Hvad dine forældre ikke turde fortælle dig – og hvorfor du bør kende sandheden


Inden jeg afslører, hvad dine forældre har holdt hemmeligt for dig i alle disse år, skal du lige kaste et blik på disse facts:

  • 78 procent af alle svenske bilister mener, at de kører bedre end den gennemsnitlige bilist.
  • 94 procent af amerikanske lektorer mener, at de underviser bedre end gennemsnittet.
  • 82 procent af franske mænd mener, at de er bedre elskere end den gennemsnitlige franskmand.

Du er gennemsnitlig
Det er jo komik på et højt plan. Alle tror, de er over gennemsnittet. Det er vi bare ikke.

Videnskaben har givet os mange informationer om det gennemsnitlige menneske, og en af de mest pålidelige er, at det gennemsnitlige menneske ikke ser sig selv som gennemsnitlig, som Daniel Gilbert skriver i sin bog ‘Stumbling on Happiness’.

Men det er desværre sandheden, som dine forældre ikke turde fortælle dig. Du er gennemsnitlig. Ren leverpostej.

Den væsentligste måde, hvorpå du adskiller dig fra os andre, er din unikke måde at kombinere forskellige typer af gennemsnitlighed på.

Hos BRO hjælper vi andre til at styrke deres indflydelse.

Det kan lyde som et trist menneskesyn. Som om du lige så godt kan gå hjem og lægge dig på din gennemsnitlige sofa, knappe en gennemsnitlig øl op og lade stå til. Men det er slet ikke pointen. Tværtimod.

Grunden til, at man skal kende denne sandhed, er, at fejlslutningen om vores overlegenhed har en indbygget konsekvens, som begrænser vores potentiale.

Konsekvensen
Det grundlæggende problem med at overvurdere sig selv er, at man ikke har incitament til at forbedre sig.

Hvorfor skulle du være fokuseret på at køre pænere, hvis du ved, at du fra naturens hånd er en habil bilist – og at det er alle de andre, den er gal med? Det er jo de andre, der er problemet i trafikken. Det er de andre, der ikke respekterer mødetider. Det er de andre, der sender for mange mails.

Når psykologer undersøger vores opfattelse af gennemsnitlighed, er de adspurgte nemlig helt enige om, er der er masser af mennesker, som er under middel eller gennemsnitlige til en lang række ting. Det er bare ikke dem selv.

Når jeg får præsenteret en reklame, der argumenterer for, at min chance for at blive jagerpilot med fremstående kindben stiger proportionelt med mængden af Gillette-barberblade, jeg køber, så slår jeg en hånlatter op. Men min kollega Henrik kunne godt hoppe på den.

Den fiktive 3. person
Psykologer kalder dette fænomen for 3.-persons-effekten. Altså, at det er de andre, der er naive, mangler respekt for deres medmennesker eller bliver påvirket af reklamer. Ikke os selv.

Det betyder, at mange forbrugere slår deres skeptiske indstilling fra, når de handler, fordi de ikke mener, de er påvirkelige af reklamer. Og derfor bliver de paradoksalt nok mere påvirkelige. Og det er en anden uheldig konsekvens: Vi træffer dårligere beslutninger, når vi forudsætter, at vi er over gennemsnittet.

Er du ubevidst inkompent?
Tilbage i studietiden, da jeg underviste i beachvolley, gav en kollega mig et simpelt redskab til mentalt at inddele mine kursister: Der findes de ’bevidst inkompetente’ og ’de ubevidst inkompetente’.

De ubevidst inkompetente er de, der typisk udpeger de andre som problemet og vender øjne af holdkammeraterne, alt imens de sprøjter bolde ud på parkeringspladsen. De ubevidst inkompetente går gennem det meste af livet uden at forbedre sig. For hvorfor skulle de? De er jo langt over gennemsnittet og har ikke brug for at øve sig.

De bevidst inkompetente bliver derimod bedre. Og med tiden hæver de sig over gennemsnittet.

Erkendelse og øvelse
Vejen ud af denne lettere paranoide, men særdeles berigende tankegang om, at det kunne være en selv, der burde forbedre sig til præcis det, man anklager andre for, er ikke let. Men den er betinget af minimum to trin: Bevidsthed og øvelse.

  • Bevidsthed
    Heri ligger den største og sværeste udfordring. Vi må indse, at det kunne være os, som kører bil under gennemsnittet, leder under gennemsnittet, har mindre selvindsigt, rummelighed, respekt eller pli end gennemsnittet. Husk på, at teorien om gennemsnittet freder os. Vi har alle en række egenskaber, vi bør forbedre, som vi ikke kender til (endnu).
  • Øvelse
    Alene det, at vi åbner døren for, at det kan være os, der er under gennemsnittet og ikke den fiktive 3. person, er en gevinst. Så har vi incitamentet. Vejen derfra er øvelse. Alle egenskaber kan trænes, og alle succesrige mennesker har trænet.

Men allervigtigst: Del indlægget, så vi får de ubevidst inkompetente til at læse med. Vi har jo styr på vores, ikke sandt?

 

Om Morten Munster

MG_1268_V1

Morten Sehested Münster

Partner - 40805108
Morten Sehested Münster er partner i BRO. Han arbejder med personlig indflydelse, content marketing og adfærdsdesign for kunder som LEGO, FOA, IBM, ATP og flere danske kommuner. Morten er redaktør på BRO blog og forfatter til bogen 'Personlig Indflydelse'. Derudover holder Morten foredrag - især om content marketing og adfærdsdesign.

22 kommentarer til “Hvad dine forældre ikke turde fortælle dig – og hvorfor du bør kende sandheden

  1. Jeanette Lozeau 2. februar 2012 kl. 10:51 - Svar

    Spændende tanke. Men jeg synes da ofte også at vi mennesker undervurderer os selv? Det kan vel være ligeså problematisk tænker jeg.

  2. En i bedste fald gennemsnitlig artikel. Det kunne jeg have gjort meget bedre ;-) – Tak for tankevækkende læsning.

  3. @Jens Peter: Det er et godt tegn:)
    @Jeanette: Helt enig. Hvis jeg havde haft mere plads, så havde du fået den lange udredning. Helt kort forholder det sig sådan: Vi mennesker overvurderer os selv 3 gange, hver gang vi undervurderer os selv 1 gang. Det er faktisk ikke nødvendigvis sådan, at vi automatisk føler os over gennemsnittet. Men vi føler os unikke – hvilket betyder, at vi absolut ikke kan være gennemsnitlige.
    @Tak for kommentaren: Det glæder mig, at du kunne bruge den (altså til at sende videre til andre…)

  4. omg … godt, at der findes et mindre dårligt og for den sags skyld også et meget mindre godt alternativ: bevidst kompetent & ubevidst inkompetent … nogle af os er også excellente …

  5. Dejligt med alle kommentarerne.

    @Katrine: Det er en god indvending. Som jeg skrev til Jeanette, så undervurderer vi også os selv, men vi overvurderer os selv mindst tre gange så meget. Teorien om gennemsnittet vil jo netop også mene, at af alle dem, der mener de lever efter janteloven, ja så er der faktisk mange af dem, der slet ikke gør, men derimod fører sig frem – med andre ord folk der er gennemsnitlige eller derunder til at følge Janteloven. Derudover er der jo mange egenskaber som Janteloven ikke rigtig forholder sig til, og jeg er sikker på, at hvis jeg foretog en rundspørge blandt erklærede jantelovstilhængerer, så ville størstedelen mene, at de både var mindre naive og mere høflige end den gennemsnitlige dansker.

    Dorthe: Velkommen i klubben:)

  6. Kære Morten
    Tak for din blide, men effektive, rusketur. Som at vågne op fra en dejlig drøm, og finde ud af, at du og jeg er helt gennemsnitlige. Ren leverpostej. Tak for det opkald! :-)

  7. @Marianne: Nu ved jeg jo, at du rent faktisk kan hæve dig over gennemsnittet i flere sammenhænge, men jeg er da glad for, at du kunne bruge den blide rusketur… At du dog så på forunderlig vis forsøger at hive mig med ned i den gennemsnitlige kategori virker en smule useriøst.

  8. Hejsa! Må jeg så ikke nok lære dig lidt nyt om procentbegrebet: Hvis 99 mennesker kører præcis lige godt bil, og 1 person kører dårligere end de andre… Ja, så kører 99% af disse mennesker faktisk bedre end gennemsnittet.

    Ingen af de de nævnte statistikker behøver at være forkerte, og dermed komiske.

    mvh,

    Frank som ved mere om procenter end gennemsnittet. ;-)

  9. @Katrine og Morten
    Nu skal man passe på ikke at blande statistik og enkelttilfælde. Jo, der er folk der undervurdere sig selv på masser af punkter, men ikke overvurdere sig selv på et eneste punkt. Lige som at der er personer der overvurdere sig selv på alle punkter. At forholdet er 3 til 1, er et gennemsnit, som vi selvfølgelig også kan over- eller undervurdere ;)

  10. @Frank: Tak for en fantastisk kommentar. Som humanist må jeg nok lægge mig fladt ned på ryggen frem for at forsøge at bekæmpe en, der tydeligvis har bedre styr på procentbegrebet end mig. Tak for den uddybende kommentar.

    @Morten: Nu er forvirringen total:)

  11. Troels Forchhammer 3. februar 2012 kl. 17:29 - Svar

    @Frank – du har naturligvis fuldstændigt ret, men jeg har en mistanke om at tallene ikke ville ændre sig, hvis vi erstattede “gennemsnittet” med “medianen” – heller ikke hvis alle respondenterne har styr på, hvad medianen er (i denne sammenhæng er medianen det niveau, hvor lige præcis halvdelen af vores befolkning er bedre og præcis halvdelen er værre).

    Og det er ganske sikkert at 94% af de amerikanske lektorer ikke underviser bedre end medianen ;-)

  12. Tak for en fantastisk artikel, som jeg ihvert tilfælde har liggende i baghovedet, når jeg har brug for dét der overskud til den ubevidst inkompetente kunde, klassekammerat mm.
    Jeg kan ikke se, at den skulle have noget som helst med “Jantelov” (som en eller anden tilfældig Nordmand, som rejste igennem en eller anden tilfældig flække, har haft held til at lægge hele vores dejlige land under) at gøre, den opfordrer netop til ikke at hvile på selvbestaltede laurbær, men at lette bagdelen og komme igang med, at være unik gennemsnitlig.

  13. @Troels: Tak for udredningen med ‘medianen’ Det beviser vist bare, at sproglige studenter skal passe påmed at føre sig frem med procentregning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>