, hvis I er uenige. Listen har nu rundet de 150, men hvis I har flere bidrag, skal I endelig ikke holde jer tilbage – lad os se, hvor langt vi kan komme.

    @Ann Rosenbom: Jeg har fulgt dit forslag og placeret ‘Kun fantasien sætter grænser’ nederst på listen – tak for den ide 🙂

  46. Henrik H. Poulsen 23. marts 2012 kl. 14:29 - Svar Author

    @Thomas Antonsen og Maria Q. Kjær:
    Et blogindlæg om, hvordan vi kan erstatte eller forny de fortærskede fraser, er faktisk noget, vi har diskuteret – og det er ikke udelukket.

    Frem mod sommeren er bloggens redaktionsplan dog temmelig tætpakket med andre (i vores øjne) spændende emner, så indtil videre må I tage det tålmodige tøj på…

  47. Henrik H. Poulsen 23. marts 2012 kl. 14:36 - Svar Author

    @Frithioff:
    Du har ret: det handler i høj grad om, hvor og hvordan man bruger udtrykkene, og du skal ikke stoppe med at skyde papegøjer for min skyld. Men som Morten er inde på et par kommentarer forneden, så er det modtageren, der er afgørende for, om et budskab trænger igennem. Som afsender kan vi ’kun’ forsøge at give modtageren de bedst mulige forudsætninger – blandt andet gennem en tidssvarende sprogbrug.

  48. “det var så lidt” synes jeg hører til på listen. Hvis nogen siger tak for hjælp eller tak fordi du kom/deltog og der svares “det var så lidt” kan det da godt være at indsatsen faktisk var – pinligt – ringe og ikke værd at takke for, men hvis der faktisk er gjort en god indsats skal den da ikke gøres til ingenting med denne frase.

  49. Udtrykket “i omegnen af” kan fint bruges når er tale om geografi, men om f.eks. økonomi (underskuddet er i omegnen af tre milliarder) og lign er det bare “helt skævt”

  50. Nå ja – og så er der lige gastronomien, hvor de efterhånden er blevet ganske kreative med klicheer fx fiskesymfoni (trompetfisk?) eller serveret på en rede af …

  51. DNA!
    Inden for det sidste døgn har jeg hørt folk udtale sig skråsikkert om dansk politiks DNA og hiphoppens DNA. Er de organismer? Nej! Så har de ikke DNA, sødde.

  52. Hej Bro Kommunikation!
    Tak for endnu et meget interessant indlæg. jeg har et spørgsmål og det har ikke spor med indlægget at gøre, men jeg spørger alligevel: hvorfor siger alle at kysse PÅ nogen??? Det er nemlig en af mine yndlingsaversioner og jeg mener ikke det er korrekt. Hedder det ikke bare at kysse?
    Susanne

  53. Jeg forstår så inderligt godt at det er vigtigt at være sproglige vogtere især når det gælder nedladende kommunikation. MEN jeg mener altså også at vi alle er forpligtede til at spørge ind til eller lede efter meningen bag ordene. – Nogle gange er der stor mening bag de ord, som andre kalder klichéer. Og jeg vil tro at vi nogle gange kan vi ikke lide ordene, fordi vi ikke kan lide det ordene kommunikerer – f.eks. store forandringer.

  54. Henrik H. Poulsen 23. marts 2012 kl. 17:16 - Svar Author

    @Susanne: Hej! 🙂
    Tja, hvorfor siger alle at kysse PÅ hinanden? Jeg ved det ikke. Ind i mellem opstår der nye formuleringer og udtryk i sproget, og jeg tror, at det oprindeligt er startet som et kækt og humoristisk alternativ til at kysse MED en anden. Hvis jeg nu fx ”kysser med Anna”, så må hun formodes at være med på ideen, mens det er sværere at afkode hendes holdning til kysseriet, hvis jeg ”kysser på Anna”. Og den dobbelthed eller joke har så vundet indpas og er blevet udbredt i vores sprog. Det er bare mit gæt.

    @Elisabeth: Jeg er helt enig i det med at spørge ind til meningen bag ordene, og det er også en af bevæggrundene for det her indlæg. Mange af klichéerne er metaforer, som der efterhånden er blevet tærsket så meget langhalm på (der var lige én mere), at meningen bag udtrykket bliver forstyrret.

  55. Her er et par stykker mere:
    “Falde over målstregen”
    “Læne sig op ad målstregen”
    “Ka-tjeing” (Lyden af et kasseapparat – nok mest i talesprog).
    “Smæk for skillingen”
    “Levere varen” (medmindre du står med en papkasse i hånden)
    “Prikken over i-et”
    “Skylle babyen ud med badevandet”
    “Ingen ko på isen”
    “Kaste med sten når man selv…”
    “Gå over åen efter vand”
    “Gode dyr er rådne” (en mutering af “gode råd er dyre”)
    “Ting på styret” (en mutering af “styr på tingene”)
    “Ingen is på koen” (en mutering af “ingen ko på isen”)
    “Gode penge efter dårlige penge”
    “Stoppe mens legen er god” (hvilket er præcist, hvad jeg gør nu)

  56. At “ligesom” bruge ligesom, selv om der ikke er tale om en sammenligning…….
    Eks: “Jeg skal ligesom gå nu” Enten går man, eller ikke…. Eller hvordan “ligesom går” man ? eller “ligesom næsten hvad somhelst” ?

  57. Johnny Schilling 23. marts 2012 kl. 20:57 - Svar

    Det er beskæmmende at høre på dansk national TV højtuddannede journalister og andet godtfolk sige “hvaffor”: Det hedder hvilken eller hvilket!

  58. … fingerspitzengefuhl …

    … ift. til noget (eller) iht. til noget … øh… til til? eller hører det under kategorien “Fjolser, der bruger forkortelser, de ikke aner, hvad betyder?” 🙂

  59. Tak for gode betragtninger, især Taktikmøde-reglen var lige ved at få mig til at trække på smilebåndet, men jeg skyndte mig i stedet bare at smile 😉

    Jeg er inderligt træt af:
    implementere
    innovativ
    og alle deres afledninger. Hvad er der dog i vejen med at indføre/gennemføre og finde på/få ideer?

  60. “I forhold til” bør kun bruges, hvis der rent faktisk er tale om en sammenligning – alt andet er forkert.

  61. Fed ide med denne side!
    ‘At dreje nøglen om’ i stedet for ‘at lukke butikken’
    At noget ‘går på tre ben’ (‘regeringens udspil går på tre ben’). Det giver mig kvælningsfornemmelser

  62. Henrik H. Poulsen 26. marts 2012 kl. 10:58 - Svar Author

    Wauw! I bliver jo bare ved og ved. Jeg har nu opdateret listen igen… 🙂

    @Michael Pontoppidan: God betragtning med muteringerne/forvanskningerne af gængse udtryk. ”Gode dyr er rådne” er et perfekt eksempel på en formulering, der tidligere var fiks og opfindsom, men nu mest af alt bare virker uoriginal.

  63. Jeg “står af” på fraserne: “at stå af”:), “i og for sig”, “gå i tænkeboks”, “i øjenhøjde” og “det blæser en halv pelikan”.

  64. Henrik H. Poulsen 26. marts 2012 kl. 13:53 - Svar Author

    @Dorrit: Pelikanen er et rigtig godt eksempel i stil med den med de rådne dyr.

    @Casper: Ja, det beklager jeg. Men jeg ved, at lige præcis du har det i dig 🙂

  65. Problematikker i stedet for problemer, fremadrettet i stedet for fremover. Når man læser dagens aviser/hører radio m.m. konstaterer man at nutidens journalister og andre “professionelle” sprogbrugere har et meget difust forhold til det danske sprogs semantiske indhold. Helt grotesk bliver det når man i stedet for det i sammenhængen meningsfyldte ord anvender ét, der fonetisk ligner men intet har med sagen at gøre.
    Citat fra en annonce fra Coop: “ét af gangen, isætte det i maskinen”.

  66. Tak for indlægget! Det er jo ca. halvdelen af mit sprog der forsvinder, hvis jeg skal rette mig efter ovenstående. Nå, jeg må jo til at tænke ud af boksen, og se om jeg kan finde nye fraser, der ligger lige til højrebenet.
    Kan I alle ha’ en fortsat god dag.

  67. @Thomas. Jeg er helt enig. Herinde på kontoret har vi den seneste uges tid hele tiden fanget hinanden i at være upfindsomme og bruge klicheer. Desværre er det jo sådan, at indlægget forpligter – men på den anden side, så er det jo en fornøjelse at blive presset på sin faglighed.

  68. Mja, hvad er der nu galt med gamle, danske ordsprog? Tag hellere fat på de fæle anglicismer: “Unge danskere omfavner e-bogen”, “Hun er millionær i sin egen ret” og “Han addresserer et vigtigt problem” for at nævne nogle ganske få. Hvad anglicismerne angår, er kommunikationsfolk de værste! Dernæst kommer politikerne … Og en svecisme, som politikerne elsker højt: “På sigt” – som på svensk betyder på langt sigt. På dansk er det et elastikord, som kan betyde både på kort og på langt sigt. Det forklarer politikernes henrykkelse.

  69. Jeg kan høre, at der efterhånden er ret meget, jeg ikke må sige…hold da op, jeg er vildt uenig i mange af indsparkene(!) på listen.
    Også jeg er ved at kaste op over klicheer, og jeg undgår dem helst, men der er faktisk mange gode gamle ordsprog, som – brugt korrekt – giver mening og symbolværdi.
    Jeg er mere bekymret over, at man ikke længere kan bruge ord som ‘bjørnetjeneste’ og ‘forfordele’ uden at risikere at blive lodret misforstået.
    Måske er jeg sprogkonservativ, men for mig er det ikke vigtigt, at sproget skifter ham, så der pludselig er noget, man ikke må sige. Måske skal flosklerne lige ligge lidt på hylden og så kan de jo komme frem i lyset igen.
    Mine teenageunger er vilde, når vi engang imellem præsenterer dem for et gammelt ord, de aldrig tidligere har hørt. De ord er såmænd ikke så gamle, men måske gamle nok til ikke at have været brugt i 15-18 år.
    Måske en ny liste med gamle ord, der støves af på ny?

  70. Allan Jørgensen 28. marts 2012 kl. 12:45 - Svar

    Jeg synes det er overdrevet, at stemple dem som “forbudte fraser”. At der er tale om uopfindsomme fraser, er jeg enig i. Men der findes altså masser af tilfælde, hvor netop en af de mange lettere slidte fraser kan videregive en meget præcis pointe, som en ny (og pr definition derfor endnu ikke udbredt) slet ikke er i stand til.
    Jeg mener det er mere relevant at kritisere decideret forkert sprogbrug, som visse af de “forbudte fraser” da også indeholder. At argumentere for at fjerne de gængse fraser vil, efter min mening, kun tjene til at udsulte sproget og vil derfor være et sprogligt selvmål (ja, bruger bevist TM reglen)

  71. @Allan Hilton Andersen og Allan Jørgensen:
    Der er ikke noget decideret galt med de gamle danske ordsprog. At gå over åen efter vand er stadig et glimrende sprogligt billede på en unødvendigt kompliceret løsning af en opgave. Og hvis I lover ikke at sige det til nogen, så indrømmer jeg gerne, at formuleringen ”forbudte fraser” er en bevidst dramatisering af emnet…

    Men som den livlige aktivitet og de mange kommentarer og tilføjelser til listen indikerer, så er der tilsyneladende mange folk derude, der ligesom jeg lader sig forstyrre og irritere over det, vi oplever som en uopfindsom brug af slidte klicheer. Og det er i den grad værd at være opmærksom på som afsender. For i sidste ende er det ligegyldigt, hvad du synes. Det er modtageren, der afgør kvaliteten. Til sammenligning vil andre måske trække på skuldrene af den tiltagende brug af anglicismer, og derfor kan det være vigtigt for dem at vide, at der findes modtagere, der har lige præcis den sproglige kæphest(!)

    @Diana Lindegaard:
    God idé med den liste. Du er velkommen til at komme med de første par eksempler 🙂

  72. Jeg er ked af brugen af det forkromede overblik; som fx i “Sådan får du det forkromede overblik” som Morten benytter som overskrift i hans udmærkede web-workshop, Effektiv på arbejde 🙂 Vh Jette

  73. @Jette Roepstorff: Den med det forkromede overblik er allerede med, men jeg skulle da bestemt have placeret den nede i den del af listen, hvor jeg udstiller mine kollegaer… 🙂

  74. @Jette: Så troede man lige, at man kunne gå sikkert på weekend. Men nej! Jeg synes nu nok, at det er fejt, jeg ikke er fredet i denne diskussion:)

  75. “At blive klædt på til …”

    Lad os lave en liste med alle de gode og originale udtryk! Det er let (og rigtig sjovt) at grine af folk, der “tænker ud af boksen,” men lad os nu også få nogle af de gode udtryk på banen (ved nærmere eftertanke skal “at få noget på banen” måske også på listen over slidte fraser).

  76. Hej Henrik,

    et lidt sent svar på dit svar, men et svar alligevel.
    En kliché på skrift er selvfølgelig værre end en mundtlig – og jeg giver dig helt ret i, at der er forskellige regler for, hvordan man bør kommunikere på de to faconer.

    ‘At slippe gennem nåleøjet’ synes jeg er helt ok i denne sammenhæng, men hvad hvis det havde været i en mail til en forretningspartner?

    Min pointe er også, at klicheerne (ligesom ordsprogene) har en konnotation, hvor der ligger mere i udtrykket end bare den semantiske betydning. Eks. at ‘gå på tre ben’, at 1+1=3, eller at noget er ‘det nye sort’.

    I mange tilfælde er det vel – som så meget andet – en vurderingssag. I øvrigt en kliche, som oftere ses brugt af noget så stringent som Sprognævnet. Og det er selvfølgelig sagt med et GLIMT i øjet 😉

  77. Henrik H. Poulsen 12. april 2012 kl. 13:23 - Svar Author

    @Stig: Tak, jeg har tilføjet den med påklædningen.

    @Sara: Du har selvfølgelig ret. Det er vel selve definitionen på en metafor (som mange af klichéerne og ordsprogene i virkeligheden er), at der ligger mere i udtrykket end man kan afkode semantisk? Og tak for godkendelsen af den med nåleøjet. Jeg er glad for, at den… ja, slap igennem.

  78. Jeg har altid undret mig over den klassiske Dating-tekst; “Jeg er en pige med begge ben solidt plantet i jorden, sund glad og ærlig/kærlig, og ret kræsen blahblaahblaa…. og engang imellem kan jeg også godt lide at sparke røv!!

    Aha min pige, hvordan sparker man så røv, med begge ben på jorden?

    Just wondering…

  79. Hvad siger I til den omsiggribende brug af “jeg tænker..”? Den har fuldstændigt erstattet “jeg synes..”. Er det sværere at have indvendinger over for mennesker der tænker end dem der synes eller mener?

  80. Henrik H. Poulsen 15. maj 2012 kl. 13:51 - Svar Author

    Tak for kommentarerne

    @Søren: ”Together Everyone Achieves More” er i mine øjne ikke nær så fortærsket som “No I in team”, som Astrid bidrog med tidligere. Men jeg ville nok stadig tage mig småirriteret til hovedet, hvis jeg stødte på den i en forbindelse, hvor afsenderen syntes, at den bare er pokkers fiffig. Jeg har sat den på listen. Så nu ser vi den aldrig igen!

    @Steen: Går man strengt semantisk til værks, så har du selvfølgelig ret i, at det er svært at sparke til noget, hvis man har fødderne solidt plantet på jorden. Men det ville jo være umuligt at komme nogen steder hen uden rent fysisk at miste jordforbindelsen en anelse ind i mellem. Dating-tekster er i øvrigt et interessant felt i sig selv. Min kollega Tanja har skrevet et blogindlæg om den retoriske selvfremstilling, som brugerne på elitedaters.dk i vid udstrækning gør brug af. Du kan læse det her: http://videnskab.dk/blog/sunde-maend-og-glade-kvinder-elitens-selvfremstilling-pa-nettet

    @Linda: Jeg synes ikke som udgangspunkt, at der er noget galt i formuleringen ’Jeg tænker …’. Hvis man ’synes’ noget, viser det jo også, at man har gjort sig tanker om det pågældende emne. Der er selvfølgelig forskellige måder at bruge udtrykket på, og hvis tonen i ens formulering er ovre i den stærkt bedrevidende ende, kan ”Jeg tænker” måske godt tænkes(!) at være mere kompromisløs end ”Jeg synes”? Hvad synes du?

    @Jeeny: Din sætning er vist ikke helt færdig. Hvad er sandheden? 🙂

  81. Måske kunne der også luges ud i fraserne: “fedt”, “super”, “rigtig, rigtig fedt”, “tiltag” og “at kommentere på…”

  82. Henrik H. Poulsen 28. juni 2012 kl. 18:10 - Svar Author

    Hej Susannah – tak for kommentaren. Jeg har føjet “tiltag” til listen. Du har ret; der er nærmest ikke grænser for, hvad der bliver præsenteret af nye tiltag. Den med “at kommentere på” noget er allerede på listen, så den er du ikke alene om.

    Til gengæld synes jeg, at “rigtig rigtig fedt” hører til i den mundtlige afdeling, og det er ikke ærindet med indlægget og listen 🙂

  83. Henrik H. Poulsen 7. januar 2013 kl. 10:43 - Svar Author

    Nu er “på sigt” røget på listen. Når jeg kigger tilbage gennem kommentarerne her på siden, kan jeg se, at den har været oppe at vende flere gange, så der er ingen vej uden om: Det er nu forbudt!

  84. Michael B. Jensen 19. februar 2013 kl. 12:07 - Svar

    Kan få spat af når folk enten taler om DE ER PÅ EN REJSE eller DE HAR EN FEST. Det er typisk i programmer som Vild med Dans og X Factor, hvor man ynder at bruge den slags ævl 😉

  85. Ej altså 🙂 mange skønne maritime udtryk og vendinger er blevet overset – søsætte/sætte noget i søen, springe om bord/over bord, sejle for fuld kraft/damp, på dybt vand… der må være en sømand, som kender mange flere…

    Glæder mig i øvrigt til at se liste over afstøvede ord!

  86. Søren S-jensen 23. marts 2013 kl. 21:14 - Svar

    En rigtig fæler: “Skudt til hjørne.”

    På Facebook findes gruppen: Tautologier. Den vil nok kunne interessere nærværende tråds deltagere.

  87. Ja, klicheer og floskler er trættende. Det er dog lidt en smagssag, hvor grænsen går mellem klicheer og billedsprog. Og så kunne det jo være spændende at debattere, hvilke ord/udtryk man kan erstatte dem med.

  88. Jeg har fået nok af bål & brand

    “jeg brænder for xxx” (indsæt selv)
    “den brændende platform”

  89. Henrik H. Poulsen 20. juni 2013 kl. 11:39 - Svar Author

    @Birgitta Malm: Det er (blandt andet) dig, der er dommeren. Så det kan SÅDAN SET sådan set godt.

    @marie: Enig. Bålene skal slukkes. ”At brænde for noget” var en af dem, der satte listen i gang, men ”den brændende platform” skal afgjort med!

  90. Henrik H. Poulsen 20. juni 2013 kl. 11:41 - Svar Author

    @Annette Rolsting: Du tager fejl. Det er aldeles ikke nogen smagssag – hvis et udtryk er med på listen her på siden, så er det en slidt og pensionsmoden kliche. Folket har talt 🙂

    Og med hensyn til, hvad klicheerne skal erstattes med, så kan man ret let lave en udskiftning, når man er på vej til at bruge én af dem.

    Et hurtigt eksempel: Du kommer ved en fejltagelse til at skrive ’at slå på tromme for X’. Du græmmer dig naturligvis, takker de højere magter for at have opdaget det i tide, sletter det, og tænker så over, hvad det reelt er for et billede, du er ved at beskrive. Noget med en, der frembringer lyd på et slagtøjsinstrument. I stedet for skriver du nu: ’Nu vil jeg gerne lige hamre lidt i bongoen for, at vi fremover har fokus på…’

    Der er helt sikkert meget bedre løsningsforslag, og det er ikke i alle kommunikationssituationer, at det er passende – men jeg bruger selv denne lille udskiftningsteknik ret tit, og det er min erfaring, at det er nemt og ofte har en fin effekt.

  91. Fra biblioteksverdenen, som er frontløber inden for det digitale:
    “Den analoge bog” (også kendt som en – bog!).

  92. Henrik H. Poulsen 1. juli 2013 kl. 09:32 - Svar Author

    @Anne Domino og Lisbet: Tak til jer begge.
    Den meget flittige bidragsyder til listen, Suzy, har allerede fået tilføjet den med optikken. Den analoge bog udvider til gengæld listen til nu i alt 182 forbudte fraser.

  93. Da det er blevet forbudt at sige ” det forstår jeg ikke “.. kan du tilføje : “jeg undrer mig over” eller den assertive “har jeg forstået dig ret” ?

  94. Hvor er det dejligt, at I har taget fat om nældens rod, så dette sproglige ukrudt bliver holdt nede. Lad os i stedet – i samlet flok – indføre nye, spændende skud, som vokser ind i himlen.

  95. Herligt initiativ! Her er et par klichéer mere:

    Det får et tiltrængt serviceeftersyn
    Så er det fremtidssikret
    Han er krøbet i flyverskjul
    Der er ikke noget at komme efter
    Han har førertrøjen på
    – som vanligt
    Han er den, der har bolden

    • Henrik H. Poulsen 29. oktober 2013 kl. 18:39 - Svar Author

      Gode tilføjelser, Troels. Det er dog med blandede følelser, at jeg smider dem på listen – primært fordi jeg selv forfalder ret meget til den med at have bolden. Men du har ret; Det skal jeg stoppe med. Tak for wake up call.

  96. Udtrykket “at gå all in”, som stammer fra poker, er i den grad også blevet en kliché, der anvendes flittigt af journalister, debattører og politikere.

    Søger man på “går all in” på fx Google, ser man hurtigt, at udtrykket har fundet vid udbredelse. Fx går Landbrug og Fødevarer all in på vækstmarkederne, H&M går all in i Tyrkiet og Esbjergs kvinder går all in på skønhed.

    At gå all in betyder – i sin oprindelige betydning – at satse alle sine forhåndenværende chips/jetoner i en given pot med den konsekvens, at man enten fordobler dem eller mister dem alle, når potten er slut.

    At gå all in har med sit indtog i hverdagssproget ændret betydning. For hvis fx H&M vitterlig gik all in i Tyrkiet, skulle det betyder, at de lukkede alle andre butikker og kontorer i verden og flyttede hele forretningen til Tyrkiet – hvad givetvis ikke er tilfældet.. At gå all in betyder således i hverdagssprog snarere, at man “satser benhårdt” på noget, end at man faktisk “satser hele butikken”, selv om den oprindelige betydning bekriver den situation, hvor man ikke bare satser stort, men satser alt.

    • Henrik H. Poulsen 29. oktober 2013 kl. 18:44 - Svar Author

      Hej Tobias. Det er virkelig en god betragtning. All in har virkelig gjort et vildt indtog i det danske sprog, og hvor har du dog ret i, at det meget sjældent bliver brugt i sin egentlige betydning. For hvad ville det betyde for Esbjergs kvinder, hvis nu skønhedsmissionen (hvad den så end går ud på) slog fejl?

    • Henrik H. Poulsen 31. oktober 2013 kl. 07:26 - Svar

      Hej Jacob.

      Enhver vurdering af, om en vending er slidt, vil jo være subjektiv. Min egen subjektivitet var det, der i første omgang satte mig i gang med listen. Siden da har de mange kommentarer og tilføjelser så givet mig en fornemmelse, at jeg ikke var alene med den her følelse af… ja, irritation over den manglende opfindsomhed, jeg så rundt om. Og jeg skal naturligvis på ingen måde bestemme, hvad eller hvordan du skriver, men lidt feedback kan du da godt få: En vending som “af det onde” er ikke en forbudt frase i mine øjne.

      /Henrik

  97. Jeg håber ikke, at jeg med det forrige indlæg har skudt en heksejagt efter “af det onde” i gang.
    Det ville falde mig for brystet…

  98. At ‘Gå ind og…’ hvad som helst.. Eks. “vi går ind og optimerer salgsproceduren”. Hvorfor ikke bare optimere salgsproceduren?
    Trin 2: ‘Gå ind og arbejde med’ hvad som helst (brugt mest i kunsten) “her går vi ind og arbejder med det personlige udtryk” Hvorfor ikke bare arbejde med det personlige udtryk!!

  99. Jeg er virkelig nødt til at bidrage med en sætning jeg hører mindst en gang dagligt på min arbejdsplads: “såfremt ifald et-eller-andet….”
    Er det ikke bare at sige “hvis nu, hvis nu et-eller-andet…”?

    • Henrik H. Poulsen 17. januar 2014 kl. 10:02 - Svar

      Den er heller ikke særlig køn, Nanna – det vil jeg give dig. Men det er vel ikke noget, man støder på skriftligt?

  100. 1) På den lange bane… på den korte bane…
    2) Fremadrettet (hvad blev der af “fremover”)
    3) Spritny

  101. Når nogen bruger florerer i stedet for figurerer, eks. “denne vare florerer ikke på varelisten” –
    det hedder “denne vare figurerer ikke på varelisten”, altså står ikke på listen.
    Florerer skal bruges om f.eks. influenzaer.

  102. Sjovt nok er der ingen eksempler hvor engelsk er rodet ond i dansk sprogbrug. F.eks. Er DR3’s Peter Falktoft forfærdelig at høre på

  103. Henrik H. Poulsen 27. februar 2014 kl. 07:19 - Svar Author

    @Marianne: Florerer i stedet for figurerer er vel blot en fejl og ikke en slidt kliche?
    @Erik: Et par konkrete eksempler ville være alletiders…?
    @Dan: Yes, den er god!

  104. Så vidt jeg lige kan se, kan langt størstedelen af disse vendinger sagtens have berettigelse, og de indeholder hverken selvmodsigelser, tvetydigheder, sproglig redundans eller andre typer fejl. Hvis man forestiller sig, at samtlige udtryk rent faktisk blev udfaset, ville det skade langt mere end gavne; mange ting ville blive sværere at formulere, og sproget ville frem for alt blive fattigere.

    Tag en chill-pill. (Hov, må man gerne sige dét, eller er det allerede blevet brugt for meget?) Prøv i stedet at sætte ind mod deciderede spasser-fejl som f.eks. “bekræftige”.

  105. Morten Münster 5. marts 2014 kl. 14:16 - Svar

    Hej Oniönhead

    Tak for din kommentar – vi er fuldstændige uenige i alt, hvad du skriver:) Sproget ville absolut ikke blive fattigere – tværtimod. Det er netop pointen med det. Ved at fjerne klicheer, tvinger vi os selv til at udvikle sproget.

    Og vi har naturligvis ikke skrevet, at udsagnene er tvetydige, redundante, selvmodsigende eller fejlbehæftede – så det undrer os, at du fokuserer på det i din kritik. Det er jo ikke det, indlægget handler om. Det handler om klicheer, som forfladiger sproget, og som får læseren til enten at falde i søvn eller bare blive irriteret – som du kan se, er der ret mange af dem i kommentarfeltet.

    Og hvis du følger med herinde, så vil du jo vide, at vi gentagne gange har skrevet indlæg om det, som du kalder spasser-fejl. Så man kan godt spille på to heste.

    Og det med en Chill pill? Ja så længe den ikke er på listen, så er den jo ikke forbudt:)

  106. Thorkild Vejen 7. marts 2014 kl. 16:11 - Svar

    Jeg ved ikke, hvem I er, men jeg synes, det er meget glædeligt, at nogen gør noget for holde vores sprog vitalt og godt. Hvad angår klicheerne, bør der naturligvis ryddes op, men med en vis forsigtighed. Man kan jo aflæse vores historie i sproget. Landbrugssamfundet går igen i vendinger som ” at trække på samme hammel”, “at tærske langhalm”; at vi har været en søfartsnation ses af udtryk som “at rebe sejlene” osv. Det er da spændende, at fundere over, hvor en bestemt vending egentlig stammer fra.
    Jeg synes godt, man kan bruge nogle af udtrykkene fra den store liste – med forsigtighed. Eksempelvis “tage roret” eller “slippe tøjlerne”. Hvis det kun sker én gang, vil jeg i hvert fald ikke reagere på det. Sådanne udtryk er med til give sproget farve. Anderledes med udtryk som
    “ikke den skarpeste kniv i skuffen” eller “et slag på tasken”. Her er der virkelig tage om klicheer af værste slags, og de bør stryges af enhver ordentlig skribent!

    • Hej Thorkild,

      kan kun give dig ret. Vi bør skelne mellem fattige kæpheste og rige talemåder, som bærer en historie med sig. Ellers skal vi jo også fjerne talemåden ‘Det regner med skomagerdrenge’ og det ville for mig være tab af kulturarv.

      Med venlig hilsen
      Charlotte

  107. Henrik H. Poulsen 10. marts 2014 kl. 08:54 - Svar

    Jeg ved heller ikke, hvem du er Thorkild – men du skal have et meget velment tak for et rigtig godt perspektiv på tingene. Den kulturelle og historiske indlejring i ordssprog og vendinger skal naturligvis ikke tabes på gulvet, så derfor er dit forsigtigheds-mantra en fin opmærksomhed at have med sig som skribent.

    Apropos “slag på tasken”, så har jeg en kammerat, der tidligere sad som analytiker i en stor dansk (og her unavngivet) finansiel virksomhed. Ham og hans kollegaer arbejdede af og til ud fra SPT-modellen i deres analyser og beregninger, betroede han mig engang. Så kan man jo selv spekulere i, hvad det mon står for…

    /Henrik

  108. Flere og flere af mine unge kolleger siger “bedte” i stedet for bad. F.eks. “Han bedte mig åbne døren” i stedet for “Han bad mig åbne døren”. I går hørte jeg det også i radioen. Det lyder meget forkert for mig.

  109. Henning Mølgaard Henriksen 3. juli 2014 kl. 16:03 - Svar

    Hej. Jeg er pensionist og interesserer mig for udviklingen af vort sprog, i skrift og tale og i for-
    bindelse med formulering af et læserbrev om bl.a. klicher og metaforer stødte jeg på dette pro-
    jekt. Antallet overraskede mig meget og der var ikke en eneste kliche, som jeg jkke havde hørt
    eller forstod. Noglle burde fjernes f.eks..”tag knoglen” eller “slå på tråden”, giver ingen mening
    i dag. Et sted nævnes en korrekturlæser, er det ikke en uddød race? En klar kvalitetsforringelse,
    som til gengæld skærper ens jagt på trykfejl i avisen.
    Jeg oplever som “amatørsprogrøgter” , at jeg ubevidst mister budskabe ti en TV-udsendelse
    til fordel for optælling af “æh / øh” eller det lille ord “rigtig”, som i den grad misbruges.
    Der er nok at tage fat på.
    M v h
    Henning

  110. Det bliver svært for “os almindelige dødelige” at føre en samtale/kundemøde mv hi men sjov/interessant/spændende læsning

    • Vel gør det ej, Claus – for indlægget handler om det skrevne og den skriftlige kommunikation, og mit ærinde og ønske er, at vi bliver bedre til at forholde os kritisk til de slidte og fortærskede automat-formuleringer, når vi skriver og redigerer.

      Når det så er sagt, så er det faktisk blevet lidt sværere at skrive efter at have taget hul på det her. Man er meget på vagt, og pludselig er der klicheer over det hele i ens tekst. Hvad med fx “taget hul på” fra forrige sætning? Er den egentlig ok? 🙂 Men jeg synes, det er indsatsen værd, fordi resultaterne og teksterne i sidste ende bliver bedre og ofte mere direkte eller originale.

      /Henrik

  111. Det handler nok mere om, hvor man (mis)bruger udtrykkene.
    Det irriterer mig i øvrigt, når talere alt for hyppigt med to krumme fingre på hver hånd signalerer, at nu er det ment i “gåseøjne

  112. sætte barren højt
    sætte overliggeren højt
    gøre en forskel
    presse citronen
    laveste fællesnævner
    fælles fodslag
    løfte i flok
    træde i spinaten
    katten i sækken
    gå i brechen for

    • Henrik H. Poulsen 8. september 2014 kl. 06:45 - Svar Author

      Værdifulde tilføjelser – tak for dem, Marcus. Du tager mig fluks tilbage til mit fritidsjob i et supermarked i sluthalvfemserne, hvor en leder dagligt gik og råbte “Vi løfter i flok!” uden at der reelt var noget om snakken.

      /Henrik

  113. Jeg synes ikke jeg kan finde vendingen; “Vi bygger broen mens vi går på den, eller alternativt asfalterer vejen mens vi kører på den” i listen, men synes bestemt de hører til blandt brugte klichéer.

  114. Jeg “vover pelsen” (selvom jeg faktisk ikke en gang har “hår på brystet”) og deltager, selvom det ikke længere vælter ind med bidrag. Må indrømme at jeg ikke i alle tilfælde kan finde “hoved og hale” i, hvornår noget er en kliché, og hvornår det er en metafor. Der er mega mange sjove og gode forslag, der giver “stof til eftertanke”. Og indrømmet, jeg bruger selv en hel del i mit arbejde. En politisk indstilling, notat eller afrapportering er guf for bekæmpere af klichéer. Så jeg “griber i egen barm” (selvom min brystkasse også er fyldt 40, og der ikke rigtig er noget at holde i)

    Min aller aller største hadekliché er “Blæksprutte”. Det giver mig en fysisk reaktion, når nogen i et jobopslag søger en blæksprutte. Søger man en person, der bruger al sin energi på at løse en enkelt ting? (en blæsprutte kan altså ikke løse otte forskellige ting på samme tid). Og er det super fedt med en medarbejder, der sprøjter med blæk, når vedkommende ikke gider høre på kollegerne/ledelsen?

    Andre gode kandidater fra management (i sig selv et mærkeligt begreb) kulturen: Forandringsparat
    Cirkulær
    Fokusområde
    Dimension
    Refleksion
    Performance

  115. Opdaterer I stadig listen? Så kunne I overveje at supplere med et par engelske: ‘walk the talk’, -ish (som i øvrigt også er ret forslidt – men lidt sjovt – på dansk ‘-agtigt’), spot on, pep-talk, nice, cool og win-win…

  116. – det ligger i byens/vores DNA.
    – tænker jeg ……
    – sætter byen på landkortet.
    – et fyrtårn for kommunen.

  117. At starte et svar med: Jamen altså …. (prøv at lægge mærke til det, mindst hver anden interviewede i TV starter sit svar med, jamen altså … så det er sikkert helt vildt svært at lade være med – jeg ville sikkert også selv gøre det 🙂 )

  118. Hans Jørgen Jørgensen 24. januar 2015 kl. 18:20 - Svar

    Hermed tre forsuttede geografiske klicheer:

    Støvlelandet. (Italien)

    Down under. (Australien)

    Solskinsøen. (Bornholm)

    Hinsidan (Sverige)

    De dukker med usvigelig sikkerhed op i alle artikler om de omtalte steder.

  119. Jeg har efterhånden hørt ordet “lavpraktisk” brugt rigtig mange gange. Hvordan man så lige bærer sig ad med at gradbøje praktisk, har jeg ikke helt forstået endnu.

  120. Hans Christian Rasmussen 1. februar 2015 kl. 19:41 - Svar

    1.At ” byde ind” med noget

    2. At “spørge ind til” – kan man da ikke “spørge om” noget?

    3. At være “med til at se på”, et politiker udtryk, bruges som regel, når det de gerne vil “være med til” at “se på”, er noget, de selv har fundet på, og som ingen andre har anet noget om, før det øjeblik de siger det. Formålet er at dele ansvaret, eller rettere skylden, for en rigtig svinestreg.

    4.Apropos ansvar og skyld: At “på tage sig ansvaret” – “IRA har påtaget sig ansvaret for gårdsdagens bombeattentat”. Det må da være “skylden”!

    5.At kommentere “på ” noget

    6.”Fremadrettet” . En kanon der har løbet pegende fremad, kan siges at være “fremadrettet.”

    7.”Styrker” i plural. Det kan man kun bruge, hvis ordet optræder som substantiv, f.eks. “flådestyrker”.

    8.”Læring”, hvad er der galt med “indlæring” ? Der er en længere filosofisk forklaring på dette ord, som jeg skal skåne læseren for.

    9.En “forælder”. Det ville selv Heidegger have hadet!

    10. “Faglighed”

    11. “Tyvetyve”, en Helle Thorning-Schmitt bimbo-lingo , air head talk special : “Nu må vi sige: “Hvad kan vi gøre ved det, på den lange bane, fremadrettet mod tsyvetsyve!”” Flot dame, men hvis sprogbrug er en indikator for intelligens -og det ER det – like it or not – kan man sige, at hvis hendes hjerne var gjort af silke, ville der ikke være stof nok til et par underbukser til en Fuglekonge.!

    12. Fra stillingsannoncernes sproglige kloak: “Mange bolde i luften”

    14, Ditto: “En skarp pen”

    !3. “Politisk tæft” en af de værste, og ondeste, klicheer fra stillingsannoncerne. Implikationerne af dette udtryk, rækker langt, langt ud over denne diskussions “irritations indfaldsvinkel”.

    14, “Netværk”, og “At netværke” det man i gamle dage, kaldte “At have spidse albuer”, I dag opfattes det som noget godt og ønskværdigt!

    15. At ville “gøre en forskel”.

    16. Igen fra stillingsannoncerne: “Fyrtårn

    17. Ditto:” Tovholder.”

    18. En “ildsjæl” – “Vi søger en ildsjæl” betyder “Vi vil ikke give ret meget i løn- om overhovedet noget!”

    Hans Christian Rasmussen

  121. Hans Christian Rasmussen 1. februar 2015 kl. 20:00 - Svar

    One more for the road: “Det jeg hører dig sige”. Telefonsælgere og radioværter kan ikke fuldføre en sætning, uden at bruge flosklen.
    Det er det grimmeste udtryk i det sidste århundrede!
    Hans Christian Rasmussen

  122. Alt for mange (voksne) siger “1 met” og ikke “1 meter”; det næste bliver vel, at man siger “1 lit” i stedet for “1 liter”!

    Alt for mange (voksne) siger også: “Vi har haft en masse gode snakke”.

    TV-værten Mikael Kamber på TV2 spørger konsekvent på denne måde: “Hvilke nogen politikere tænker du på?” i stedet for “Hvilke politikere tænker du på?”. Det bliver så ikke bedre af, at det lyder som om han spørger: “Vikke nogen …”

  123. Der er godt nok mange ting man ikke må skrive. Jeg kan se jeg selv bruger mange af dem. Fyfy.
    Jeg sidder og arbejder på en tekst og manglede en formulering til at beskrive “problemets kerne” – Jeg kom tilfældigvis forbi denne side. Hvis man er god til at bruge alle de kliche og formulering som i mener er for bruge – savner jeg at vide hvad man ellers skulle skrive ?

    f.eks. søge nye udfordringer – ? Jeg lever efter noget andet og lave som kan give mening til mig hverdag, lyder jeg lige så træls 🙂

    se noget i bakspejlet – Jeg opdagede efterfølgende at jeg skulle have truffet et andet valg ? – Mange ord for at sige det samme 🙂

    Har i lavet en lister, som kan hjælpe os, der er god til at bruge klicheerne, et skridt videre ?

  124. Hans Jørgen Jørgensen 14. marts 2015 kl. 18:49 - Svar

    Statsministeren “trykker på valgknappen”…hvor hulen sidder den forbistrede knap?

  125. “Hjertet på rette sted”
    “God energi”
    “Give bolden videre”
    “Være en solorytter”… eller solospiller, køre sololøb. Alt med solo åbenbart. (Masser af sportsmetaforer)
    Og det modsatte: “en teamplayer/holdspiller” (Masser af sportsmetaforer)

    Og i særlig grad: “Jeg er meget X… men også meget det modsatte af X” i jobansøgninger. Fx “Jeg er klart en teamplayer, men er også god til at tænke selvstændigt og tage initiativ/tage bolden og løbe med den”.

  126. Misbrugen af “at være ved at løbe tør for superlativer” er så tåkrummende at udtrykket nok har bedst af at blive glemt helt. (Udtrykket bruges typisk efter folk har opremset et par adjektiver i positiv eller måske endda i komparativ. Men ikke et eneste i superlativ.)

  127. Jeg kommer i tanke om engang, da jeg arbejdede i et mellemstort firma. Ind imellem blev ledernes indlæg lange og møderne endnu længere, så vi fandt på ‘Floskel-Bingo’. Bingo plader med udtrykkene printet og når man havde fuld plade, råbte man naturligvis Bingo! Ikke så populært hos lederne, men de måtte tage hændelsen til efterretning. God værkstedshumor! Ups, der var een til!

  128. Jeg kan da blive så irriteret når nogen siger at “det skal du lige være obs på” altså opmærksom er ikke særlig svært at sige.
    Og som nr 30 vistnok.. at bruge chance når der er tale om risiko!!
    -Super!!
    Alle de der overdrevne ord, er bare unødvendige.
    Plus dem der direkte siger engelske ord bare med dansk accent!! Nu gør jeg det selv ret tit, men jeg mener nu jeg har en fin undskyldning, da jeg har boet i Canada i 10 år for nylig.. men ellers, synes jeg man skal tale det danske sprog, brug dog lidt tid på at finde ud af det korrekte danske ord for det man prøver at sige. Det gør mig så ærgerlig, for det lyder simpelthen så dumt, og som om det danske sprog er ved at blive flænset, sådan virkelig usammenhængende, når jeg hører det blandede bavl, nogen kan komme med /:

  129. “Der er ingen ko på isen” er afkortet fra det nu næsten ukendte “Der er ingen ko på isen så længe halen er i land!” Det betyder at situationen er yderst alvorlig (ko på is), men der er en lille chance for at redde situationen. Det er jo noget ganske andet end det afkortede udtryk som vel som regel betyder at der ikke er nogen fare på færde”

  130. At ”Tage Ja-hatten på…..” misbruges på det groveste for at undgå indvendinger og behov for uddybning af et givent emne.

  131. Generelle journalist fejl som høres mange gange dagligt i både Radio Tv:
    Åbnede op for . . . . har ikke selv oplevet at man “åbnede noget “i” for noget ?
    Eks: han åbnede døren op . . . . . .? ? ?

    Han bakkede baglæns . . . . . . . . . . .ja, hva’ fan… skulle han han måske “bakke” forlæns ? ? ?

    Underligt, at man ikke lærer at bruge det danske sprog på en skole, som jo netop skulle være en del af uddannelsen i at bruge tekst / medier osv.
    Danmarks Journalist skoler – vågn dog op for fan… !

  132. Den er gal. Komplet. I er her ved at forsøge at fjerne en stor del af flødeskummet på sprogets lagkage. Mange af forslagene lugter af, at de pågøldende ikke har hørt tilstrækkeligt efter i folkeskolen og senere gymnasiet, og derfor ikke aner, hvad udtrykkene betyder. Det er for de fleste udtryks vedkommende overleverede sproglige udtryk, som simpelthen hører til, hvis man mestrer sproget. Er ikke slidt op, men mange i de nyere generationer har ikke lært at bruge dem. Vi kan jo ikke bare forbyde hinanden at anvende sproglige udtryk, blot fordi vi ikke fatter dem??? Jeg har selv de seneste 10 år været ansat i skolevæsenet, og har jo så hørt udtryk som fråderen, fedt (for helvede, prøv lige at tælle, hvor mange gange det amvendes). Når alt, hvad tidligere var dejligt, rart, vellydende, velduftende, godt, meget godt, fantastisk godt og hundredvis af andre udyåtryk pludselig kan beskrives med eet, nemlig fedt, bliver vort sprog forfladiget. Jeg har hørt hundredvis af andre udtryk, som vil være glemt om få år. Der er temmelig mange af udtrykkene på jeres liste, som aldrig skulle have været anvendt, ud med dem. Men vor fælles arv, vores sprog, skal vi værne om. Og for Guds skyld ikke stå på mål for …

  133. Kirsten Træsborg 16. august 2015 kl. 11:40 - Svar

    Jeg laver selv fejl og jeg forstår ikke hvorfor. Det drejer sig om ordene for og får .
    Jeg ved godt, det hedder, at jeg får noget, men i farten skriver jeg gang på gang for, når jeg lige har fået noget. Heldigvis er det nemt at rette ved nærmer gennemgang. PC’en er opfundet.Og internettet, det er bare alle tiders! Ved du for resten, at alle mennesker er i besiddelse af verdens bedste computer . Den sidder lige under din hovedskal, hjernen. Desværre er vi ikke alle lige gode til at bruge den. Og man kan ikke få en helt almindelig supporter til at komme og hjælpe sig. Man må selv bruge pæren.

  134. …PÅ SIGT (kort eller lang) …ofte hørt hvor der er manglende stillingtagen til fast tidshorisont….:-)

  135. Jeg ved ikke om den allerede er nævnt, men jeg synes det værste sprogbrug for tiden er brugen af det anglificerede udtryk “jeg tænker” istedet for det mere korrekte “jeg synes” eller “jeg mener”. Jeg krummer tær vær gang jeg hører det – i medierne, i skolen, over alt.

    Mvh
    Jesper

  136. Pingback: Få budskabet igennem - Erik Back

  137. Når der tales nedskæringer/besparelser mv. anvendes ofte udtrykket “salami metoden” – det gider jeg ikke høre eller se mere 🙂

    Ha’ en forfriskende og opmuntrende dag …

    Mvh
    Tommy

  138. Klicheerne spredes ofte af sportsjournalister. Alle siger at den ene eller anden har momentum og den mest åndsvage kliche af alle -set med danske briller-

  139. Hej Bloggers (undskyld!),
    Nogle af de uhyrligheder, som man må ‘lægge øre til’ i medierne er vrøvl ‘af værste skuffe’ som eksempelvis ARLA-reklamen, der fremturer med at mælken er så frisk, at den er meget hurtigt ude i butikkerne. Skal man mon forstå det på den måde, at den mindre friske mælk er langsommere eller hvad?
    Men mon ikke de selv er bedst til at forklare ‘hvad, der er op og ned’ i det.

  140. Meningsløse vendinger:

    “Lad det være sagt med det samme.” Så sig det med det samme i stedet for at spilde plads på at skrive, at du siger det.
    “Men – for der er et men:” Er der virkelig?
    “Jeg tør godt vove den påstand, at …” Hvis du turde vove den, ville du ikke kalde den en vovet påstand.

  141. Jeg orkede ikke at læse alle de kommentarer (“dovenskaben længe leve”? – spøg til side) 😉
    Dog må de mange kommentarer til dette jo betyde, at det overordnede emne findes interessant af mange; inkl. undertegnede.
    Jeg beklager på forhånd, hvis disse allerede er listet/nævnt: Elefanten i rummet og at gå som katten om den varme grød.
    Tak for underholdende læsning 🙂

    Karina Larsen

  142. Jeg synes, I myrder mange gode talemåder og ordsprog, på klicheernes alter. Det massemord er jeg ikke helt enig i. ‘Godt brølt, løve’, som kommentar til selv det sløjeste semipolitiske udbrud på sociale meder, fortjener at være med på listen. At stå som sild i en tønde er en dejlig lille historisk perle, der til koncerter i Store Vega, pludselig minder én om fordums lagringsmetoder…er det så skidt?

    • Hej Kristine

      Tak for kommentaren og tankerne. Nej, det er slet ikke så skidt, og der er bestemt en historisk dimension og berettigelse blandt mange af metaforerne. Jeg tror heller ikke på, at de vil uddø (medmindre de VIRKELIG har fortjent det :)) , så den bekymring går jeg ikke rundt med.

      Til gengæld tror jeg fuldt og fast på, at der ligger meget mere sproglig og tekstlig identitet i at være lidt mere original, nytænkende og præcis. Og det er fx interessant for sådan nogen som os og masser af andre, der i varierende grad lever af at skrive. Identitet bag ordene sørger for, at du skiller dig ud fra konkurrenterne, og det skaber billeder og genkendelse, og det er et væsentligt skridt på vejen mod at forvandle læsning til kontakt, forretning og relation. Så hvis man gerne vil forsøge at imponere sine læsere med sine tekstlige evner, vil udtryk som “sild i en tønde” og “den skarpeste kniv i skuffen” ikke hjælpe dig i den mission.

      Hav en dejlig dag
      Hilsen Henrik

  143. Pingback: 3 sproglige kneb fra to komikere (og en præsident) - Mikkel Svold

  144. Hvis den ikke allerede er der: Italesætte. Jeg får underlige trækninger ved øjnene og en svag men umiskendelig summen for ørerne, når jeg læser eller hører nogen bruge det ord.

    Måske I skulle italesætte det? 🙂

  145. Det her kommentarfelt er den sjoveste overspringshandling længe!

    Her er en formulering mere. Jeg har kun set den på skrift én gang. Lad os aftale, at dette bliver sidste gang:

    Jeg fik lige besked på, at ‘vi gerne vil processe teksten hurtigt’. Jeg ved ikke, hvad man egentlig gør, når man processer noget. Men jeg har instinktivt ikke lyst til at gøre det ved en tekst (og slet ikke hurtigt).

  146. Hej
    Fantastisk at læse alle de guldkorn! Det er jo en halvgammel tråd efterhånden, men jeg har selv en lang række ‘ligtorne’ som jeg lige vil bidrage med.

    “hvad snakker vi i tid?”
    “kick-off møder”
    “gå-hjem-møder”
    “Workaround”
    Når man “lige skal lande” efter en ferie
    “Lavpraktisk”
    “Rugbrødsarbejde”
    “Her-kommer-jeg” typer
    “en one-pager” – i familie med ‘et skriv’
    “Elevatortale”
    at være “klædt på” til en opgave
    Noget der virker “på papiret”
    Nyheder der “går verden rundt”

    jeg kunne blive ved 🙂

  147. 1) Afslutte sætninger med agtigt. Feks. Så blev jeg sådan lidt forvirret agtigt, eller det virkede lidt stresset agtigt.

    2) Det er bekymrende……..

    3) Vi har en udfordring. ( Når vi i virkeligheden har et problem).

  148. Katja Petersen 15. juni 2016 kl. 08:43 - Svar

    Selv om dette indslag kan ses som relativt underholdende, så er det virkelig ikke særlig brugbart. Det eneste jeg kan konkludere er, at alle har nogle ord/vendinger de ikke bryder sig om, af mere eller mindre ligegyldige årsager. Hvordan fx kan ordet “tiltag” være en kliché og skulle jeg undlade at bruge det fordi Susannah ikke bryder sig om det? (tilfældigt eksempel).
    Hvis dette indslag skulle være brugbart, så skulle der være færre eksempler, flere begrundelser og alternativer. Med andre ord kvalitet i stedet for kvantitet. (hov, det var vist hele 2 kliché’er)

  149. Gunnar saietz 3. juli 2016 kl. 14:47 - Svar

    Endelig! Jeg var ikke klar over at der fandtes en gruppe mennesker som virkelig tog noget så odiøst som sprogrøgt alvorligt. Jeg har i lang tid udfoldet mig på facebook om sprogbrug i det moderne talesprog og har efterhånden fået en mindre debat i gang om emnet. Desuden har jeg udgivet et lille hefte med et udvalg af “forbudte” ord med egne illustrationer. Bogen hedder ORD TIL ANDET og viser på samme side en kliche og en (ret kryptisk) grafisk tegning inspireret af ordet eller vendingen. Godt gået, hvaderdetnudethedder, jamen altså osv.osv. Det sidste ord jeg er faldet over er” uddanelsesparathedsvurdering” …. Fedt ord ,ikke? Jeg er på facebook med yderligere oplysninger.

  150. Der har, her i de senere år, bredt sig en træls tendens til at bruge babysprog i skrevne debatter og andre steder hvor sindene kan komme i kog. Den værste er nok når folk afslutter et indlæg med at skrive FÆRDIG BUM! Den bør dræbes før den bliver mere almindelig.

  151. Alexander Jensen 13. juli 2016 kl. 08:02 - Svar

    Her følger tre klicheer, jeg ikke kan udstå at høre:

    At nogen “er på tegnebrættet”, navnlig når der ikke er tale om projekteringen af en bygning, en maskindel eller lignende. Sågar i sidstnævnte tilfælde er det en uskik, da stort set ingen ingeniører eller arkitekter i dag tegner i hånden.

    At noget foregår “nede i maskinrummet”. Jeg vil gerne frabede mig sådanne ytringer fra andre end kaptajnen på storebæltsfærgen, skulle den endnu eksistere.

    At have en strategi eller lignende, der “går på to ben”. Hvad har vi andre dog gjort for at skulle høre på sådan noget vrøvl?

  152. Allan Hilton Andersen 22. juli 2016 kl. 13:35 - Svar

    “som du skal stoppe med at skrive” – Aaaarghhh!
    Det er en fæl anglicisme.
    På dansk hedder det ’som du skal holde op med at bruge’.

    Kom nuuuu! 🙂

  153. Slut med: Åbne op, små detaljer, spisesituationen, badesituationen, spørge ind til, Ha’ en fortsat god dag, Bruge: Hvad så, som indledning til en samtale, pænt goddag. Jeg tænker, at det er opstået af: Sig nu pænt god dag til tante Asta, i betydningen: sig god dag på en pæn måde. Pludselig siges der : Hjerteligt godeftermiddag i radioen og Natradioværten i 24/7 siger god nat som velkomst??

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *