Ville du gerne sættes i båd med ham?
Vi har samlet listen over de største ordsprogs-kiks, som vi har set, hørt og læst. Og der skal faktisk ikke meget til, før et elegant ordsprog eller en talemåde ender i total forvirring.
Idéen med et ordsprog er at understrege en pointe med et smukt sprogligt billede. Men blot et enkelt forkert eller udeladt ord kan få hele det sproglige mesterværk til at vælte. Og budskabet inklusive dets ejermand fremstår pludselig ufrivillig komisk i stedet for at ose af sprogligt overskud.
Så måske du lige skulle se listen igennem for at blive bedre til at tæmme ordsprogene og talemåderne? Eller i det mindste for at få et godt grin…
1. Han havde roterende fis i hornlygten (Roterende fis i kasketten/ Fis i en hornlygte)
2. Det gælder om at holde tænderne lige i munden (At holde tungen lige i munden)
3. Han er helt til hundene (Han er helt til rotterne/ Han er gået i hundene)
4. Hun går gennem livet med skyskrabere for øjnene (At have skyklapper for øjnene)
5. Landet ligger, som man har redt det (Man ligger, som man har redt/ Sådan ligger landet)
6. De kan ikke holde fingrene fra fedtefadet (De kan ikke holde fingrene af fadet/ De kommer i fedtefadet)
7. Overdrivelse forfremmer forståelsen (Overdrivelse fremmer forståelsen)
8. Det kan ikke hyle mig af pinden (Det kan ikke hyle mig ud af den/ Det kan ikke vippe mig af pinden)
9. Det passer som fod i handske (Hånd i handske/ Fod i hose)
10. Vi havde en tand mere i posen (At give den en tand mere/ At have mere i posen)
11. Jeg sidder og krøller tommelfingre (Jeg sidder og krummer tæer/ Jeg sidder og triller tommelfingre)
12. Det koster det hvide ud af lommerne (Det koster det hvide ud af øjnene/ At have lommerne fulde af penge)
13. Jeg stoler på ham til fulde og fem (Jeg stoler på ham til fulde/ Jeg er ved mine fulde fem)
14. Så er der ikke mere at sige i den henretning (I den henseende)
15. Man kan ikke både blæse og have rent mel i posen (Man kan ikke både blæse og have mel i munden/ At have rent mel i posen).
16. At give et skud på tasken (Et skud fra hoften/ Et slag på tasken)
17. Jeg er ikke født bag en vogn (Jeg er ikke født i går/ Han er ikke tabt bag en vogn)
18. Det er der, skoen ligger begravet (Det er der, hunden ligger begravet/ Det er der skoen trykker)
19. De fik det banket ind med skeer (De fik det banket ind i hovedet/ De fik det ind med skeer)
20. De kaster alle tøjler over bord (De kaster alt over bord/ De slipper alle tøjler)
21. Vi skal holde skruen oven vande (Vi skal holde skruen i vandet/ Vi skal holde hovedet oven vande)
22. Jeg vil ikke sættes i båd med ham (Jeg vil ikke sættes i bås med ham/ Jeg er i samme båd som ham)
23. Hun har begge ben i næsen (Hun har ben i næsen/ Hun har begge ben på jorden)
24. Han blev bleg om ørene (Han var bleg om næbbet/ Han blev hed om ørene)
25. Hun tager det, som det kommer og går (Det kommer og går/ Hun tager det, som det kommer)
26. Det er kun dråben af isbjerget (En dråbe i havet/ Toppen af isbjerget)
Byd selv ind!
Sådan. 26 eksempler på, hvordan du ikke skal understrege en pointe med et ordsprog eller en talemåde.
Listen kunne ganske givet være dobbelt så lang, så måske du kan tilføje nogle flere?
126 Kommentarer
Jeg var meget underholdt! Synes jeg har hørt en masse andre, men kan ikke lige huske dem.
Min favorit er nummer 17, men jeg har faktisk hørt flere af dem. Blandt andet nummer 6.
Brændt barn har mange navne…
Brændte børn leger bedst?
‘Smid ikke barnet ud med badevandet, før bjørnet er skudt’, hed det hjemme hos os.
Brændt barn lugter ilde
Sjovt – jeg smågriner stadig lidt for mig selv.
Nr. 9 har jeg selv brugt mange gange, jeg har gjort det helt bevidst. Fx når tingene ikke passer sammen – eller passer lige så dårligt sammen som en fod i en handske.
Det er da vældig kreativt. Jeg føler mig mere inspireret end afskrækket. Helt nye pointer kan nu understreges morsomt og illustrativt.
“Tanken brænder” Hørt fra en kollegas teenagedatter…
“Brændt barn lugter ilde”
“Man kan ikke både blæse og have et barn i brønden”
“Af fulde folks børn skal man høre sandheden”
Det passer som fod i handske kan jo godt give mening – altså når noget passer rigtig dårligt
Brændt barn lugter ilde. (brændt barn skyr ilden)
Så pinligt, når folk roder rundt i orsprogene. Det sker også i journalistikken, skulle jeg hilse og sige
En af mine ‘gamle’ psykologilærere sagde bla. :
“Folk med begge ben på jorden hænger ikke på træerne.” og “Nu er vi ude at svømme på Herrens mark.”
Én ting er folk der husker ordsprog/udtryk forkert, men jeg synes det er langt værre når gamle ordsprog/udtryk bliver “genfortolket” og får tilføjet den modsatte betydning også, som det f.eks. er tilfældet med “en bjørnetjeneste”, der nu også er en stor tjeneste, ud fra logikken at en bjørn er et stort dyr.
Det er den tendens der gør det langt sværre at bruge ordsprog, fordi man ved gangske enkelt ikke hvordan den modtages af læseren.
Jeg tror ikke helt jeg fanger om ideen med indlægget er at underholde eller gøre klogere.
Der er forskel på ordsprog og vendinger som man på et tidspunkt har fået galt i halsen og derfor bruger forkert, og så på ordsprogssammenskrivninger som er sjove og underholdende, men som jeg i hvert fald ikke erindrer at have hørt blive brugt i ramme alvor.
Listen her læser jeg som underholdende, ikke som oplysende. De er i stil med “Så var gode dyr rådne”, altså ordsprog man godt ved ikke lyder sådan, men som er sjove at sige og bygge videre på.
Jeg kunne godt savne at I tog fat i de vendinger som man ofte hører blive brugt forkert, og lavede et indlæg der i højere grad gav læserne mulighed for at tæmme ordsprog og talemåder.
Ville så her ønske at jeg lige selv kunne diske på med et eksempel eller to – det kan være det kommer i løbet af dagen
enig med Susan Søgaard – jeg forstår ikke helt meningen med indlægget, jeg var ikke specielt underholdt…
Jeg griner stadig og i modsætning til Susan, så ved jeg af erfaring at de her ordsprog ikke bare er nogle, som folk sidder og digter, men som faktisk bliver brugt i ramme alvor…
Underholdende bestemt bestemt… Det er jo helt amaliesk sproget i de vendinger, der er listet oven for.
Jamen det kan da være underholdende, når andre bruger et ordsprog anderledes end tænkt. Uanset om det er bevidst eller ej.
Ligesom Janni er jeg heller ikke i tvivl om, hvad meningen med indlægget er: at underholde. Og det gør det – i stor stil endda.
Tak for smilet herfra, og husk at lade være med at skyde gråspurve, hvis I selv bor i et glashus.
mvh Ole
@Ina, @Susanne, @Britt Morsing, @Flemming Nielsen, @Anja Colbe, @Tina Vang, @Henrik Poulsen, @ Anne Riber Jarvad, @Morten: Fantastiske eksempler – der er grundlag til en meget lang liste:-)
Det kan du skyde en hvid pil efter.
Det ville være at skyde sig selv i hovedet.
@Susanne Søgaard: Det er mest tænkt som et underholdende indslag:-) Det er en rigtig god idé med en liste over vendinger, som vi ofte bruger forkert.
Den tid den sover.
Børn opfatter tit ordsprogene helt på deres egen måde:
Han er ikke blevet grøn bag ørerne. (Han er ikke blevet tør bag ørerne/ han er grøn faget.)
Forventningens glæde er altid den længste.(Forventningens glæde er altid den bedste).
Lyt blot til Amalie eks-Paradise-Hotel og hendes mor. De er begge verdensmestre i dårligt dansk og misforståede ordsprog: “Der er ingen grund til at gå rundt om den grønne grød”… Underholdende, men også lidt trist…
En af de bedre jeg har hørt lyder således:
Klemt barn skyr’ tryghed… (Brændt barn skyr’ ilden)
@Johny Iversen: Ja, at bruge “en bjørnetjeneste” som billede på en særlig stor tjeneste er også en klassiker.
@Ole A., @Thomas, @Lisette Agerbo Holm, @Elin Christopherssen, @Line Møller Hansen: Tak for endnu flere eksempler på misforståede ordsprog til listen:-)
Han går både med skrårem og seler. Som min fetter så fin sagde det
Josias fra den forlængst afgåede tegneserie Carlt var expert i at sætte pistolen for døren og fornemme hvor humlen lå begravet.
Til listen over ordsprog, der bruges forkert, har jeg følgende eksempler:
“Han skal lige vejre morgenluft” citeret forkert OG brugt forkert nemlig i betydningen: han skal stikke en finder i jorden.
“Godt” og “knap” anvendt helt forkert og omvendt – særligt i forbindelse med tidsangivelser eller penge.
Endelig på falderebet disse to sprogbrølere:
“Jeg er agertil stille og forsigtig”. Det, vedkommende søgte udtrykt var “af og til”
“Så hurtigt SÅ muligt” – Det skal jo natuligvis være “som” 2. gang.
Rystende. Det er, som om folk slet ikke tænker over billedet eller den sproglige kontekst.
Ligesom Susanne har jeg også nogen gange brugt nogle af de forkerte med vilje. Det gælder “fod i handske” og “hvor skoen ligger begravet” og “når solen går ned i en sæk, bliver det mørkt”
Lad os få nogle flere!
Der er da kun i begrænset omfang tale om ordsprog. Det er i hovedsagen talemåder.
Nu skal man jo ikke skære alle over med én kam!
For hvad kom først: konen eller ægget?
Det er både sikkert og vidst.
Krybe til patten (falde til patten/krybe til korset) hørt fra kollega. Særdeles uheldig, synes jeg
@Carl Bro, @Børge Askholm, @Heidi, @Tomas Andersen, @Bodil: Det er da helt foruroligende, så mange sprog-brølere vi i fællesskab kan diske op med:-)
@Lene Dybbroe: Ja, den er da særdeles uheldig:-)
@Flemming Jørn Nielsen: Ja, du har helt ret i, at der er en skelnen mellem ordsprog og talemåder. Blog-indlæggets titel kunne også være: “26 misforståede talemåder – du skal undgå”.
Hvad med “at skyde sig selv i balden”?
Eller “Nød lærer nøgen kvinde at bo i glashus!” Aner ikke om den er helt igennem konstrueret eller oprindeligt var også en fejl.
Der er sikkert adskillige fra Lineas oprindelige liste, der kan forekomme i daglig tale, men mange af dem kunne lige så vel være tænkt til lejligheden i forbindelse med en kvantitetsorienteret journalistisk tænkning. Indlægget forekommer unødvendigt og forceret og dertil uoplyst. Men så tjener det da til at underholde en gammel krakiler som mig selv.
Og så hedder det ‘skyglapper’ da de er lapper, der skygger for, altså skærmer, hestens syn. Den anden stavemåde er ironisk nok udtryk for en udbredt misforståelse.
Fin samling. Sjovt nok foretrækker jeg de skæve versioner og bidrager gerne:
– Livet er ikke luth og lagkage
– At komme til skældsord og alder
Man kan også konstruere sammensætninger der giver interessante betydningsmuligheder:
– Brændt barn lærer nøgen kvinde at gå over åen efter vand!
@Mads: Din forklaring om “skyglapper” er interessant, men jeg tror ikke du har ret. På dansk kommer ordet “skyklapper” fra det tyske “scheuklappe”. På svensk hedder det dog “skygglapp”.
Livet er bestemt ikke Luther lagkage, og skal man i øvrigt ikke kaste med æbler, når man selv er et skrog.
Jeg hørte engang en agtværdig gammel modstandsmand tale om folk, der “kravlede udenom, hvor gærdet var lavest”. Man ser det for sig…
)
Nanna: Det er et genialt billede – jeg kan lige se dem kravle forvirrede rundt ved et meget lavt gærde.
Man skal ikke slå en større bager ned, end man kan bolle!
Ved heller ikke, om den er ‘autentisk’ eller konstrueret, men ganske morsom er den i hvert fald…
En nu afdød kollega bemærkede en gang:
“Det der – det er bare røven ud af halsen”!!
Jeg har IKKE lyst til at se det for mig!
En kollega bemærkede engang, at det hele “går som fod i olie”
En sammenblanding af ‘det går som fod i hose/det går som smurt i olie’
Og så var der den unge mand, der fortrød noget, han havde gjort:” så bliver man jo lidt brødflov” (brødebetynget).
Eller faderen,der blev distraheret i sin bilkørsel af sin 3-årige datter, fordi hun var uterlig (utidig).Ja, sådan er der så mange, der har noget på hjertet (på hjerte, hvis de da ikke har en hjertesygdom).
Der er en del ordsprog, som er nye for mig, lad os sige i en anden ordvending i hvert fald. Men der mangler, for hvert enkelte ordsprog, en forklarende tekst, derfor synes jeg artiklen falder helt til jorden. Artiklen er tynd og helt ubrugelig, for hvad vil I egentlig sige med den? I mangler at besvare hvorfor man ikke skal bruge ordsprog, ud over at I altså mener, at det er uheldigt?!?! Til eksamen i dansk ville det blive til IKKE BESTÅET.
@Christine: Jeg tror da du fuldstændig har misforstået teksten. Der står da intet om, at man ikke må bruge ordsprog, bare at der findes sjove kiks, og at man skal passe på at man ikke bruger dem og alle mulige andre iøvrigt. Nå, indlægget kiksede ikke for mig. Det var pissesjovt.
Fin liste, men strengt taget falder I selv lidt i vandet i nr. 17. Udtrykket “han er ikke tabt bag en vogn” hedder oprindeligt “han er ikke tabt bag af en vogn” – i betydningen at falde ned fra vognens bagende. Det betyder altså, at man ikke kan følge med den kørende vogn – og det giver væsentligt mere mening end at være tabt et sted, der tilfældigvis er bag en vogn.
@Stina, @Erik Jerlung, @Peri, @Nanna, @Dorte Larnæs, @Bjørn Lindstrøm, @Jette Sandsted, @Inger h-n: Ha ha, også nogle gode eksempler på, når der går kludder i sproget:-)
@Mads: Godt at høre at du blev underholdt:-) Vil nu holde fast i, at det hedder “skyklapper” – måske “skygklapper” er fra lidt ældre tid?
@Christine Hansen: På listen finder du de misforståede ordsprog/talemåder, og efter hver af dem står de oprindelige ordsprog/talemåder i parantes, som misforståelsen er en sammenblanding af:-)
@Henrik K: Interessant, det lyder til, at du har stor indsigt i ordsprog/talemåder. Og ja oprindeligt hed det “han er ikke tabt bag af en vogn”, men jeg mener nu, at den nutidige måde at bruge det på er: “han er ikke tabt bag en vogn”.
Der burde laves en bog med en samling af alle disse fordrejninger. Da jeg gik på sinkenariet engang i 19ogkalmerkrigen, hørte jeg denne her:
Man skal ikke kaste med wienerbrød, når man selv er en basse.
@Leif Nilsson: Også en god én:-) Super idé med en bog om misforståede ordsprog, der er i hvert fald nok at tage af.
Jeg ser en del fodbold og hører ofte – meget ofte – speakeren sige “Han arbejder stenhårdt”. Det er jo korrekt, at en sten er hård, men den rigtige vending er vel – stadig – at arbejde benhårdt
facebookopdatering om mavesmerter: … forsvundet som dug fra en klar himmel (som dug for solen/som et lyn fra en klar himmel).
- jeg kæmper til sidste blodstråle
- ned og bide i det sure græs
- nu skal man jo ikke male himlen på væggen
- det koster det hvide ud af en bondegård
- nu er jeg jo ikke født bag en dør, vel ?
Hun kom gående totalt frisk og færdig
Hos Bro Kommunikation kan vi heller ikke sige os fri for at bruge en forfejlet metafor i ny og næ. Fx ”vædder vi vores gamle hat” på vores facebook side om ’Kollegaens Dag’. Er den gamle hat normalt ikke noget, man æder? Det er i hvert fald ikke nogen særlig høj indsats i et væddemål…
Tak til Ane for at gøre os opmærksomme på Midtjyllands Avis’ sjove samling af eksempler (fra Steen Svava Olsens bog) på, når sproget driller gymnasieelever. Her slår en gymnasieelev i sin danskopgave fast, at: “Hvis man som politiker vil beholde magten, er man af og til nødt til at true nogle kameler”.
Se resten af samlingen her.
…En anden én fra Amalie: “Min mor og jeg er som kop og kande…”
Man må ikke spise med mad i munden!
Om “skyklap” fra ordbog over det danske sprog:
Sky-klap, en. (efter ty. scheuklappe; til IV. sky 1 ell. V. sky 1.1; jf. -læder samt sv. skygglapp)
“som fod i handske” er da vist blevet et fast udtryk som folk bruger uden at blinke? På russisk har de vist “som en saddel på en ko” og på engelsk “like a sock on a rooster”..
Åh, Amalie… I Politikens At Tænke Sig blev hun lagt flg. vending i munden: “Peter og jeg elsker hinanden som to dråber vand!”
@Jonas VP: Ha ha, den er go’! Der må være tale om to mennesker, der elsker hinanden meget højt:-)
@ Bo Pedersen, John, Maria Ahlgren: Tak for nogle underholdende eksempler:-)
Jeg synes ikke, man kan besvare kommentaren fra Henrik K. med en påstand om, at det er den nutidige måde at bruge ordsroget ‘han er ikke tabt bag af en vogn’ på – især ikke som kommentar til en debat omkring forkert brug af ordsprog. Den rette brug må vel altid være den oprindelige, eftersom kun netop denne brug skaber den intenderede mening. Det er utroligt subjektivt at mene, at når andre laver om på ordsprog, så skal vi grine af det, fordi det er helt hen i hampen, men som kommunikationsekspert må man godt selv ændre på det, hvis man føler, noget andet er mere ‘nutidigt’ – det nutidige sluger jo, som Henrik siger, en stor del af selve meningen, og meningen er det, vi sidder og beklager/griner af, at ordsprog mister, når man ændrer dem, bevidst eller ubevidst.
Det er jo folks misforståelse af ordsproget, der har gjort det ‘nutidigt’, fordi fejlen er ofte set – men det gør det da ikke mere legalt at fortsætte. Det vil jo bare sige, at hvis folk gennem tilpas lang tid siger de ordsprog, du selv har listet op, forkert – så bliver de lige pludselige rigtige, fordi de er nutidige. Så skidt med, at meningen langsomt forsvinder?
@Susanne T: Tak for din kommentar:-) Jeg er helt enig med dig i, at man som udgangspunkt skal bruge det oprindelige ordsprog. Hvad angår ordsproget/talemåden “at være tabt bag (af) en vogn”, så er begge udgaver lige gode (meningen er den samme). De er udtryk for samme pointe: at være klog, ikke være rådvild. Jeg forsøgte blot i min kommentar til Henrik K at pointere, at det ikke er forkert at bruge “at være tabt bag en vogn”, men at der nærmere er tale om en nutidig brug af ordsproget/talemåden, hvor meningen netop ikke går tabt.
“Det er lige vand i mine ører!”
(vand på min mølle/musik i mine ører)
Jeg synes, det vil være en skam, hvis vi holdt op med at bruge ordsprogene/talemåderne forkert. Jeg synes, det kan være rigtig morsomt – men jeg kender jo selvfølgelig også den oprindelige ordlyd! Hvis man kan høre/se, at de, der bruger dem forkert , mener det alvorligt – er det jo pinligt. Især hvis det er journalister, politikere og så’n.
@ Sussi Nielsen: Ja, er enig i, at en del af ordsprogenes popularitet skyldes, at man kludrer i dem:-)
@Katrine:
Når nøden er størst, er nøgen kvinde nærmest.
“Ikke den skarpeste ske i skuffen” er min yndlings.
Og her er endnu en til listen, som vi lige selv har lavet på vores facebook-side:
Trække søm ud vs. trække tænder ud.
http://www.facebook.com/BroKommunikation
Formidabel liste, simpelthen! Kom til at tænke på forleden hvor min søde kæreste kiggede opgivende på mig og sagde: “ååh-ha.. Du giver mig grå føl!” (du giver mig grå hår // jeg får et føl)
Grå føl. Genialt.
Jeg viderebringer endnu et ordsprogskiks, som Martin Pedersen har været så venlig at sende mig:
“Tale er tavshed, sølv er guld”
Min veninden siger helt konsekvent, at nogen er “født med en guldske i røven” om folk, der er så heldige at være født ind i en velhavende familie.
Hmm, “Vi havde en tand mere i posen” er vel ikke decideret ukorrekt? Hvis man her bruger “en tand” i betydningen “en smule”.
Ihh 1000 tak, det var det bedste grin jeg fik idag! Når det er sagt, synes jeg der var masser af inspiration til fine nye ordsprog, der udtrykker noget ganske andet end det oprindelige, men alligevel godt kan bruges til at understrege en finurlig pointe.
Bare man kender det/de oprindelige ordsprog og deres betydning synes jeg godt det kan være “sprogtligt”overskud at bruge dem forkert, særligt hvis man mener noget med måden man bruger dem på.
PS en venindes forsøg på ordsprogsbrug; “Det var virkelig noget der ku få folk op på det sorte af lakridserne”
Det ordsprog, som jeg er vildest med i forvansket tilstand, er et, en dansk politiker på et tidspunkt ytrede: “Der skal nye toner på bollerne” Må nok indrømme, at jeg måske måbede en smule, da det udtryk blev bragt på banen.
Noget, jeg selv prøver at få mere brugt generelt, er udtrykket “at være tør i protesen”. Det lægger sig ikke op af kendte ordsprog, men jeg synes, at det har uhyrligt mange benyttelsesmuligheder. (selvom – da jeg hørte det – handlede om at være træt. Og så blev glasøjet lidt tørt)
Hentet fra min avis: … lang i mælet og klar i spyttet i stedet for klar i mælet og lang i spyttet. Den bedste var min teenagesøn mester for, “jeg nåede det ikke, for jeg har haft så meget mellem ørerne!” Han fik lige forklaringen på “mellem ørerne = forstanden, hvor der gerne må være meget” og “om ørerne – at have travlt”.
Engang for mange år siden, mens Anker Jørgensen var statsminister, hørte jeg ham sige følgende i et radiointerview (gengivet efter hukommelsen):
“Det kan jo ikke nytte, at enhver vil ride….., enhver vil ride….. (og enten kunne han nu ikke komme i tanke om “kæpheste”, eller også var udtrykket ikke fint nok – men endelig kom det så, lettet) …. deres egen lille Hassan!!!
Og nu vidste jeg endelig, hvorfor stakkels lille Hassan (han stammer fra Oehlenschlægers Aladdin) altid omtales som “Lille Hassan med de skæve ben” – det må skyldes de politikere, der har skamredet ham
@Susanne Thøfner: Ikke så heldigt sagt:-)
@Elsebeth Kold: Kender lige præcis til sammenrodningen af: at have meget om ørerne/ at have meget mellem ørerne:-)
@Anders Hein: Ha ha, fantastisk eksempel fra dansk politik
@Birgitte Berstein: Dejligt, at du var underholdt. Helt enig i, at det også godt kan være udtryk for sproglig kreativitet:-)
@Rasmus: God pointe:-)
@Louise: Fedt – det understreger ligesom ordsprogets pointe en kende mere:-)
@Henrik H. Poulsen: Helt sort:-)
Fra Herodes til Piratos
Hellere hurtig end forkert
“Det var dråben over i’et”
Jeg tror, at forudsætningen for, at man kan more sig over de “forkerte” ordsprog, er at man kender de oprindelige. Ellers går det hele op i hat og briller!
@ Annette Lauersen, Ivan og Henny Stewart: Tak for responsen og ikke mindst nogle fantastiske eksempler:-)
“De har ikke opfundet særligt mange skarpe knive i skuffen” – Brian Mikkelsen.
-Af folk og fulde børn skal man høre sandheden
-Det er for sent at læse skriften på væggen når man står med ryggen mod muren
“Tale er tavshed, sølv er guld” stammer vistnok fra et show med trioen Plat. Jeg husker at jeg og min mor så det i tv og nær var døde af grin. Min mormor, som sad og blundede i lænestolen, blev dødforskrækket, da vi skreg af grin.
Men ellers holder jeg selv meget af udtrykket “Som Hans i Grethe” som erstatning for hånd i handske.
Tak for en rigtig sjov artikel og en masse grinagtige indspark fra alle kommentatorerne.
“Han sagde du var grim, og at han heller ville røre dig, end med en ildtang!”
- Coco og det hårde gademiljø
/ Det Brune Punktum
@Claus Kaplov: Godt at høre, at du var underholdt – her på kontoret er vi helt vilde med “Tale er tavshed, sølv er guld”:-)
@Karina, Frank Nilsson og Søren: Genialt – tak for eksemplerne:-)
Jeg synes, at ordsprog, ord og talemåder, der er brugt forkert, fordi de ikke er forstået, er sjovest. De bevidst ændrede og sammenblandede mister hurtigt underholdningsværdien for mig.
Jeg har hørt følgende, som ikke var bevidste:
“Det er jo lige meget.. det er jo lidt potato/tomato…” (Et forsøg på at sige, at det netop ikke ændrer betydningen selvom der kan være forskel på, hvilken klang, man giver konsonanter i hhv. tomAto/tomato ELLER potAto/potato)
Jeg har også hørt flere udtale sig forarget over noget med “Det er jo fuldstændig absonst!” (Formodentligt en sammenblanding af abnormt og omsonst?)
“Man skal ikke skure hunden mod hårene” };-P
Indlad dig aldrig på noget lort! For når omstændighederne er glemt, står lortet tilbage ….
Hej Linnea! Ja, der er mange sprogforbistringer og din liste er meget talende – men der er en ting der skær mig i øjnene, når jeg læser listen og som jeg synes er en kommunikationsfejl. Det forkerte udtryk er fremhævet med fed skrift – hvilket betyder at det har vigtigheden og at man derfor husker det bedre en de oprindelige udtryk, de rigtige udtryk. Selvfølgelig kan vi alle nu når vi sidder og læser udtrykkende nikke bekræftende, men når vi står i kampens hede og skal udtrykke os. Hvad er det så der kommer op i hukommelsen?
Lad nu være med at klippe den gren over du sidder på.
Når der sner så sner det.
Jeg lever kun en gang.
En gang utro altid utro.
Det man vil kan man.
Tro er ikke det samme som man håber på.
Hvis man ser sort er alting sort.
Tro håb og Kærlighed.
Tro flytter bjerge.
Han havde for meget ild i jernet (Han har for mange jern i ildet)
* ilden. (Det gik lidt for hurtigt…..)
Ha – den er god, Anders!
Der var et par stykker, jeg ikke havde set/hørt før. Jeg er ikke sikker på, at alle er misforståelser, men at nogle er bevidste omskrivninger – ofte har ordsproget jo en lidt (helt) anden betydning i den omskrevne form, f.eks. “Hellere rig og rask end syg of fattig” – eller det er bare sjovere at sige: “Brændt barn lugte ilde”
Efter al denne vidunderlige underholdning, MÅ jeg lige bidrage med følgende, som blev sagt af en kollega med triumf i stemmen: Jeg kender mine lus på pelsen!
@Jette Hvidtfeldt: Genialt! Det er godt at kunne:-)
@Jørgen Møller Larsen: Ja, der er nok nogle af dem, hvor folk bevidst har byttet rundt på ordene. De sjoveste er nu, når det ikke er meningen, at ordene skal byttes rundt:-)
@Lars Bak: Tak for alle de fine talemåder:-)
@ Anders Mikkelsen: He he, tak for den:-)
@Ulrika: Tak for din kommentar, som jeg vil give dig fuldstændig ret i. Det kan være godt at fremhæve vigtige pointer med ‘fed’ – dog synes jeg godt at kunne argumentere for, at de misforståede ordsprog/talemåder er det vigtige i dette indlæg. Tror, indlægget ville miste sin underholdningsværdi, hvis vi fremhævede de korrekte ordsprog/talemåder.
@Lars Noes: Har aldrig hørt det før – men det er da slet ikke så ringe:-)
@Elgen: Ha ha – det skal man aldrig gøre:-)
@Søren: ‘Absonst’ er da også en fantastisk sammenblanding – tak for den:-)
Den der synder sover ikke.
Jeg er i familie med en, der leverer den ene efter den anden. Faktisk så har vi tænkt os at bruge dem til hendes 30-års fødselsdag
Men jeg kan godt dele et par stykker med jer her:
“Hun er en kop te for sig selv.” (Hun er ikke lige min kop te/hun er noget for sig selv)
“Nu vil jeg gå ind og slå brædder.” (Knalde brikker/gå i brædderne)
Jeg elsker dem! Det er simpelthen så sjovt. Hun siger det helt uberørt, som var det det “rigtigste” i verden. Det går først op for hende, når vi andre stopper op og bare kigger på hende/griner. Når jeg hører det, kan jeg ikke lade være med at grine. Så er der lidt hjernegymnastik til søsteren.
Jeg er ikke vild med forkert brug af ordsprog som fx “at gøre nogen en bjørnetjeneste” (som en stor tjeneste) eller deciderede forkerte sætninger som “så hurtigt SÅ muligt” (og ikke så hurtigt som muligt – når det nu er i betydningen at gøre noget så hurtigt, som det er muligt).
Men det sjove ved min søsters hjemmebryggede ordsprogskombier er, at det stadig giver mening. Det lyder mærkeligt, men jeg ved jo godt, hvad hun mener
Man skal ikke slå en større bager ned end man kan bolle
En underholdende liste
Min far sagde, med et glimt i øjet: “Man skal ikke bruge pesodymer, medmindre man er korpulent til det”.
En meget anvendelig kommentar, når ord og vendinger er brugt forkert. Ophavsmand til udtrykket ukendt.
[Korpulent = kompetent. Pessodymer = pseudonym, gætter jeg på].
Et grin om dagen holder lægen fra døren! Så tak for alle disse sjove bidrag! Jeg vil give jer denne, som en veninde af mig engang sagde ganske alvorligt: Ja, man kan jo ikke sidde med fingrene i skødet hele dagen.
Kært barn har lange negle
Man skal ikke spise koteletter, hvis man selv er et svin.
Jeg kryber hermed under hvor gærdet er højest og bemærker at der ikke er grund til kontrol da alt er under panik.
(Ejj… lidt svært at undlade kommaet foran “da” dér…)
Min veninde bruger udtrykket “Frisk som en fregne” – jeg har dog aldrig hørt hende sige “Flad som en havørn”…. j
Jeg oplever ofte folk sige/skrive “det skal tages med et gram salt” ifm. at forholde sig skeptisk over for noget. Det hedder dog “et gran salt” (en lille smule salt), omend “gran” ligesom “gram” også er en vægtenhed.
[...] kommunikationsbloggen ’bro blog’ har Linea Sanderbo samlet en liste over 26 misforståede ordsprog, der stort set alle udgøres af en sammenblanding og nedkogning af to forskellige ordsprog til ét, [...]
Jeg har en søster, der ynder at bruge ordsprog for at understrege sine pointer – hun er dog ikke altid lige skarp. Mine yndlings er:
– set i baglysets klogskab…
- jeg har slugt mange karameller!
Min datter har også sagt flere sjove, da hun var yngre.
- frisk som en nybagt kylling
- nemt som en fugl
Jeg elsker ordsprog
Jeg siger af og til: at få kolde bukser (hedder vist at få kolde fødder??)
Den anden dag blev det til: fis i et glas vand (skulle have været: en storm i et glas vand)
Ja det danske sprog bliver værstere og værstere, men jeg er da lige meget…
@Henrik K: Her hedder det “han er ikke tabt bag af en vogn, han er smidt af (hvis han ike er alt for snu)
Min mand siger også tit.” Åhh så ræj a blæv, a har aldre værn ræjere” på godt jysk
håber I kan læse det
kommer lige i tanke om hvad der jeg tænker når jeg ser tv. “Vi burde nu afskaffe ordet AT, der er ingen der bruger det
alle siger OG
jeg går ind for og sove <smiler< kan jo ikke gøre andet
hov nu jeg er igang. Da mine tøser var små spurgte de tit ” hvem skal vi holde med” svaret var “ham med håret mellem tænderne”
( helten havde hår på brystet og hvide tænder )
som lille fik min datter “gusekyllinger” gåsehud haha
@Gerner: Præcis:-)
@Helle P.: Ha ha, dem skal I da klart bruge til hendes 30-års fødselsdag:-)
@Martin Novak: Tak for den:-)
@Hyd: Godt sagt!
@Birgitte: Enig, der er sundt at grine:-)
@Tathemo: Fantastisk billede:-)
@Søren: Nej, det ville være helt forkert:-)
@Peter: Ha ha, tak for den:-)
@Anne: Så er man bare rigtig frisk:-)
@Daniel: Ja, at ‘tage noget med et gram salt’ er også en god klassiker. Tak for den:-)
@Annika: ‘Nemt som en fugl’ er genial:-)
@Andrea: Ja, det er vidst hornlygten, den skulle have været inde i:-)
@Tina Præst:
@Lissi: Tak for alle kommentarene. Og du har en god pointe med den forvirring, der ofte opstår ved brugen af ‘at’ og ‘og’:-)
Jeg har altid sagt “Kun en dråbe frygter havet”. Det er dog ikke fra et ordsprog, men fra en OBS fra min barndom. Dengang man sang om, at vende om når vandet når til navlen..
Den oprindelige ordlyd var vist “Kun en tåbe frygter ikke havet”
Trip, trap, retning
Jeg var så til Social Media Week, hvor en kvinde gerne ville hjælpe min veninde med lidt research, – men først ville hun lige gå hjem og “lægge hovedet på blokken” – så hun lige kunne komme i tanke om, hvilken vej der var bedst at gå… Det var nu også så drastisk igen må jeg sige he he…